Santo Domingo
Den første dit, den første dat. Den dominikanske hovedstad er spækket med historiske minder, der ikke kan blive mere historiske i Amerika. For det var her, det hele begyndte - set med europæiske øjne. Meget er historie i Amerikas første hovedstad, men det er også en meget livlig by, ikke mindst på grund af en meget ung befolkning. Mikset gør den til en stor oplevelse.
Af Kenneth Bo Jørgensen
Santo Domingo kunne indtil for få årtier siden være mellem floderne Jaina, Ozama og Isabela, men i dag er den vokset langt ud over disse naturlige grænser. For tusinder strømmet hertil fra landet i håb om arbejde og en bid af den rigdom, der viser sig frem i byens pragtvillaer i de nordlige forstæder. Mange må dog nøjes med bliktage og papkasser i slumkvartererne. Hovedstaden har officielt 3,1 millioner indbyggere, men der er langt flere, og fattigdommen er stor i visse dele. Alligevel er det en fredelig by med forbavsende lidt kriminalitet. En velassorteret hovedstad med alt udi museer, cafeer, restauranter, gadeliv, forretningsgader og grønne områder. Tre universiteter trækker unge fra hele landet, og sammen med andre unge der vil prøve lykken. giver det: rigtig mange unge. Og de fester. Strandvejen – Malecon - afspærres hver weekend til verdens største udendørsdiskotek. Så tag del i løjerne efter en dags sightseeing til nogle af verdens bedste seværdigheder. Her er Amerikas første katedral, første fortov, første hospital, første det ene og det andet. Der er så meget verdenshistorisk kulturarv, at Unesco i 1990 fredede hele den gamle by og gjorde den til landets eneste World Heritage Site.
Af Kenneth Bo Jørgensen
Santo Domingo kunne indtil for få årtier siden være mellem floderne Jaina, Ozama og Isabela, men i dag er den vokset langt ud over disse naturlige grænser. For tusinder strømmet hertil fra landet i håb om arbejde og en bid af den rigdom, der viser sig frem i byens pragtvillaer i de nordlige forstæder. Mange må dog nøjes med bliktage og papkasser i slumkvartererne. Hovedstaden har officielt 3,1 millioner indbyggere, men der er langt flere, og fattigdommen er stor i visse dele. Alligevel er det en fredelig by med forbavsende lidt kriminalitet. En velassorteret hovedstad med alt udi museer, cafeer, restauranter, gadeliv, forretningsgader og grønne områder. Tre universiteter trækker unge fra hele landet, og sammen med andre unge der vil prøve lykken. giver det: rigtig mange unge. Og de fester. Strandvejen – Malecon - afspærres hver weekend til verdens største udendørsdiskotek. Så tag del i løjerne efter en dags sightseeing til nogle af verdens bedste seværdigheder. Her er Amerikas første katedral, første fortov, første hospital, første det ene og det andet. Der er så meget verdenshistorisk kulturarv, at Unesco i 1990 fredede hele den gamle by og gjorde den til landets eneste World Heritage Site.
Historie
Santo Domingo blev officielt anerkendt i 1498 og blev den første europæiske by i Amerika. Grundlagt af Columbus´ bror, Bartolomeus. I 1508 gjorde kongen af Spanien byen til spansk hovedstad i Amerika, og snart fik byen også biskop, Amerikas første. Byen har været udsat for jordskælv og orkaner – og masser af piratangreb. Især fra englændere, der også ville have en bid af rigdommen. Første gang i 1586, hvor den engelske Sir Francis Drake plyndrede løs. Efterhånden mistede Santo Domingo sin x-faktor, fordi det blev mere interessant at plyndre i Mexico og Sydamerika – den vedblev dog at være hovedsæde for kirke og domstol for hele det spanske Amerika. Tidligere slaver fra Haiti indtog den i 1801, men blev smidt ud året efter af Napoleons tropper. I 1805 belejrede 21.000 haitiske soldater byen så længe, at der ikke var så meget som rotte tilbage i byen at spise. Men de blev også smidt ud igen. Ved selvstændigheden i 1844 blev byen Den Dominikanske Republiks hovedstad. Rigtig storby blev den dog først i 1930´erne, da diktator Trujillo gjorde den til landets kraftcenter. Han opførte en storby omkring de gamle klenodier fra kolonitiden, med boulevarder og en enorm havnepromenade. Han var så stolt af sit værk, at han omdøbte byen til Ciudad Trujillo, men det varede kun til hans død. Man kan stadig finde kloaksdæksler mærket C. Trujillo. I 1961 var der 400.000 indbyggere. I 1990 nåede man en million, og siden er det mindst tredoblet. Selv om vejr og vind er hårde ved bygninger i Caribien, står det hele flot. Meget blev nyrenoveret i 80´erne, da landet skulle fejre 500 året for Columbus i 1992.
Santo Domingo blev officielt anerkendt i 1498 og blev den første europæiske by i Amerika. Grundlagt af Columbus´ bror, Bartolomeus. I 1508 gjorde kongen af Spanien byen til spansk hovedstad i Amerika, og snart fik byen også biskop, Amerikas første. Byen har været udsat for jordskælv og orkaner – og masser af piratangreb. Især fra englændere, der også ville have en bid af rigdommen. Første gang i 1586, hvor den engelske Sir Francis Drake plyndrede løs. Efterhånden mistede Santo Domingo sin x-faktor, fordi det blev mere interessant at plyndre i Mexico og Sydamerika – den vedblev dog at være hovedsæde for kirke og domstol for hele det spanske Amerika. Tidligere slaver fra Haiti indtog den i 1801, men blev smidt ud året efter af Napoleons tropper. I 1805 belejrede 21.000 haitiske soldater byen så længe, at der ikke var så meget som rotte tilbage i byen at spise. Men de blev også smidt ud igen. Ved selvstændigheden i 1844 blev byen Den Dominikanske Republiks hovedstad. Rigtig storby blev den dog først i 1930´erne, da diktator Trujillo gjorde den til landets kraftcenter. Han opførte en storby omkring de gamle klenodier fra kolonitiden, med boulevarder og en enorm havnepromenade. Han var så stolt af sit værk, at han omdøbte byen til Ciudad Trujillo, men det varede kun til hans død. Man kan stadig finde kloaksdæksler mærket C. Trujillo. I 1961 var der 400.000 indbyggere. I 1990 nåede man en million, og siden er det mindst tredoblet. Selv om vejr og vind er hårde ved bygninger i Caribien, står det hele flot. Meget blev nyrenoveret i 80´erne, da landet skulle fejre 500 året for Columbus i 1992.
Værd at se i Zona Colonial:
Træk kortet ud og ind og følg numrene i teksten nedenfor
Parque Colon (1) – Columbus-parken (se foto øverst)
Centrum har siden 1506 været Parque Mayor, som i 1887 blev opkaldt efter Cristobal Colon, som Columbus hedder på spansk. Bronzestatuen er ren fantasi, for ingen ved, hvordan han så ud. Han blev aldrig malet, mens han levede. Mindesmærket blev opført af diktator Heureaux. De fire skibe på soklens hjørner symboliserer Columbus´ fire rejser til den nye verden. Omkring pladsen er der park med restauranter, skopudsere og ældre, der hviler og nyder køligheden under figentræerne med et slag domino. Køb en cigar og nyd den på en cafe og kig på folkelivet. Se eventuelt, om der et godt arrangement i kulturhuset Palacio Consistorial – den med klokketårnet. Kig mod øst til Palacio de Borgella, og gys, for på dette sted boede den grusomme erobrer Hernán Cortes, inden han erobrede Mexico. Bygningen var i mange år præsidentbolig her, men nu er det vist mere ligegyldigt indhold. Langs pladsens sydside begynder byens største handelsgade El Conde. Der er et par forretninger forklædt som museer omkring pladsen. De er glimrende:
Centrum har siden 1506 været Parque Mayor, som i 1887 blev opkaldt efter Cristobal Colon, som Columbus hedder på spansk. Bronzestatuen er ren fantasi, for ingen ved, hvordan han så ud. Han blev aldrig malet, mens han levede. Mindesmærket blev opført af diktator Heureaux. De fire skibe på soklens hjørner symboliserer Columbus´ fire rejser til den nye verden. Omkring pladsen er der park med restauranter, skopudsere og ældre, der hviler og nyder køligheden under figentræerne med et slag domino. Køb en cigar og nyd den på en cafe og kig på folkelivet. Se eventuelt, om der et godt arrangement i kulturhuset Palacio Consistorial – den med klokketårnet. Kig mod øst til Palacio de Borgella, og gys, for på dette sted boede den grusomme erobrer Hernán Cortes, inden han erobrede Mexico. Bygningen var i mange år præsidentbolig her, men nu er det vist mere ligegyldigt indhold. Langs pladsens sydside begynder byens største handelsgade El Conde. Der er et par forretninger forklædt som museer omkring pladsen. De er glimrende:
Fabrica de Tabacos, Calle Isabel La Católica 151, dgl. 9-17, tlf. 809-685-6425
Man håndruller cigarer, men er mest vilde med at få dem solgt, og det er også et skønt sted at dampe lidt på sådan en. Vil man se fabrikation af dem, kan man gå lidt længere hen til nr. 101 og se de verdensberømte caoca-cigarer blive til, skuffende nok involverer det ikke kvinders inderlår, sådan som historierne fortæller, det er som regel hærdebrede mænd, der ruller, www.caobacigars.net
Museo de Ambar, El Conde 107, dgl. 9-17, gratis, tlf. 809-221-1333
Ravmuseet har masser af ravhistorier og eksempler på blade og dyr, der for millioner af år siden er fanget i flydende harpiks. Det er også en forretning, som man kan besøge uden at betale for museet.
Museo Larimar, dgl. 8-18, gratis
Dominikansk turkis kalder man den lyseblå ædelsten larimar, som kun findes her. Den undgik alles opmærksomhed, indtil den blev opdaget i 1974 af smykkemageren Miguel Méndez, der fandt en mine på sydøstkysten. Det er en bjergart i silikatfamilien, mindst 40 mio. år gammel. Den fik navn efter ”opfinderens” datter Larissa. Her kan man få det hele fortalt og købe en gnalling i butikken.
Chokolade museum, Arzobispo Meriño 254, ma.-sø. 10-19.
Her kommer kakaoen fra, og derfor er de også rigtig gode til chokolade. Se, hvordan de undseelige bønner bliver til Maribou, og der er smagsprøver, men meningen er nu også, at man skal købe noget. Gode souvenirs.
Omkring pladsen finder man flere smukke bygninger, men parkens største seværdighed er ubestridt:
Man håndruller cigarer, men er mest vilde med at få dem solgt, og det er også et skønt sted at dampe lidt på sådan en. Vil man se fabrikation af dem, kan man gå lidt længere hen til nr. 101 og se de verdensberømte caoca-cigarer blive til, skuffende nok involverer det ikke kvinders inderlår, sådan som historierne fortæller, det er som regel hærdebrede mænd, der ruller, www.caobacigars.net
Museo de Ambar, El Conde 107, dgl. 9-17, gratis, tlf. 809-221-1333
Ravmuseet har masser af ravhistorier og eksempler på blade og dyr, der for millioner af år siden er fanget i flydende harpiks. Det er også en forretning, som man kan besøge uden at betale for museet.
Museo Larimar, dgl. 8-18, gratis
Dominikansk turkis kalder man den lyseblå ædelsten larimar, som kun findes her. Den undgik alles opmærksomhed, indtil den blev opdaget i 1974 af smykkemageren Miguel Méndez, der fandt en mine på sydøstkysten. Det er en bjergart i silikatfamilien, mindst 40 mio. år gammel. Den fik navn efter ”opfinderens” datter Larissa. Her kan man få det hele fortalt og købe en gnalling i butikken.
Chokolade museum, Arzobispo Meriño 254, ma.-sø. 10-19.
Her kommer kakaoen fra, og derfor er de også rigtig gode til chokolade. Se, hvordan de undseelige bønner bliver til Maribou, og der er smagsprøver, men meningen er nu også, at man skal købe noget. Gode souvenirs.
Omkring pladsen finder man flere smukke bygninger, men parkens største seværdighed er ubestridt:
Amerikas første katedral
Catedral de Santa Maria la Menor, Amerikas første katedral (1), indgang fra Plazoleta de los Curas, ma.-lø. 9-16, $60 med audioguide.
Diego – søn af Columbus – nedlagde som guvernør i 1514 grundstenen til katedralen, men det skete der ikke noget ved. Vi ved, at landets første biskop, Alejandro Geraldini, i 1521 klagede til kejser Karl d. 5 over, at han var den eneste biskop i verden, der ikke havde tag over hovedet. Så blev den grundlagt en gang til, nu med byggeri. Den stod færdig i 1540, uden tårn og spir - det var der ikke råd til. I 1546 forfremmede pave Paul 3. den til katedral for hele Den Nye Verden. Og det gav ret til en ærkebiskop, og selv i dag er Ærkebiskoppen i Santo Domingo finere end alle andre bisper i Amerika. Kirken blev skånet for piraternes ødelæggelser, fordi piratlederen Francis Drake slog sit hovedkvarter op i kirken.
Adskillige arkitekter og stilarter har sat deres præg, fordi den blev opført over en så lang periode. Buerne er romanske, ornamenteringen er barok, mens kirkerummet er gotisk. Den er senest renoveret i 1998, hvor den fik marmorgulv. Katedralen er 16 meter høj, 54 meter lang og 23 meter bred – og 12 sidekapeller.
Diego – søn af Columbus – nedlagde som guvernør i 1514 grundstenen til katedralen, men det skete der ikke noget ved. Vi ved, at landets første biskop, Alejandro Geraldini, i 1521 klagede til kejser Karl d. 5 over, at han var den eneste biskop i verden, der ikke havde tag over hovedet. Så blev den grundlagt en gang til, nu med byggeri. Den stod færdig i 1540, uden tårn og spir - det var der ikke råd til. I 1546 forfremmede pave Paul 3. den til katedral for hele Den Nye Verden. Og det gav ret til en ærkebiskop, og selv i dag er Ærkebiskoppen i Santo Domingo finere end alle andre bisper i Amerika. Kirken blev skånet for piraternes ødelæggelser, fordi piratlederen Francis Drake slog sit hovedkvarter op i kirken.
Adskillige arkitekter og stilarter har sat deres præg, fordi den blev opført over en så lang periode. Buerne er romanske, ornamenteringen er barok, mens kirkerummet er gotisk. Den er senest renoveret i 1998, hvor den fik marmorgulv. Katedralen er 16 meter høj, 54 meter lang og 23 meter bred – og 12 sidekapeller.
Flere berømtheder er stedt til hvile her, men den største berømthed er her ikke længere. De påståede jordiske rester af Christoffer Columbus lå indtil 1992 i Capilla de Nuestra Senora de la Luz på nordsiden, men blev flyttet til det nyopførte El Faro, se nedenfor og læs den vanvittige historie i Let Læst. I katedralen ligger flere præsidenter, blandt andet en ærkebiskop, der også var præsident. De fleste gravsteder er i de 12 sidekapeller, som tilhører rige familier. I Capilla Santa Ana ligger den stenrige søn af Columbias erobrer, Rodrigo de Bastidas, senere biskop. I Capilla de los dos Leones ligger Amerikas første biskop Alejandro Geraldini, der døde i 1524. På krucifikset kan man læse beslutningen om at bygge kirken. Kapellernes malerier er klenodier fra kolonitiden, skilte forklarer, også på engelsk. Læg mærke til alterbilledet til venstre for alteret. Det havde dominikanermunke med som noget af det første. Pave Johannes Paul 2 besøgte katedralen tre gange, sidste gang i 1992 i forbindelse med Columbus-jubilæet. Et maleri fra hans første besøg kan ses i et sidekapel, og uden for er der en statue af ham. Guider giver kort introduktion til kirken. Husk tækkelige klæder. Bare lår kommer ikke ind. Man kan leje lange bukser af sælgere på pladsen.
Se også katedralens museum overfor.
Fra pladsen kan man gå mod floden til Ozama-fortet, eller lige tage en omvej til:
Se også katedralens museum overfor.
Fra pladsen kan man gå mod floden til Ozama-fortet, eller lige tage en omvej til:
Parque Duarte (2)
Pladsen er opkaldt efter landsfaderen Juan Pablo Duarte, men det er der så meget, der er. Derfor diskuterer man også at gå tilbage til det gamle navn, Plaza Anacaona, som var en kvindelig høvding, som spanierne henrettede på bestialsk vis i 1503. Men det er en rar lille plads med store træer, der giver skygge om dagen, og ly om natten for et broget natteliv, der især er populært blandt bøsser. Men alle er velkomne, især midt på aftenen dumper en masse unge forbi, og de tager de drikkevarer med, som de har - og deler, hvad der er. Der ligger også hjemløse engang imellem, men de gør ikke noget. Pladsens store seværdighed er:
Pladsen er opkaldt efter landsfaderen Juan Pablo Duarte, men det er der så meget, der er. Derfor diskuterer man også at gå tilbage til det gamle navn, Plaza Anacaona, som var en kvindelig høvding, som spanierne henrettede på bestialsk vis i 1503. Men det er en rar lille plads med store træer, der giver skygge om dagen, og ly om natten for et broget natteliv, der især er populært blandt bøsser. Men alle er velkomne, især midt på aftenen dumper en masse unge forbi, og de tager de drikkevarer med, som de har - og deler, hvad der er. Der ligger også hjemløse engang imellem, men de gør ikke noget. Pladsens store seværdighed er:
Iglesia y Convento de los Dominicos, Hostos 64, ma-lø 8.30-12.30,15-18, gratis, tlf. 809-682-3780, conventodominico.org
I 1508 sendte paven 15 dominikaner-munke til øen for at få gange i kristendommen, og i 1510 havde de opført dette kloster. Ved hjælp af masser af indianere, men de er formentlig blevet behandlet pænt, for det var fra denne kirke, at munken Antón de Montesinos første gang prædikede imod spaniernes behandling af indianerne i sin berømte Sermón de Adviento i 1511. Fra 1538 var det også Amerikas første universitet. Bygningen har overlevet både orkaner, jordskælv og piratangreb og fremstår stort set intakt. Indenfor er der fem mesterværker – alterstykker – af den spanske Juan Martínez Montañés (1568-1649). Kig også inden i kapellet til højre for indgangen, det fejrer landets skytshelgen og hedder Nuestra Senora del Rosario, men det kaldes også Zodiak-kapellet, fordi det er udsmykket med de tolv soltegn, hvilket er ret sjældent. Ligeså er udsmykningen af de fire årstider i form af olympiske guder: Jupiter (forår), Mars (sommer), Merkur (efterår) og Saturn (vinter). Så her lånte man lidt pynt fra hedningerne, også ret usædvanligt. Man kan få en 30 minutters rundtur med høretelefoner, også på engelsk.
I 1508 sendte paven 15 dominikaner-munke til øen for at få gange i kristendommen, og i 1510 havde de opført dette kloster. Ved hjælp af masser af indianere, men de er formentlig blevet behandlet pænt, for det var fra denne kirke, at munken Antón de Montesinos første gang prædikede imod spaniernes behandling af indianerne i sin berømte Sermón de Adviento i 1511. Fra 1538 var det også Amerikas første universitet. Bygningen har overlevet både orkaner, jordskælv og piratangreb og fremstår stort set intakt. Indenfor er der fem mesterværker – alterstykker – af den spanske Juan Martínez Montañés (1568-1649). Kig også inden i kapellet til højre for indgangen, det fejrer landets skytshelgen og hedder Nuestra Senora del Rosario, men det kaldes også Zodiak-kapellet, fordi det er udsmykket med de tolv soltegn, hvilket er ret sjældent. Ligeså er udsmykningen af de fire årstider i form af olympiske guder: Jupiter (forår), Mars (sommer), Merkur (efterår) og Saturn (vinter). Så her lånte man lidt pynt fra hedningerne, også ret usædvanligt. Man kan få en 30 minutters rundtur med høretelefoner, også på engelsk.
Museo de la Familia Dominicano (3), Casa del Tostado, ti-lø 9-16. Calle Padre Billini/Meriño, entre $100, tlf. 809-689-5000
Det flotte palæ fra 1505 er både gotisk og maurisk. Og inden for udstilles alt muligt om almindelige dominikanere. Kulturen og skikke med smukke samlinger af møbler, malerier, fotografier og hverdagsting. Huset er et af byens første, bygget til forfatteren Francisco Tostado, som var en af de første bosættere. Han blev far til den kendte forfatter, Francisco Tostado de la Peña, landets første universitetsprofessor, der blev dræbt af en kanonkugle, da Francis Drake angreb i 1586. Det har også været bispepalads. Huset er berømt for sine dobbelt-vinduer, som er verdenssensationer, hvis man interesserer sig for vinduer. Inden for er det fyrsteligt indrettet med stor have. Der knytter sig en romantisk tragedie til huset. Husets datter var blevet forelsket i en sort slave, hvilket ikke var velset. Og da de en dag kyssede i smug i haven, hørte de faderen komme, og slaven hoppede i en brønd for at skjule sig. Da faderen var gået, ville datteren kalde slaven op, men han var druknet, og så hoppede hun også i. Slut. Brønden er der endnu.
Casa de Francia (4)
Huset rummer den franske ambassades kulturafdeling, og der er jævnligt udstillinger og kulturelle begivenheder, så man kan komme ind og beundre bygningen. I foyeren er der en udstilling af værktøj til tobaksproduktion. Husets berømte beboer var Mexicos erobrer, Hernan Cortes. Her planlagde han sine ekspeditioner, der spredte død og ødelæggelse og mega-fortjenester til Europa. Huset er bygget som et af de første og har alle dage været bolig for rige og vigtige borgere i byen. Først i 1900-tallet blev det landsret, indtil franskmændene overtog det.
Det flotte palæ fra 1505 er både gotisk og maurisk. Og inden for udstilles alt muligt om almindelige dominikanere. Kulturen og skikke med smukke samlinger af møbler, malerier, fotografier og hverdagsting. Huset er et af byens første, bygget til forfatteren Francisco Tostado, som var en af de første bosættere. Han blev far til den kendte forfatter, Francisco Tostado de la Peña, landets første universitetsprofessor, der blev dræbt af en kanonkugle, da Francis Drake angreb i 1586. Det har også været bispepalads. Huset er berømt for sine dobbelt-vinduer, som er verdenssensationer, hvis man interesserer sig for vinduer. Inden for er det fyrsteligt indrettet med stor have. Der knytter sig en romantisk tragedie til huset. Husets datter var blevet forelsket i en sort slave, hvilket ikke var velset. Og da de en dag kyssede i smug i haven, hørte de faderen komme, og slaven hoppede i en brønd for at skjule sig. Da faderen var gået, ville datteren kalde slaven op, men han var druknet, og så hoppede hun også i. Slut. Brønden er der endnu.
Casa de Francia (4)
Huset rummer den franske ambassades kulturafdeling, og der er jævnligt udstillinger og kulturelle begivenheder, så man kan komme ind og beundre bygningen. I foyeren er der en udstilling af værktøj til tobaksproduktion. Husets berømte beboer var Mexicos erobrer, Hernan Cortes. Her planlagde han sine ekspeditioner, der spredte død og ødelæggelse og mega-fortjenester til Europa. Huset er bygget som et af de første og har alle dage været bolig for rige og vigtige borgere i byen. Først i 1900-tallet blev det landsret, indtil franskmændene overtog det.
Fortaleza Ozama
Fortaleza Ozama (5), 9-18, sø. -16, ca. $100, tlf. 809-686-0222
Borgen blev bygget i 1508 for at beskytte mod indianere og pirater og helt almindelige fjender. Den er opkaldt efter floden, som den ligger ved, Ozama, som betyder "farbart vand" på indiansk. Store dele af borgen er autentisk. Indgangsportalen er dog fra 1787. Inde på selve området møder man en moderne statue af Gonzalo de Oviedo. Historiker og den første, der forstod, at også indianere havde en historie, som skulle formidles. Mest dominerende er det 20 meter høje Torre del Homenaje. Fra tårnets tag kan man se ud over floden og de oprindelige fæstningslinjer omkring byen. Borgen var en kort overgang guvernørbolig, men er bedst husket som fængsel og torturkammer. Den mest prominente fange var Columbus, der sad fængslet her, før han blev bragt i lænker hjem til Spanien (Læs under Læsestof). Et særligt rum bag de to meter tykke mure hedder Farvel-rummet. Oprørske indianere blev sat ind i det dybe rum, hvorefter man lod vand sive ind. Til sidst havde de kun de sprællende arme over vand, så det så ud som om, at de vinkede farvel. Ved siden af er borgens kirke, hvor indianerne blev tvunget til at bede, før de blev myrdet. I republikkens første tid var det igen fængsel, siden militært område, indtil det 1960 blev museum. I den sydlige ende i en flad bygning er våbenlageret, som overvåges af St. Barbara, skytshelgeninde for artilleriets skytter.
Borgen blev bygget i 1508 for at beskytte mod indianere og pirater og helt almindelige fjender. Den er opkaldt efter floden, som den ligger ved, Ozama, som betyder "farbart vand" på indiansk. Store dele af borgen er autentisk. Indgangsportalen er dog fra 1787. Inde på selve området møder man en moderne statue af Gonzalo de Oviedo. Historiker og den første, der forstod, at også indianere havde en historie, som skulle formidles. Mest dominerende er det 20 meter høje Torre del Homenaje. Fra tårnets tag kan man se ud over floden og de oprindelige fæstningslinjer omkring byen. Borgen var en kort overgang guvernørbolig, men er bedst husket som fængsel og torturkammer. Den mest prominente fange var Columbus, der sad fængslet her, før han blev bragt i lænker hjem til Spanien (Læs under Læsestof). Et særligt rum bag de to meter tykke mure hedder Farvel-rummet. Oprørske indianere blev sat ind i det dybe rum, hvorefter man lod vand sive ind. Til sidst havde de kun de sprællende arme over vand, så det så ud som om, at de vinkede farvel. Ved siden af er borgens kirke, hvor indianerne blev tvunget til at bede, før de blev myrdet. I republikkens første tid var det igen fængsel, siden militært område, indtil det 1960 blev museum. I den sydlige ende i en flad bygning er våbenlageret, som overvåges af St. Barbara, skytshelgeninde for artilleriets skytter.
Støt den gratis guide fx med en 20' er via Mobilepay på 20216673
Calle de las Damas
Fortet ligger op til Calle de las Damas - damegaden, som er Amerikas første brolagte gade – fra guvernørboligen til fortet. Den fik sit navn i 1502, da Diego Columbus´ kone, den fornemme kongedatter Maria de Toledo, gjorde det til en tradition, at de fine damer ved vicekongens hof gik tur op og ned ad gaden før middag. Det var et tilløbsstykke for indbyggerne at se damerne spankulere i deres enorme, farverige kjoler, især for indianerne, der aldrig havde set noget lignende. Gå op ad Calle de las Damas og se den ene historiske bygninger efter den anden:
Eksperimentarium, Casa de Bastidas (6), ma-sø 9-17, $100, tlf. 809-685-5551, trampolin.org
Det lille flade hus er i dag børnemuseum, hvor man har interaktive udstillinger af snart sagt lidt af hvert. Også kaldet Trampolin-museet. Det er opkaldt efter den første ejer, Rodrigo de Bastidas. En spansk erobrer, der koloniserede flere sydamerikanske lande, bl.a. Colombia. Han blev guvernør i byen, og hans søn blev biskop, i dag begravet i katedralen. Huset er ikke prangende i forhold til de fornemme ejere, det ligner et varehus, og det skyldes, at Bastidas var skatteopkræver, så han havde brug for lagerplads til skat, for han tog imod i naturalier.
Hostal Nicolas de Ovando (7) Las Damas 15. hodelpanicolasdeovando.com
Det lille fornemme hotel er etableret i 1978, men bygningen er fra 1515. Hotelejeren bestræber sig på at holde det i den oprindelige stil. Portalen fører til tre indre gårde, en af dem har pool, den er dog ikke fra 1515. Huset blev bygget af indianerslaver som bolig for landets første guvernør, Nicolas de Ovando, der var guvernør fra 1502 til 09. Han nåede aldrig at bo her. I stedet fik rige købmænd fornøjelsen. Senere boede republikkens første præsident, Pedro Santana her en overgang. I hotellet viser en afdeling, hvordan købmænd forstod at leve. Ved siden af hotellet ligger et lille kapel, Capilla de los Remedios, som var købmandens private kirke. Der er indgang til kapellet fra Las Damas. Det var den første kirke, der blev opført i byen, og her holdt man gudstjenester, indtil katedralen blev bygget.
Eksperimentarium, Casa de Bastidas (6), ma-sø 9-17, $100, tlf. 809-685-5551, trampolin.org
Det lille flade hus er i dag børnemuseum, hvor man har interaktive udstillinger af snart sagt lidt af hvert. Også kaldet Trampolin-museet. Det er opkaldt efter den første ejer, Rodrigo de Bastidas. En spansk erobrer, der koloniserede flere sydamerikanske lande, bl.a. Colombia. Han blev guvernør i byen, og hans søn blev biskop, i dag begravet i katedralen. Huset er ikke prangende i forhold til de fornemme ejere, det ligner et varehus, og det skyldes, at Bastidas var skatteopkræver, så han havde brug for lagerplads til skat, for han tog imod i naturalier.
Hostal Nicolas de Ovando (7) Las Damas 15. hodelpanicolasdeovando.com
Det lille fornemme hotel er etableret i 1978, men bygningen er fra 1515. Hotelejeren bestræber sig på at holde det i den oprindelige stil. Portalen fører til tre indre gårde, en af dem har pool, den er dog ikke fra 1515. Huset blev bygget af indianerslaver som bolig for landets første guvernør, Nicolas de Ovando, der var guvernør fra 1502 til 09. Han nåede aldrig at bo her. I stedet fik rige købmænd fornøjelsen. Senere boede republikkens første præsident, Pedro Santana her en overgang. I hotellet viser en afdeling, hvordan købmænd forstod at leve. Ved siden af hotellet ligger et lille kapel, Capilla de los Remedios, som var købmandens private kirke. Der er indgang til kapellet fra Las Damas. Det var den første kirke, der blev opført i byen, og her holdt man gudstjenester, indtil katedralen blev bygget.
Panteón Nacional (8) ti-sø 9-17 - gratis, tlf. 809-686-2453 vagtskifte hver anden time.
Her hviler landets helte i pomp og pragt overvåget af gallaklædte soldater. Oprindeligt en jesuitter-kirke, men diktator Trujillo fandt på, at det skulle være hans eget mausoleum. Dem byggede han flere af for at have lidt at vælge imellem. Arbejdet begyndte i 1958, men undervejs besluttede han sig for at dele det med rigtige helte. Derfor er det nu et Pantheon for nationens udødelige døde.
Indretningen er præget af Trujillo. fx er den store lysekrone en gave fra hans ven og diktatorkollega i Spanien, Francisco Franco. Og foran balkonen hænger et gitter med latinske kors. Set fra siden ligner det SS-mærker, en gave fra en SS-general, der fik lov at bo i Den Dominikanske Republik efter krigen. Efter sigende er gitteret produceret i en tysk kz-lejr. Mange af de begravede helte vil ikke sige danskere noget. Det er fx skaberen af det dominikanske flag, Maria Sanchez. Og landets første præsident Pedro Santana, som sjovt nok henrettede hende. Der er plads til flere. Nationens største helte, lederne af frihedsbevægelsen Trinidataria, hviler ikke her, men et stykke herfra - ved Puerto Conde. Man skal opføre sig pænt omkring stedet - tækkelig påklædning, ingen kys, og ingen højrøstet tale. Man skal bøje hovedet, når man går ind. Pas på guider, der påstår, at det koster penge at komme ind, og at de nok skal betale. Men det er gratis. Hvis man vil lade sig guide, så aftal pris først.
Her hviler landets helte i pomp og pragt overvåget af gallaklædte soldater. Oprindeligt en jesuitter-kirke, men diktator Trujillo fandt på, at det skulle være hans eget mausoleum. Dem byggede han flere af for at have lidt at vælge imellem. Arbejdet begyndte i 1958, men undervejs besluttede han sig for at dele det med rigtige helte. Derfor er det nu et Pantheon for nationens udødelige døde.
Indretningen er præget af Trujillo. fx er den store lysekrone en gave fra hans ven og diktatorkollega i Spanien, Francisco Franco. Og foran balkonen hænger et gitter med latinske kors. Set fra siden ligner det SS-mærker, en gave fra en SS-general, der fik lov at bo i Den Dominikanske Republik efter krigen. Efter sigende er gitteret produceret i en tysk kz-lejr. Mange af de begravede helte vil ikke sige danskere noget. Det er fx skaberen af det dominikanske flag, Maria Sanchez. Og landets første præsident Pedro Santana, som sjovt nok henrettede hende. Der er plads til flere. Nationens største helte, lederne af frihedsbevægelsen Trinidataria, hviler ikke her, men et stykke herfra - ved Puerto Conde. Man skal opføre sig pænt omkring stedet - tækkelig påklædning, ingen kys, og ingen højrøstet tale. Man skal bøje hovedet, når man går ind. Pas på guider, der påstår, at det koster penge at komme ind, og at de nok skal betale. Men det er gratis. Hvis man vil lade sig guide, så aftal pris først.
Casas Reales (9), Det Kongelige Museum, ti-lø. 9-17, sø. 10-13.30. entre $100 med audio-guide, tlf. 809-682-4202
Museet fortæller historien om de tidlige erobringsdage og frem til uafhængigheden fra Spanien i 1821. Der er flere usædvanlige samlinger, f.eks. et fuldt udrustet apotek fra 1700-tallet. Der er mønt – og våbensamlinger fra hele verden. Og man kan se skattekister fra skibsvrag. De fleste rum ser ud, som de gjorde, da huset blev bygget i begyndelsen af 1500-tallet til Den Nye Verdens administration. Her boede vicekonger og guvernører i den bageste sektion, side om side med Real Audiencia - det kongelige råd, der blev etableret i 1511 for at sikre, at spansk lov blev overholdt i Spansk Amerika. Rådet bestod af tre dommere, og udover at føre tilsyn var de også ankeinstans for retssager i hele det spanske Amerika. Også det militære hovedkvarter holdt til her. Trujillo brugte det som kontor, men så lå det hen, indtil det i 1970 blev museum med vægt på kolonitiden og administration. Over for Casas Reales ud mod floden er der en lille plads med et solur fra 1753 - lidt på skrå, så guvernøren kunne se, hvad klokken var fra sit vindue.
Museet fortæller historien om de tidlige erobringsdage og frem til uafhængigheden fra Spanien i 1821. Der er flere usædvanlige samlinger, f.eks. et fuldt udrustet apotek fra 1700-tallet. Der er mønt – og våbensamlinger fra hele verden. Og man kan se skattekister fra skibsvrag. De fleste rum ser ud, som de gjorde, da huset blev bygget i begyndelsen af 1500-tallet til Den Nye Verdens administration. Her boede vicekonger og guvernører i den bageste sektion, side om side med Real Audiencia - det kongelige råd, der blev etableret i 1511 for at sikre, at spansk lov blev overholdt i Spansk Amerika. Rådet bestod af tre dommere, og udover at føre tilsyn var de også ankeinstans for retssager i hele det spanske Amerika. Også det militære hovedkvarter holdt til her. Trujillo brugte det som kontor, men så lå det hen, indtil det i 1970 blev museum med vægt på kolonitiden og administration. Over for Casas Reales ud mod floden er der en lille plads med et solur fra 1753 - lidt på skrå, så guvernøren kunne se, hvad klokken var fra sit vindue.
Plaza España
Herefter når man frem til den store plads, Plaza de España. De lokale kalder den Plaza del Osolazo - solskoldningspladsen, for her er ingen skygge. Om aftenen er det stedet, hvor man spiser og drikker og bliver set. Der har været torv her siden kolonitiden, men den nye plads blev anlagt i 1992 i forbindelse med Columbus-500 års-jubilæet. På den vestlige side begynder Atarazanas Kvarteret, der fungerede som varehuse i kolonitiden - i dag er det barer og souvenirshops. Hvis det er frokosttid, så prøv Museo de Jamon, der har alverdens skinker hængende fra loftet. Men ellers er hovedattraktionen Columbus´residens:
Alcazar de Colon
Alcazar de Colon (11) - Plaza de España, åbent ti-sø. 9-17, $100, gratis rundvisning. Tlf. 809-682-4750
Paladset er fra 1510, og dets første ejer var Diego Columbus – ældste søn af Christoffer. Han blev vicekonge i 1509, og det tog ham kun et år at få bygget sin pragtresidens, for han satte 1000 indianere til arbejdet døgnet rundt. Det er bygget uden brug af søm. Her boede han med sin kone, Maria de Toledo, og deres efterkommere ejede huset indtil 1577, siden har det været varehus, lagerbygning og fængsel, indtil det blev forladt og forfaldt og nærmest var en losseplads. Da det skulle genopbygges på Trujillos ordre i 1957, var der kun murrester tilbage, og renoveringen var først færdig i 1992. Man har forsøgt at gøre det så autentisk som muligt. Det meste af interiøret er hentet fra huse fra lignende perioder, guiderne er gode til at fortælle, hvad der er autentisk, og hvad man har fundet senere. Maleriet på første sal viser Christoffer Colombus sammen med sønnen Diego. Christoffer er gætværk, men Diego skulle ligne. Diegos seng er autentisk, man kan på hovedgærdet se hans våben. Ved fodenden står hans rejse-dragkiste - lavet af elefantskind. I riddersalen er der et maleri af den spanske konge og dronning, der satte det hele i sving, Felipe og Isabela. Læg mærke til Felipes øjne, der følger én, ligegyldigt hvor man er i salen. I den ene ende af salen i montren ligger Diegos og hans kones sceptre. Det var de symbolske tegn på, at de var vicekonge og vicedronning over Den Nye Verden, for vicekonger måtte gå med scepter, men ikke med krone. Fra de sydlige vinduer kan man se, hvor Columbus ankrede sine skibe op. Neden for Diegos hus er resterne af Puerto de San Diego - byens gamle indgangsport fra 1571.
Paladset er fra 1510, og dets første ejer var Diego Columbus – ældste søn af Christoffer. Han blev vicekonge i 1509, og det tog ham kun et år at få bygget sin pragtresidens, for han satte 1000 indianere til arbejdet døgnet rundt. Det er bygget uden brug af søm. Her boede han med sin kone, Maria de Toledo, og deres efterkommere ejede huset indtil 1577, siden har det været varehus, lagerbygning og fængsel, indtil det blev forladt og forfaldt og nærmest var en losseplads. Da det skulle genopbygges på Trujillos ordre i 1957, var der kun murrester tilbage, og renoveringen var først færdig i 1992. Man har forsøgt at gøre det så autentisk som muligt. Det meste af interiøret er hentet fra huse fra lignende perioder, guiderne er gode til at fortælle, hvad der er autentisk, og hvad man har fundet senere. Maleriet på første sal viser Christoffer Colombus sammen med sønnen Diego. Christoffer er gætværk, men Diego skulle ligne. Diegos seng er autentisk, man kan på hovedgærdet se hans våben. Ved fodenden står hans rejse-dragkiste - lavet af elefantskind. I riddersalen er der et maleri af den spanske konge og dronning, der satte det hele i sving, Felipe og Isabela. Læg mærke til Felipes øjne, der følger én, ligegyldigt hvor man er i salen. I den ene ende af salen i montren ligger Diegos og hans kones sceptre. Det var de symbolske tegn på, at de var vicekonge og vicedronning over Den Nye Verden, for vicekonger måtte gå med scepter, men ikke med krone. Fra de sydlige vinduer kan man se, hvor Columbus ankrede sine skibe op. Neden for Diegos hus er resterne af Puerto de San Diego - byens gamle indgangsport fra 1571.
Riddersalen i Alcazar de Colon
Museo de las Atarazanas Reales (11), Plaza España, to.-ti. 9-18.
Det tidligere toldhus er nu indrettet til museum for genstande, man har fisket op af havet fra skibsvrag, der ligger omkring Santo Domingo. De største vragfund skete i 1970, da det lykkedes at bjærge lasten fra sølv-transportskibet Nuestra Senora de la Concepcion, der forliste i 1641. Sølv, sværd, flasker og kanonkugler. Man får en del at vide om, hvordan det var at sejle i rutefart mellem den nye og den gamle verden i træskibe. FOR TIDEN LUKKET PÅ GRUND AF OMBYGNING.
Det tidligere toldhus er nu indrettet til museum for genstande, man har fisket op af havet fra skibsvrag, der ligger omkring Santo Domingo. De største vragfund skete i 1970, da det lykkedes at bjærge lasten fra sølv-transportskibet Nuestra Senora de la Concepcion, der forliste i 1641. Sølv, sværd, flasker og kanonkugler. Man får en del at vide om, hvordan det var at sejle i rutefart mellem den nye og den gamle verden i træskibe. FOR TIDEN LUKKET PÅ GRUND AF OMBYGNING.
Casa del Cordon (12), Hjørnet af Calle Emiliano Tejera og Isabella
Her har vi så Amerikas første hus bygget af sten - og Amerikas første bygning i to etager. Det blev bygget til en af Columbus´ tjenere, der var med på første rejse, siden uddannede han sig til notar og blev en holden mand. Stenfacaden er prydet med franciskanerordenens våben. Både Diego Columbus og piraten Francis Drake har boet her. Nu er det bank, men man må gerne kigge. Det er ret imponerende.
Convento San Francisco (13), på Hostos, hjørnet af Emliano Tejera, koncert søndag 17-22.
Hver søndag kl.17 bør man smutte herhen og nyde rytmerne fra Grupo Bonyé, der giver koncert. Det er merengue, når det er bedst. Og stedet er malerisk og passer fint til det, selv om det er en ruin. Oprindeligt et kloster, ikke det første, for det blev opført i La Vega, men nr. 2 i den nye verden. Det tilhørte franciskanermunkene, som opførte det i 1508 med tre kapeller, der alle blev brændt ned af piraten Drake i 1586. Efter genopbygningen blev det ødelagt af jordskælv, senest i 1751. Og fra 1881 var det sindssygeanstalt, man kan stadig se de kæder, man holdt de ulykkelige fast i. En orkan ødelagde også den bygning. Der har været flere forsøg på at restaurere det, men Unesco er meget pillen med, hvad man gør i området, så foreløbig må man nøjes med en ruin.
Hospital San Nicolas de Bari (14)
Det første hospital i den nye verden blev bygget af guvernør Ovando i 1503, men det var først færdigt i 1551. Hospitalet havde plads til 60 patienter. Siden er det raseret af orkaner, og i 1909 var det så medtaget, at man var nødt til at fjerne det meste. I dag står kun ruinen.
Her har vi så Amerikas første hus bygget af sten - og Amerikas første bygning i to etager. Det blev bygget til en af Columbus´ tjenere, der var med på første rejse, siden uddannede han sig til notar og blev en holden mand. Stenfacaden er prydet med franciskanerordenens våben. Både Diego Columbus og piraten Francis Drake har boet her. Nu er det bank, men man må gerne kigge. Det er ret imponerende.
Convento San Francisco (13), på Hostos, hjørnet af Emliano Tejera, koncert søndag 17-22.
Hver søndag kl.17 bør man smutte herhen og nyde rytmerne fra Grupo Bonyé, der giver koncert. Det er merengue, når det er bedst. Og stedet er malerisk og passer fint til det, selv om det er en ruin. Oprindeligt et kloster, ikke det første, for det blev opført i La Vega, men nr. 2 i den nye verden. Det tilhørte franciskanermunkene, som opførte det i 1508 med tre kapeller, der alle blev brændt ned af piraten Drake i 1586. Efter genopbygningen blev det ødelagt af jordskælv, senest i 1751. Og fra 1881 var det sindssygeanstalt, man kan stadig se de kæder, man holdt de ulykkelige fast i. En orkan ødelagde også den bygning. Der har været flere forsøg på at restaurere det, men Unesco er meget pillen med, hvad man gør i området, så foreløbig må man nøjes med en ruin.
Hospital San Nicolas de Bari (14)
Det første hospital i den nye verden blev bygget af guvernør Ovando i 1503, men det var først færdigt i 1551. Hospitalet havde plads til 60 patienter. Siden er det raseret af orkaner, og i 1909 var det så medtaget, at man var nødt til at fjerne det meste. I dag står kun ruinen.
El Conde
Hovedgaden i Santo Domingo El Conde går mellem de to vigtige pladser: Columbus og Uafhængighedspladsen. Her er alt, hvad der skal være på et moderne handelsstrøg. Fashionable tøjforretninger ligger side om side med amerikanske burgerkæder og souvenirbutikker. Banker har hovedsæder ved siden af luftfartsselskabers og telefonselskaber. Men cafeer og gadesælgere pepper det hele op, så det er en oplevelse. Her står statuen af frihedshelten Francisco Caamaño Deñó (1932–1973), som i 1965 ledede den korte borgerkrig mod den siddende diktator for at opnå demokrati.
For enden af strøget er der flere helte.
Puerta del Conde var oprindeligt porten i den gamle bymur. I dag er den indgang til Uafhængighedsparken, hvor landet blev erklæret uafhængigt i 1844. Så for dominikanerne er det nærmest et helligt sted. I midten er Altar de la Patria, fædrelandets alter, bevogtet af gallaklædte soldater døgnet rundt. Et mausoleum af marmor med gravsteder for de tre ledere af selvstændighedsbevægelsen, La Trinitaria, Duarte, Sanchez og Mella. En kilometersten af bronze i parken viser det sted, hvorfra alle afstande fra Santo Domingo bliver målt. Klokken 17 er der en lille ceremoni i parken, hvor flaget bliver taget ned. Da skal man rejse sig, ellers kommer en betjent og overtaler en.
Hovedgaden i Santo Domingo El Conde går mellem de to vigtige pladser: Columbus og Uafhængighedspladsen. Her er alt, hvad der skal være på et moderne handelsstrøg. Fashionable tøjforretninger ligger side om side med amerikanske burgerkæder og souvenirbutikker. Banker har hovedsæder ved siden af luftfartsselskabers og telefonselskaber. Men cafeer og gadesælgere pepper det hele op, så det er en oplevelse. Her står statuen af frihedshelten Francisco Caamaño Deñó (1932–1973), som i 1965 ledede den korte borgerkrig mod den siddende diktator for at opnå demokrati.
For enden af strøget er der flere helte.
Puerta del Conde var oprindeligt porten i den gamle bymur. I dag er den indgang til Uafhængighedsparken, hvor landet blev erklæret uafhængigt i 1844. Så for dominikanerne er det nærmest et helligt sted. I midten er Altar de la Patria, fædrelandets alter, bevogtet af gallaklædte soldater døgnet rundt. Et mausoleum af marmor med gravsteder for de tre ledere af selvstændighedsbevægelsen, La Trinitaria, Duarte, Sanchez og Mella. En kilometersten af bronze i parken viser det sted, hvorfra alle afstande fra Santo Domingo bliver målt. Klokken 17 er der en lille ceremoni i parken, hvor flaget bliver taget ned. Da skal man rejse sig, ellers kommer en betjent og overtaler en.
Fra venstre er Francisco del Rosario Sánchez, Juan Pablo Duarte og Matías Ramón Mella, republikkens fædre.
Støt den gratis guide med 20 kroner via Mobilepay: tlf. 20216673.
Værd at se i Santo Domingo Vest
I den vestlige ende af byen er der flere seværdigheder, men de er ikke lige i gåafstand fra Zona Colonial. Tag bus eller taxa.
Træk ud og ind på kortet og følge tekst og numre nedenfor:
Træk ud og ind på kortet og følge tekst og numre nedenfor:
Plaza de la Cultura
Museo del Hombre Dominicano
Byens nationale kulturtilbud er samlet i moderne bygninger, omgivet af skulpturer og springvand og karseklippede plæner. Og indenfor vandreafstand kan man så indtage så meget national kultur, man orker, og det ser ofte ud som om, at det er der ikke ret mange, der gør. Køer oplever man sjældent. Området var oprindeligt diktator Trujillos private have, og hjem for hans moder, som var en slags gudinde dengang. Hun boede i en hacienda på ejendommen. Først i 1966 blev det hele åbnet for offentligheden og omdannet til nationalt museumsområde. Først med det moderne Teatro Nacional, der har plads til 1700 gæster. Siden fulgte nationalbibliotek og museerne langs Avenida Pedro Enrique Ureña:
Museo de Arte Moderno – Kunstmuseum, ti.-sø. 10-16, entre $20, tlf. 809-685-2153
Også kaldet MAM. Her kan man få et kontinuerligt indtryk af moderne dominikanske kunst i den permanente udstilling. Med billedkunst fra 1844 til i dag. Der er værker af anerkendte lokale kunstnere som José Vela Zanetti, Luís Desangles, Adriana Billini og Celeste Woss y Gil. Der vil ofte være vandre udstillinger fra hele verden.
Museo de Historia y Geografia, Nationalmuseum, ti.-sø 10-17, tlf. 809-687-6452
Museet viser den nyere historie. Der er en særlig afdeling for kampene med Haiti, derfor er der en del våben fra perioden. Man ser masser af eksempler på patriotisk kunst. Diktatorer får deres historie beskrevet med en afdeling for Ulises Heureaux og en for Trujillo, hvor man er så heldig at se hans kam, barbermaskine og tegnebog.
Museo del Hombre Dominicano, Etnologisk museum, ti.-sø. 9-17, entre $50.
Her kan man følge dominikanernes historie før europæerne med arkæologiske fund af værktøj og keramisk kunst. En hel Taino-landsby er bygget op. En særlig sektion viser genstande fra øens lange karnevalshistorie med masker og mange fotografier. Andre rum viser alt om slavehandel, og på 4. sal kan man lære cohoba-ritualet: at sniffe frø fra cojóbana-træet, det skulle give en dejlig rus.Det er ikke i tip-top stand, men det er alligevel et godt sted at stifte nærmere bekendtskab med landets indianske historie. Det siges at være Caribiens største samling af præcolumbianske genstande.
Museo de Historia Natura, Naturhistorisk museum, 9-17, gratis, 809-689-0106
Ved siden af landets rigsarkiv ligger det naturhistoriske museum, hvor man kan møde alle de dyr, der er endemiske på Hispaniola – i udstoppet form. Her er også udstillinger om rav.
Vest for kulturparken finder man Parque Infantil – en speciel børnepark med legeredskaber, karusseller og gokarts.
Museo de Arte Moderno – Kunstmuseum, ti.-sø. 10-16, entre $20, tlf. 809-685-2153
Også kaldet MAM. Her kan man få et kontinuerligt indtryk af moderne dominikanske kunst i den permanente udstilling. Med billedkunst fra 1844 til i dag. Der er værker af anerkendte lokale kunstnere som José Vela Zanetti, Luís Desangles, Adriana Billini og Celeste Woss y Gil. Der vil ofte være vandre udstillinger fra hele verden.
Museo de Historia y Geografia, Nationalmuseum, ti.-sø 10-17, tlf. 809-687-6452
Museet viser den nyere historie. Der er en særlig afdeling for kampene med Haiti, derfor er der en del våben fra perioden. Man ser masser af eksempler på patriotisk kunst. Diktatorer får deres historie beskrevet med en afdeling for Ulises Heureaux og en for Trujillo, hvor man er så heldig at se hans kam, barbermaskine og tegnebog.
Museo del Hombre Dominicano, Etnologisk museum, ti.-sø. 9-17, entre $50.
Her kan man følge dominikanernes historie før europæerne med arkæologiske fund af værktøj og keramisk kunst. En hel Taino-landsby er bygget op. En særlig sektion viser genstande fra øens lange karnevalshistorie med masker og mange fotografier. Andre rum viser alt om slavehandel, og på 4. sal kan man lære cohoba-ritualet: at sniffe frø fra cojóbana-træet, det skulle give en dejlig rus.Det er ikke i tip-top stand, men det er alligevel et godt sted at stifte nærmere bekendtskab med landets indianske historie. Det siges at være Caribiens største samling af præcolumbianske genstande.
Museo de Historia Natura, Naturhistorisk museum, 9-17, gratis, 809-689-0106
Ved siden af landets rigsarkiv ligger det naturhistoriske museum, hvor man kan møde alle de dyr, der er endemiske på Hispaniola – i udstoppet form. Her er også udstillinger om rav.
Vest for kulturparken finder man Parque Infantil – en speciel børnepark med legeredskaber, karusseller og gokarts.
Botanisk Have
Botanisk Have, Av Jardin Botanico, ti-sø. 9-17, entre US$5, tlf. 809 567 6211, jbn.gob.do
Haven dækker et område på 2 millioner m2 med en stor sø, der er pyntet med tusinder af vandplanter. Haven samler alle de planter, som er enestående for Hispaniola – og lidt til. I alt er her 69.000 plante- og blomsterarter, og 300 orkidearter. Et blomsterur med en diameter på 20 meter viser tiden. Her er mulighed for at se den endemiske palme hoja de Guanito, og landets nationaltræ og nationalblomst. Og der er en hel afdeling for japanske planter. Den er kæmpe stor, så det kan godt betale sig at tage det lille tog kører, der kører gennem haven.
Zoologisk have, Ave los Reyes Catolicos, ti-lø. 9-17, tlf. 809 562 3149
Den zoologiske have er indrettet i et gammelt kalkstens-brud. Den har alle de sædvanlige dyr, men en særlig god afdeling for de afrikanske. Desuden er den kendt for sin flotte udstilling af flamingoer. En lille bus kører rundt fra bur til bur.
Haven dækker et område på 2 millioner m2 med en stor sø, der er pyntet med tusinder af vandplanter. Haven samler alle de planter, som er enestående for Hispaniola – og lidt til. I alt er her 69.000 plante- og blomsterarter, og 300 orkidearter. Et blomsterur med en diameter på 20 meter viser tiden. Her er mulighed for at se den endemiske palme hoja de Guanito, og landets nationaltræ og nationalblomst. Og der er en hel afdeling for japanske planter. Den er kæmpe stor, så det kan godt betale sig at tage det lille tog kører, der kører gennem haven.
Zoologisk have, Ave los Reyes Catolicos, ti-lø. 9-17, tlf. 809 562 3149
Den zoologiske have er indrettet i et gammelt kalkstens-brud. Den har alle de sædvanlige dyr, men en særlig god afdeling for de afrikanske. Desuden er den kendt for sin flotte udstilling af flamingoer. En lille bus kører rundt fra bur til bur.
Palacio Nacional, Av. De Mexico, guidede ture ma. on. og fr., tlf. 809 686 4771
Nationalpaladset blev sat i gang af diktator Trujillo og stod færdigt i 1947. Det er tegnet af den italienske arkitekt Guido D´Alessandro og opført i nyklassisistisk stil. Den er bygget af rosa marmor fra Samaná-halvøen og er en overdådig lagkage, også inden for, hvor der er fyldt med fornemme maghonimøbler og pompøse malerier i guldrammer. Det er overdænget med guld, krystaller og spejle, for sådan kunne Trujillo lide det. Her har præsidenten kontor og regerer landet, men præsidenten bor her ikke – der er faktisk slet ikke nogen præsidentbolig, han må bo hos sig selv. Filmfreaks vil genkende festsalen, Salón las Cariátides, som blev brugt i nytårsscenen i The Godfather II.
Nationalpaladset blev sat i gang af diktator Trujillo og stod færdigt i 1947. Det er tegnet af den italienske arkitekt Guido D´Alessandro og opført i nyklassisistisk stil. Den er bygget af rosa marmor fra Samaná-halvøen og er en overdådig lagkage, også inden for, hvor der er fyldt med fornemme maghonimøbler og pompøse malerier i guldrammer. Det er overdænget med guld, krystaller og spejle, for sådan kunne Trujillo lide det. Her har præsidenten kontor og regerer landet, men præsidenten bor her ikke – der er faktisk slet ikke nogen præsidentbolig, han må bo hos sig selv. Filmfreaks vil genkende festsalen, Salón las Cariátides, som blev brugt i nytårsscenen i The Godfather II.
Malecon
Santo Domingos har en 15 km lang havnevej, Avenida George Washington. Den er ikke for sarte sjæle, og selve avenuen bruges mest som omfartsvej langs kysten. Der fører til den egentlige havnepromenade, Malecon, hvor der i weekenderne er masser af liv. Det er også her, at visse strækninger omdannes til store udendørs diskoteker om aftenen. Den fyldes med dans, musik, sælgere, boder, kunstnere, cafeer og hestevogne klar til sightseeing. De unge kører nypudsede biler op og ned ad gaden for at se og blive set. Og alle er velkomne. Turister især, de unge elsker at øve deres engelsk. Der er flere imponerende mindesmærker langs boulevarden:
Monument for Montesino, hj. Af José Gabriel García og 19 de Marzo, gratis
Monumentet har en 15 meter høj statue af den spanske munk Antonio de Montesino, der skal forestille at holde sin brandtale i 1511, da han fordømte spaniernes overgreb på indianerne. På en stenplade står ordene mejslet ind, og de gav genlyd helt til Madrid, hvor man fik øjnene op for uhyrlighederne. Men for sent. Monumentet blev afsløret i 1983, en gave fra Mexico. Omkring det er der altid travlt, men det er ikke et helt trygt sted at opholde sig – slet ikke i mørke. God udsigt over byen fra monumentets øverste etage.
Monumentet har en 15 meter høj statue af den spanske munk Antonio de Montesino, der skal forestille at holde sin brandtale i 1511, da han fordømte spaniernes overgreb på indianerne. På en stenplade står ordene mejslet ind, og de gav genlyd helt til Madrid, hvor man fik øjnene op for uhyrlighederne. Men for sent. Monumentet blev afsløret i 1983, en gave fra Mexico. Omkring det er der altid travlt, men det er ikke et helt trygt sted at opholde sig – slet ikke i mørke. God udsigt over byen fra monumentets øverste etage.
Obelisco Hembra – Kvinde-obelisken, Plaza Ruben Dario
Den 20 meter høje moderne obelisk er fra 1947, hvor den blev sat for at markere, at landet nu var gældfrit over USA. Den hedder derfor: Monumento a la Independencia Financiera Dominicana – men den kaldes kun kvinde-obelisken, fordi det ligner et par spredte kvindeben, og det var måske også sådan, man følte det, da man for forgældet. Den kaldes også kvinde-obelisken, så den ikke forveksles med den mandlige lidt længere henne, men det er der nu ikke store chancer for.
Obelisco Macho, Malecon
Obelisken blev rejst i 1937 for at fejre, at byen skiftede navn fra Santo Domingo til Cuidad Trujillo - Læs om Trujillo. Nu hedder den Obilisco de Santo Domingo, men kaldes bare han-obelisken, da man ikke kan undgå at tænke på fallossymboler. Man har ikke pillet det ned, selv om den skal mindes noget, man helst vil glemme, nu siger man bare, at det er til minde om modstanden mod Trujillo. Den 40-meter-høje struktur er skabt af Alfredo González Sánchez. Kunstnere har pyntet den med billeder af Mirabal-søstrene (Patria, Minerva & María Teresa Mirabal), der modsatte sig Trujillo og blev myrdet i 1960.
Den 20 meter høje moderne obelisk er fra 1947, hvor den blev sat for at markere, at landet nu var gældfrit over USA. Den hedder derfor: Monumento a la Independencia Financiera Dominicana – men den kaldes kun kvinde-obelisken, fordi det ligner et par spredte kvindeben, og det var måske også sådan, man følte det, da man for forgældet. Den kaldes også kvinde-obelisken, så den ikke forveksles med den mandlige lidt længere henne, men det er der nu ikke store chancer for.
Obelisco Macho, Malecon
Obelisken blev rejst i 1937 for at fejre, at byen skiftede navn fra Santo Domingo til Cuidad Trujillo - Læs om Trujillo. Nu hedder den Obilisco de Santo Domingo, men kaldes bare han-obelisken, da man ikke kan undgå at tænke på fallossymboler. Man har ikke pillet det ned, selv om den skal mindes noget, man helst vil glemme, nu siger man bare, at det er til minde om modstanden mod Trujillo. Den 40-meter-høje struktur er skabt af Alfredo González Sánchez. Kunstnere har pyntet den med billeder af Mirabal-søstrene (Patria, Minerva & María Teresa Mirabal), der modsatte sig Trujillo og blev myrdet i 1960.
Santo Domingo Øst
Mindesmærket over Columbus
Faro a Colon, Av. del Faro, Villa Duarte, 25 min. fra centrum, ti.-sø. 9-17.30, $100.
Den dominikanske præsident, Balaguer, udnævnte dette mindesmærke for Columbus til verdens 8. vidunder. Få er enige. Det mest bemærkelsesværdige ved bygningen er, at den overhovedet blev færdig. Men den som planlagt i 1992 til 500 jubilæet for Columbus landgang. Da havde det været undervejs siden 1923, da en mellem-amerikansk konference i Chile besluttede, at der skulle bygges et fælles monument for Columbus. En arkitektkonkurrence gav 2000 forslag fra 48 lande. Vinderen blev et gigantisk betonkors tegnet af den 23-årige engelske arkitektstuderende, Joseph Cleave. Det blev det eneste, han nogensinde tegnede, og han kom aldrig til at se det. For ingen havde penge til det dengang. Trujillo sendte fire ekspeditioner afsted i fly for at bede om støtte til projektet i fjerne egne. Men tre af de fire fly styrtede ned i en tordenstorm. I 1949 tog arkitekten hjem til England, og han var død, da grundstenen blev lagt i 1986.
Projektet gik i gang under store protester. Flere slumkvarterer blev ryddet for gøre plads til det 10.000 m2 store monument, og det er stadig en torn i øjnene på byens fattige, når fyrtårnet sender laserstråler ud i himlen for at danne et kors i himlen, for det kræver 350.000 watt at sende det lysende kors op på himlen. I monumentets midte finder man Columbus marmorsarkofag, hvor hans jordiske rester muligvis ligger (Se læsestof til flyet). Han er bevogtet af soldater. I salene er der udstillinger om de lande, som han opdagede.
Den dominikanske præsident, Balaguer, udnævnte dette mindesmærke for Columbus til verdens 8. vidunder. Få er enige. Det mest bemærkelsesværdige ved bygningen er, at den overhovedet blev færdig. Men den som planlagt i 1992 til 500 jubilæet for Columbus landgang. Da havde det været undervejs siden 1923, da en mellem-amerikansk konference i Chile besluttede, at der skulle bygges et fælles monument for Columbus. En arkitektkonkurrence gav 2000 forslag fra 48 lande. Vinderen blev et gigantisk betonkors tegnet af den 23-årige engelske arkitektstuderende, Joseph Cleave. Det blev det eneste, han nogensinde tegnede, og han kom aldrig til at se det. For ingen havde penge til det dengang. Trujillo sendte fire ekspeditioner afsted i fly for at bede om støtte til projektet i fjerne egne. Men tre af de fire fly styrtede ned i en tordenstorm. I 1949 tog arkitekten hjem til England, og han var død, da grundstenen blev lagt i 1986.
Projektet gik i gang under store protester. Flere slumkvarterer blev ryddet for gøre plads til det 10.000 m2 store monument, og det er stadig en torn i øjnene på byens fattige, når fyrtårnet sender laserstråler ud i himlen for at danne et kors i himlen, for det kræver 350.000 watt at sende det lysende kors op på himlen. I monumentets midte finder man Columbus marmorsarkofag, hvor hans jordiske rester muligvis ligger (Se læsestof til flyet). Han er bevogtet af soldater. I salene er der udstillinger om de lande, som han opdagede.
Columbus jordiske rester ligger i denne enorme marmorlagkage, måske
Acuario Nacional, Av Espana, ti-sø. 9.30-18.30, tlf. 809 592 1709
Under store protester blev dette nationale akvarium opført af præsident Balaguer, for det var meget kostbart. Til gengæld er det helt på højde med både europæiske og amerikanske akvarier. Det store bassin har en plexiglas-tunnel, så gæsterne kan gå nede i vandet helt tørskoet, med udsigt til alskens hajer, rokke og store saltvandsfisk. En af hovedattraktionerne er en stor lamentiner – en søko – som kom hertil som baby.
Under store protester blev dette nationale akvarium opført af præsident Balaguer, for det var meget kostbart. Til gengæld er det helt på højde med både europæiske og amerikanske akvarier. Det store bassin har en plexiglas-tunnel, så gæsterne kan gå nede i vandet helt tørskoet, med udsigt til alskens hajer, rokke og store saltvandsfisk. En af hovedattraktionerne er en stor lamentiner – en søko – som kom hertil som baby.
Parque de Los Tres Ojos
Parque Los Tres Ojos, Av. Las Américas, ma.-sø. 8.30-17, entre $100, $50 for bådtur.
Stedet hedder de tre øjne, øjnene er små underjordiske søer i et hulesystem, som regnvand har gravet ud igennem millioner af år. Trapper derned er hugget ud i stenen. Selve søerne er omgivet af tropiske planter, og nogle af dem må man krydse på tømmerflåde. Der skulle også være et fjerde øje, som man skulle kunne nå ved at svømme ad en hemmelig undervandspassage, men man skal ikke prøve. For ifølge legenden forsvinder alle sporløst, hvis de finder passagen. Indianerne brugte den til religiøse ceremonier, og viden om den forsvandt med dem. Først i 1916 fandt man dette geologiske mirakel igen.
Stedet hedder de tre øjne, øjnene er små underjordiske søer i et hulesystem, som regnvand har gravet ud igennem millioner af år. Trapper derned er hugget ud i stenen. Selve søerne er omgivet af tropiske planter, og nogle af dem må man krydse på tømmerflåde. Der skulle også være et fjerde øje, som man skulle kunne nå ved at svømme ad en hemmelig undervandspassage, men man skal ikke prøve. For ifølge legenden forsvinder alle sporløst, hvis de finder passagen. Indianerne brugte den til religiøse ceremonier, og viden om den forsvandt med dem. Først i 1916 fandt man dette geologiske mirakel igen.
Quisqueya baseball stadion, hjørnet af Tiradentes og San Cristóbal, ti.-on. og fr.-lø. 19.30, sø. 16. Billetter $250-1000, tlf. 809 616 1224
Her spiller verdens bedste, og cheerleaders er i særklasse. Lidt ligesom på amerikanske film med hujen og skrigen, cheerleaders og masser af øl og hotdogs. Som eneste sted i landet må to konkurrerende hold dele et stadion som hjemmebane. Det er ørkerivalerne Licey og Escogido, der begge træner her. Og når de spiller, er der udsolgt, selv om der kan være 14.500 tilskuere. Når der ikke spilles bold, spilles der så meget andet, ikke mindst store koncerter med de helt store navne. Stadion er opkaldt efter Juan Marichal, den første dominikaner, der kom i Major League Baseball Hall of Fame. Taxa fra centrum koster ca $200.
Her spiller verdens bedste, og cheerleaders er i særklasse. Lidt ligesom på amerikanske film med hujen og skrigen, cheerleaders og masser af øl og hotdogs. Som eneste sted i landet må to konkurrerende hold dele et stadion som hjemmebane. Det er ørkerivalerne Licey og Escogido, der begge træner her. Og når de spiller, er der udsolgt, selv om der kan være 14.500 tilskuere. Når der ikke spilles bold, spilles der så meget andet, ikke mindst store koncerter med de helt store navne. Stadion er opkaldt efter Juan Marichal, den første dominikaner, der kom i Major League Baseball Hall of Fame. Taxa fra centrum koster ca $200.
Praktiske oplysninger om Santo Domingo:
Info: Columbus Park, Calle Isabel la Catolica 103, ma.-lø. 9-19, tlf. 809 686 3858. Og Av Mexico/Av 30 de Marzo, tlf. 809-221-4660. ma.-fr. 9-17
Fly: Aeropuerto Internacional de Las Américas, 25 km øst for byen, aerodom.com. Taxa til byen ca. US$40, tager en halv time. Der er også shuttle-busser og andre transfers, dominicanairporttransfers.com
Bus: Hurtige forbindelser til alle større byer med: Metro Tours, Av. Winston Churchill. Tlf. 809 227 0101, metroserviciosturisticos.com Caribe Tours, Av. 27 de Febrero/Leopoldo Navarro, tlf. 809 221 4422, caribetours.com Expreso Bávaro til La Romana og Punta Cana, Calle Juan Sánchez Ramiro/Av. Gómez, tlf. 809 682 9670, expresobavaro.com Guaguas kører til Boca Chica og La Romana fra Parque Enriquillo.
Bil: De udlejer både i lufthavnen tæller og inde i byen. Alle de store har filialer i byen.
Metro: Der er to linjer, men de er ikke specielt relevante for turister, metrosantodomingo.com
Taxa: Apolo Taxi, tlf. 809 537 0000, apolotaxi.com
Turisttog kører en tur på 45 min. i Zona Colonial med guide. Afgang fra hjørnet af Calle Isabel La Catolica og Calle El Conde. Billet: $500, børn $300. chuchucolonial.net
Cykel: Man kan leje cykler hos Zona Bici Bike Rental for $300 i timen. Calle Arzobispo Meriño 217, tlf. 809 885 6003.
Fester: Der er to karnevaller i Santo Domingo. 27. februar og 16. august – begge begynder et par dage før og finder sted på Av. George Washington. Merenguefestival finder sted den sidste uge af juli og den første uge af august. I juni holder man Latinamerikansk musikfestival.
Info: Columbus Park, Calle Isabel la Catolica 103, ma.-lø. 9-19, tlf. 809 686 3858. Og Av Mexico/Av 30 de Marzo, tlf. 809-221-4660. ma.-fr. 9-17
Fly: Aeropuerto Internacional de Las Américas, 25 km øst for byen, aerodom.com. Taxa til byen ca. US$40, tager en halv time. Der er også shuttle-busser og andre transfers, dominicanairporttransfers.com
Bus: Hurtige forbindelser til alle større byer med: Metro Tours, Av. Winston Churchill. Tlf. 809 227 0101, metroserviciosturisticos.com Caribe Tours, Av. 27 de Febrero/Leopoldo Navarro, tlf. 809 221 4422, caribetours.com Expreso Bávaro til La Romana og Punta Cana, Calle Juan Sánchez Ramiro/Av. Gómez, tlf. 809 682 9670, expresobavaro.com Guaguas kører til Boca Chica og La Romana fra Parque Enriquillo.
Bil: De udlejer både i lufthavnen tæller og inde i byen. Alle de store har filialer i byen.
Metro: Der er to linjer, men de er ikke specielt relevante for turister, metrosantodomingo.com
Taxa: Apolo Taxi, tlf. 809 537 0000, apolotaxi.com
Turisttog kører en tur på 45 min. i Zona Colonial med guide. Afgang fra hjørnet af Calle Isabel La Catolica og Calle El Conde. Billet: $500, børn $300. chuchucolonial.net
Cykel: Man kan leje cykler hos Zona Bici Bike Rental for $300 i timen. Calle Arzobispo Meriño 217, tlf. 809 885 6003.
Fester: Der er to karnevaller i Santo Domingo. 27. februar og 16. august – begge begynder et par dage før og finder sted på Av. George Washington. Merenguefestival finder sted den sidste uge af juli og den første uge af august. I juni holder man Latinamerikansk musikfestival.
Overnatning i Santo Domingo:
**** Boutique Hotel Palacio, Calle Duarte 106, tlf. 809 682 4730, hotel-palacio.com
**** Hodelpa Nicolas de Ovando (9) Las Damas 15, tlf 888-403-2603, fra US$125, hodelpanicolasdeovando.com
*** Nuvole Bianchi, Calle El Conde 512, tlf. 809 333 5620, hotelnuvolebianche.simplesite.com
** Apart Hotel Genova, Calle El Conde 512, tlf. 809 884 5805, aparthotelgenova.com
** El Beaterio Casa Museo, Calle Duarte numero 8, ca. 700 kr.
* Beaterio Guesthouse, Duarte 8, tlf. 809 687 8657, el-beaterio-casa-museo
* Hotel Conde de Penalba, El Conde, Arzobispo Meriño 111, ca. 500 kr.
* Antiguo Hotel Europa, Arzobispo Merino 109, tlf. 809-285-0005, fra 300 kr.
**** Boutique Hotel Palacio, Calle Duarte 106, tlf. 809 682 4730, hotel-palacio.com
**** Hodelpa Nicolas de Ovando (9) Las Damas 15, tlf 888-403-2603, fra US$125, hodelpanicolasdeovando.com
*** Nuvole Bianchi, Calle El Conde 512, tlf. 809 333 5620, hotelnuvolebianche.simplesite.com
** Apart Hotel Genova, Calle El Conde 512, tlf. 809 884 5805, aparthotelgenova.com
** El Beaterio Casa Museo, Calle Duarte numero 8, ca. 700 kr.
* Beaterio Guesthouse, Duarte 8, tlf. 809 687 8657, el-beaterio-casa-museo
* Hotel Conde de Penalba, El Conde, Arzobispo Meriño 111, ca. 500 kr.
* Antiguo Hotel Europa, Arzobispo Merino 109, tlf. 809-285-0005, fra 300 kr.
Restauranter i Santo Domingo:
//// Meson D’Bari, Calle Hostos 302, tlf. 809-687-4091. Stedet for de rige og kendte. Traditionel dominikansk kogekunst, prøv empanadas og grillede krebs. Ofte med merengue i weekenderne.
/// La Briciola, Calle Arzobispo Meriño 152 A, tlf. 809-688-5055 - finere italiensk med gårdhave.
/// Atarazana, Atarazana 5, tlf. 809-689-2900, den ældste restaurant i kvarteret, udsigt til Columbus’ hus fra første sal, dominikanske specialiteter og retter fra kolonitiden, fx sancocho med maniok, flæsk og banan.
/// La Residence, Calle Las Damas, tlf. 809-685-9955, I gårdhaven på Hostal de Ovando, en af de bedste. Den franske køkkenchef Denis Schetrit kreerer en ny tre-retters hver dag.
// Jalao, El Conde 103, – livemusik ud til pladsen, prøv en Jalao Burger til $555
// Pat’e Palo, Plaza de España, tlf. 809-687-8089 - stedet for Den Ny Verdens første taverna. Åbnet af hollandsk pirat i 1505. Med smuk udsigt til Alcázar. Gode til steak og fisk prøv deres chili seabass.
// La Taberna Vasca, Calle Hostos 356, tlf. 809-221-0079 – en af de bedste franske. Prøv vagtler med serrano skinke.
// Angelo Ristorante, Plaza de España, tlf. 809-686-3586 – italiener, der er vild i fettuccine med asparges og rejer. Skønt på pladsen, men skal det være romantisk, kan man benytte den udendørs terrasse på 1. sal.
/ Lulú Tasting Bar, Padre Billini 151, tlf. 809-687-8360 - tapasbar med udendørs servering, ofte livekoncerter i baghaven
/ Antica Pizzeria, Calle Padre Billini, tlf. 809-689-4040 - syditalienske specialiteter, men også god pizza, focaccias, panzerottos.
/ Grand’s Cafeteria & Bar, El Conde 516, døgnåbent med morgenmad non-stop
/ Falafel, Calle Padre Bellini 352, tlf. 809-688-9714 – veganervenlig, god til, jo, falafel.
/ Conde de Peñalba Café, Ud til Parque Colon i Hotel Conde de Peñalba, tlf. 809-688-7121 - lette serveringer, fx mangú (mosede bananer).
// Restaurant America, Calle Arzobispo Nouel, tlf. 809-682-7919 – spansk, prøv kikærtesuppen, spansk omelet, eller red snapper I hvidløg.
/ Caffe Segafredo, Calle El Conde 54, tlf. 809-685-9569, cafe og natklub med mad, italienske retter, prøv gnocchi i gorgonzola.
//// Meson D’Bari, Calle Hostos 302, tlf. 809-687-4091. Stedet for de rige og kendte. Traditionel dominikansk kogekunst, prøv empanadas og grillede krebs. Ofte med merengue i weekenderne.
/// La Briciola, Calle Arzobispo Meriño 152 A, tlf. 809-688-5055 - finere italiensk med gårdhave.
/// Atarazana, Atarazana 5, tlf. 809-689-2900, den ældste restaurant i kvarteret, udsigt til Columbus’ hus fra første sal, dominikanske specialiteter og retter fra kolonitiden, fx sancocho med maniok, flæsk og banan.
/// La Residence, Calle Las Damas, tlf. 809-685-9955, I gårdhaven på Hostal de Ovando, en af de bedste. Den franske køkkenchef Denis Schetrit kreerer en ny tre-retters hver dag.
// Jalao, El Conde 103, – livemusik ud til pladsen, prøv en Jalao Burger til $555
// Pat’e Palo, Plaza de España, tlf. 809-687-8089 - stedet for Den Ny Verdens første taverna. Åbnet af hollandsk pirat i 1505. Med smuk udsigt til Alcázar. Gode til steak og fisk prøv deres chili seabass.
// La Taberna Vasca, Calle Hostos 356, tlf. 809-221-0079 – en af de bedste franske. Prøv vagtler med serrano skinke.
// Angelo Ristorante, Plaza de España, tlf. 809-686-3586 – italiener, der er vild i fettuccine med asparges og rejer. Skønt på pladsen, men skal det være romantisk, kan man benytte den udendørs terrasse på 1. sal.
/ Lulú Tasting Bar, Padre Billini 151, tlf. 809-687-8360 - tapasbar med udendørs servering, ofte livekoncerter i baghaven
/ Antica Pizzeria, Calle Padre Billini, tlf. 809-689-4040 - syditalienske specialiteter, men også god pizza, focaccias, panzerottos.
/ Grand’s Cafeteria & Bar, El Conde 516, døgnåbent med morgenmad non-stop
/ Falafel, Calle Padre Bellini 352, tlf. 809-688-9714 – veganervenlig, god til, jo, falafel.
/ Conde de Peñalba Café, Ud til Parque Colon i Hotel Conde de Peñalba, tlf. 809-688-7121 - lette serveringer, fx mangú (mosede bananer).
// Restaurant America, Calle Arzobispo Nouel, tlf. 809-682-7919 – spansk, prøv kikærtesuppen, spansk omelet, eller red snapper I hvidløg.
/ Caffe Segafredo, Calle El Conde 54, tlf. 809-685-9569, cafe og natklub med mad, italienske retter, prøv gnocchi i gorgonzola.
Blev du glad for guiden, så send en skilling til MobilePay 20216673
