Den centrale del
Det centrale højland og Cibao-dalen er det frodigste i landet. Muldlaget så tykt og klimaet så ideelt, at alt kan gro. På vejen gennem det centrale højland finder man alle slags afgrøder. De to nabo-nationalparker er på 1500 km2 med Caribiens højeste punkter, højest er Pico Duarte. I byerne omkring bjergene kommer velhavere og turister for at nyde alpelandskabet og det milde klima året rundt, og flere tusinde vandrere fra hele verden kommer hvert år for at bestige bjergene. Største i højlandet er Santiago med flere seværdigheder.
Historie
Da Columbus kom til Amerika var hans største tørst efter guld. Indianerne ville derimod gerne vise ham øens skønhed, og de gjorde ham gentagne gange opmærksom på Cibao-dalen i det centrale højland. Og da spanierne havde guld på hjernen, troede de efterhånden, at Cibao måtte betyde guld på tainosk, hvorfor skulle indianerne ellers sige det så ofte. Og indianerne gentog det endnu mere, fordi deres gæster blev så glade, hver gang de hørte ordet. Der var faktisk guld i dalen, indianerne vidste bare ikke, hvorfor det skulle være interessant. De mente, at dalens mest dyrebare skat var frodigheden, hvor alt kunne gro. Spanierne bosatte sig i dalen, da Bartolome Columbus, broren, drog mod syd fra La Isabela i 1496. Han anlagde undervejs forposter, så folk kunne gå i gang med at dyrke jorden og finde guld. Det blomstrede og groede op ad jorden for et godt ord i det flere meter dybe muldlag. De anlagde byerne Santiago og Conception de la Vega. Den sidste blev omdøbtl La Vega Real – de kongelige enge, for her tilbragte den senere guvernør Diego Columbus sine sommerferier.
Da Columbus kom til Amerika var hans største tørst efter guld. Indianerne ville derimod gerne vise ham øens skønhed, og de gjorde ham gentagne gange opmærksom på Cibao-dalen i det centrale højland. Og da spanierne havde guld på hjernen, troede de efterhånden, at Cibao måtte betyde guld på tainosk, hvorfor skulle indianerne ellers sige det så ofte. Og indianerne gentog det endnu mere, fordi deres gæster blev så glade, hver gang de hørte ordet. Der var faktisk guld i dalen, indianerne vidste bare ikke, hvorfor det skulle være interessant. De mente, at dalens mest dyrebare skat var frodigheden, hvor alt kunne gro. Spanierne bosatte sig i dalen, da Bartolome Columbus, broren, drog mod syd fra La Isabela i 1496. Han anlagde undervejs forposter, så folk kunne gå i gang med at dyrke jorden og finde guld. Det blomstrede og groede op ad jorden for et godt ord i det flere meter dybe muldlag. De anlagde byerne Santiago og Conception de la Vega. Den sidste blev omdøbtl La Vega Real – de kongelige enge, for her tilbragte den senere guvernør Diego Columbus sine sommerferier.
Santiago de los Caballeros
Landets næststørste by hedder Santiago de los Cabelleros, St. Jakobs Riddere, men i daglig tale bare Santiago. Det er en million-by og centrum for den øvre del af Cibao-dalen. Rig med den største indtjening pr. indbygger end noget andet sted i landet. Deraf de mange flotte kvarterer. Pengene tjener man på rom og tobak, langt de fleste er beskæftiget i landbrug rundt omkring på de fede jorde. Og så er det stedet, hvortil dominikanere kommer fra hele landet for at købe bil. Så her er folk velstående, går i modetøj, handler i forretninger på niveau med vestlige – og er veluddannede, for der er flere universiteter. Der er orden i byen, og de gamle victorianske bygninger i centrum holdes vedlige. Indbyggerne betragter sig som lidt finere end andre dominikanere, en gammel tradition, fordi fleste mener, at de nedstammer fra adelsfolk, helst en af de 30 adelsmænd, der hjalp Columbus med at grundlægge byen. De holder en vis stil, det er f.eks. stadig en tradition at tage en tur i karet i byen om søndagen. Men det bliver blødt op af alle de unge fra universiteterne, der også bidrager til et rigt kulturliv fx ved de kulturelle hotspot Centro Leon og Monument. Byen har også tilnavnet Hjerternes by, for romantisk er den, og den lancerer sig som den første Santiago i America. Byen er forbavsende lidt er påvirket af turisterne, der især på endagsture fra Puerto Plata.
Historie
Santiagos tilnavn de los Cabelleros er til ære for de spanske adelsmænd (caballeros), der sammen med Columbus grundlagde byen i 1496. Den første bebyggelse var nordøst for byen, men den blev udslettet af jordskælv i 1562, hvorefter en ny blev bygget på den østlige bred af Rio Yaque. Byen har været hærget af jordskælv adskillige gange. Den har i det hele taget været hærget. Som kampplads for stridigheder mellem Spanien og Frankrig. Som offer for franske bosættere og piraters plyndringstogter. Og den er brændt ned og bygget op. Her fandt det afgørende slag sted mod Spanien. I 1863 tvang 8000 borgere byens 800 spanske soldater ind på fortet og lod dem sidde dér, indtil den spanske dronning kapitulerede. Storhedstiden kom under 1. verdenskrig, da der var enorm efterspørgsel efter sukker, tobak, kakao og kaffe i de krigsførende lande, og man kunne tage skyhøje priser. Byen fik fx råd til elektrisk lys før alle andre. Det stoppede, da Trujillo kom til magten, for han brød sig ikke om Santiago. Den var for egenrådig, her turde man kritisere ham, og her havde han ikke helt styr på pressen. Da efterspørgslen efter Santiagos produkter dalede, svandt rigdommen, og Trujillo lod investeringer gå udenom byen og nedlagde den livsvigtige jernbane til Puerto Plata. Først efter diktatorens fald fik byen sin velstand tilbage. Og nu er den igen ved at udvikle sig til en strålende storby.
Adgangsveje
Der er to veje til Santiago fra Puerto Plata - den 70 km lige landevej 5, der fører til hovedvej 1 Autopista Duarte og den langt mere krøllede vej over bjergene gennem små landsbyer og med smuk udsigt. De fleste vælger at køre til Santiago ad den hurtige vej og tilbage ad bjergvejen, så man får den smukke udsigt mod vandet. Fra Santo Domingo fører hovedvej 1 lige ind i centrum.
Santiagos tilnavn de los Cabelleros er til ære for de spanske adelsmænd (caballeros), der sammen med Columbus grundlagde byen i 1496. Den første bebyggelse var nordøst for byen, men den blev udslettet af jordskælv i 1562, hvorefter en ny blev bygget på den østlige bred af Rio Yaque. Byen har været hærget af jordskælv adskillige gange. Den har i det hele taget været hærget. Som kampplads for stridigheder mellem Spanien og Frankrig. Som offer for franske bosættere og piraters plyndringstogter. Og den er brændt ned og bygget op. Her fandt det afgørende slag sted mod Spanien. I 1863 tvang 8000 borgere byens 800 spanske soldater ind på fortet og lod dem sidde dér, indtil den spanske dronning kapitulerede. Storhedstiden kom under 1. verdenskrig, da der var enorm efterspørgsel efter sukker, tobak, kakao og kaffe i de krigsførende lande, og man kunne tage skyhøje priser. Byen fik fx råd til elektrisk lys før alle andre. Det stoppede, da Trujillo kom til magten, for han brød sig ikke om Santiago. Den var for egenrådig, her turde man kritisere ham, og her havde han ikke helt styr på pressen. Da efterspørgslen efter Santiagos produkter dalede, svandt rigdommen, og Trujillo lod investeringer gå udenom byen og nedlagde den livsvigtige jernbane til Puerto Plata. Først efter diktatorens fald fik byen sin velstand tilbage. Og nu er den igen ved at udvikle sig til en strålende storby.
Adgangsveje
Der er to veje til Santiago fra Puerto Plata - den 70 km lige landevej 5, der fører til hovedvej 1 Autopista Duarte og den langt mere krøllede vej over bjergene gennem små landsbyer og med smuk udsigt. De fleste vælger at køre til Santiago ad den hurtige vej og tilbage ad bjergvejen, så man får den smukke udsigt mod vandet. Fra Santo Domingo fører hovedvej 1 lige ind i centrum.
Værd at se i Santiago:
Numrene henviser til teksten nedenfor. Træk ud og ind i kortet og se præcis adresse.
Parque Duarte (1)
Byens centrum er den grønne oase, Parque Duarte, hvor skopudsere forsøger at tjene en skilling, de ældre mænd ser ud til at holde siesta dagen lang, og selvbestaltede guider bejler om turisternes gunst. De vil så gerne vise det hele frem, de flotte bygninger og katedralen i parken. Langs parken holder hestevogne parat til at fungere enten som taxaer eller bare til en karettur for at se og bliver set, noget byens fruer ynder om søndagen. Omkring parken kan man nyde flere flotte bygninger fra 1800-tallets kolonitid:
Byens centrum er den grønne oase, Parque Duarte, hvor skopudsere forsøger at tjene en skilling, de ældre mænd ser ud til at holde siesta dagen lang, og selvbestaltede guider bejler om turisternes gunst. De vil så gerne vise det hele frem, de flotte bygninger og katedralen i parken. Langs parken holder hestevogne parat til at fungere enten som taxaer eller bare til en karettur for at se og bliver set, noget byens fruer ynder om søndagen. Omkring parken kan man nyde flere flotte bygninger fra 1800-tallets kolonitid:
Catedral de Santiago Apostol, 16 de Agosto. ma.-lø. 7-21, sø. 7-20, tlf. 809-582-2094
Katedralen er en stor, tung, helt hvid sag, når den ikke i perioder er lyserød. Den blev færdig i 1868, men først indviet i 1895, i et mix af nygotisk og nyklassisistisk stil. Den har overlevet alle mulige naturkatastrofer, også et jordskælv i 1946. der var så kraftigt, at kirkeklokkerne bamlede af sig selv. Kirkerummet er forholdsvis enkelt, men med en meget dekoreret altertavle af lokal mahogni, og masser af bladguld. Kirken blev nyrenoveret i 2012 for et svimlende millionbeløb. Ved katedralens hovedindgang er der til højre en evig flamme ved gravstedet for flere af landets helte, bl.a. general Jose Maria Imbert (1798-1847) Flammen er ofte gået ud. På den modsatte side er der et mausoleum for en af landets diktatorer, Ulises Heureaux, (1845–1889), overvåget af en kopi af Michelangelo's Pietà – den berømte statue af Jomfru Maria og Jesus, originalen er i Peterskirken i Rom. Nogle af byens hjemløse har specialiseret sig i guide i kirken. De sover der også om natten, så de lyver ikke, når de siger, at de kender hver et hjørne.
Katedralen er en stor, tung, helt hvid sag, når den ikke i perioder er lyserød. Den blev færdig i 1868, men først indviet i 1895, i et mix af nygotisk og nyklassisistisk stil. Den har overlevet alle mulige naturkatastrofer, også et jordskælv i 1946. der var så kraftigt, at kirkeklokkerne bamlede af sig selv. Kirkerummet er forholdsvis enkelt, men med en meget dekoreret altertavle af lokal mahogni, og masser af bladguld. Kirken blev nyrenoveret i 2012 for et svimlende millionbeløb. Ved katedralens hovedindgang er der til højre en evig flamme ved gravstedet for flere af landets helte, bl.a. general Jose Maria Imbert (1798-1847) Flammen er ofte gået ud. På den modsatte side er der et mausoleum for en af landets diktatorer, Ulises Heureaux, (1845–1889), overvåget af en kopi af Michelangelo's Pietà – den berømte statue af Jomfru Maria og Jesus, originalen er i Peterskirken i Rom. Nogle af byens hjemløse har specialiseret sig i guide i kirken. De sover der også om natten, så de lyver ikke, når de siger, at de kender hver et hjørne.
Støt guiden med drikkepenge via MobilePay: 20216673
Centro de Recreo, Benito Monción, ved siden af museet.
Det maurisk inspirerede bygning er fra 1894 og er borgerskabets fine klub, hvor de kunne holde deres egne baller og koncerter væk fra pøblen. Den er ejet af rom-familien, Bermudez, den ældste i landet, og efter arbejdstid kan man se byens velstående herrer stimle sammen til et slag billard og en sjus. Diktator Trujillo var medlem og fik snedkereret sin egen specielle stol, som han brugte, når han skulle have pudset sko. Den står der endnu. Der er kun adgang for medlemmer, men man må kigge ind, hvis man spørger pænt. Se balsalen på førstesal.
Palacio Consistorial, bymuseum, åbent ti-fr 10-12,14-17.30, lø-sø 10-14. gratis.
Den nyklassicistiske bygning var engang byens rådhus, i dag rummer er det bymuseum. Det har bl.a. en større fotosamling om byens udvikling. Under karnevalet afholdes her konkurrence i masker, som efterfølgende udstilles.
Centro de la Cultura, kulturcenter, Calle del Sol, tlf. 809-226-5222
Kulturcentret har flere aktiviteter, men den er først og fremmest byens koncert- og teatersal. Derudover er der musikskole, som man kan lytte med på, og der er udstillinger af lokale kunstnere. Det er også tilholdssted for dansegrupper.
Det maurisk inspirerede bygning er fra 1894 og er borgerskabets fine klub, hvor de kunne holde deres egne baller og koncerter væk fra pøblen. Den er ejet af rom-familien, Bermudez, den ældste i landet, og efter arbejdstid kan man se byens velstående herrer stimle sammen til et slag billard og en sjus. Diktator Trujillo var medlem og fik snedkereret sin egen specielle stol, som han brugte, når han skulle have pudset sko. Den står der endnu. Der er kun adgang for medlemmer, men man må kigge ind, hvis man spørger pænt. Se balsalen på førstesal.
Palacio Consistorial, bymuseum, åbent ti-fr 10-12,14-17.30, lø-sø 10-14. gratis.
Den nyklassicistiske bygning var engang byens rådhus, i dag rummer er det bymuseum. Det har bl.a. en større fotosamling om byens udvikling. Under karnevalet afholdes her konkurrence i masker, som efterfølgende udstilles.
Centro de la Cultura, kulturcenter, Calle del Sol, tlf. 809-226-5222
Kulturcentret har flere aktiviteter, men den er først og fremmest byens koncert- og teatersal. Derudover er der musikskole, som man kan lytte med på, og der er udstillinger af lokale kunstnere. Det er også tilholdssted for dansegrupper.
Bygninger omkring Parque Duarte: Centro de Recreo, Katedralen, Bymuseet:
Casa de Arte (2), Calle Benito Monción 46, tlf. 809 471 7839
I historiske omgivelser er her et hotspot for de kreative i et gammel victoriansk hjem. Det har skiftende udstillinger af dominicanske kunstnere, og det indbefatter ofte ikke bare malerier, men også musik, dans og teater om aftenen. Noget forfalden ved sidste besøg – så enten lukker det snart, eller også blomstrer det op.
I historiske omgivelser er her et hotspot for de kreative i et gammel victoriansk hjem. Det har skiftende udstillinger af dominicanske kunstnere, og det indbefatter ofte ikke bare malerier, men også musik, dans og teater om aftenen. Noget forfalden ved sidste besøg – så enten lukker det snart, eller også blomstrer det op.
Museo Folklorico (3), Calle Restauracion 174, åbent dgl. 9-17, gratis.
Museet ligger lidt gemt - over for Akademiet for klassisk ballet - gå lige ud fra Calle de Sol forbi Casa de Cultura - gå til højre af Lopez til 3. sidevej på venstre hånd. Museet er etableret i 1962 af Tomas Morel, der havde småsamlet hvad som helst. Derfor er udstillingen en broget samling, der viser lidt om tobak, lidt om rom og rigtig meget om karneval, fordi han har samlet karakteristiske masker fra store dele af landet. Hvis man ikke er her under karneval, så kan man her få en fornemmelse af, hvor omfattende det er. Der er masker, der nærmest er hele landskaber eller skibe med master og sejl. Samlingen er ikke videnskabelig sat sammen. Der er sjældne arkæologiske fund fra indianer-tiden sammen med krukker fra Columbus-tiden og køkkenudstyr fra i går. Museet har en del sjove detaljer fra diktator-tiden, blandt andet et kladdehæfte med et stort foto på forsiden af Trujillo, så de arme skoleelever ikke glemte ham. Museumssamleren kan også fremvise et personligt brev fra Trujillo. Stedet er vældig hyggeligt, og guiderne vil gøre alle de fagter, man ønsker sig for at kompensere for, at de ikke kan engelsk. Den spanske skiltning er heller ikke noget særligt. Museet er gratis, men man må gerne give et bidrag i papkassen på vej ud, eller bare købe en sodavand.
Museet ligger lidt gemt - over for Akademiet for klassisk ballet - gå lige ud fra Calle de Sol forbi Casa de Cultura - gå til højre af Lopez til 3. sidevej på venstre hånd. Museet er etableret i 1962 af Tomas Morel, der havde småsamlet hvad som helst. Derfor er udstillingen en broget samling, der viser lidt om tobak, lidt om rom og rigtig meget om karneval, fordi han har samlet karakteristiske masker fra store dele af landet. Hvis man ikke er her under karneval, så kan man her få en fornemmelse af, hvor omfattende det er. Der er masker, der nærmest er hele landskaber eller skibe med master og sejl. Samlingen er ikke videnskabelig sat sammen. Der er sjældne arkæologiske fund fra indianer-tiden sammen med krukker fra Columbus-tiden og køkkenudstyr fra i går. Museet har en del sjove detaljer fra diktator-tiden, blandt andet et kladdehæfte med et stort foto på forsiden af Trujillo, så de arme skoleelever ikke glemte ham. Museumssamleren kan også fremvise et personligt brev fra Trujillo. Stedet er vældig hyggeligt, og guiderne vil gøre alle de fagter, man ønsker sig for at kompensere for, at de ikke kan engelsk. Den spanske skiltning er heller ikke noget særligt. Museet er gratis, men man må gerne give et bidrag i papkassen på vej ud, eller bare købe en sodavand.
Fortaleza San Luis (4), Calle Vicente Estrella, dgl. 10-17, gratis, tlf. 809-226-2029, fortalezasanluis.org
Man bliver budt velkommen af meget store metalskulpturer, nogen af dem ligner tændstikmænd, men det er kendte karnevalsfigurer. Lidt sjovt. Men det er et alvorligt fortet ved floden Yaque del Norte, som nu er lavet om til et miskmask af et museum, som en buffet med både lidt krig, lidt kunst, lidt lokalhistorie. Det var et vigtigt Fort under frihedskrigene, formentlig allerede grundlagt i 1668 for at holde grænsen til Haiti. Det var I brug helt op I 1920’erne til krig, senest med 1500 amerikanske soldater, da USA besatte landet i 1916. Og det har den store ære at være det sted, hvor det dominikanske flag vajede for første gang. Det blev siden fængsel, indtil det i 2005 blev museum. Der er en alle, der viser alle landets helte. Så er der krigsmaskiner og uniformer. Malerier og folklore. Men I en smuk bygning, der stadig har skydeskår. Klokketårnet er fra 1886, en gave fra præsident Ulises Heureaux.
Shopping: Calle de Sol
Fra Parque Duarte til Monumentet går den store shoppegade, Calle de Sol, men der er også forretninger i gaderne op til katedralen. Gaden er en underholdende omgang. Med et væld af butikker, cafeer, souvenirboder og småhandlende, der sælger juice og majs og tyggegummi. Lige før ”Operahuset” på Calle de Sol ligger det lokale marked Mercado Modelo (5) med alt udi tingeltangel og billige souvenirs, men også guld, sølv og rav. Også gode lædervarer. Husk at prutte om prisen.
Parque Colon (6)
Parken er viet til Christoffer Columbus – beregnet til, at forældre kan tage deres børn herhen og så have perfekte rammer til at forklare om søfareren og Hispaniolas opdagelse. Det blev etableret i 1897 -helt privat af præsten fra kirken på den anden side af gaden. Den er tegnet af belgieren Luis Bogaert. Parken var faldet godt af på den, men blev renoveret i 2008 med nye vægmalerier, der fortæller om bedriften, og der er kopir af de tre caraveller, som Columbus sejlede til Amerika i (La Nina, Pinta og Santa Maria). Forbavsende gode legeredskaber. Og det er såmænd også et behageligt hvil for voksne, for her er meget stille i forhold til resten af byen. Over for er en typisk sognekirke, der gerne vil have besøg.
Man bliver budt velkommen af meget store metalskulpturer, nogen af dem ligner tændstikmænd, men det er kendte karnevalsfigurer. Lidt sjovt. Men det er et alvorligt fortet ved floden Yaque del Norte, som nu er lavet om til et miskmask af et museum, som en buffet med både lidt krig, lidt kunst, lidt lokalhistorie. Det var et vigtigt Fort under frihedskrigene, formentlig allerede grundlagt i 1668 for at holde grænsen til Haiti. Det var I brug helt op I 1920’erne til krig, senest med 1500 amerikanske soldater, da USA besatte landet i 1916. Og det har den store ære at være det sted, hvor det dominikanske flag vajede for første gang. Det blev siden fængsel, indtil det i 2005 blev museum. Der er en alle, der viser alle landets helte. Så er der krigsmaskiner og uniformer. Malerier og folklore. Men I en smuk bygning, der stadig har skydeskår. Klokketårnet er fra 1886, en gave fra præsident Ulises Heureaux.
Shopping: Calle de Sol
Fra Parque Duarte til Monumentet går den store shoppegade, Calle de Sol, men der er også forretninger i gaderne op til katedralen. Gaden er en underholdende omgang. Med et væld af butikker, cafeer, souvenirboder og småhandlende, der sælger juice og majs og tyggegummi. Lige før ”Operahuset” på Calle de Sol ligger det lokale marked Mercado Modelo (5) med alt udi tingeltangel og billige souvenirs, men også guld, sølv og rav. Også gode lædervarer. Husk at prutte om prisen.
Parque Colon (6)
Parken er viet til Christoffer Columbus – beregnet til, at forældre kan tage deres børn herhen og så have perfekte rammer til at forklare om søfareren og Hispaniolas opdagelse. Det blev etableret i 1897 -helt privat af præsten fra kirken på den anden side af gaden. Den er tegnet af belgieren Luis Bogaert. Parken var faldet godt af på den, men blev renoveret i 2008 med nye vægmalerier, der fortæller om bedriften, og der er kopir af de tre caraveller, som Columbus sejlede til Amerika i (La Nina, Pinta og Santa Maria). Forbavsende gode legeredskaber. Og det er såmænd også et behageligt hvil for voksne, for her er meget stille i forhold til resten af byen. Over for er en typisk sognekirke, der gerne vil have besøg.
I 2007 tilførte man monumentet et stænk humor med denne statue.
Monumento a los Heroes de la Restauracion de la Republica (7) – dgl. 9-17, gratis. Men hvis man vil ind i udstillingerne og op i tårnet - $60.
Det 67 meter høje marmormonstrum er rejst af diktator Trujillo i 1940’erne til minde om, at han da havde holdt landet ude af konflikter i ti år – Det hed Trujillos Fred. Andre mener, at han byggede det for at byens genstridige indbyggere ikke længere skulle være i tvivl om, hvem der var boss i landet. Efter hans fald omdøbte man det til mindested for de helte, der genskabte (restauracion) republikken i 1860´erne ved at smide Spanien ud for sidste gang. Ved indkørslen står en ridderstatue af general Luperon, og parken op til monumentet er omkranset af billeder af dominikanske berømtheder. Selve monumentet gør ikke meget ud af at forklare sig. Det er bare den slags lagkager, der skulle være kolossale – ikke ukendt fra Sovjettiden. I den pompøse hall er der ingenting, og elevatoren er nærmest med garanti ude af drift, og så må man gå de fem etager af en smal trappe. På hver etage er der udstilling af en periode af landets historie, kun på spansk. På femte etage - inden tårnet – er der en hal med vægmalerier af den spanske kunstner Vela Zanetti. Men så får man gevinsten, når man fra balkonen kan se ud over Santiago, og vover man sig helt til tops, kan man se langt ud over Cibao-dalen. På toppen af står en bronzestatue, der skal forestille Maria Sanchez, den dominikanske kvinde, der syede det første dominikanske flag. Det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det.
Der bliver livligt omkring monumentet om aftenen med vildt natteliv. Madvogne trækkes frem, og der breder sig en duft af stegt fisk og ølslatter. Man kan både bryde ud i sang og merengue uden at nogen vil finde det mærkeligt. Hvis der er store sportsting, så ser man dem sammen her på storskærme.
Over for indgangen ligger byens teater fra 1995 - Gran Teatro del Cibao en mindre kopi af nationalteateret i Santo Domingo. Det kan rumme 1500 tilskuere – og det bruges til alt
Det 67 meter høje marmormonstrum er rejst af diktator Trujillo i 1940’erne til minde om, at han da havde holdt landet ude af konflikter i ti år – Det hed Trujillos Fred. Andre mener, at han byggede det for at byens genstridige indbyggere ikke længere skulle være i tvivl om, hvem der var boss i landet. Efter hans fald omdøbte man det til mindested for de helte, der genskabte (restauracion) republikken i 1860´erne ved at smide Spanien ud for sidste gang. Ved indkørslen står en ridderstatue af general Luperon, og parken op til monumentet er omkranset af billeder af dominikanske berømtheder. Selve monumentet gør ikke meget ud af at forklare sig. Det er bare den slags lagkager, der skulle være kolossale – ikke ukendt fra Sovjettiden. I den pompøse hall er der ingenting, og elevatoren er nærmest med garanti ude af drift, og så må man gå de fem etager af en smal trappe. På hver etage er der udstilling af en periode af landets historie, kun på spansk. På femte etage - inden tårnet – er der en hal med vægmalerier af den spanske kunstner Vela Zanetti. Men så får man gevinsten, når man fra balkonen kan se ud over Santiago, og vover man sig helt til tops, kan man se langt ud over Cibao-dalen. På toppen af står en bronzestatue, der skal forestille Maria Sanchez, den dominikanske kvinde, der syede det første dominikanske flag. Det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det.
Der bliver livligt omkring monumentet om aftenen med vildt natteliv. Madvogne trækkes frem, og der breder sig en duft af stegt fisk og ølslatter. Man kan både bryde ud i sang og merengue uden at nogen vil finde det mærkeligt. Hvis der er store sportsting, så ser man dem sammen her på storskærme.
Over for indgangen ligger byens teater fra 1995 - Gran Teatro del Cibao en mindre kopi af nationalteateret i Santo Domingo. Det kan rumme 1500 tilskuere – og det bruges til alt
Støt guiden med drikkepenge via MobilePay: 20216673
Det lyserøde center indeholder også teater og biograf.
Centro León Jimenes (8), 27 de Febrero 146, Villa Progreso, ti–sø. 10-19, $150, tlf. 809 582 2315, centroleon.org.do.
Et moderne kulturcenter og museum, hvor man kommer hele vejen rundt om den dominikanske historie. Fra pre-columbus til moderne folklore. Især indianertiden er godt illustrieret med keramik og halskæder, der viser det høje civilisationsniveau, de levede på. Bortset fra, at der så også er særlige pinde, man stak i halsen for at brække sig under ædegilder. Men det var heller ikke ukendt på samme tid i Danmark. Chr IV stak bare en finger i halsen. Blandt nyere værker er Hombre con Pipa af Jaime Colsons. Meget ofte koncerter især om aftenen. Og så er der en lille udstilling om cigarer, og det er ok, for det hele er ejet af Jimenes-familien, der ejer Aurora-cigarer. Der er café, boghandel og souvenirbutik tilknyttet centeret.
Et moderne kulturcenter og museum, hvor man kommer hele vejen rundt om den dominikanske historie. Fra pre-columbus til moderne folklore. Især indianertiden er godt illustrieret med keramik og halskæder, der viser det høje civilisationsniveau, de levede på. Bortset fra, at der så også er særlige pinde, man stak i halsen for at brække sig under ædegilder. Men det var heller ikke ukendt på samme tid i Danmark. Chr IV stak bare en finger i halsen. Blandt nyere værker er Hombre con Pipa af Jaime Colsons. Meget ofte koncerter især om aftenen. Og så er der en lille udstilling om cigarer, og det er ok, for det hele er ejet af Jimenes-familien, der ejer Aurora-cigarer. Der er café, boghandel og souvenirbutik tilknyttet centeret.
Cigarworld (9), Calle Aurora, ma-lø 9.30-17, gratis, tlf. 809 734 2563, laauroracigarworld.com
Cigar-turen har vundet flere priser, blandt andet prisen for bedste tur i 2015. For den giver et rigtig godt indblik i cigar-verdenen, samtidig med at det er lidt underholdende. Især at møde alle de store tykke mænd, med fede cigarer dampende, mens de ruller og ruller. Fabrikken har produceret cigarer siden 1903, ikke mindst den store, verdensberømte Aurora. Guiderne taler engelsk og er opsat på at give et show. Og så er der gratis cigar og en øl bagefter. Firmaet ejer nemlig også Presidente-bryggeriet. Ring og bestil tid, eller book en tur inde i byen. De kommer og henter en på hotellet. Men tag ingen børn med.
Cigar-turen har vundet flere priser, blandt andet prisen for bedste tur i 2015. For den giver et rigtig godt indblik i cigar-verdenen, samtidig med at det er lidt underholdende. Især at møde alle de store tykke mænd, med fede cigarer dampende, mens de ruller og ruller. Fabrikken har produceret cigarer siden 1903, ikke mindst den store, verdensberømte Aurora. Guiderne taler engelsk og er opsat på at give et show. Og så er der gratis cigar og en øl bagefter. Firmaet ejer nemlig også Presidente-bryggeriet. Ring og bestil tid, eller book en tur inde i byen. De kommer og henter en på hotellet. Men tag ingen børn med.
Bermudez Romfabrik (12), Calle Domingo Bermúdez 1, ma-fr. 8-17, tlf. 809 276 1852, ronbermudez.com/home
6. generation af rom-dynastiet laver i dag stadig den verdensberømte rom fra sukkerrør i Cabao-dalen. Se det hele på en guided tur, men forvent kun spansk.
Cibao Baseball Stadion (10) Av. Imbert, tlf. 809 575 4310, aguilas.lidom.com
Landets største baseballstadion har plads til 18.000 tilskuere. Og der er virkelig gang i den, når de fylder op til sidste plads for at se hjemmeholdet, de gule, og benhårde Águilas Cibaeñas Cibaos Ørme, tæve hvem som helst. Det er et af de bedste hold i den hjemlige liga og har vundet mesterskab utallige gange. Byen har en perlerække af berømte baseballspillere blandt sine bysbørn. Stadion blev indviet i 1958 og er en attraktion i sig selv, når der spilles.
Gran Arena del Cibao (11), basketballhal, Av. Imbert, tlf. 809-241-3522
En moderne hal ved siden af stadion viet til basketball, som hele byen synes besat af – næsten på linje med baseball. Mesterskaberne foregår i foråret, og hvis man er der, så få en billet. Det er meget fængslende. Det lokale hold hedder Metros. Arenaen har plads til 8,768. Det har et fantastisk lydanlæg, så hallen kan også bruges til koncerter. Og fornyelig afholdt man Miss Dominican Republic, og det var en stor succes.
6. generation af rom-dynastiet laver i dag stadig den verdensberømte rom fra sukkerrør i Cabao-dalen. Se det hele på en guided tur, men forvent kun spansk.
Cibao Baseball Stadion (10) Av. Imbert, tlf. 809 575 4310, aguilas.lidom.com
Landets største baseballstadion har plads til 18.000 tilskuere. Og der er virkelig gang i den, når de fylder op til sidste plads for at se hjemmeholdet, de gule, og benhårde Águilas Cibaeñas Cibaos Ørme, tæve hvem som helst. Det er et af de bedste hold i den hjemlige liga og har vundet mesterskab utallige gange. Byen har en perlerække af berømte baseballspillere blandt sine bysbørn. Stadion blev indviet i 1958 og er en attraktion i sig selv, når der spilles.
Gran Arena del Cibao (11), basketballhal, Av. Imbert, tlf. 809-241-3522
En moderne hal ved siden af stadion viet til basketball, som hele byen synes besat af – næsten på linje med baseball. Mesterskaberne foregår i foråret, og hvis man er der, så få en billet. Det er meget fængslende. Det lokale hold hedder Metros. Arenaen har plads til 8,768. Det har et fantastisk lydanlæg, så hallen kan også bruges til koncerter. Og fornyelig afholdt man Miss Dominican Republic, og det var en stor succes.
Praktiske oplysninger om Santiago:
Bus Terminaler i Los Jardines. Taxa til city, ca. $150. Til større byer flere gange dgl.
Bybus Brug Carros Públicos eller conchos - man må spørge sig frem.
Fly 15 km sydvest for byen. Taxa til byen US$20. Público Ruta A til centrum.
Cykel BiciCorazón, Calle del Sol, tlf. 849 257 7100, udlejer cykler på timebasis.
Restauranter:
//// NOAH Restaurant & Lounge, Calle del sol, en af byens bedste, med udsigt til monumentet, tlf. 809-971-0550
/// Marisco Caribeño, Calle del Sol 1, skønne skaldyr, fisk og sushi, tlf. 809 971 9710
/// Aromas del Sol, Calle del Sol, ved monumentet, fremragende, tlf. 809-971-9075.
// Ahí Bar Cafe, Calle Restauracion 71, udendørs terrasse og merengue, tlf. 809 581 6779
// Pez Dorado, Calle del Sol 43, som vor dominikanske mor lavede det, tlf. 809-582-2518
/ Victorias, Casi Esquina, centralt til en øl, med levende musik, tlf. 809-734-5683
Fester i Santiago:
Karneval: I ugen op til påske. Kendt som det bedste i landet efter Santo Domingo. Hver søndag i februar er der karnevalsoptog på Av. Las Carreras med stor fest 27. februar.
Cigarfest: I februar fejrer man cigaren i festivalen ProCigar med besøg i tobaksfabrikker og marker, man behøver ikke engang ryge, procigar.org
Byfest: Byens skytshelgen Santiago Apóstol – St. Jacob - fejres 22. juli med musik og glade dage ved monumentet.
Bus Terminaler i Los Jardines. Taxa til city, ca. $150. Til større byer flere gange dgl.
Bybus Brug Carros Públicos eller conchos - man må spørge sig frem.
Fly 15 km sydvest for byen. Taxa til byen US$20. Público Ruta A til centrum.
Cykel BiciCorazón, Calle del Sol, tlf. 849 257 7100, udlejer cykler på timebasis.
Restauranter:
//// NOAH Restaurant & Lounge, Calle del sol, en af byens bedste, med udsigt til monumentet, tlf. 809-971-0550
/// Marisco Caribeño, Calle del Sol 1, skønne skaldyr, fisk og sushi, tlf. 809 971 9710
/// Aromas del Sol, Calle del Sol, ved monumentet, fremragende, tlf. 809-971-9075.
// Ahí Bar Cafe, Calle Restauracion 71, udendørs terrasse og merengue, tlf. 809 581 6779
// Pez Dorado, Calle del Sol 43, som vor dominikanske mor lavede det, tlf. 809-582-2518
/ Victorias, Casi Esquina, centralt til en øl, med levende musik, tlf. 809-734-5683
Fester i Santiago:
Karneval: I ugen op til påske. Kendt som det bedste i landet efter Santo Domingo. Hver søndag i februar er der karnevalsoptog på Av. Las Carreras med stor fest 27. februar.
Cigarfest: I februar fejrer man cigaren i festivalen ProCigar med besøg i tobaksfabrikker og marker, man behøver ikke engang ryge, procigar.org
Byfest: Byens skytshelgen Santiago Apóstol – St. Jacob - fejres 22. juli med musik og glade dage ved monumentet.
Byer på vej mod Cordillera Central
Der er et par byer, man kunne besøge på vej mod højlandet og Jarabocao, men man kan også springe dem over og køre direkte til La Vega. Men har man tid, så er det:
Moca
21 km syd for Santiago på en bjergside ligger provinsen Espaillats hovedstad med 50.000 indbyggere. Byen blev grundlagt i 1700-tallet og har tjent store penge på kaffe og kokusnødder. I Parque Central ligger den meget moderne betonkirke Nuestra Senora del Rosario med fine gotiske vinduer. Hvis man fra parken kører mod San Francisco, kommer man forbi et lille lokomotiv, der står på et skinnestykke i Plaza Viaducto. Det er et mindesmærke for jernbanen Santiago-La Vega-Sanchea. Denne jernbane skyldte man den meget store rigdom, som byen oplevede i begyndelsen af 1900-tallet. Man kan køre videre til Salcedo, men mest hvis man er historie-interesseret.
Salcedo
På vej til San Fransisco kommer man forbi den lille by Salcedo, der ikke har ret meget andet at vise frem end en uhyggelig historie. Man ser mindesmærket for den blodige begivenhed på bytorvet, hvor der hænger portrætter af tre kvinder, som i dag er dominikansk historie, Tres Hermanas Mirabal – de tre Mirabel-søstre. De var en del af de rigeste og mest respekterede familier i landet, men deres ægtefæller protesterede mod diktator Trujillo i slutningen af 50´erne. Mændene blev fængslet, men det var ikke nok for Trujillo. Han sendte en mord-patrulje til Salcedo, og søstrene blev likvideret 25. november 1960. Mordene vakte international opsigt og var en af grundene til, at USA fik nok af Trujillo. Herefter planlagde CIA mordet på ham et halvt år senere. Især søsteren Minerva har fået helgeninde-status, fordi hun åbenlyst kæmpede mod diktator-styret. Masser af gadenavne er opkaldt efter hende i landet, og hun pryder også frimærker.
5 km uden for byen mod Tenares finder man det lille Museo de las Hermanas Mirabel, Her er fotografier af søstrene Patria, Minerva og Maria Teresa, der døde som henholdsvis 36, 33 og 25-årig. I udstillingen indgår også flere af deres personlige ejendele, heriblandt de tørklæder de bar under myrderierne – nu blodstænkede.
Der er ikke mange grunde til at køre videre herfra til San Francisco de Macoris. Det er en velhavende by med 175.000 indbyggere, der primært dyrker ris. Men de mange flotte villaer skyldes efter sigende mere narko end ris. Der er ingen nævneværdige seværdigheder i byen.
Moca
21 km syd for Santiago på en bjergside ligger provinsen Espaillats hovedstad med 50.000 indbyggere. Byen blev grundlagt i 1700-tallet og har tjent store penge på kaffe og kokusnødder. I Parque Central ligger den meget moderne betonkirke Nuestra Senora del Rosario med fine gotiske vinduer. Hvis man fra parken kører mod San Francisco, kommer man forbi et lille lokomotiv, der står på et skinnestykke i Plaza Viaducto. Det er et mindesmærke for jernbanen Santiago-La Vega-Sanchea. Denne jernbane skyldte man den meget store rigdom, som byen oplevede i begyndelsen af 1900-tallet. Man kan køre videre til Salcedo, men mest hvis man er historie-interesseret.
Salcedo
På vej til San Fransisco kommer man forbi den lille by Salcedo, der ikke har ret meget andet at vise frem end en uhyggelig historie. Man ser mindesmærket for den blodige begivenhed på bytorvet, hvor der hænger portrætter af tre kvinder, som i dag er dominikansk historie, Tres Hermanas Mirabal – de tre Mirabel-søstre. De var en del af de rigeste og mest respekterede familier i landet, men deres ægtefæller protesterede mod diktator Trujillo i slutningen af 50´erne. Mændene blev fængslet, men det var ikke nok for Trujillo. Han sendte en mord-patrulje til Salcedo, og søstrene blev likvideret 25. november 1960. Mordene vakte international opsigt og var en af grundene til, at USA fik nok af Trujillo. Herefter planlagde CIA mordet på ham et halvt år senere. Især søsteren Minerva har fået helgeninde-status, fordi hun åbenlyst kæmpede mod diktator-styret. Masser af gadenavne er opkaldt efter hende i landet, og hun pryder også frimærker.
5 km uden for byen mod Tenares finder man det lille Museo de las Hermanas Mirabel, Her er fotografier af søstrene Patria, Minerva og Maria Teresa, der døde som henholdsvis 36, 33 og 25-årig. I udstillingen indgår også flere af deres personlige ejendele, heriblandt de tørklæder de bar under myrderierne – nu blodstænkede.
Der er ikke mange grunde til at køre videre herfra til San Francisco de Macoris. Det er en velhavende by med 175.000 indbyggere, der primært dyrker ris. Men de mange flotte villaer skyldes efter sigende mere narko end ris. Der er ingen nævneværdige seværdigheder i byen.
La Vega
De 200.000 indbyggere, i landets 3. største by, er næsten alle beskæftiget ved landbrug i Cibao-dalen, hvor de dyrker kakao, kaffe og tobak. Byen er stor og larmende, med flere interessante bygninger, ikke mindst de fine gamle victorianske, f.eks. Justitspaladset, teateret og brandstationen. Der er også et lille, berømt bryggeri Cervecería Vegana, som producerer kendte pils med navne som Quisqueya og Soberana. Fra oktober til december holder byen basketball turneringen Torneo Superior de Baloncesto. Så bliver alle i byen pludselig meget høje. Byen er også landskendt for sit karneval, hver søndag i februar, med store parader med folk klædt ud som djævle. Man har holdt det siden 1520, det første i Den Nye Verden – og i dag er det et af det største. Udover djævelskab er der også masser af musik, madboder og bare fest i gaden for de næsten 100.000, der kommer til byen i den anledning.
Den mest besøgte bygning er den pompøse:
Den mest besøgte bygning er den pompøse:
Catedral de la Inmaculada Concepción, Independencia og Restauracion
Den bombastiske betonkirke stod færdig efter 15 byggeår i 1992, tegnet af Pedro Mena Lajara. Den er bygget op efter det bibelske tal 12 – med 12 porte og 12 vinduer. De grå vægge skal symbolisere menneskets begrænsede evner til at se klart. Det er en af de få katedraler, hvor Jesus er afbilledet som genopstanden, ikke korsfæstet. Der er plads til 1100 kirkegængere, og det er derfor en af landets største.
De mest besøgte steder i byen ligger få kilometer uden for byen ad 21:
Pueblo Viejo National Park
Dette var stedet, hvor Columbus i 1494 grundlagde den første by, La Vega, i dag er der kun ruinerne tilbage, og det er nu nationalpark. Byen blev navngivet Conception de La Vega, og det skulle bare være en udpost, hvorfra man kunne bevogte adgangene til guld længere inde i landet. Men så fandt man guld her, og det var en af de første guldbyer. I 1510 var det allerede en storby, men blev rystet ned af jordskælv, hvorefter byen flyttede til det nuværende La Vega, se neden for. Blandt andet ruinerne er klosteret Convento San Francisco. Og 2 km derfra er der ruiner af et franciscanerkloster fra 1502 - formentlig det første kloster i Amerika, kun grundridset er tilbage. Et enkelt tårn står tilbage af fortet Fortaleza Nuestra Senora de la Concepcion, der blev opført efter sejren over indianerne. Der er et lille museum med hverdagsting fra både indianer- og spaniertiden. I den gamle by blev også opført den første møntfabrik og det første bordel i den nye verden. Arkæologer arbejder stadig i området for at klarlægge byens historie. Stedet har så stor kulturel betydning, at det i 2001 blev indstlllet til Unescos liste over Verdensarv.
Den bombastiske betonkirke stod færdig efter 15 byggeår i 1992, tegnet af Pedro Mena Lajara. Den er bygget op efter det bibelske tal 12 – med 12 porte og 12 vinduer. De grå vægge skal symbolisere menneskets begrænsede evner til at se klart. Det er en af de få katedraler, hvor Jesus er afbilledet som genopstanden, ikke korsfæstet. Der er plads til 1100 kirkegængere, og det er derfor en af landets største.
De mest besøgte steder i byen ligger få kilometer uden for byen ad 21:
Pueblo Viejo National Park
Dette var stedet, hvor Columbus i 1494 grundlagde den første by, La Vega, i dag er der kun ruinerne tilbage, og det er nu nationalpark. Byen blev navngivet Conception de La Vega, og det skulle bare være en udpost, hvorfra man kunne bevogte adgangene til guld længere inde i landet. Men så fandt man guld her, og det var en af de første guldbyer. I 1510 var det allerede en storby, men blev rystet ned af jordskælv, hvorefter byen flyttede til det nuværende La Vega, se neden for. Blandt andet ruinerne er klosteret Convento San Francisco. Og 2 km derfra er der ruiner af et franciscanerkloster fra 1502 - formentlig det første kloster i Amerika, kun grundridset er tilbage. Et enkelt tårn står tilbage af fortet Fortaleza Nuestra Senora de la Concepcion, der blev opført efter sejren over indianerne. Der er et lille museum med hverdagsting fra både indianer- og spaniertiden. I den gamle by blev også opført den første møntfabrik og det første bordel i den nye verden. Arkæologer arbejder stadig i området for at klarlægge byens historie. Stedet har så stor kulturel betydning, at det i 2001 blev indstlllet til Unescos liste over Verdensarv.
Santo Cerro – det hellige bjerg – 8 km før La Vega.
Et af landets helligste steder. Kendt et helligt trækors, eller snarere hullet, hvor det skulle sidde, hvis det stadig fandtes. Ifølge legenden havde Christoffer Columbus på en tur i området skåret et stort kors, som han satte i jorden til ære for Spaniens dronning. Det gjorde han nu så tit, men denne gang angreb nogle indianere samtidigt, og spanierne så ud til at være solgt til stanglakrids. Ud af det bare ingenting tronede Jomfru Maria og beskyttede korset og tvang indianerne til at underkaste sig spanierne. Et mirakel, mente man. Og der, hvor korset stod, har man bygget kirken Santuario Nuestra Señora de las Mercedes for at fejre det. Hullet er der stadig. Den 24. september er der pilgrimsfærd til hullet for at hylde den hellige jomfru. Bag kirken, der blev opført i 1886, står et andet trækors, 14 meter højt, og det hævdes, at det er fremstillet af det samme træ, som Columbus skar det oprindelige kors af. Her er flot udsigt over dalen, som Columbus kaldte La Vega Real – De kongelige enge.
Et af landets helligste steder. Kendt et helligt trækors, eller snarere hullet, hvor det skulle sidde, hvis det stadig fandtes. Ifølge legenden havde Christoffer Columbus på en tur i området skåret et stort kors, som han satte i jorden til ære for Spaniens dronning. Det gjorde han nu så tit, men denne gang angreb nogle indianere samtidigt, og spanierne så ud til at være solgt til stanglakrids. Ud af det bare ingenting tronede Jomfru Maria og beskyttede korset og tvang indianerne til at underkaste sig spanierne. Et mirakel, mente man. Og der, hvor korset stod, har man bygget kirken Santuario Nuestra Señora de las Mercedes for at fejre det. Hullet er der stadig. Den 24. september er der pilgrimsfærd til hullet for at hylde den hellige jomfru. Bag kirken, der blev opført i 1886, står et andet trækors, 14 meter højt, og det hævdes, at det er fremstillet af det samme træ, som Columbus skar det oprindelige kors af. Her er flot udsigt over dalen, som Columbus kaldte La Vega Real – De kongelige enge.
Cordillera Central
Den store bjergkæde - også kaldet de dominikanske alper – har de højeste tinder i Caribien - over 3000 meter. Højest er Pico Duarte, som er Caribiens højeste bjerg. Bjergkæden går fra nordvest til sydøst lige igennem landet. I midten er nationalparkerne Armanda Bermudez og Jose del Carmen Ramirez, på tilsammen 1500 km2. Herfra flyder den mægtige Río Yaque del Norte, landets længste flod sammen med seks andre floder – hvilket giver en hel verden af vandfald og frodighed, som kan bruges til alle mulige slags action-aktiviteter, så som rafting, tubing, canyoning og andre ord, vi aldrig behøver at bruge i Danmark. Men man kan også vandre, svømme og nyde. Det bedste udgangspunkt for alle de naturlige herligheder er byen Jarabacoa.
Stjerner markerer, hvad der bliver omtalt nedenfor. Træk ind og ud for at få præcis adresse.
Jarabacoa
Det er en stejl tur op ad Cordillera Centrals skråninger, før man i 519 meters højde når den populære alpeby. Navnet er taino og betyder Land med Vand. For her har altid været frodigt og med verdens bedste vandforsyning fra ca. 12 floder, der slås om at bringe vand til døren. Klimaet er som dansk forår hele året, byen med evigt forår, kalder man den også, og den kan prale af at have friske jordbær året rundt. De 70.000 indbyggere dyrker også kaffe, og det smager man tydeligt på de lokale barer. Det behagelige klima tiltrækker ikke bare turister, men også velhavere fra hele landet, der har sommerhuse i området. De fleste er beskæftiget med turister, især i de mange små hoteller og restauranter, hvor folk puster ud mellem udflugterne. Byens centrum er Parque Central, med caribisk summen og rytmer til langt ud på aftenen. Man kan også more sig med lidt bold på baseballstadion og i frilufts-billard på Av. La Confluencia. I samme område finder man:
La Confluencia, et stort grønt område, 10 minutter fra centrum, hvor de to floder Jimenoa og Yaque del Norte løber sammen, ja, og hvor Jimenoa ”løber ud”. Hertil løber også dominikanerne sammen i weekenderne med deres picnickurve, og så hygger man sig ellers fra morgen til aften med at bade i de naturskabte bassiner – gerne til høj musik, inciterende merengue-dans og masser af rom. Men nu har de jo også set de naturskønne omgivelser mange gange. Vi andre kan gøre det til en naturting, samtidig med at vi lærer dominikanerne at kende. Og deres kogekunst ved de mange madboder. Man kan leje heste til en lille ridetur.
El Mogote, 2 km vest for centrum, er Jarabacoas højeste punkt (1163 moh), og det kan give en god lungeraspende vandretur. På toppen er der et gammel udsigtstårn og skøn udsigt over dalen. Start ved munkeklostret, der ligner en moderne kirke. Det tager ca. tre timer op ad meget stejle bakker med tyk fyrretræs skov – og tilsidst klippelandskab. Der er hytte på toppen, men det er opsynsmanden – du må gerne slå telt op.
De største attraktioner i nærheden af byen er vandfaldene og nationalparkerne, se neden for.
El Mogote, 2 km vest for centrum, er Jarabacoas højeste punkt (1163 moh), og det kan give en god lungeraspende vandretur. På toppen er der et gammel udsigtstårn og skøn udsigt over dalen. Start ved munkeklostret, der ligner en moderne kirke. Det tager ca. tre timer op ad meget stejle bakker med tyk fyrretræs skov – og tilsidst klippelandskab. Der er hytte på toppen, men det er opsynsmanden – du må gerne slå telt op.
De største attraktioner i nærheden af byen er vandfaldene og nationalparkerne, se neden for.
Praktiske oplysninger om Jarabacoa:
Bus Caribe Tours til alle større byer fra Calle Luperon 6, tlf. 809 574 4796, caribetours
Begivenheder: I februar har man et af landets bedste karneval. carnavalJarabacoa.com. I juni er der Festival de las Flores – blomsterfestival med hesteparader, blomsterkonkurrencer og folkedans. 16. juli er der fest for byens helgen.
Udflugter: Rancho Baiguate, tlf. 809 574 6890, ranchobaiguate.com. En af de største arrangører med tilbud om ture til vandfaldene, riverrafting, mountainbiking, ridning og flerdages trek til Pico Duarte. Iguana Mama, ligger i Cabarete på nordkysten, men har specialiseret sig i Cordillera Central med engelske guider, især vandring, iguanamama.com
Golf Jarabacoa Golf Club, Piedra Blanca, tlf. 809 782 9883, jarabacoagolf.com
Overnatning i Jarabacoa:
*** Hotel Gran Jimenoa Av La Confluencia Los Corralitos, ca. 600 kr. granjimenoahotel.com
*** Rancho Baiguate, Baiguate 1, pool, god restaurant, sommerfugle, ranchobaiguate.com
** Guest House Jarabacoa, Calle 7, Casa 8, Medina II, tlf. 809 365 9102, ca. 200 kr, guesthouse-jarabacoa.com
* Mountain Hostel, Calle de los Pintores, 1,3 km fra centrum, tlf. 809-574-6117, nogle med balkon og jacuzzi, gratis kaffe. Få vasket tøj og se Netflix. jarabacoahostel.com
Bus Caribe Tours til alle større byer fra Calle Luperon 6, tlf. 809 574 4796, caribetours
Begivenheder: I februar har man et af landets bedste karneval. carnavalJarabacoa.com. I juni er der Festival de las Flores – blomsterfestival med hesteparader, blomsterkonkurrencer og folkedans. 16. juli er der fest for byens helgen.
Udflugter: Rancho Baiguate, tlf. 809 574 6890, ranchobaiguate.com. En af de største arrangører med tilbud om ture til vandfaldene, riverrafting, mountainbiking, ridning og flerdages trek til Pico Duarte. Iguana Mama, ligger i Cabarete på nordkysten, men har specialiseret sig i Cordillera Central med engelske guider, især vandring, iguanamama.com
Golf Jarabacoa Golf Club, Piedra Blanca, tlf. 809 782 9883, jarabacoagolf.com
Overnatning i Jarabacoa:
*** Hotel Gran Jimenoa Av La Confluencia Los Corralitos, ca. 600 kr. granjimenoahotel.com
*** Rancho Baiguate, Baiguate 1, pool, god restaurant, sommerfugle, ranchobaiguate.com
** Guest House Jarabacoa, Calle 7, Casa 8, Medina II, tlf. 809 365 9102, ca. 200 kr, guesthouse-jarabacoa.com
* Mountain Hostel, Calle de los Pintores, 1,3 km fra centrum, tlf. 809-574-6117, nogle med balkon og jacuzzi, gratis kaffe. Få vasket tøj og se Netflix. jarabacoahostel.com
Restauranter i Jarabacoa:
//// Aroma de la Montaña, Jamaca de Dios, dgl. 12-22, tlf. 829 452 6879, ligger på bjergkant, med udestue, der drejer. Dominikansk morgenmad hele dagen for $500 – men også mere avanceret udbud. Udsigten er klart det bedste, aromadelamontana.com
// Solo Alitas, Calle Duverge 8, dgl. 17-02, tlf 809 574 7687 - bedste amerikanske
/ Barak, Mario Nelson Galan 28, 8-23, tlf. 809 574 6919. kreolsk, lidt syd for pladsen
/ Café Monte Alto, serverer kaffe fra bønner plukket i nærheden. Få rundvisning og se produktion af økologisk kaffe. Fra træ til kop.
/ Jarapan, Av. Independencia 16, ma.-sø. 7-22 – kaffe og kage
Glem ikke de mange paradors langs hovedvejen, der kan diske op med flæskesteg og grillkød, der kan få tænderne til at løbe, fx Restaurante Oli Oli eller Parada Corazón de Jesús.
//// Aroma de la Montaña, Jamaca de Dios, dgl. 12-22, tlf. 829 452 6879, ligger på bjergkant, med udestue, der drejer. Dominikansk morgenmad hele dagen for $500 – men også mere avanceret udbud. Udsigten er klart det bedste, aromadelamontana.com
// Solo Alitas, Calle Duverge 8, dgl. 17-02, tlf 809 574 7687 - bedste amerikanske
/ Barak, Mario Nelson Galan 28, 8-23, tlf. 809 574 6919. kreolsk, lidt syd for pladsen
/ Café Monte Alto, serverer kaffe fra bønner plukket i nærheden. Få rundvisning og se produktion af økologisk kaffe. Fra træ til kop.
/ Jarapan, Av. Independencia 16, ma.-sø. 7-22 – kaffe og kage
Glem ikke de mange paradors langs hovedvejen, der kan diske op med flæskesteg og grillkød, der kan få tænderne til at løbe, fx Restaurante Oli Oli eller Parada Corazón de Jesús.
Vandfaldene
Tæt på byen kan man se tre flotte vandfald. To af navnene kan være lidt forvirrende, da de begge Salto de Jimenoa, og en hedder et, men man er ikke sikker på, om den anden hedder to. De er værd at se alle tre. Kør selv, køb en arrangeret tur fra byen - eller taxa, motoconcho, det tager cirka et kvarter at komme derud:
Salto de Baiguate, 6 km syd for Jarabacoa, mod Constanza, så kommer der skilte. Gratis.
Flot vandfald, selv om det kun er 25 meter højt, men det er nemt at komme til via en masse træbroer og trapper – ind i den dybe kløft, mange vil foretrække jeep eller på hesteryg. Det nemmeste er at melde sig til en tur i byen med guide. Vandfaldet er kendt for sit skrig, som skulle være opstået således: En spanier druknede en hellig munk i søen, fordi munken havde klaget sig over spanierens behandling af nogle indianere. Munken nåede at forbande spanieren, inden han gik til bunds, og kort efter døde spanierens kone. Spanieren ville derfor væk i en fart, men da han passerede vandfaldet, blev hesten hys af skrig fra vandfaldets dyb. Hest og rytter faldt i. Man siger, at man allerede 100 meter fra vandfaldet kan høre munkens skrig, hvis man hører godt efter. På vej derud kommer man igennem marker med chayote, som er god i salater og juice. Vandfaldet ligger omgivet af frodig natur og høje klipper, og så kan man ellers smide sig i den dybe sø. Det gør de lokale, især på varme dage.
Flot vandfald, selv om det kun er 25 meter højt, men det er nemt at komme til via en masse træbroer og trapper – ind i den dybe kløft, mange vil foretrække jeep eller på hesteryg. Det nemmeste er at melde sig til en tur i byen med guide. Vandfaldet er kendt for sit skrig, som skulle være opstået således: En spanier druknede en hellig munk i søen, fordi munken havde klaget sig over spanierens behandling af nogle indianere. Munken nåede at forbande spanieren, inden han gik til bunds, og kort efter døde spanierens kone. Spanieren ville derfor væk i en fart, men da han passerede vandfaldet, blev hesten hys af skrig fra vandfaldets dyb. Hest og rytter faldt i. Man siger, at man allerede 100 meter fra vandfaldet kan høre munkens skrig, hvis man hører godt efter. På vej derud kommer man igennem marker med chayote, som er god i salater og juice. Vandfaldet ligger omgivet af frodig natur og høje klipper, og så kan man ellers smide sig i den dybe sø. Det gør de lokale, især på varme dage.
Salto de Jimenoa 1, 7 km fra Jarabacoa. entre $100
Det højeste med et buldrende fald på 60 meter, og det ligger malerisk i en hel jungle, og det regnes for det smukkeste. Alligevel føles det ikke overrendt, det er også lidt svært at komme til. Ofte vil drenge klatre op på faldet og springe ud i håb om lidt drikkepenge. Vandfaldet blev verdensberømt, da det spillede med i åbningsscenen til Steven Spielbergs Jurassic Park. Her så man det buldre ned over de barske klipper. Der er sand at hvile sig på, når man kommer op fra dukkerten i det iskolde vand. Og hold afstand til strømhvirvlerne. Det ligger ca. 7 km fra Jarabacoa mod Constanza. Fra indgangen er der en halv times gang til vandfaldet. Stien er meget glat efter regn.
Det højeste med et buldrende fald på 60 meter, og det ligger malerisk i en hel jungle, og det regnes for det smukkeste. Alligevel føles det ikke overrendt, det er også lidt svært at komme til. Ofte vil drenge klatre op på faldet og springe ud i håb om lidt drikkepenge. Vandfaldet blev verdensberømt, da det spillede med i åbningsscenen til Steven Spielbergs Jurassic Park. Her så man det buldre ned over de barske klipper. Der er sand at hvile sig på, når man kommer op fra dukkerten i det iskolde vand. Og hold afstand til strømhvirvlerne. Det ligger ca. 7 km fra Jarabacoa mod Constanza. Fra indgangen er der en halv times gang til vandfaldet. Stien er meget glat efter regn.
Salto de Jimenoa - 5 km fra Jarabacoa, Entre $50
Nogle kalder det nr. 2 – andre ikke. Men det brager 40 meter ned i en stor dyb sø. Ikke så voldsomt som 1, men det er en skøn tur derud, over tre hængebroer, men man kan desværre ikke længere hoppe i ved selve vandfaldet, strømforholdene gør det for farligt. Men der er flere andre steder med bassiner og rolige forhold, hvor man kan hoppe i. Ved søbredden er der boder med øl og småsnacks. Fra parkeringspladsen er der ca. 20 minutters gang langs flodbredden på stier, hvor man går i en mur af skov.
Nogle kalder det nr. 2 – andre ikke. Men det brager 40 meter ned i en stor dyb sø. Ikke så voldsomt som 1, men det er en skøn tur derud, over tre hængebroer, men man kan desværre ikke længere hoppe i ved selve vandfaldet, strømforholdene gør det for farligt. Men der er flere andre steder med bassiner og rolige forhold, hvor man kan hoppe i. Ved søbredden er der boder med øl og småsnacks. Fra parkeringspladsen er der ca. 20 minutters gang langs flodbredden på stier, hvor man går i en mur af skov.
Støt guiden med drikkepenge via MobilePay: 20216673
Riverrafting
Skal det være halsbrækkende eller bare morsomt. Der er forskellige styrker på turene ned ad Caribiens længste flod i gummibåd. Nogle er døbt The Toilet og Monica Lewinsky, og så kan man selv gætte styrken. Den vildeste er ”Tyson rapid” med i et fald på 3,6 meter. Der er flere udbydere i byen, men de kører alle efter høj sikkerhed og store oplevelser. Man bliver kørt fra byen ud til startpunktet, hvor man bliver briefet. De fleste ture har pauser, hvor guiden fortæller – og hyggelige fælles frokost. Man skal regne med at blive våd, det er ligesom en del af konceptet. Turen varer ca. 4 timer. Yaque del Norte er landets længste flod og udspringer i dette område, 2580 meter oppe. Den er næsten 300 km lang og ender i Monte Cristi (nordvest).
Skal det være halsbrækkende eller bare morsomt. Der er forskellige styrker på turene ned ad Caribiens længste flod i gummibåd. Nogle er døbt The Toilet og Monica Lewinsky, og så kan man selv gætte styrken. Den vildeste er ”Tyson rapid” med i et fald på 3,6 meter. Der er flere udbydere i byen, men de kører alle efter høj sikkerhed og store oplevelser. Man bliver kørt fra byen ud til startpunktet, hvor man bliver briefet. De fleste ture har pauser, hvor guiden fortæller – og hyggelige fælles frokost. Man skal regne med at blive våd, det er ligesom en del af konceptet. Turen varer ca. 4 timer. Yaque del Norte er landets længste flod og udspringer i dette område, 2580 meter oppe. Den er næsten 300 km lang og ender i Monte Cristi (nordvest).
Til nationalparkerne:
Fra Jarabacoa kører man de ca. 40 km til La Cienaga ad 28. På vejen kommer man forbi to små landsbyer, Manabao og La Ciénaga, som er gode picnicstops eller til dyb i floden og naturbassiner. Man kan også besøge kaffefarmen:
Monte Alto, Carretera Belarminio Ramirez, Altos del Yaque, ma.-fr. 8-18, $150, tlf. 809 574 2618, ramirezcoffee.com
Gå efter duften. Kaffefarmen på 350 hektar blev grundlagt i 1943 og eksporterer højlandskaffe til hele verden. Der er rundvisning, hvor man kan se, hvordan det skal gøres. Og tilsidst kan man smage dråberne i cafeen.
I La Ciénaga er der skilte til parken. Få minutter efter indkørslen kan man tage et dyp i Balneario Boca de los Ríos. Endnu et godt sted at få sig en opkvikkende dukkert! Der er et par bænke til picnic, men ellers skal man selv have et hele med. Der er en parkstation, hvor man betaler entre til nationalparkerne på $100.
Fra Jarabacoa kører man de ca. 40 km til La Cienaga ad 28. På vejen kommer man forbi to små landsbyer, Manabao og La Ciénaga, som er gode picnicstops eller til dyb i floden og naturbassiner. Man kan også besøge kaffefarmen:
Monte Alto, Carretera Belarminio Ramirez, Altos del Yaque, ma.-fr. 8-18, $150, tlf. 809 574 2618, ramirezcoffee.com
Gå efter duften. Kaffefarmen på 350 hektar blev grundlagt i 1943 og eksporterer højlandskaffe til hele verden. Der er rundvisning, hvor man kan se, hvordan det skal gøres. Og tilsidst kan man smage dråberne i cafeen.
I La Ciénaga er der skilte til parken. Få minutter efter indkørslen kan man tage et dyp i Balneario Boca de los Ríos. Endnu et godt sted at få sig en opkvikkende dukkert! Der er et par bænke til picnic, men ellers skal man selv have et hele med. Der er en parkstation, hvor man betaler entre til nationalparkerne på $100.
Nationalparkerne
De to nationalparker Armanda Bermudez og Jose del Carmen Ramirez blev oprettet i 1950´erne af frygt for, at landet skulle lide samme skæbne som Haiti, der var ved at forvandle sig til ørken på grund af skamhugst i skovene. I dag er det 1500 km2 store område et fantastisk naturområde, der tiltrækker vandrere fra hele verden. Her ligger ikke bare landets højeste punkt, men hele Caribiens. 12 floder løber igennem parkerne, og der er frodig natur i alle stilarter (afhængig af hvilket niveau man bevæger sig i). Dyrelivet er eksotisk med næsten 50 forskellige paddearter, heraf flere endemiske, og der lever vildsvin. Fuglelivet er det mest imponerende. Så at sige alle landets fugle holder til her, og man har gode chancer for at se både Hispaniola papegøjen, Hispaniola spætten og nationalfuglen palm chat. Indianerne har boet her i sin tid, og man kan derfor ofte se klipper, hvor der er skåret motiver ud.
Parken har et behageligt klima året rundt - fra 12 til 20 grader, naturligvis koldere på toppen, hvor der kan være ned til 5 minusgrader. Parkerne har Caribiens tre højeste punkter Pico Duarte, 3175 m, Pico La Pelona, 3087 m, og Pico La Rucilla 3045 m. 12 af landets floder har deres udspring her, bla den længste, Yaque del Norte.
Parken har et behageligt klima året rundt - fra 12 til 20 grader, naturligvis koldere på toppen, hvor der kan være ned til 5 minusgrader. Parkerne har Caribiens tre højeste punkter Pico Duarte, 3175 m, Pico La Pelona, 3087 m, og Pico La Rucilla 3045 m. 12 af landets floder har deres udspring her, bla den længste, Yaque del Norte.
Udsigten fra toppen af Pico Duarte
Pico Duarte
Pico Duarte hed Pico Trujillo, da det blev først besteget i 1944. Det skete for at fejre 100 året for Den Dominikanske Republiks uafhængighed. Da han var ude af vagten, blev det igen til Pico Duarte, efter landets frihedshelt. Man skal ud på en 46 km lang vandretur for at nå frem og tilbage til Caribiens højeste punkt, Pico Duarte (3098 m) og det er ikke nogen skovtur, man skal være i god form, men værre er det heller ikke, bare man har stærke sko og varmt tøj, for iskoldt bliver det. Man skal krydse floder og igennem fyrreskove, mens man lytter efter sjældne fugle, som nationalfuglen, palmedroslen. Eller er det mest firben og frøer, man ser på sin jungletur, der tager cirka 2-3 dage, så står man på toppen. Her står en flagstang, et kors og en statue af bjergets navngiver, J. P. Duarte. Medbring gode vandresko og varmt tøj (det kan blive under frysepunktet om natten).
Hvis du absolut skal derop: Der er fem ruter til toppen. Man kan købe en arrangeret tur, men man kan også gøre det selv, næsten, for man skal have guide med. Det blev indført i 1988, da en turist forsvandt sporløst. Parkbetjente vil anvise en, som koster ca. $800 pr. dag, hvis det er flere dage – man kan også bare købe en dagsomvisning. De ser også gerne lidt drikkepenge til sidst. Desuden skal man hyre mulddyr, som man både kan ride på og bruge som trækdyr. Man skal have al proviant med ind i parken, herunder vand, man kan kun drikke vand fra bække, hvis man koger det først. Inde i parkerne er der omkring 20 hytter, som man kan benytte gratis. De er meget spartanske. Rancho Baiguate, se under Jarabacoa, har en Pico Express på to dage til omkring 3000 kroner med al forplejning. Hør også Iguana Mama i Cabarete, tlf. 809 571 0908. Eller spørg på hotellerne i Jarabocoa.
Pico Duarte hed Pico Trujillo, da det blev først besteget i 1944. Det skete for at fejre 100 året for Den Dominikanske Republiks uafhængighed. Da han var ude af vagten, blev det igen til Pico Duarte, efter landets frihedshelt. Man skal ud på en 46 km lang vandretur for at nå frem og tilbage til Caribiens højeste punkt, Pico Duarte (3098 m) og det er ikke nogen skovtur, man skal være i god form, men værre er det heller ikke, bare man har stærke sko og varmt tøj, for iskoldt bliver det. Man skal krydse floder og igennem fyrreskove, mens man lytter efter sjældne fugle, som nationalfuglen, palmedroslen. Eller er det mest firben og frøer, man ser på sin jungletur, der tager cirka 2-3 dage, så står man på toppen. Her står en flagstang, et kors og en statue af bjergets navngiver, J. P. Duarte. Medbring gode vandresko og varmt tøj (det kan blive under frysepunktet om natten).
Hvis du absolut skal derop: Der er fem ruter til toppen. Man kan købe en arrangeret tur, men man kan også gøre det selv, næsten, for man skal have guide med. Det blev indført i 1988, da en turist forsvandt sporløst. Parkbetjente vil anvise en, som koster ca. $800 pr. dag, hvis det er flere dage – man kan også bare købe en dagsomvisning. De ser også gerne lidt drikkepenge til sidst. Desuden skal man hyre mulddyr, som man både kan ride på og bruge som trækdyr. Man skal have al proviant med ind i parken, herunder vand, man kan kun drikke vand fra bække, hvis man koger det først. Inde i parkerne er der omkring 20 hytter, som man kan benytte gratis. De er meget spartanske. Rancho Baiguate, se under Jarabacoa, har en Pico Express på to dage til omkring 3000 kroner med al forplejning. Hør også Iguana Mama i Cabarete, tlf. 809 571 0908. Eller spørg på hotellerne i Jarabocoa.
Constanza
50 km syd for Jarabacoa ligger den kølige, rare by, 1300 m.o.h., og alligevel i en smuk dal, for det er bunden af et krater. Blandt de 50.000 indbyggere er mange efterkommere af 50 japanske familier, der kom hertil på diktator Trujillos invitation i 1950´erne for at få opdyrket området. Det gjorde de godt, i dag er det et af de smukkeste opdyrkede områder med kaffeplantager og en stor produktion af eksotiske blomster. I dalen og i bjergene omkring byen kan man vandre i skønne omgivelser. Blandt andet til vandfaldene Agua Blanco – 10 km syd for byen. Byens liv er koncentreret om Parque Central, og et er bestemt hyggeligt, men de fleste kommer for at vandre, for der er mange gode muligheder omkring byen, ikke mindst til Parque Nacional Valle Nuevo, der ligger stik syd for byen ad 41.
Parque Nacional Valle Nuevo er 902 km2 og kaldes også Madre de las Aguas (Vandets Moder), fordi den med flere floder er vandforsyning til hele dalen. Den mest populære vandretur i parken går gennem tåget fyrreskov til monumentet, der består af to pyramider, opført i 1957 som tak til Trujillo for et eller andet, han kunne ikke få tak nok. Stedet skulle være republikkens centrum, men med moderne kort er det nok lidt af en tilsnigelse. Ved monumentet er et lille besøgscenter, der viser film om parken.
Salto Aguas Blancas, 14 km syd for Constanza ad Av. Duverge
Vandfaldet er med sine 83 meter et af Caribiens højeste, og da det samtidig ligger i næsten 1700 meters højde, er det ubestridt det vandfald i Caribien, der ligger højest. Og det er smukt, og man kan bade, og turen derud er vidunderlig. Alligevel er det ikke særlig besøgt, for det er besværligt at nå frem. Man skal ud på ret dårlig vej, igennem plantager og op ad bjergsider. Pas på med at bade. Det er meget koldt, og der er kraftig strøm. Gør det aldrig alene. Det anbefales at køre i firhjulstrækker.
Bus Der kører ingen busser, men en taxa fra Constanza koster $2500 t/r. På Motoconcho kan det gøres for $500 for begge veje.
50 km syd for Jarabacoa ligger den kølige, rare by, 1300 m.o.h., og alligevel i en smuk dal, for det er bunden af et krater. Blandt de 50.000 indbyggere er mange efterkommere af 50 japanske familier, der kom hertil på diktator Trujillos invitation i 1950´erne for at få opdyrket området. Det gjorde de godt, i dag er det et af de smukkeste opdyrkede områder med kaffeplantager og en stor produktion af eksotiske blomster. I dalen og i bjergene omkring byen kan man vandre i skønne omgivelser. Blandt andet til vandfaldene Agua Blanco – 10 km syd for byen. Byens liv er koncentreret om Parque Central, og et er bestemt hyggeligt, men de fleste kommer for at vandre, for der er mange gode muligheder omkring byen, ikke mindst til Parque Nacional Valle Nuevo, der ligger stik syd for byen ad 41.
Parque Nacional Valle Nuevo er 902 km2 og kaldes også Madre de las Aguas (Vandets Moder), fordi den med flere floder er vandforsyning til hele dalen. Den mest populære vandretur i parken går gennem tåget fyrreskov til monumentet, der består af to pyramider, opført i 1957 som tak til Trujillo for et eller andet, han kunne ikke få tak nok. Stedet skulle være republikkens centrum, men med moderne kort er det nok lidt af en tilsnigelse. Ved monumentet er et lille besøgscenter, der viser film om parken.
Salto Aguas Blancas, 14 km syd for Constanza ad Av. Duverge
Vandfaldet er med sine 83 meter et af Caribiens højeste, og da det samtidig ligger i næsten 1700 meters højde, er det ubestridt det vandfald i Caribien, der ligger højest. Og det er smukt, og man kan bade, og turen derud er vidunderlig. Alligevel er det ikke særlig besøgt, for det er besværligt at nå frem. Man skal ud på ret dårlig vej, igennem plantager og op ad bjergsider. Pas på med at bade. Det er meget koldt, og der er kraftig strøm. Gør det aldrig alene. Det anbefales at køre i firhjulstrækker.
Bus Der kører ingen busser, men en taxa fra Constanza koster $2500 t/r. På Motoconcho kan det gøres for $500 for begge veje.
Praktiske om Constanza
Info Ecoturístico Constanza, Av. Comandante Jiménez Moya, tlf. 809 539 1022.
Bus Caribe Tours på Calle Duarte, tlf. 809 539 2554, caribetours.com.do
*** Hotel Altocerro, Calle Guarocuya 461, 1,5 km fra byen, tlf. 809 530 6192, formidabel bjergudsigt, altocerro.com
** Villa Pajón Eco Lodge, 20 km. fra Constanza, hytter, ture, tlf. 809 334 6935, villapajon.do
/// La Esquina, Calle Miguel Andres Abreu/27 de Febrero, pub, god mad, tlf. 809 539 1711
Man kan køre mod Santo Domingo ved at køre nordøst ad 28, indtil man rammer 1. Det giver mulighed for at kigge ind hos:
Reserva Científica Ébano Verde, nordøst for Constanza ad 28
Et naturreservat opkaldt efter en af de træsorter, der vokser i parken, grøn ibenholt, Magnolia pallescens. Centret forsker i om naturen i de omkringliggende bjerge, hvor man kan finde 621 plantearter, heraf er 150 endemiske, og masser af orkideer. Der er padder, kryb og flagermus, men nok så fornøjeligt er fuglelivet med flere end 100 arter. Højeste punkt er Loma La Golondrina (1565 moh). Det regner næsten altid, op til 3000 mm om året, så alt trives. Parken er et uddannelsessted, men der et lille museum og en have, man kan få adgang til. En sti fører op i 1000 meter, så man får udsigt over hele Cibao-dalen, tlf. 809 350 5372.
Info Ecoturístico Constanza, Av. Comandante Jiménez Moya, tlf. 809 539 1022.
Bus Caribe Tours på Calle Duarte, tlf. 809 539 2554, caribetours.com.do
*** Hotel Altocerro, Calle Guarocuya 461, 1,5 km fra byen, tlf. 809 530 6192, formidabel bjergudsigt, altocerro.com
** Villa Pajón Eco Lodge, 20 km. fra Constanza, hytter, ture, tlf. 809 334 6935, villapajon.do
/// La Esquina, Calle Miguel Andres Abreu/27 de Febrero, pub, god mad, tlf. 809 539 1711
Man kan køre mod Santo Domingo ved at køre nordøst ad 28, indtil man rammer 1. Det giver mulighed for at kigge ind hos:
Reserva Científica Ébano Verde, nordøst for Constanza ad 28
Et naturreservat opkaldt efter en af de træsorter, der vokser i parken, grøn ibenholt, Magnolia pallescens. Centret forsker i om naturen i de omkringliggende bjerge, hvor man kan finde 621 plantearter, heraf er 150 endemiske, og masser af orkideer. Der er padder, kryb og flagermus, men nok så fornøjeligt er fuglelivet med flere end 100 arter. Højeste punkt er Loma La Golondrina (1565 moh). Det regner næsten altid, op til 3000 mm om året, så alt trives. Parken er et uddannelsessted, men der et lille museum og en have, man kan få adgang til. En sti fører op i 1000 meter, så man får udsigt over hele Cibao-dalen, tlf. 809 350 5372.
Hvis du har lyst, kan du støtte guiden via MobilePay på 20216673
