Dominikanerne i dag
Den dominikanske befolkning er et så broget folk - sammensat af alle racer, at man har gjort det til en del af landets image, at ingen ved, hvordan en dominikaner ser ud. De nationale keramikdukker har derfor ingen ansigtstræk – Muneca sin cara - man kan selv sætte ansigt på efter eget valg. De fleste lever enkelt, flere fattigt, men landet er på vej op - og dominikanerne er med rette stolte af, hvad landet har nået på få årtier.
Af Kenneth Bo Jørgensen
Indianerne var her først, men de kan knapt spores i dagens dominikanere. Hvide er her, men de er tilflyttere. De oprindelige hvide er for længst blandet med afrikanere, der blev sejlet hertil som slaver. De fleste er mulattos, blandinger mellem hvide og sorte og alt mulig andet. Mange vil kalde sig indianere - hvide eller mørke - indio claro eller indio oscuro. Det er nemlig fint at stamme fra indianere. Mindre fint at være sort, for så bliver man forvekslet med haitianere, og det er mindst fint. Så racisme er der, men der er sjældent raceuro, for man aner ikke, hvem man skal være gal på.
Få dominikanske familier har boet her i flere generationer, for øen er blevet tømt for mennesker adskillige gange. En egentlig følelse af nation er først vakt i slutningen af 1900-tallet, men i dag er patriotismen høj. Det hindrer ikke en stor udvandring, for mange søger lykken i rigere lande. Så mange dominikanere er udvandret til USA, at New York i dag regnes for den by i verden med flest dominikanere efter Santo Domingo. Udvandrerne har enorm betydning for landet, fordi de sender store beløb hjem. Man regner med, at 1/8 af landets befolkning lever i udlandet. Der sker samtidig en stor indvandring fra Haiti. Primært til dårligt arbejde, og de udgør landets underklasse. Man har anklaget Den Dominikanske Republik for at kidnappe haitianere til det beskidte arbejde. Men haitianere står i kø for at komme hertil, for ligegyldigt hvor elendigt de får det, er det bedre end i Haiti.
Indianerne var her først, men de kan knapt spores i dagens dominikanere. Hvide er her, men de er tilflyttere. De oprindelige hvide er for længst blandet med afrikanere, der blev sejlet hertil som slaver. De fleste er mulattos, blandinger mellem hvide og sorte og alt mulig andet. Mange vil kalde sig indianere - hvide eller mørke - indio claro eller indio oscuro. Det er nemlig fint at stamme fra indianere. Mindre fint at være sort, for så bliver man forvekslet med haitianere, og det er mindst fint. Så racisme er der, men der er sjældent raceuro, for man aner ikke, hvem man skal være gal på.
Få dominikanske familier har boet her i flere generationer, for øen er blevet tømt for mennesker adskillige gange. En egentlig følelse af nation er først vakt i slutningen af 1900-tallet, men i dag er patriotismen høj. Det hindrer ikke en stor udvandring, for mange søger lykken i rigere lande. Så mange dominikanere er udvandret til USA, at New York i dag regnes for den by i verden med flest dominikanere efter Santo Domingo. Udvandrerne har enorm betydning for landet, fordi de sender store beløb hjem. Man regner med, at 1/8 af landets befolkning lever i udlandet. Der sker samtidig en stor indvandring fra Haiti. Primært til dårligt arbejde, og de udgør landets underklasse. Man har anklaget Den Dominikanske Republik for at kidnappe haitianere til det beskidte arbejde. Men haitianere står i kø for at komme hertil, for ligegyldigt hvor elendigt de får det, er det bedre end i Haiti.
Levestandard i Den Dominikanske Republik
Den Dominikanske Republik er et 3. verdens land. Der bliver stadig flere rige, og en stærk middelklasse er på vej, men stadig lever 30 pct. under fattigdomsgrænsen. Den almindelige dominikaner lever spartansk. Familier i op til fire generationer bor i samme hus, andet er der ikke råd til. Men der er ingen sult.
Mindstelønnen er cirka 1500 kroner om måneden.
Der er et meget lille socialt sikkerhedsnet. Derfor sætter man traditionelt sat mange børn i verden for at sikre, at man blev forsørget i alderdommen. Børn var folkepension. Men efterhånden har halvdelen en form for pension, dog kan man sagtens møde oldinge, der er nødt til at arbejde, for de ellers intet har.
Lægehjælp er gratis, og der er gratis klinikker i alle byer, men man skal selv betale medicin, og den er dyr. Derfor har familier på landet en gris, som de holder i reserve. Hvis nogen skulle blive syg, så ryger grisen.
I fattigkvarterne i Santo Domingo kan man opleve egentlig nød med høj børnedødelighed og fejlernæring. I visse landområder er der kun ringe adgang til rent vand, og så må husgerning og toilette foregå i nærmeste flod. Elendighed lægger man ikke mærke til, når man er turist, for i turistområder er der fine forhold, og her er de lokale velstående. Her kan man bare blive irriteret på dem, der vil være endnu mere velstående, ved at plage turister.
Man vil desuden lægge mærke til, at dominikanere er fede. Efterhånden som folk har fået penge, har de også fået dårlige spisevaner, og over halvdelen af befolkningen er overvægtige, mens 25 pct. er decideret fede. Et kæmpe problem. Men de er stadig smukke.
Den Dominikanske Republik er et 3. verdens land. Der bliver stadig flere rige, og en stærk middelklasse er på vej, men stadig lever 30 pct. under fattigdomsgrænsen. Den almindelige dominikaner lever spartansk. Familier i op til fire generationer bor i samme hus, andet er der ikke råd til. Men der er ingen sult.
Mindstelønnen er cirka 1500 kroner om måneden.
Der er et meget lille socialt sikkerhedsnet. Derfor sætter man traditionelt sat mange børn i verden for at sikre, at man blev forsørget i alderdommen. Børn var folkepension. Men efterhånden har halvdelen en form for pension, dog kan man sagtens møde oldinge, der er nødt til at arbejde, for de ellers intet har.
Lægehjælp er gratis, og der er gratis klinikker i alle byer, men man skal selv betale medicin, og den er dyr. Derfor har familier på landet en gris, som de holder i reserve. Hvis nogen skulle blive syg, så ryger grisen.
I fattigkvarterne i Santo Domingo kan man opleve egentlig nød med høj børnedødelighed og fejlernæring. I visse landområder er der kun ringe adgang til rent vand, og så må husgerning og toilette foregå i nærmeste flod. Elendighed lægger man ikke mærke til, når man er turist, for i turistområder er der fine forhold, og her er de lokale velstående. Her kan man bare blive irriteret på dem, der vil være endnu mere velstående, ved at plage turister.
Man vil desuden lægge mærke til, at dominikanere er fede. Efterhånden som folk har fået penge, har de også fået dårlige spisevaner, og over halvdelen af befolkningen er overvægtige, mens 25 pct. er decideret fede. Et kæmpe problem. Men de er stadig smukke.
Kvinder
Det er et mandsdomineret samfund, fra dengang da mænd gik på arbejde, og kvinder passede hus og børn. Men det er under stærk forandring, og næsten halvdelen af kvinderne arbejder nu ude. Ikke mindst i de store industrianlæg. I mange tilfælde er de familiens skaffedyr - til en langt lavere løn end mændene. Men fordi hun tjener penge, kan hun godt få tæsk. Samfundet er præget af machismo. Mænd er mere værd end kvinder, og de bestemmer, uanset om de ligger og drikker øl hele dagen. Mødrene lærer ligefrem deres sønner, at de aldrig bliver rigtige mænd, hvis de ikke kan stikke deres kvinder et par på kassen. Og det er ikke ufarligt at stille sig på tværs af farmand: I 2016 blev 78 kvinder dræbt af en partner, og der er årligt 60.000 tilfælde af vold mod kvinder.
Man vil meget gerne gøre noget ved det. Den Dominikanske Republik fik i FN i 1999 indført Den Internationale Dag til Bekæmpelse af Vold mod Kvinder. Den finder sted 25. september, dødsdagen for søstrene Mirabel blev mishandlet til døde i 1960. Tævet ihjel for deres modstand mod Trujillo, men deres død er siden blevet symbol på kvindesagen.
Det er et mandsdomineret samfund, fra dengang da mænd gik på arbejde, og kvinder passede hus og børn. Men det er under stærk forandring, og næsten halvdelen af kvinderne arbejder nu ude. Ikke mindst i de store industrianlæg. I mange tilfælde er de familiens skaffedyr - til en langt lavere løn end mændene. Men fordi hun tjener penge, kan hun godt få tæsk. Samfundet er præget af machismo. Mænd er mere værd end kvinder, og de bestemmer, uanset om de ligger og drikker øl hele dagen. Mødrene lærer ligefrem deres sønner, at de aldrig bliver rigtige mænd, hvis de ikke kan stikke deres kvinder et par på kassen. Og det er ikke ufarligt at stille sig på tværs af farmand: I 2016 blev 78 kvinder dræbt af en partner, og der er årligt 60.000 tilfælde af vold mod kvinder.
Man vil meget gerne gøre noget ved det. Den Dominikanske Republik fik i FN i 1999 indført Den Internationale Dag til Bekæmpelse af Vold mod Kvinder. Den finder sted 25. september, dødsdagen for søstrene Mirabel blev mishandlet til døde i 1960. Tævet ihjel for deres modstand mod Trujillo, men deres død er siden blevet symbol på kvindesagen.
Alle skoleelever skal gå i uniform
Uddannelse
Der er et godt uddannelsessystem, der har udryddet analfabeter effektivt. Der er dig stadug ældre, der ikke kan læse eller skrive. Der er 12 års undervisningspligt, og undervisningen er gratis, men eleverne skal selv betale bøger og uniform. Derfor lader mange familier deres børn skiftes til at gå i skole - formiddag og eftermiddag, så samme uniform kan række til mindst to børn. Mange børn får kun 6 års skolegang, for den videre skolegang foregår på store centrale skoler. Det kan være afstande, som ikke bare kan klares på æselryg, og derfor må mange undvære. Efter de 12 år kan man tage ungdoms- og erhvervsuddannelser. Som regel må forældrene vælge et enkelt af deres børn til uddannelse, selv om flere måtte have evnerne. Forældre er generelt meget optaget af at få uddannet så mange af deres børn som muligt, dels fordi de vil dem det godt, dels fordi deres børns senere indtjeningsevne betyder meget for forældrenes levefod i alderdommen. Højere uddannelser tilbydes på otte universiteter og højere læreanstalter. Universitetet i Santo Domingo blev oprettet i 1538 og er Amerikas ældste.
Religion
Den Dominikanske Republik er et multikulturelt samfund med religionsfrihed. Over halvdelen bekender sig til den katolske kirke i en eller anden form - gerne iblandet lidt af hvert, herunder voodoo. Desuden er der protestantiske menigheder især nord på, hvor der også bor en del jøder, der er efterkommere af tyske jøder, der flygtede hertil før Anden Verdenskrig. På landet dyrker man voodoo sideløbende med de kristne handlinger. Men slet ikke så udbredt som i nabostaten Haiti, hvor det er hovedreligion.
Sprog
Det officielle sprog er spansk. De mange illegale indvandrere fra Haiti taler fransk eller fransk kreolsk. Få kan engelsk uden for turistområderne.
Der er et godt uddannelsessystem, der har udryddet analfabeter effektivt. Der er dig stadug ældre, der ikke kan læse eller skrive. Der er 12 års undervisningspligt, og undervisningen er gratis, men eleverne skal selv betale bøger og uniform. Derfor lader mange familier deres børn skiftes til at gå i skole - formiddag og eftermiddag, så samme uniform kan række til mindst to børn. Mange børn får kun 6 års skolegang, for den videre skolegang foregår på store centrale skoler. Det kan være afstande, som ikke bare kan klares på æselryg, og derfor må mange undvære. Efter de 12 år kan man tage ungdoms- og erhvervsuddannelser. Som regel må forældrene vælge et enkelt af deres børn til uddannelse, selv om flere måtte have evnerne. Forældre er generelt meget optaget af at få uddannet så mange af deres børn som muligt, dels fordi de vil dem det godt, dels fordi deres børns senere indtjeningsevne betyder meget for forældrenes levefod i alderdommen. Højere uddannelser tilbydes på otte universiteter og højere læreanstalter. Universitetet i Santo Domingo blev oprettet i 1538 og er Amerikas ældste.
Religion
Den Dominikanske Republik er et multikulturelt samfund med religionsfrihed. Over halvdelen bekender sig til den katolske kirke i en eller anden form - gerne iblandet lidt af hvert, herunder voodoo. Desuden er der protestantiske menigheder især nord på, hvor der også bor en del jøder, der er efterkommere af tyske jøder, der flygtede hertil før Anden Verdenskrig. På landet dyrker man voodoo sideløbende med de kristne handlinger. Men slet ikke så udbredt som i nabostaten Haiti, hvor det er hovedreligion.
Sprog
Det officielle sprog er spansk. De mange illegale indvandrere fra Haiti taler fransk eller fransk kreolsk. Få kan engelsk uden for turistområderne.
Småhandel udgør en stor del af erhvervslivet
Erhverv
De vigtigste erhverv er turisme og landbrug. Sukker er fortsat en betydelig eksportvare, men nikkel indbringer mere. Selv om landbrug er stort, må man importere næsten alle fødevarer – også Danmark har stigende eksport til landet. Især efter at landet er gået fra bananrepublik til stabilt demokrati, er der har skabt vækst i alle erhverv.
Turisme
Den Dominikanske Republik satser stort på turisme og har haft enorm vækst i de senere år. Målet er 10 millioner turister årligt fra 2023, og det ser ud til, at man kan nå målet med lethed, for i 2018 nåede man over 8 millioner. Regeringen har sat i gang nye veje og bedre vandforsyning for at styrke turismen. Lufthavnen i Santo Domingo er udbygget voldsomt i de senere år, der er kommet flere helt nye lufthavne, og der er bygget flere havne møntet på de store krydstogtskibe. Amerikanere og tyskere er de største grupper.
Landbrug
De vigtigste afgrøder er sukkerrør, ris, bønner, kaffe, tobak, bananer, kakao og cassava. En stor del af den frugtbare jord er ejet af udenlandske frugtavlere, der eksporterer til USA og Europa. Tobaksindustrien hører til de største, og man forarbejder selv tobak til cigaretter og cigarer. 20 millioner cigarer eksporteres om dagen (Læs om cigarer under læsestof). Enorme områder er forbeholdt sukkerrør. Noget bearbejdes til sukker eller rom, andet sendes som sukkersaft til andre caribiske øer, som så laver deres egen rom, bl.a. den tidligere danske ø, St. Croix. Tre familier står bag det meste romproduktion: Bermudez, Brugal og Barcelona. Deres reklameskilte ses overalt. 95 pct. af landets færdigproducerede rom drikker de selv. De fleste almindelige familier supplerer husholdning med mindre husmandsbrug.
Småhandel
Det er en nation af småhandlende. De slår sig ned hvor som helst og sælger mel, nødder, hjemmelavet marmelade, bananer eller appelsiner. Folk kan købe en kop eller en sæk, det gør ingen forskel. Andre slagter en gris om morgenen, hænger den ud til gaden og sælger bidder af den hele dagen. Langs landevejene sælger man bagte søde kartofler til lastbilchauffører. Der er ingen tal for, hvor stor en del af landets økonomi, der holdes i sving af småhandel, men den bidrager betydeligt til landets velfærd.
Industri
Der er indført masser af erhvervsvenlige tiltag, der har fået store amerikanske selskaber som Wallmart og Levi’s til landet, hvor de er fri for irriterende ting som moms og told. Desuden er her billig arbejdskraft. Der er kæmpe systuer, hvor hundredvis af kvinder sidder i øredøvende larm og syr cowboybukser. Den slags industrier beskæftiger flere end 150.000 kvinder.
De vigtigste erhverv er turisme og landbrug. Sukker er fortsat en betydelig eksportvare, men nikkel indbringer mere. Selv om landbrug er stort, må man importere næsten alle fødevarer – også Danmark har stigende eksport til landet. Især efter at landet er gået fra bananrepublik til stabilt demokrati, er der har skabt vækst i alle erhverv.
Turisme
Den Dominikanske Republik satser stort på turisme og har haft enorm vækst i de senere år. Målet er 10 millioner turister årligt fra 2023, og det ser ud til, at man kan nå målet med lethed, for i 2018 nåede man over 8 millioner. Regeringen har sat i gang nye veje og bedre vandforsyning for at styrke turismen. Lufthavnen i Santo Domingo er udbygget voldsomt i de senere år, der er kommet flere helt nye lufthavne, og der er bygget flere havne møntet på de store krydstogtskibe. Amerikanere og tyskere er de største grupper.
Landbrug
De vigtigste afgrøder er sukkerrør, ris, bønner, kaffe, tobak, bananer, kakao og cassava. En stor del af den frugtbare jord er ejet af udenlandske frugtavlere, der eksporterer til USA og Europa. Tobaksindustrien hører til de største, og man forarbejder selv tobak til cigaretter og cigarer. 20 millioner cigarer eksporteres om dagen (Læs om cigarer under læsestof). Enorme områder er forbeholdt sukkerrør. Noget bearbejdes til sukker eller rom, andet sendes som sukkersaft til andre caribiske øer, som så laver deres egen rom, bl.a. den tidligere danske ø, St. Croix. Tre familier står bag det meste romproduktion: Bermudez, Brugal og Barcelona. Deres reklameskilte ses overalt. 95 pct. af landets færdigproducerede rom drikker de selv. De fleste almindelige familier supplerer husholdning med mindre husmandsbrug.
Småhandel
Det er en nation af småhandlende. De slår sig ned hvor som helst og sælger mel, nødder, hjemmelavet marmelade, bananer eller appelsiner. Folk kan købe en kop eller en sæk, det gør ingen forskel. Andre slagter en gris om morgenen, hænger den ud til gaden og sælger bidder af den hele dagen. Langs landevejene sælger man bagte søde kartofler til lastbilchauffører. Der er ingen tal for, hvor stor en del af landets økonomi, der holdes i sving af småhandel, men den bidrager betydeligt til landets velfærd.
Industri
Der er indført masser af erhvervsvenlige tiltag, der har fået store amerikanske selskaber som Wallmart og Levi’s til landet, hvor de er fri for irriterende ting som moms og told. Desuden er her billig arbejdskraft. Der er kæmpe systuer, hvor hundredvis af kvinder sidder i øredøvende larm og syr cowboybukser. Den slags industrier beskæftiger flere end 150.000 kvinder.
Politik
Efter en turbulent historie med diktatorer og invasioner er Den Dominikanske Republik i dag et stabilt demokrati med valg hver fjerde år. Der er stemmepligt for alle over 18 år – ægtepar skal stemme uanset alder, for der er mange rigtig unge ægtepar. Ansatte i politi eller militær ikke må stemme. Landet fik i 1966 en demokratisk forfatning, der minder om USA's. Præsidenten har den udøvende magt og vælges ved direkte valg hver 4. år. For at undgå diktatorer kan præsidenten ikke genvælges umiddelbart efter en regeringsperiode, men kan godt stille op ved et senere valg. I 1996 afløste Fernandez på 39 år den ældgamle præsident Balaguer. Han kunne derfor ikke genopstille til valget i 2000, men det kunne Balaguer, selv om han da var 94 år, døv og blind. Præsidenten må ikke være tilknyttet politi eller militær i et år, før han eller hun stiller op til valg.
Den lovgivende magt er lagt i to kamre. Et senat med 30 medlemmer – et fra hver provins og et fra hovedstaden. Derudover er der et kammer med 149 medlemmer, der vælges ved forholdstalsvalg som i Danmark. Tre store partier slås om magten: Det konservative Partido Reformista Social-Cristiano (PRSC), det socialdemokratiske Partido Revolucionario Dominicano (PRD), og det liberale Partido de la Liberacion Dominicana (PLD).
Efter en turbulent historie med diktatorer og invasioner er Den Dominikanske Republik i dag et stabilt demokrati med valg hver fjerde år. Der er stemmepligt for alle over 18 år – ægtepar skal stemme uanset alder, for der er mange rigtig unge ægtepar. Ansatte i politi eller militær ikke må stemme. Landet fik i 1966 en demokratisk forfatning, der minder om USA's. Præsidenten har den udøvende magt og vælges ved direkte valg hver 4. år. For at undgå diktatorer kan præsidenten ikke genvælges umiddelbart efter en regeringsperiode, men kan godt stille op ved et senere valg. I 1996 afløste Fernandez på 39 år den ældgamle præsident Balaguer. Han kunne derfor ikke genopstille til valget i 2000, men det kunne Balaguer, selv om han da var 94 år, døv og blind. Præsidenten må ikke være tilknyttet politi eller militær i et år, før han eller hun stiller op til valg.
Den lovgivende magt er lagt i to kamre. Et senat med 30 medlemmer – et fra hver provins og et fra hovedstaden. Derudover er der et kammer med 149 medlemmer, der vælges ved forholdstalsvalg som i Danmark. Tre store partier slås om magten: Det konservative Partido Reformista Social-Cristiano (PRSC), det socialdemokratiske Partido Revolucionario Dominicano (PRD), og det liberale Partido de la Liberacion Dominicana (PLD).
Korruption
Et stort problem er stadig korruption. En af de værste tilfælde skete i 2014. da et brasiliansk entreprenørfirma ligefrem etablerede et kontor, der skulle levere penge under bordet til dominikanske embedsmænd. Det blev afsløret, at det kostede firmaet US$ 92.000.000 at få fat i offentlige kontrakter. Ingen blev straffet, og i 2017 gik dominikanere på gaden i protest, men ingen tror på, at der er sket noget særligt.
Et stort problem er stadig korruption. En af de værste tilfælde skete i 2014. da et brasiliansk entreprenørfirma ligefrem etablerede et kontor, der skulle levere penge under bordet til dominikanske embedsmænd. Det blev afsløret, at det kostede firmaet US$ 92.000.000 at få fat i offentlige kontrakter. Ingen blev straffet, og i 2017 gik dominikanere på gaden i protest, men ingen tror på, at der er sket noget særligt.
Hvis du vil støtte guiden, kan du sende en venlig tanke via MobilePay på 20216673
