Puerto Plata og Nordkysten
Costa Ambar - ravkysten - er et af landets foretrukne feriecentre. Her bosatte Columbus sig for første gang i Den Nye Verden, og siden har der været drabelige masse-tvangsforflyttelser og ødelæggelser. I dag er det fredelige strande, der trækker. Men også med store turistattraktioner som: Caribiens største delfinshow, 27 vandfald, Nationalpark for den første europæiske bosættelse, Monte Kristi, den jødiske bosættelse i Sosua, og de vilde vindstrande.
Læs her om Puerto Plata, Historie, 12 Seværdigheder, Udflugter fra Puerto Plata, både vest og øst for byen. Isabel Nationalpark, Monte Cristi, Sosua, Cabarete, Cabrera. Kort over Puerto Plata og Kort over Nordkysten med numre, der henviser til teksten.
Af Kenneth Bo Jørgensen
Det var på nordkysten, at europæerne begyndte at kolonisere Den Nye Verden, indtil myg og sygdomme drev dem videre mod syd. Trods ihærdige forsøg fra myndighederne lykkedes det aldrig helt at kvæle livet på den smukke nordkyst, der har god adgang til den frodige Cibao-dal, hvor næsten alt kan gro. Det værste angreb på området fandt sted i 1605 af den spanske konge selv, der forlangte, at alle spanierne skulle tvangsforflyttes for at forhindre, at de solgte varer til englændere og franskmænd i Puerto Plata (læs historie). I stedet bosatte franske pirater sig og levede fedt på al det gode kvæg, som spanierne havde efterladt. Den ældste europæiske bebyggelse på nordkysten, La Isabela, er i dag kun en ruin med museumscenter. Langs kysten er der nu etableret flere feriecentre, der nærmest er hele byer uden for byerne. Kysten er visse steder kendt som et favoritsted for windsurfere.
Læs her om Puerto Plata, Historie, 12 Seværdigheder, Udflugter fra Puerto Plata, både vest og øst for byen. Isabel Nationalpark, Monte Cristi, Sosua, Cabarete, Cabrera. Kort over Puerto Plata og Kort over Nordkysten med numre, der henviser til teksten.
Af Kenneth Bo Jørgensen
Det var på nordkysten, at europæerne begyndte at kolonisere Den Nye Verden, indtil myg og sygdomme drev dem videre mod syd. Trods ihærdige forsøg fra myndighederne lykkedes det aldrig helt at kvæle livet på den smukke nordkyst, der har god adgang til den frodige Cibao-dal, hvor næsten alt kan gro. Det værste angreb på området fandt sted i 1605 af den spanske konge selv, der forlangte, at alle spanierne skulle tvangsforflyttes for at forhindre, at de solgte varer til englændere og franskmænd i Puerto Plata (læs historie). I stedet bosatte franske pirater sig og levede fedt på al det gode kvæg, som spanierne havde efterladt. Den ældste europæiske bebyggelse på nordkysten, La Isabela, er i dag kun en ruin med museumscenter. Langs kysten er der nu etableret flere feriecentre, der nærmest er hele byer uden for byerne. Kysten er visse steder kendt som et favoritsted for windsurfere.
På toppen af Isabel de Torres våger Kristus over Puerto Plata, foto: Godominican.com
Puerto Plata
Det er de færreste turister, der bor i byen. De bor i feriebyerne omkring byen, hvor der i dag er 100.000 senge at boltre sig i. Men sæt en dag af til at slentre igennem byen, for den er farverig og med masser af små vandhuller, et hul i en væg kan sagtens være en bar. Og den er mærkeligt uberørt af turisme. Man føler sig velkommen. Det er den største by på Costa de Ambar med næsten 300.000 indbyggere, ved foden af det 800 meter høje bjerg, Isabel del Torro, På toppen stråler byens vartegn, en stor statue af Jesus med armene åbne for at beskytte byen mod al ondt. Bestig bjerget med svævebane. Centrum er præget af gamle bygninger fra kolonitiden, i klare farver med sirligt udskårne balkoner og vindueskarme. Og så de obligatoriske el-kabler, der hænger som vinden blæser. Langs havnepromenaden, Malecón, er der boder, fiskehandlere, butikker og barer hen på eftermiddagen. Ved festlige lejligheder, og dem er der mange af, sættes højtalere op, og så brager der glad merengue ud i alle verdenshjørner. Dans bare med. Stranden er derimod ingen grund til at stikke tæerne i, for man har ikke helt styr på kloakkerne, og der er også strande mod øst fx Long Beach, hvor man ikke skal færdes, for her er lidt lyssky typer. Ude i vandet på en af de små holme ses en statue af en mand, der er ved at springe i. Det er havguden Neptun.
Det er de færreste turister, der bor i byen. De bor i feriebyerne omkring byen, hvor der i dag er 100.000 senge at boltre sig i. Men sæt en dag af til at slentre igennem byen, for den er farverig og med masser af små vandhuller, et hul i en væg kan sagtens være en bar. Og den er mærkeligt uberørt af turisme. Man føler sig velkommen. Det er den største by på Costa de Ambar med næsten 300.000 indbyggere, ved foden af det 800 meter høje bjerg, Isabel del Torro, På toppen stråler byens vartegn, en stor statue af Jesus med armene åbne for at beskytte byen mod al ondt. Bestig bjerget med svævebane. Centrum er præget af gamle bygninger fra kolonitiden, i klare farver med sirligt udskårne balkoner og vindueskarme. Og så de obligatoriske el-kabler, der hænger som vinden blæser. Langs havnepromenaden, Malecón, er der boder, fiskehandlere, butikker og barer hen på eftermiddagen. Ved festlige lejligheder, og dem er der mange af, sættes højtalere op, og så brager der glad merengue ud i alle verdenshjørner. Dans bare med. Stranden er derimod ingen grund til at stikke tæerne i, for man har ikke helt styr på kloakkerne, og der er også strande mod øst fx Long Beach, hvor man ikke skal færdes, for her er lidt lyssky typer. Ude i vandet på en af de små holme ses en statue af en mand, der er ved at springe i. Det er havguden Neptun.
Casa Cultura på Bytorvet var engang klub for de rige og byens diplomater
Historie
Byen blev grundlagt i 1502 af guvernør Nicolás de Ovando. Den voksede sig stor med handel af tobak og kvæg, men blev ryddet i 1605, da den spanske kejser ville sætte en stopper for sort handel. I begyndelsen i 1800-tallet manglede man en havn til al den tobak, der blev dyrket i højlandet. Der blev bygget jernbane fra markerne og til havnen, og i 1871 var byen stor, med mange fra Dansk Vestindien, hvor de frigivne slaver gerne ville væk fra. Puerto Plata blev landets vigtigste havn til Europa, og lande oprettede konsulater i byen med diplomater, og den blev fashionabel. De rige købmænd red i ekvipager til eftermiddagsdans i rigmandsklubben. Byens borgere blev de mest berejste i landet, selv de fattige, for de kunne få tur over Atlanten, hvis de ville skovle kul undervejs. Alt var fint, indtil diktator Trujillo flyttede det hele til Santo Domingo. Alt det vitale i byen blev pillet fra hinanden, jernbanens skinner og havne installationer - og sendt syd på. Det var anden gang, at byen blev tvangsforflyttet, og så faldt den i søvn. Først i 1980´erne vågnede den, da de mange hoteller blev bygget omkring den.
Byen blev grundlagt i 1502 af guvernør Nicolás de Ovando. Den voksede sig stor med handel af tobak og kvæg, men blev ryddet i 1605, da den spanske kejser ville sætte en stopper for sort handel. I begyndelsen i 1800-tallet manglede man en havn til al den tobak, der blev dyrket i højlandet. Der blev bygget jernbane fra markerne og til havnen, og i 1871 var byen stor, med mange fra Dansk Vestindien, hvor de frigivne slaver gerne ville væk fra. Puerto Plata blev landets vigtigste havn til Europa, og lande oprettede konsulater i byen med diplomater, og den blev fashionabel. De rige købmænd red i ekvipager til eftermiddagsdans i rigmandsklubben. Byens borgere blev de mest berejste i landet, selv de fattige, for de kunne få tur over Atlanten, hvis de ville skovle kul undervejs. Alt var fint, indtil diktator Trujillo flyttede det hele til Santo Domingo. Alt det vitale i byen blev pillet fra hinanden, jernbanens skinner og havne installationer - og sendt syd på. Det var anden gang, at byen blev tvangsforflyttet, og så faldt den i søvn. Først i 1980´erne vågnede den, da de mange hoteller blev bygget omkring den.
Seværdigheder i Puerto Plata:
Parque Independencia (1)
På bytorvet er der en musikpavillon i belgisk design fra 1872, La Glorieta, hvor der ofte er friluftskoncerter under de store kongepalmer. Og ellers er her et utal af skopudser-drenge, der har vågne øjne for al slags fodtøj, og de forsøger at afhænde maracas til overpriser. Men det er et hyggeligt sted, når man mødes med venner og familie efter arbejde til fælles snak. Omkring pladsen er der flere bygninger fra kolonitiden med galleri og cafeer. Den mest markante bygning er den hvide San Felipe Apostol Cathedral, fra 1956o. Der har ligget kirke her siden 1500, men den brændte i 1863, og det tog lidt tid, før man fik den næste op. Paven gav den katedral-status i 1996. I 2003 rystede et jordskælv den løs, og den er siden totalrestaureret i 2008. Der er to store klokketårne, som de ikke er bange for at bruge, og tre store porte med et stort kors i glasmosaik. Inden for er den imponerende med sine 12 store søjler, der bør overleve næste jordskælv. Casa de la Cultura på tre etager har siden 1908 været det samlende kulturcenter. Her er der udstillinger og de større kulturevents. Fra verandaen er der god udsigt over pladsen.
På bytorvet er der en musikpavillon i belgisk design fra 1872, La Glorieta, hvor der ofte er friluftskoncerter under de store kongepalmer. Og ellers er her et utal af skopudser-drenge, der har vågne øjne for al slags fodtøj, og de forsøger at afhænde maracas til overpriser. Men det er et hyggeligt sted, når man mødes med venner og familie efter arbejde til fælles snak. Omkring pladsen er der flere bygninger fra kolonitiden med galleri og cafeer. Den mest markante bygning er den hvide San Felipe Apostol Cathedral, fra 1956o. Der har ligget kirke her siden 1500, men den brændte i 1863, og det tog lidt tid, før man fik den næste op. Paven gav den katedral-status i 1996. I 2003 rystede et jordskælv den løs, og den er siden totalrestaureret i 2008. Der er to store klokketårne, som de ikke er bange for at bruge, og tre store porte med et stort kors i glasmosaik. Inden for er den imponerende med sine 12 store søjler, der bør overleve næste jordskælv. Casa de la Cultura på tre etager har siden 1908 været det samlende kulturcenter. Her er der udstillinger og de større kulturevents. Fra verandaen er der god udsigt over pladsen.
Den belgiske pavillon er til musik og samling, foto Godominican
Galeria del Ambar (2), 12 Julio, lige ved posthuset, Entre.
Man bliver modtaget af en dinosaur i menneskestørrelse skabt af ravstykker. En guide giver på mekanisk engelsk en introduktion til museet, der har udmærkede og oversigtlige plancher om ravets særegne historie og egenskaber. Der er masser af eksempler på ravstykker, der har fanget små insekter og blade for millioner af år siden. Men det er mest en souvenirforretning. Hvis man beder en taxachauffør om at blive kørt til ravmuseet, vil han ofte køre til rav-galleriet i stedet for Amber Museum, fordi han får procenter pr. afsat passager.
Man bliver modtaget af en dinosaur i menneskestørrelse skabt af ravstykker. En guide giver på mekanisk engelsk en introduktion til museet, der har udmærkede og oversigtlige plancher om ravets særegne historie og egenskaber. Der er masser af eksempler på ravstykker, der har fanget små insekter og blade for millioner af år siden. Men det er mest en souvenirforretning. Hvis man beder en taxachauffør om at blive kørt til ravmuseet, vil han ofte køre til rav-galleriet i stedet for Amber Museum, fordi han får procenter pr. afsat passager.
San Felipe fæstningen (3), Malecon, dgl. 9-16.30. entre $100.
Går man ad havnepromenaden mod vest ender den i en rundkørsel med en rytterstatue af bysbarnet general Gregorio Luperon. Plænen er samlingspunkt for dominikanerne i weekenden og til karnevaller, og det er det perfekte sted at flyve med drage på grund af en konstant frisk brise fra havet. San Felipe er renoveret til sit oprindelige udseende. De første indbyggere var træge med at få det bygget. Kong Felipe gav i 1541 direkte ordre om, at det skulle bygges for at forhindre piratangreb, men beboerne synes, det var vigtigere at få tjent nogen penge. Det tog derfor 23 år, før man gik i gang, og i mellemtiden var byen plyndret adskillige gange af pirater. Først da piraten John Hawkins uhindret sejlede ind og tog det meste af befolkningen som slaver, fandt man ud af, at man hellere måtte i gang. Fæstningen stod færdig i 1577. I hovedbygningen var den lokale domstol, og der var samtidig fængsel. Dødsdømte fanger blev gelejdet fra cellerne ind i et rum, hvor indgangsdøren var bygget meget lavt. Dermed tvang man fangerne til gå foroverbøjet med hovedet forrest, og bødlen kunne så nemt hugge hovedet af dem på vej ind. Det kan virke som lidt af en historie, men guiderne forsikrer, at den er så sand, så sand. Hvor der tidligere lå afhuggede hoveder, er der i dag udstilling af gamle bajonetter, plancher med gamle stigbøjler, kugler og andet isenkram fra kolonidagene. I det rum, hvor der nu står et skrivebord og en stol, sad fæstningens mest celebre fange, nationalhelten Juan Paul Duarte. Under oprøret i 1844 udråbte han sig i Puerto Plata til præsident for Den Dominikanske Republik, hvorefter han blev smidt i brummen her, men kom dog hurtigt ud igen. På væggen udtrykker en mindetavle håbet om, at fængslingen af Duarte vil være ”en evig påmindelse til alle dominikanere om at være retfærdige.” Under genoprettelseskrigen i 1860´erne trængte den lokale befolkning de spanske tropper ind på fortet, hvor de sad belejrede, indtil Spanien opgav. Luperon blev præsident i 1879 og under hans fredelige regeringsår brugte han fortet som kontor. Under den amerikanske invasion var det kaserne for soldater, men senere gjorde diktator Trujillo det til et af de mest berygtede fængsler for politiske fanger. Så frygteligt, at ingen ville have med det at gøre i årene efter, og derfor forfaldt det, selv om det er det ældste bevarede spanske fort i Caribien. I parken omkring det byggede man i 2016 La Puntilla – et stort amfiteater, hvor man nu opfører alle mulige slags koncerter og forestillinger.
El Faro (4) - fyrtårn, ved siden af fortet.
Fyrtårnet er fra 1879 og ligner et jern-rumskib på lange ben, der for længst burde have været fjernet. Men det er udpeget som et fortidsminde, for det havde meget stor betydning for skibstrafikken i sin tid, og det er et af de første i verden med et lys, der drejede. Det er 42 moh meter højt – opført i nyklassisistisk industri-stil. Orkaner og saltvand har tæret det op, men den blev i 2004 restaureret af American Express. En verdensomspændende organisation for fortidsminder har sat fyrtårnet i Puerto Plata på listen over de 100 mest truede monumenter i verden.
Går man ad havnepromenaden mod vest ender den i en rundkørsel med en rytterstatue af bysbarnet general Gregorio Luperon. Plænen er samlingspunkt for dominikanerne i weekenden og til karnevaller, og det er det perfekte sted at flyve med drage på grund af en konstant frisk brise fra havet. San Felipe er renoveret til sit oprindelige udseende. De første indbyggere var træge med at få det bygget. Kong Felipe gav i 1541 direkte ordre om, at det skulle bygges for at forhindre piratangreb, men beboerne synes, det var vigtigere at få tjent nogen penge. Det tog derfor 23 år, før man gik i gang, og i mellemtiden var byen plyndret adskillige gange af pirater. Først da piraten John Hawkins uhindret sejlede ind og tog det meste af befolkningen som slaver, fandt man ud af, at man hellere måtte i gang. Fæstningen stod færdig i 1577. I hovedbygningen var den lokale domstol, og der var samtidig fængsel. Dødsdømte fanger blev gelejdet fra cellerne ind i et rum, hvor indgangsdøren var bygget meget lavt. Dermed tvang man fangerne til gå foroverbøjet med hovedet forrest, og bødlen kunne så nemt hugge hovedet af dem på vej ind. Det kan virke som lidt af en historie, men guiderne forsikrer, at den er så sand, så sand. Hvor der tidligere lå afhuggede hoveder, er der i dag udstilling af gamle bajonetter, plancher med gamle stigbøjler, kugler og andet isenkram fra kolonidagene. I det rum, hvor der nu står et skrivebord og en stol, sad fæstningens mest celebre fange, nationalhelten Juan Paul Duarte. Under oprøret i 1844 udråbte han sig i Puerto Plata til præsident for Den Dominikanske Republik, hvorefter han blev smidt i brummen her, men kom dog hurtigt ud igen. På væggen udtrykker en mindetavle håbet om, at fængslingen af Duarte vil være ”en evig påmindelse til alle dominikanere om at være retfærdige.” Under genoprettelseskrigen i 1860´erne trængte den lokale befolkning de spanske tropper ind på fortet, hvor de sad belejrede, indtil Spanien opgav. Luperon blev præsident i 1879 og under hans fredelige regeringsår brugte han fortet som kontor. Under den amerikanske invasion var det kaserne for soldater, men senere gjorde diktator Trujillo det til et af de mest berygtede fængsler for politiske fanger. Så frygteligt, at ingen ville have med det at gøre i årene efter, og derfor forfaldt det, selv om det er det ældste bevarede spanske fort i Caribien. I parken omkring det byggede man i 2016 La Puntilla – et stort amfiteater, hvor man nu opfører alle mulige slags koncerter og forestillinger.
El Faro (4) - fyrtårn, ved siden af fortet.
Fyrtårnet er fra 1879 og ligner et jern-rumskib på lange ben, der for længst burde have været fjernet. Men det er udpeget som et fortidsminde, for det havde meget stor betydning for skibstrafikken i sin tid, og det er et af de første i verden med et lys, der drejede. Det er 42 moh meter højt – opført i nyklassisistisk industri-stil. Orkaner og saltvand har tæret det op, men den blev i 2004 restaureret af American Express. En verdensomspændende organisation for fortidsminder har sat fyrtårnet i Puerto Plata på listen over de 100 mest truede monumenter i verden.
Malecón (5)
Den to kilometer lange strandpromenade har restauranter og barer, og fest om aftenen. På stranden tænder de unge bål og deler det, de nu har af sjatter den dag. Især i den vestlige ende mellem Av. Francisco Alberto Camaño og Calle Separación er der liv og glade dage.
Casa Museo General Gregorio Luperón (6), Calle 12 de Julio 54, ti-sø 8.30-18.30, $200.
Bymuseet fra 2012 handler om revolutionshelten, General Gregorio Luperón, der gjorde Puerto Plata til centrum, mens han var præsident fra 1879. Her kan man se hans uniformer, møbler og anden tingeltangel, herunder datterens klaver, for det var et hjem med sådan et. Det er et af de smukkeste restaurerede bygninger i byen med en dejlig gårdhave, der har vægmalerier af generalen.
Den to kilometer lange strandpromenade har restauranter og barer, og fest om aftenen. På stranden tænder de unge bål og deler det, de nu har af sjatter den dag. Især i den vestlige ende mellem Av. Francisco Alberto Camaño og Calle Separación er der liv og glade dage.
Casa Museo General Gregorio Luperón (6), Calle 12 de Julio 54, ti-sø 8.30-18.30, $200.
Bymuseet fra 2012 handler om revolutionshelten, General Gregorio Luperón, der gjorde Puerto Plata til centrum, mens han var præsident fra 1879. Her kan man se hans uniformer, møbler og anden tingeltangel, herunder datterens klaver, for det var et hjem med sådan et. Det er et af de smukkeste restaurerede bygninger i byen med en dejlig gårdhave, der har vægmalerier af generalen.
Amber Museum (7), Calle Duarte 61, få min. fra byparken, ma.-lø. 9-18, entre $50, tlf.809 586-28848, www.ambermuseum.com
Museet er indrettet i et nyklassisistisk hus fra 1918. Opført af den tyske familie Bentz fra Bremen, der kom som fattige indvandrere og blev stenrige på tobak. I 1982 blev det museum for rav, men man kan også besøge det for at beundre et rigmandshjem. Museets bomærke er taget fra Steven Spielbergs film Jurrasic Park. Spielberg har besøgt museet og blev her inspireret til filmen. Der er masser af eksempler på ravstykker, der har fanget alt muligt mærkværdigt, mest blade og dyr, for millioner af år siden. Hovedattraktionen er et stykke rav med et lille firben indeni. For nogle år siden bød en amerikansk videnskabsmand ca. 200.000 kr. for klumpen. Den kan være udlånt til andre udstillinger. Der er koldt på museet på grund af heftig aircondition. I museets stueetage er der gaveforretning, der sælger ravsmykker.
Museet er indrettet i et nyklassisistisk hus fra 1918. Opført af den tyske familie Bentz fra Bremen, der kom som fattige indvandrere og blev stenrige på tobak. I 1982 blev det museum for rav, men man kan også besøge det for at beundre et rigmandshjem. Museets bomærke er taget fra Steven Spielbergs film Jurrasic Park. Spielberg har besøgt museet og blev her inspireret til filmen. Der er masser af eksempler på ravstykker, der har fanget alt muligt mærkværdigt, mest blade og dyr, for millioner af år siden. Hovedattraktionen er et stykke rav med et lille firben indeni. For nogle år siden bød en amerikansk videnskabsmand ca. 200.000 kr. for klumpen. Den kan være udlånt til andre udstillinger. Der er koldt på museet på grund af heftig aircondition. I museets stueetage er der gaveforretning, der sælger ravsmykker.
Svævebane, Teleferico Manolo Tavárez Justo, Las Flores, dgl. 9-17, hvert kvarter, US$10, tlf. 809 970 0501, telefericopuertoplata.com
Vejen op til toppen af bjerget, Pico Isabel de Torres, er en oplevelse i sig selv. Teleferico har siden etableringen i 1975 været plaget af nedbrud. Og et blevet genindviet så mange gange, at det næsten er komisk. Tag den, hvis den virker. Det er Caribiens eneste, og man bliver på 8 minutter fragtet 800 meter i vejret over tæt natur på en bekvem, men måske lidt nerverpirrende måde. Man kan som regel købe billetter på hotellerne. På toppen står den 16 meter høje Kristus-figur og breder sine beskyttende arme ud. Der er strålende udsigt over skovene i Cordillera Septentrional, byen og hele kysten. Og så er der Botanisk have på 28,000 m2 med et rigt fugleliv af 30 forskellige truede arter, f.eks. nationalfuglen, nattergale og summende hummingbirds. Der er masser af botanik, forstås, omkring 600 forskellige arter, herunder mange vilde orkideer. Og hvis man går ud i den frodige regnskov kan man se masser af de sjældne firben, Anolis baleatus, den dominikanske papegøje, Amazona ventralis, gekkoer og sager. Man kan også køre op på toppen ad Don José Ginebra. Der er restaurant på toppen.
Brugal Rom, Manolo T. Justo, ma-fr 8-16, lø-sø 8-12, US$5. I retning mod Playa Dorado, over for Plaza Turisol.
Få en rundtur i en af de vigtigste produktioner, og smag på varerne. Her lagrer man alt det rum, som høstes på sydøstkysten. Rundvisningen på en halv time, kan være ret fornøjelig, fordi de er mange ret morsomme guider, der gør turen interessant – uanset om man er til rom eller ej. Men der er altså smagsprøver til alle. Book tur på dit hotel eller her www.brugal-rum.com/experience
Vejen op til toppen af bjerget, Pico Isabel de Torres, er en oplevelse i sig selv. Teleferico har siden etableringen i 1975 været plaget af nedbrud. Og et blevet genindviet så mange gange, at det næsten er komisk. Tag den, hvis den virker. Det er Caribiens eneste, og man bliver på 8 minutter fragtet 800 meter i vejret over tæt natur på en bekvem, men måske lidt nerverpirrende måde. Man kan som regel købe billetter på hotellerne. På toppen står den 16 meter høje Kristus-figur og breder sine beskyttende arme ud. Der er strålende udsigt over skovene i Cordillera Septentrional, byen og hele kysten. Og så er der Botanisk have på 28,000 m2 med et rigt fugleliv af 30 forskellige truede arter, f.eks. nationalfuglen, nattergale og summende hummingbirds. Der er masser af botanik, forstås, omkring 600 forskellige arter, herunder mange vilde orkideer. Og hvis man går ud i den frodige regnskov kan man se masser af de sjældne firben, Anolis baleatus, den dominikanske papegøje, Amazona ventralis, gekkoer og sager. Man kan også køre op på toppen ad Don José Ginebra. Der er restaurant på toppen.
Brugal Rom, Manolo T. Justo, ma-fr 8-16, lø-sø 8-12, US$5. I retning mod Playa Dorado, over for Plaza Turisol.
Få en rundtur i en af de vigtigste produktioner, og smag på varerne. Her lagrer man alt det rum, som høstes på sydøstkysten. Rundvisningen på en halv time, kan være ret fornøjelig, fordi de er mange ret morsomme guider, der gør turen interessant – uanset om man er til rom eller ej. Men der er altså smagsprøver til alle. Book tur på dit hotel eller her www.brugal-rum.com/experience
Hvordan kommer man til Puerto Plata:
Fly Aeropuerto Gregorio Luperón, 15 km fra Puerto Plata. En af landets travleste lufthavne. Bliv afhentet af Cocotours og kørt til dit hotel for 138 kr., se eller køb her.
Skib Flere turister kommer med skib, for i 2015 fik man krydstogtterminalen, Carnival Cruises Amber Cove Port. Den kostede en halv milliard kroner og kan tage 10.000 passager om dagen. Med eget vandland, forretninger, barer og busterminal. Eneste problem er, at turisterne så bliver i dette reservat hele dagen og får ikke lagt penge i de lokale butikker.
Bus Caribe Tours kører til Santo Domingo hver hele time, $450, til Sosua, $35, til Santiago $175, caribetours.com. Metro kører hver anden time til Santo Domingo RD$425.00 med stop i Santiago, tlf. 809 586 6063
Bil Ruta Panorámica fører de 30 kilometer til Santiago gennem smukt landskab. Man kan også tage hovedvejen, så går det stærkt.
Cykel: Nu er de turkise cykler, som er så kendte i Santo Domingo også kommet til denne by. Lej hos Zona Bici ($500 i timen, eller 4 timer for $1500)
Hvor skal man spise i Puerto Plata:
//// El Bergantin, Byparken, tlf. 809 261 5860. www.elbergantin.com.do - historisk hus med veranda – byens mest fashionable spisested. Oprindelig en klub for byens fornemste frøkener, El Ladies Club, siden blev det stedet, for byens spidser mødtes. Idag serverer man dominikansk, prøv husets fiskesuppe til $295, eller snup Lobster Fonduta til $425 med masser af caribisk hummer.
/// Le Petit Francois, Avenida Alemania, tlf. 829-492-2910, www.lepetitfrancois.com. Prøv den dominikanske platte eller chicharone de pollo. Også god chicken cordon bleu.
Begivenheder: Hver søndag i februar og marts er der fest langs strandpromenaden fra ca. kl. 16. Største karneval holdes 12. marts. En ugelang kulturfestival holdes i den tredje uge af juni. 5. juli fejres San Felipe. Første uge af oktober er der merengue festival.
Shopping i Puerto Plata: Den store souvenirforretning på 12 Julio er et besøg værd. Her er alt, hvad der sælges af souvenirs i landet. På første sal er der informative udstillinger om landets historie. Nogle få arkæologiske fund, plancher om rom og tobak, og der sidder endda en cigarruller, der gerne giver en røgprøve. Der er andre souvenirbutikker i gaderne op til byparken, f.eks. Canoa på Calle Beller. Et egentligt marked, der også har andet end souvenirs finder man på Av Isabel de Torres i en rund betonbygning.
Fly Aeropuerto Gregorio Luperón, 15 km fra Puerto Plata. En af landets travleste lufthavne. Bliv afhentet af Cocotours og kørt til dit hotel for 138 kr., se eller køb her.
Skib Flere turister kommer med skib, for i 2015 fik man krydstogtterminalen, Carnival Cruises Amber Cove Port. Den kostede en halv milliard kroner og kan tage 10.000 passager om dagen. Med eget vandland, forretninger, barer og busterminal. Eneste problem er, at turisterne så bliver i dette reservat hele dagen og får ikke lagt penge i de lokale butikker.
Bus Caribe Tours kører til Santo Domingo hver hele time, $450, til Sosua, $35, til Santiago $175, caribetours.com. Metro kører hver anden time til Santo Domingo RD$425.00 med stop i Santiago, tlf. 809 586 6063
Bil Ruta Panorámica fører de 30 kilometer til Santiago gennem smukt landskab. Man kan også tage hovedvejen, så går det stærkt.
Cykel: Nu er de turkise cykler, som er så kendte i Santo Domingo også kommet til denne by. Lej hos Zona Bici ($500 i timen, eller 4 timer for $1500)
Hvor skal man spise i Puerto Plata:
//// El Bergantin, Byparken, tlf. 809 261 5860. www.elbergantin.com.do - historisk hus med veranda – byens mest fashionable spisested. Oprindelig en klub for byens fornemste frøkener, El Ladies Club, siden blev det stedet, for byens spidser mødtes. Idag serverer man dominikansk, prøv husets fiskesuppe til $295, eller snup Lobster Fonduta til $425 med masser af caribisk hummer.
/// Le Petit Francois, Avenida Alemania, tlf. 829-492-2910, www.lepetitfrancois.com. Prøv den dominikanske platte eller chicharone de pollo. Også god chicken cordon bleu.
Begivenheder: Hver søndag i februar og marts er der fest langs strandpromenaden fra ca. kl. 16. Største karneval holdes 12. marts. En ugelang kulturfestival holdes i den tredje uge af juni. 5. juli fejres San Felipe. Første uge af oktober er der merengue festival.
Shopping i Puerto Plata: Den store souvenirforretning på 12 Julio er et besøg værd. Her er alt, hvad der sælges af souvenirs i landet. På første sal er der informative udstillinger om landets historie. Nogle få arkæologiske fund, plancher om rom og tobak, og der sidder endda en cigarruller, der gerne giver en røgprøve. Der er andre souvenirbutikker i gaderne op til byparken, f.eks. Canoa på Calle Beller. Et egentligt marked, der også har andet end souvenirs finder man på Av Isabel de Torres i en rund betonbygning.
Værd at se fra Puerto Plata - langs nordkysten
Den vestlige del af nordkysten er langt mindre befærdet end den østlige. Vejene er fine, men derfor bliver de stadig brugt til at få kvæg fra mark til mark. Heste og mulddyr er her også. Hele vejen til Monte Cristo, er der livlig småhandel ud til vejen, man kan både få frokost, lidt at drikke og en halv gris med hjem, for slagtere har hængt dampende nyslagtet kød op på kroge, og ved siden af har gartneren lagt sine mandariner i sirlige bunker. Husk at få tanket op, der er kun få benzinstationer Når knallerter kører rundt med store dunke benzin, er det netop for at have nok til hele turen. Hovedattraktionen er ruinerne af La Isabela - den første europæiske bosættelse – og så et af Caribiens største attraktioner: Ocean World. Men først til Caribiens største delfinshow:
Playa Cofersi og Ocean World (1)
I Ocean World kan man svømme med delfiner
Fem kilometer vest fra Puerto Plata kommer bugten med Playa Cofresi. Stranden er helt perfekt, og det er en af dem, der også tiltrækker de lokale – de kommer hertil i busser især i weekenderne. Strandkanten er knapt så proppet med restauranter og barer. Området er domineret af et stort feriecenter med flere hoteller og gæstevillaer i et stort område ud til stranden. Det er efter all-inclusive konceptet, men restauranten Blue Marlin på selve hotelområdet er åben for alle – og kendt for sin hummer. Man kan købe et dagspas til hotelområdet og få adgang til det hele.
Langt de fleste kommer for at se, bo, spise eller opleve i:
Ocean World, 6 km vest for Puerto Plata, Playa Cofresi, tlf. 809) 291-1000, www.oceanworld.net. En kæmpe marina med plads til verdens største yachts – og masser af underholdning. Et slags caribisk Las Vegas med vildt natteliv, shows, kasinoer og masser af shopping. En del af komplekset er:
Adventure Park, Dagsbillet US$69, rabatbillet til 476 kr., køb her. Hvis du også vil svømme med delfiner koster det 760 kr., køb her.
Parken er den egentlige forlystelse, der trækker hele familien til. Her kan man svømme med delfiner, svømme blandt tigere og eksotiske fugle – ja, nærmest alt udi vand. Det åbnede i marts 2004 og trækker turister fra hele landet, og det er selvfølgelig en darling for krydstogtturister, der skal slå en dag ihjel. Her man kan så se verdens største delfinanlæg med 19 delfiner, det højeste antal i fangenskab noget sted i verden. De optræder så i nogle af de mest avancerede shows i branchen. Der er også en zoo, og man kan svømme i en tigergrotto. Der er 52 begivenheder dagligt. Den forholdsvis høje entre omfatter da også adgang til alle shows og adgang til stranden, regnskovsområdet, snorklebassin mv. Man kan også betale sig til en svømmetur med delfiner og hajer, hvis man har mod og råd til det. Det koster US$169 for en halv time. Om man synes, det er dyreetisk i orden, må man selv tage stilling til, blot skal man huske, at delfiner smiler, fordi deres kæber er indrettet på den måde, ikke fordi de er vilde med at blive klappet på. www.shop.oceanworld.net
Langt de fleste kommer for at se, bo, spise eller opleve i:
Ocean World, 6 km vest for Puerto Plata, Playa Cofresi, tlf. 809) 291-1000, www.oceanworld.net. En kæmpe marina med plads til verdens største yachts – og masser af underholdning. Et slags caribisk Las Vegas med vildt natteliv, shows, kasinoer og masser af shopping. En del af komplekset er:
Adventure Park, Dagsbillet US$69, rabatbillet til 476 kr., køb her. Hvis du også vil svømme med delfiner koster det 760 kr., køb her.
Parken er den egentlige forlystelse, der trækker hele familien til. Her kan man svømme med delfiner, svømme blandt tigere og eksotiske fugle – ja, nærmest alt udi vand. Det åbnede i marts 2004 og trækker turister fra hele landet, og det er selvfølgelig en darling for krydstogtturister, der skal slå en dag ihjel. Her man kan så se verdens største delfinanlæg med 19 delfiner, det højeste antal i fangenskab noget sted i verden. De optræder så i nogle af de mest avancerede shows i branchen. Der er også en zoo, og man kan svømme i en tigergrotto. Der er 52 begivenheder dagligt. Den forholdsvis høje entre omfatter da også adgang til alle shows og adgang til stranden, regnskovsområdet, snorklebassin mv. Man kan også betale sig til en svømmetur med delfiner og hajer, hvis man har mod og råd til det. Det koster US$169 for en halv time. Om man synes, det er dyreetisk i orden, må man selv tage stilling til, blot skal man huske, at delfiner smiler, fordi deres kæber er indrettet på den måde, ikke fordi de er vilde med at blive klappet på. www.shop.oceanworld.net
De 27 vandfald (2)
De 27 Vandfald, US$1, guided heldagstur inkl. frokost og markedsbesøg, 517 kr. pr. person, hvis den købes her.
Damajagua Vandfaldene er udpeget som nationalt natur-monument, og de er ret imponerende. Det ligger midt i tæt regnskov og danner et naturligt vandland med bassiner, klippe-rutsjebaner, klatre-klipper. De vovede klatrer op på vandfaldenes top og kurrer ned - eller springer rask væk 10 meter ned i et af de dybe naturlige pools. Så der er meget forlystelse over det, især når krydstogtgæsterne går i gåsegang.
Adgangsveje:
Det nemmeste er at tage en arrangeret udflugt fra hotellerne. Vær opmærksom på, at halvdagsturene kun går til de første syv vandfald. Hvis man vil opleve dem alle, skal man have en heldags. Man kan også selv tage derud i bil eller taxa. Det er muligt også med bus, men lidt mere besværligt. Kom tidligt.
Info: Besøgscenter, dgl. 8-15. se film fra stedet: www.27charcos.com
Damajagua Vandfaldene er udpeget som nationalt natur-monument, og de er ret imponerende. Det ligger midt i tæt regnskov og danner et naturligt vandland med bassiner, klippe-rutsjebaner, klatre-klipper. De vovede klatrer op på vandfaldenes top og kurrer ned - eller springer rask væk 10 meter ned i et af de dybe naturlige pools. Så der er meget forlystelse over det, især når krydstogtgæsterne går i gåsegang.
Adgangsveje:
Det nemmeste er at tage en arrangeret udflugt fra hotellerne. Vær opmærksom på, at halvdagsturene kun går til de første syv vandfald. Hvis man vil opleve dem alle, skal man have en heldags. Man kan også selv tage derud i bil eller taxa. Det er muligt også med bus, men lidt mere besværligt. Kom tidligt.
Info: Besøgscenter, dgl. 8-15. se film fra stedet: www.27charcos.com
Mod nationalparken: Hovedvejen går ikke langs strandkanten, men gennem flotte palmelunde, sukkerrørsplantager og frodige dale. Man passerer flere små landsbyer, hvor der kan handles og hviles. For eksempel kommer man til Luperon, en lille fiskerby opkaldt efter generalen, der regerede landet i slutningen af 1800-tallet. En aflang plads med en buste af byens navngiver og et stort diskotek udgør byens centrum. Under pladsens store skyggetræer mødes de unge, der gerne fortæller lidt om byens historie for at øve deres engelsk. De fleste arbejder i sukkerørsplantagerne, mens andre er beskæftiget med fiskeri fra den lille havn. Fortsæt mod vest til nationalparken. Der er store skilte hele vejen mod Templo de las Americas, men inden kirken dukker nationalparken op.
Arqueologia Parque Nacional Historico La Isabela (3)
Isabelas arkæologiske nationalpark, ma-lø 9-17, spansk guide $150, 42 km vest for Puerto Plata, ved landsbyen El Castillo.
Området har været nationalpark siden 1998, da man efter årtiers restaureringsarbejde endelig fik udgravet den første spanske bosættelse i Amerika. Det består af en moderne museumsbygning, der fortæller historien om Columbus-rejserne og om livet her. I montrer der der taino-indianeres keramik-kunst og deres bensmykker. Sammen med fund fra spanierne i form af kanonkugler, krucifikser og ringe. En kano ved strandkanten påstås at være fra indianertiden. Man viser også eksempler på, hvordan et spansk hjem så ud i bosættelsen med udendørs køkken og urtehave. Man kan se nogle få teglsten fra det hus, som blev opført til Columbus’ s residens. Selve huset er der ikke noget tilbage af. På området har man afmærket, hvor de enkelte huse lå placeret. Det er tydeligt at se grundridset af både kirke, hospital og beboelseshuse. Kirkegården var nem at finde. Dens trækors er ikke autentiske, men det er de afdækkede skeletter. Man kan se jordiske rester af en af de første spaniere på stedet. Han var 37 år gammel og døde af malaria. Det var let at se, om det var spaniere eller indianere i de udgravede grave, for spaniere blev lagt til hvile med hænderne foldet på brystet, og indianerne blev begravet i fosterstilling, sådan som det var deres tradition. Nationalparkens besøgscenter har videnskabsmænd fra hele verden, der kommer for at studere. For at få udbytte af turen hjælper det at forstå spansk, for kun få guider taler engelsk og kun få tekster på museet er på engelsk. Der er dog efterhånden kommet flere engelske guider og tekster.
Området har været nationalpark siden 1998, da man efter årtiers restaureringsarbejde endelig fik udgravet den første spanske bosættelse i Amerika. Det består af en moderne museumsbygning, der fortæller historien om Columbus-rejserne og om livet her. I montrer der der taino-indianeres keramik-kunst og deres bensmykker. Sammen med fund fra spanierne i form af kanonkugler, krucifikser og ringe. En kano ved strandkanten påstås at være fra indianertiden. Man viser også eksempler på, hvordan et spansk hjem så ud i bosættelsen med udendørs køkken og urtehave. Man kan se nogle få teglsten fra det hus, som blev opført til Columbus’ s residens. Selve huset er der ikke noget tilbage af. På området har man afmærket, hvor de enkelte huse lå placeret. Det er tydeligt at se grundridset af både kirke, hospital og beboelseshuse. Kirkegården var nem at finde. Dens trækors er ikke autentiske, men det er de afdækkede skeletter. Man kan se jordiske rester af en af de første spaniere på stedet. Han var 37 år gammel og døde af malaria. Det var let at se, om det var spaniere eller indianere i de udgravede grave, for spaniere blev lagt til hvile med hænderne foldet på brystet, og indianerne blev begravet i fosterstilling, sådan som det var deres tradition. Nationalparkens besøgscenter har videnskabsmænd fra hele verden, der kommer for at studere. For at få udbytte af turen hjælper det at forstå spansk, for kun få guider taler engelsk og kun få tekster på museet er på engelsk. Der er dog efterhånden kommet flere engelske guider og tekster.
Historie
Det var først på sin anden rejse, at Columbus lagde til her. På den første havde han lagt til længere mod vest tæt på Haitis nordkyst ved Cape-Haitien 25. december 1492. Her efterlod han nogle spaniere, men da han kom tilbage 4. november 1493, var de efterladte myrdet af indianerne, og deres lille fort brændt ned. Columbus vurderede, at det var bedre at finde et andet sted at bosætte sig, og da indianere havde talt om det fantastiske Cibao længere mod øst, drog han hertil. Og 1. januar 1494 gik han så i land og grundlagde La Isabela opkaldt efter Spaniens dronning. Han havde 1200 mand med, og på kort tid opførte de 200 bygninger. Den første var kirken, hvor man holdt gudstjeneste 6. januar. Også et hus til Columbus, der nu var vicekonge og admiral, blev opført, men han var mere interesseret i at sejle videre og opdage nyt land. Derfor fik hans brødre, Diego og Bartholomeus, ansvaret for byen, og det gik skidt. Mange af de medrejsende spanierne var velhavere, der aldrig havde arbejdet i deres liv, og de var stærkt utilfredse med at skulle bestille noget i tropisk hede og med myg alle vegne. Indianerne var heller ikke vilde med hårdt arbejde, men de blev tvunget. Alle smittede hinanden med sygdomme, så både indianere og spaniere døde som fluer. Og det blev fulgt op af en orkan, der fejede flere huse i havet og sænkede to af de spanske skibe. Det, der voksede hurtigst i den nye bosættelse, var kirkegården. De rykkede teltpælene op og drog sydpå for at finde guld og etablere Santo Domingo. Byen fik en kort opblomstring i 1497, da et spansk skib med 30 kvinder ankom – straffefanger og ludere fra Sevilla. Amerikas første prostituterede. Men i år 1500 var byen stort set død. La Isabela forfaldt og brugt som losseplads. Diktator Trujillo støvede byen af i 1950erne, fordi han opdagede, hans udenlandske gæster var imponerede, når han kunne tage dem på udflugt til Amerikas første bosættelse. Oprydningen skete uden arkæologisk finfølelse, og store historiske værdier blev bulldozet i havet, blandt andet Columbus hus som faktisk havde været intakt.
Det var først på sin anden rejse, at Columbus lagde til her. På den første havde han lagt til længere mod vest tæt på Haitis nordkyst ved Cape-Haitien 25. december 1492. Her efterlod han nogle spaniere, men da han kom tilbage 4. november 1493, var de efterladte myrdet af indianerne, og deres lille fort brændt ned. Columbus vurderede, at det var bedre at finde et andet sted at bosætte sig, og da indianere havde talt om det fantastiske Cibao længere mod øst, drog han hertil. Og 1. januar 1494 gik han så i land og grundlagde La Isabela opkaldt efter Spaniens dronning. Han havde 1200 mand med, og på kort tid opførte de 200 bygninger. Den første var kirken, hvor man holdt gudstjeneste 6. januar. Også et hus til Columbus, der nu var vicekonge og admiral, blev opført, men han var mere interesseret i at sejle videre og opdage nyt land. Derfor fik hans brødre, Diego og Bartholomeus, ansvaret for byen, og det gik skidt. Mange af de medrejsende spanierne var velhavere, der aldrig havde arbejdet i deres liv, og de var stærkt utilfredse med at skulle bestille noget i tropisk hede og med myg alle vegne. Indianerne var heller ikke vilde med hårdt arbejde, men de blev tvunget. Alle smittede hinanden med sygdomme, så både indianere og spaniere døde som fluer. Og det blev fulgt op af en orkan, der fejede flere huse i havet og sænkede to af de spanske skibe. Det, der voksede hurtigst i den nye bosættelse, var kirkegården. De rykkede teltpælene op og drog sydpå for at finde guld og etablere Santo Domingo. Byen fik en kort opblomstring i 1497, da et spansk skib med 30 kvinder ankom – straffefanger og ludere fra Sevilla. Amerikas første prostituterede. Men i år 1500 var byen stort set død. La Isabela forfaldt og brugt som losseplads. Diktator Trujillo støvede byen af i 1950erne, fordi han opdagede, hans udenlandske gæster var imponerede, når han kunne tage dem på udflugt til Amerikas første bosættelse. Oprydningen skete uden arkæologisk finfølelse, og store historiske værdier blev bulldozet i havet, blandt andet Columbus hus som faktisk havde været intakt.
Mod Monte Cristi:
Når man kommer op til hovedvejen igen og drejer til højre, er man få minutter efter ved Templo de las Americas. Kirken blev opført i anledning af 500 året for Columbus landgang her. Pave Johannes Paul 2 holdt messe her i 1992 under sit besøg. Vil man fortsætte mod vest, kan man ikke køre langs stranden, men skal tilbage til hovedvej 1. I stedet for den direkte vej til hovedvejen kan man tage den mere snørklede vej via Laguna Estero Hondo, der har flotte mangrovesumpe. Det var her, at Columbus så den caribiske søko og troede, at det var en havfrue. Herefter kører man mod Villa Elisa for at komme til hovedvejen, der nu mod vest kører parallelt med Rio Yaque del Norte gennem brede frodige sletter, hvor man dyrker ris og tobak Landskabet bliver efterhånden tørre, og agaver og kaktus bliver almindelige. På vejen mod Monte Cristi er der mange små byer, men ingen særlig faciliteter for turister.
Når man kommer op til hovedvejen igen og drejer til højre, er man få minutter efter ved Templo de las Americas. Kirken blev opført i anledning af 500 året for Columbus landgang her. Pave Johannes Paul 2 holdt messe her i 1992 under sit besøg. Vil man fortsætte mod vest, kan man ikke køre langs stranden, men skal tilbage til hovedvej 1. I stedet for den direkte vej til hovedvejen kan man tage den mere snørklede vej via Laguna Estero Hondo, der har flotte mangrovesumpe. Det var her, at Columbus så den caribiske søko og troede, at det var en havfrue. Herefter kører man mod Villa Elisa for at komme til hovedvejen, der nu mod vest kører parallelt med Rio Yaque del Norte gennem brede frodige sletter, hvor man dyrker ris og tobak Landskabet bliver efterhånden tørre, og agaver og kaktus bliver almindelige. På vejen mod Monte Cristi er der mange små byer, men ingen særlig faciliteter for turister.
Monte Cristi (4)
Byen ligger ved foden af El Morro, som giver gode udsigt, foto: godominican
Hovedstaden i provinsen er sidste nordlige by inden Haiti. En meget tør og varm by. Der er ca. 42.000 indbyggere. Tæt på parken er der et udsigtspunkt med flot vue til bjerget El Morro. Der er kun få turistattraktioner, men der er gode strande omkring byen, og man skal se charmen i de godt brugte viktorianske huse langs de brede boulevarder. Der er to naturlige grunde til at besøge byen; natur og dyk, se nedenfor.
Historie
Byen blev grundlagt i 1509, men blev først befolket i 1533 af Juan de Bolanos og var en driftig kvægby, indtil den blev tvangsforflyttet sydpå for at forhindre indbyggerne i at handle med englænderne og franskmændene. Og så havde man også handlet lige lovlig meget med pirater. Den blev genopbygget igen i 1751, da man importerede 63 familier fra De Kanariske Øer, som skulle fungere som levende grænse mod Haiti. De byggede en ny by op og opdrættede af kvæg og geder og en stor saltproduktion. Senere fik byen en storhedstid i 1800-tallet, da der kom større tømmerindustri i gang med eksport af maghoni til Europa, senere tobak. Byen blev nærmest ødelagt i forbindelse med krigen i 1860´erne, men der er stadig rester af de flotte victorianske bygninger, man fik råd til at bygge, bl.a. det gamle domhus i centrum. Trujillo lukkede nærmest byen, da han mente, at der var modstandsbevægelser i byen.
Historie
Byen blev grundlagt i 1509, men blev først befolket i 1533 af Juan de Bolanos og var en driftig kvægby, indtil den blev tvangsforflyttet sydpå for at forhindre indbyggerne i at handle med englænderne og franskmændene. Og så havde man også handlet lige lovlig meget med pirater. Den blev genopbygget igen i 1751, da man importerede 63 familier fra De Kanariske Øer, som skulle fungere som levende grænse mod Haiti. De byggede en ny by op og opdrættede af kvæg og geder og en stor saltproduktion. Senere fik byen en storhedstid i 1800-tallet, da der kom større tømmerindustri i gang med eksport af maghoni til Europa, senere tobak. Byen blev nærmest ødelagt i forbindelse med krigen i 1860´erne, men der er stadig rester af de flotte victorianske bygninger, man fik råd til at bygge, bl.a. det gamle domhus i centrum. Trujillo lukkede nærmest byen, da han mente, at der var modstandsbevægelser i byen.
Værd at se i og omkring Monte Cristi:
Plaza del Reloj er et af landets mest markante bytorve. Det har samme funktioner som alle andre, men det har et ret usædvanligt ur, det 30 meter høje ur fra 1895. Det ligner et stillads, som kunne være designet af Eiffel-tårnets skaber, og det er da også i det mindste fransk. Om det er designet af Gustave Eiffel er ikke helt klart, men det er bygget af den berømte urmager Jean Paul Garnier, og det blev sejlet hertil fra Frankrig. Det var dengang, der var penge i byen. Urværket er helt specielt, det er originalt, og en turistattraktion i sig selv. Katedralen er opkaldt efter Kong Ferdinand af Spanien og læner sig pænt op ad Notre Dame, i nyklassisistisk, gotisk stil, med flotte blyindattede ruder. Og et smukt alter af maghoni. Omkring kirken og bytorvet er der 18 arkitektonisk spændende hus fra 1800-tallet.
Casa Museo Máximo Gómez, Calle Ramón Matías Mella 29, ma-fr 9-12, 15-17.
Her blev Cubas uafhængighedserklæring Manifesto de Montecristi underskrevet i 1895. Forfatterne var den cubanske forfatter og politiker, José Martí, og den dominikanske general Máximo Gómez, som boede her. Derefter sejlede de til Cuba for at kæmpe for løsrivelse fra Spanien, som så skete i 1898. Det lille hus har flere historiske documenter om Cuba, og så kan man se, hvordan Gómez havde indrettet sig.
Villa Doña Emilia Jiménez, nord for bypladsen, lø-sø 9-17.
På nordsiden af pladsen står resterne af den victorianske villa, som er sejlet hertil fra Frankrig som samlesæt i 1895. Her boede den hovedrige Emilia Jiménez, som blev en heltinde på grund af sin modstand mod Trujillo-regimet. Hun gemte haitianere, da de blev forfulgt, og det er mest et mirakel, at Trujillo ikke udslettede hende, men han var vist lidt vild med hende. Man kan i huset lære mere om byens særlige byggestil.
Casa Museo Máximo Gómez, Calle Ramón Matías Mella 29, ma-fr 9-12, 15-17.
Her blev Cubas uafhængighedserklæring Manifesto de Montecristi underskrevet i 1895. Forfatterne var den cubanske forfatter og politiker, José Martí, og den dominikanske general Máximo Gómez, som boede her. Derefter sejlede de til Cuba for at kæmpe for løsrivelse fra Spanien, som så skete i 1898. Det lille hus har flere historiske documenter om Cuba, og så kan man se, hvordan Gómez havde indrettet sig.
Villa Doña Emilia Jiménez, nord for bypladsen, lø-sø 9-17.
På nordsiden af pladsen står resterne af den victorianske villa, som er sejlet hertil fra Frankrig som samlesæt i 1895. Her boede den hovedrige Emilia Jiménez, som blev en heltinde på grund af sin modstand mod Trujillo-regimet. Hun gemte haitianere, da de blev forfulgt, og det er mest et mirakel, at Trujillo ikke udslettede hende, men han var vist lidt vild med hende. Man kan i huset lære mere om byens særlige byggestil.
Dyk
Vandene ved byen er velbesøgte af dykkere. Man dykker efter piber. For mange år siden sank et skib, der var lastet med små lerpiber fra Holland. De kom hertil, da piberygning var højeste mode i tobakkens fædreland. Skibet gik på grund ud for Montecristi, og det har så forsynet dykkere med souvenirs lige siden. Der blev på et tidspunkt sat en flydeplatform over vraget, så man nærmere kunne studere det. Det ligger på kun 4,4 meter i et tangbælte 80 meter fra Isla Cabra på den nordlige side af Monte Cristi Bay.
El Morro Nationalpark
Byens bjerg rejser sig 242 meter og giver god udsigt både fra kysten og fra bjerget. Den er omgivet af tør, subtropisk skov og mangrove. Der er et stort netværk af vandveje og laguner, der er godt til et dyp. Der er leguaner i massevis, en mur af fuglepip, fregatfugle i massevis. Indgang er kun 10 minutter fra bymidten. Flere både sejler turister rundt til laguner og mangrove.
Vandene ved byen er velbesøgte af dykkere. Man dykker efter piber. For mange år siden sank et skib, der var lastet med små lerpiber fra Holland. De kom hertil, da piberygning var højeste mode i tobakkens fædreland. Skibet gik på grund ud for Montecristi, og det har så forsynet dykkere med souvenirs lige siden. Der blev på et tidspunkt sat en flydeplatform over vraget, så man nærmere kunne studere det. Det ligger på kun 4,4 meter i et tangbælte 80 meter fra Isla Cabra på den nordlige side af Monte Cristi Bay.
El Morro Nationalpark
Byens bjerg rejser sig 242 meter og giver god udsigt både fra kysten og fra bjerget. Den er omgivet af tør, subtropisk skov og mangrove. Der er et stort netværk af vandveje og laguner, der er godt til et dyp. Der er leguaner i massevis, en mur af fuglepip, fregatfugle i massevis. Indgang er kun 10 minutter fra bymidten. Flere både sejler turister rundt til laguner og mangrove.
Parque Nacional Monte Cristi (5)
Parque Nacional Monte Cristi, 3 km nord for byen, indgang i den østlige ende af Playa Bolaños, dgl. 9-17.
Parken er 530 km2 stor og omfatter bl.a. øerne Cayos Seite Hermanos – De syv brødres øer. Man kan komme ud til dem i båd, og der er masser af dykkeroplevelser omkring dem. Parken har flere flotte lagunger, den største er Laguna de Marigo, hvor der er sjældne fugle og en stor bestand af pelikaner. Der har tidligere været alligatorer og skildpadder, og selv om man stadig kan støde på dem, er de voldsomt truede af krybskytter, der kommer over grænsen fra Haiti. Ved indgangen til parken er der altid nogen, der vil give en rundtur i båd for et fyrsteligt beløb.
Cayo Arena er en ø syv kilometer fra land og er en del af parken. Den har fantastiske scenerier for snorkling med masser af koraller og tropiske fisk. Der er hytter på øen, men ellers intet. Der er særlige ture hertil, f.eks. med Paraiso Tours, tlf. 809 320 7606, www.cayoparaisord.com
Parken er 530 km2 stor og omfatter bl.a. øerne Cayos Seite Hermanos – De syv brødres øer. Man kan komme ud til dem i båd, og der er masser af dykkeroplevelser omkring dem. Parken har flere flotte lagunger, den største er Laguna de Marigo, hvor der er sjældne fugle og en stor bestand af pelikaner. Der har tidligere været alligatorer og skildpadder, og selv om man stadig kan støde på dem, er de voldsomt truede af krybskytter, der kommer over grænsen fra Haiti. Ved indgangen til parken er der altid nogen, der vil give en rundtur i båd for et fyrsteligt beløb.
Cayo Arena er en ø syv kilometer fra land og er en del af parken. Den har fantastiske scenerier for snorkling med masser af koraller og tropiske fisk. Der er hytter på øen, men ellers intet. Der er særlige ture hertil, f.eks. med Paraiso Tours, tlf. 809 320 7606, www.cayoparaisord.com
Praktiske oplysninger om Monte Cristi:
Bus: Caribe Tours, dgl. til Monte Cristi fra Santo Domingo (via Santiago).
Fest: Der er karneval i dagene op til påskesøndag, og byfest 30.maj, hvor man fejrer byens skytshelgen, San Fernando.
Hvor skal man spise i Monte Kristi:
Byen ligger i den bedre klasse i forhold til fisk og skaldyr
// 2BleaFoods, Pedro Pablo Fernandez 87, tlf. 809 981 1357 - hipt sted midt i byen
// Cocomar, Hotel Marina del Mar, tlf. 809 579 3354, - god gedigen mad til billige priser
// Terraza Doña Ana, Calle Altagracia, tlf. 809 733 0262 – traditionelt dominikansk
// Marina Del Mar, Av. del Morro 2, Playa Juan de Bolano – fisk og skaldyr
Men ellers skal man da have chivo liniero (ovnbagt ged) frisklavet på vejside-restauranter.
Strande: Der er fine strande nær centrum, Playa Juan de Bolaños, har flere restauranter og hoteller nær indgangen (et par kilometer ad Calle Bolaños I nationalparken er der Playa El Morro, med rødbrunt sand ved klippeskær, som kan give gode skumsprøjt.
Shopping: Kører man stik syd ad Carretera Presidente Vincent, kommer man til grænsebyen Dajabon. Udover at krydse grænsen til Haiti, kan man mandag og fredag opleve et stort marked, når haitianere kommer over i deres farverige dragter for at sælge alt.
Bus: Caribe Tours, dgl. til Monte Cristi fra Santo Domingo (via Santiago).
Fest: Der er karneval i dagene op til påskesøndag, og byfest 30.maj, hvor man fejrer byens skytshelgen, San Fernando.
Hvor skal man spise i Monte Kristi:
Byen ligger i den bedre klasse i forhold til fisk og skaldyr
// 2BleaFoods, Pedro Pablo Fernandez 87, tlf. 809 981 1357 - hipt sted midt i byen
// Cocomar, Hotel Marina del Mar, tlf. 809 579 3354, - god gedigen mad til billige priser
// Terraza Doña Ana, Calle Altagracia, tlf. 809 733 0262 – traditionelt dominikansk
// Marina Del Mar, Av. del Morro 2, Playa Juan de Bolano – fisk og skaldyr
Men ellers skal man da have chivo liniero (ovnbagt ged) frisklavet på vejside-restauranter.
Strande: Der er fine strande nær centrum, Playa Juan de Bolaños, har flere restauranter og hoteller nær indgangen (et par kilometer ad Calle Bolaños I nationalparken er der Playa El Morro, med rødbrunt sand ved klippeskær, som kan give gode skumsprøjt.
Shopping: Kører man stik syd ad Carretera Presidente Vincent, kommer man til grænsebyen Dajabon. Udover at krydse grænsen til Haiti, kan man mandag og fredag opleve et stort marked, når haitianere kommer over i deres farverige dragter for at sælge alt.
Udflugter fra Puerto Plata - øst
Det meste af den østlige nordkyst har været bosat af europæere siden Columbus. Først af spaniere, siden af mange forskellige folkeslag, der gerne ville have spanierne væk. Selv om der ikke var guld langs kysten, så var områderne velegnede til især kvægbrug. Kødet spiste man, og huderne byttede man for varer. Især østpå var der kun sparsomt beboet, så pirater af alle nationaliteter holdt af Samana-bugten som base for togterne mod de spanske flåder. Siden kom der flygtede slaver fra USA i 1800-tallet, og i 1900-tallet ankom hundredvis af jødiske familier på flugt fra Tyskland. I dag er det turisterne, der flygter hertil – for at få sol og vand og strand.
Playa Dorado (6)
I forlængelse af Puerto Plata mod øst ligger Playa Dorada, den gyldne strand, der nærmest er et stort kæmpe feriecenter med 14 forskellige ressorts i luksusklassen. De ligger ned til en meget fin 2 kilometer lang sandstrand. Området er velforsynet med tennisbaner og andre sportsfaciliteter, og midt i det hele ligger en 18 huls golfbane. Området er forbeholdt hotellernes all-inclusive gæster, men det moderne shoppingcenter er alle velkomne i.
Golf: Playa Dorada Hotel Resort, 18 huller, par 72, 5760 meter fra hvid tee.
Lige uden for byen er der go-kartbane, og herefter er man ude i sukkerrørsplantager til alle sider. Lufthavnen og en militærbase passeres, inden man når til Sosua – 30 km øst for Puerto Plata.
I forlængelse af Puerto Plata mod øst ligger Playa Dorada, den gyldne strand, der nærmest er et stort kæmpe feriecenter med 14 forskellige ressorts i luksusklassen. De ligger ned til en meget fin 2 kilometer lang sandstrand. Området er velforsynet med tennisbaner og andre sportsfaciliteter, og midt i det hele ligger en 18 huls golfbane. Området er forbeholdt hotellernes all-inclusive gæster, men det moderne shoppingcenter er alle velkomne i.
Golf: Playa Dorada Hotel Resort, 18 huller, par 72, 5760 meter fra hvid tee.
Lige uden for byen er der go-kartbane, og herefter er man ude i sukkerrørsplantager til alle sider. Lufthavnen og en militærbase passeres, inden man når til Sosua – 30 km øst for Puerto Plata.
Sosúa (7)
Byen er delt af en 1 kilometer lang skøn strand. Byens 8000 indbyggere fordeler sig i den lille fiskerlandsby Los Charamicos i vest og den mere europæiske bydel El Batey i øst. I El Batey vandrer tusinder af turister op af ned ad den travle hovedgade Pedro Clisante, som om aftenen lukkes for trafik og bliver gågade. Men der er også tætpakkede gader ved vandet – med restauranter og handelsliv. Så selv om det er en turistby – er det stadig en by. Her bor de turister, der vil bo på hotel og spise ude om aftenen - uden all-inclusive. De to fine palmebestrøede sandstrande i den måneformede bugt er besøget værd, ikke mindst fordi der er meget at se under vandet. Eneste minus ved byen er sexturismen. En familievenlig by om dagen, skummel om aftenen. Med mindre man vil hilse på ludere, der ikke er bange for at komme med et godt tilbud. Der er gjort et stort arbejde for at få fjernet sex-arbejdere fra hovedstrøgene, så normale turister kan gå i fred. Men de hænger stadig ved.
Byvåben med Davidstjernen
Historie
Sosuas eksistens skyldes racisme og d’herrer: Adolf Hitler og Rafael Trujillo. De var racister på hver deres måde. Hitler hadede jøder, mens Trujillo hadede sorte. Ved en konference i Schweiz i 1938 mødtes 32 lande for at diskutere, hvordan man kunne hjælpe forfulgte jøder i Tyskland. Som det eneste statsoverhoved tilbød Trujillo, at jøderne bare kunne komme over til ham. Han kunne tage mindst 100.000. For Trujillo var det et Kinderæg: For med sit kærlige forslag kunne han forbedre sit image, som var i bund, efter at han havde myrdet 20.000 sorte haitianere. Han kunne få hvide ind i et område med mange sorte, så befolkningen efterhånden blev lysere. Og han kunne tjene kassen, fordi han havde i 1938 købt det område langs nordkysten, som jøderne nu måtte købe af ham – til overpris. For at få det totale udbytte, ville han primært give adgang til unge enlige mænd. Da 2. verdenskrig brød ud, havde 1500 jøder taget imod tilbuddet og bosat sig i Sosua. De etablerede en stor kibbutz, og på få år fik de bygget en by med synagoge, hospital og skoler. De var dygtige landmænd med en andelsbevægelse, der gjorde deres mælk, ost og pølser kendte landet over. Stadigvæk er Productos Sosua et udtryk for kvalitet. Men efter krigen tog mange til USA eller Israel. 400 blev tilbage, men de sendte ofte deres børn til USA for at blive uddannet, og så kom de aldrig tilbage. Det tyndede ud. I dag er der kun få jødiske familier, men nok til at holde liv i synagogen og et jødisk museum. De fik sat deres præg, og jødiske navne kan ses på skilte, og byvåbnet har en Davidsstjerne øverst.
Sosuas eksistens skyldes racisme og d’herrer: Adolf Hitler og Rafael Trujillo. De var racister på hver deres måde. Hitler hadede jøder, mens Trujillo hadede sorte. Ved en konference i Schweiz i 1938 mødtes 32 lande for at diskutere, hvordan man kunne hjælpe forfulgte jøder i Tyskland. Som det eneste statsoverhoved tilbød Trujillo, at jøderne bare kunne komme over til ham. Han kunne tage mindst 100.000. For Trujillo var det et Kinderæg: For med sit kærlige forslag kunne han forbedre sit image, som var i bund, efter at han havde myrdet 20.000 sorte haitianere. Han kunne få hvide ind i et område med mange sorte, så befolkningen efterhånden blev lysere. Og han kunne tjene kassen, fordi han havde i 1938 købt det område langs nordkysten, som jøderne nu måtte købe af ham – til overpris. For at få det totale udbytte, ville han primært give adgang til unge enlige mænd. Da 2. verdenskrig brød ud, havde 1500 jøder taget imod tilbuddet og bosat sig i Sosua. De etablerede en stor kibbutz, og på få år fik de bygget en by med synagoge, hospital og skoler. De var dygtige landmænd med en andelsbevægelse, der gjorde deres mælk, ost og pølser kendte landet over. Stadigvæk er Productos Sosua et udtryk for kvalitet. Men efter krigen tog mange til USA eller Israel. 400 blev tilbage, men de sendte ofte deres børn til USA for at blive uddannet, og så kom de aldrig tilbage. Det tyndede ud. I dag er der kun få jødiske familier, men nok til at holde liv i synagogen og et jødisk museum. De fik sat deres præg, og jødiske navne kan ses på skilte, og byvåbnet har en Davidsstjerne øverst.
Værd at opleve i Sosua:
Jødisk museum, Museo de la Comunidad Judia de Sosua, Calle Alejo Martinez, $4, tlf. 809 571 1386. Det jødiske museum ligger lidt tilbagetrukkent ved siden af synagogen fra 1940, en af de første bygninger, som jøderne opførte. Det er den med Davidsstjernen over døren. Museet fortæller jødernes historie i byen og viser billeder fra byens udvikling, sosuamuseum.org
Shopping: Der er masser af souvenirbutikker i byen, de fleste ligger på vej ned til stranden. Det lyser farvestrålende op med de mange malerier til salg. Langs stranden ligger boderne side om side med små restauranter og bodegaer næsten ud til vandkanten.
Dykning: Der er omkring 20 fede steder at dykke med koralrev og fisk langs klippevæggene. På 35 meter ligger skibet Zingara, som mange kan lide at udforske. Northern Coast Diving, Calle Pedro Clisante ved Calle Duarte, tlf. 809 571-1028 – SeaproDivers, Casa Marina Ressorts, tlf. 809 552 1336, www.seaprodivers.com
Strande: Byens to strande hedder Playa Sosúa og Playa Alicia, den første er den største og har det hele, stille vand, brusende palmer og larmende boder og barer. Her er liv og glade dage. Man kan leje snorkleudstyr. Playa Alicia har langt færre besøgende, og her skal man hen, hvis man vil have lidt fred. Et yndet sted at klappe solen ned.
Jødisk museum, Museo de la Comunidad Judia de Sosua, Calle Alejo Martinez, $4, tlf. 809 571 1386. Det jødiske museum ligger lidt tilbagetrukkent ved siden af synagogen fra 1940, en af de første bygninger, som jøderne opførte. Det er den med Davidsstjernen over døren. Museet fortæller jødernes historie i byen og viser billeder fra byens udvikling, sosuamuseum.org
Shopping: Der er masser af souvenirbutikker i byen, de fleste ligger på vej ned til stranden. Det lyser farvestrålende op med de mange malerier til salg. Langs stranden ligger boderne side om side med små restauranter og bodegaer næsten ud til vandkanten.
Dykning: Der er omkring 20 fede steder at dykke med koralrev og fisk langs klippevæggene. På 35 meter ligger skibet Zingara, som mange kan lide at udforske. Northern Coast Diving, Calle Pedro Clisante ved Calle Duarte, tlf. 809 571-1028 – SeaproDivers, Casa Marina Ressorts, tlf. 809 552 1336, www.seaprodivers.com
Strande: Byens to strande hedder Playa Sosúa og Playa Alicia, den første er den største og har det hele, stille vand, brusende palmer og larmende boder og barer. Her er liv og glade dage. Man kan leje snorkleudstyr. Playa Alicia har langt færre besøgende, og her skal man hen, hvis man vil have lidt fred. Et yndet sted at klappe solen ned.
Information om Sosua:
Bus Caribe Tours og Metro kører Sosua og Santo Domingo flere gange dagligt, $425.
Hvor skal man overnatte i Sosua:
** Casa Valeria, Calle Dr. Rosen 28, tlf 809 571 3565, casavaleriasosua.com – på stranden
** Victorian House, Calle Dr. Alejo Martinez 1, tlf. 809 571 4000
Hvor skal man spise i Sosua:
/// Cathy et Rémy Beach Bar, 60 Sosua Beach, tlf. 829-569-7161 - schweizisk par serverer fransk. Signatur-retten er Gazpacho Andaluz, men de er også gode i hotdogs.
// Mofongo King, Sosua Beach 74, tlf. 809-571-2223- stort menukort, prøv mofungo
// Morua Mai, Calle Pedro Clisante 5, tlf. 809 571 3682 – fisk, pizza og tex-mex
/ Mosha’s Reggae Lounge, Playa Sosúa 85, tlf. 809 571 1966 - BBQ og Jamaica-menu
/ La Bandera Dominicana Restaurant, Sosua Beach, tlf. 809-902-9527 – autentisk lokalt, book på terrassen eller få serveret i strandstolen.
Bus Caribe Tours og Metro kører Sosua og Santo Domingo flere gange dagligt, $425.
Hvor skal man overnatte i Sosua:
** Casa Valeria, Calle Dr. Rosen 28, tlf 809 571 3565, casavaleriasosua.com – på stranden
** Victorian House, Calle Dr. Alejo Martinez 1, tlf. 809 571 4000
Hvor skal man spise i Sosua:
/// Cathy et Rémy Beach Bar, 60 Sosua Beach, tlf. 829-569-7161 - schweizisk par serverer fransk. Signatur-retten er Gazpacho Andaluz, men de er også gode i hotdogs.
// Mofongo King, Sosua Beach 74, tlf. 809-571-2223- stort menukort, prøv mofungo
// Morua Mai, Calle Pedro Clisante 5, tlf. 809 571 3682 – fisk, pizza og tex-mex
/ Mosha’s Reggae Lounge, Playa Sosúa 85, tlf. 809 571 1966 - BBQ og Jamaica-menu
/ La Bandera Dominicana Restaurant, Sosua Beach, tlf. 809-902-9527 – autentisk lokalt, book på terrassen eller få serveret i strandstolen.
Cabarete (8)
Hold på hat og briller. For her står en stiv brise ind. Men den er så skøn, at den har forvandlet den lille fiskerflække til en internationalt berømmet ferieby, primært for de unge eller ældre med mavemuskler. For her er der aktiv ferie. Byen er ikke meget andet end en hovedgade med restauranter og barer. Det er vandet, der trækker. Alt, hvad man kan finde på at lave i vind og bølger, gør man her. Uden våddragt, for vandet er 27 grader året rundt. Windsurfing og kitesurfing er det foretrukne, og man holder flere internationale konkurrencer i det hvert år. En af de større finder sted tredje uge i juni. De ideelle forhold skyldes, at passatvinden kommer ind fra øst på en måde, så der kommer sus på både sejl og surf. Om morgenen er der roligt, så begyndere kan komme i gang. Siden er vindhastigheder om sommeren på gennemsnitlig 24-40 km/t. I bugten er der alle tænkelige udfordringer for både begyndere og øvede, fra høje bølger ude ved revet til de mindre inde under land. Bølgerne er størst om foråret. Paddle-boards og boogie-boards er også populære.
Historie
Byen ser ikke ud af meget, og den har ingen glorværdig historie. Den blev grundlagt i 1835 af en engelsk slavehandler, Zephaniah Kingsley, der drev plantage, med fire koner og 53 slaver. Han kom fra Florida, hvor han var på kant med indtil flere love. Han dyrkede mahogni og frugttræer, og omkring plantagen opstod byen. Den blev et surferhit efter 1984, da en kendt surfer opdagede de perfekte forhold, og så var freden forbi. Den har flere gange været vært for VM i Windsurfing.
Strande:
Kite Beach, som navnet antyder, er den ideel til kitesurfing, men også populær paddle-surfere er glade. Ved pynten Punta Goleta er det populært at skimboarde.
Playa Encuentro, er mere afsides strand, 6 km vest for Cabarete, også populær blandt vind-turister, for bølgerne kan blive op til 4 meter med fem distinkte breaks.
Byen ser ikke ud af meget, og den har ingen glorværdig historie. Den blev grundlagt i 1835 af en engelsk slavehandler, Zephaniah Kingsley, der drev plantage, med fire koner og 53 slaver. Han kom fra Florida, hvor han var på kant med indtil flere love. Han dyrkede mahogni og frugttræer, og omkring plantagen opstod byen. Den blev et surferhit efter 1984, da en kendt surfer opdagede de perfekte forhold, og så var freden forbi. Den har flere gange været vært for VM i Windsurfing.
Strande:
Kite Beach, som navnet antyder, er den ideel til kitesurfing, men også populær paddle-surfere er glade. Ved pynten Punta Goleta er det populært at skimboarde.
Playa Encuentro, er mere afsides strand, 6 km vest for Cabarete, også populær blandt vind-turister, for bølgerne kan blive op til 4 meter med fem distinkte breaks.
Man kommer også for at se:
El Choco Nationalpark, Callejon de la Loma (10 min. fra Cabarete), dgl. 9-17 $50
Landets nyeste nationalpark er på 77 km2 med vandreture i jungle til store klinter, laguner og drypstenshuler. Man får guide på, der kan fortælle, hvad man går og lytter til, for området er spækket med sjældne fugle. Man kan høre nationalfuglen, den endemiske hispaniolaøglegøg, og hvis man er heldig, kan man se verdens næstmindste fugl, jernurtkolibrien. I drypstenshulen kan man bade, men det er koldt. Der er flere arrangerede udflugter til parken, fx Iguana Mama i Cabarete, der har mountainbiketure til US$50 pr. mand, tlf. 809 571 0908. www.iguanamama.com
El Choco Nationalpark, Callejon de la Loma (10 min. fra Cabarete), dgl. 9-17 $50
Landets nyeste nationalpark er på 77 km2 med vandreture i jungle til store klinter, laguner og drypstenshuler. Man får guide på, der kan fortælle, hvad man går og lytter til, for området er spækket med sjældne fugle. Man kan høre nationalfuglen, den endemiske hispaniolaøglegøg, og hvis man er heldig, kan man se verdens næstmindste fugl, jernurtkolibrien. I drypstenshulen kan man bade, men det er koldt. Der er flere arrangerede udflugter til parken, fx Iguana Mama i Cabarete, der har mountainbiketure til US$50 pr. mand, tlf. 809 571 0908. www.iguanamama.com
Information om Cabarete:
Fly Der er 20 kilometer til lufthavnen, taxa ca. US$40.
Bus Carro público kører til Sosúa og Puerto Plata.
Fest: Jazzfestival i oktober/november i Sosúa og Cabarete. drjazzfestival.com.
Hvor skal man spise i Cabarete:
/// Bliss, Callejon De La Loma, tlf. 829-701-7215 - meget lækkert, især tunen, men regn med $600 for en hovedret.
// Tuva, Calle Principal, tlf. 809-571-0526 – i den dyre, men skønne ende, syditaliensk, frisk og veltillavet – også morgenmad
// Otra Cosa, La Punta, tlf 809 571 0607, til den romantiske dinner.
/ Alis Surfcamp, Calle Bahia t 829 548 6655 – fri stemning ved langborde. Parrillada anbefales. Har også værelser www.alissurfcamp.com
Skoler: Der er surferskoler alle vegne, og de udlejer udstyr. F.eks. Vela Windsurf Center og Kiteskolen Dare2Fly, Playa Cabarete, tlf. 809 571 0805, velacabarete.com, dare2fly.com. Skolerne tager omkring US$50 for et par timeres undervisning.
Fly Der er 20 kilometer til lufthavnen, taxa ca. US$40.
Bus Carro público kører til Sosúa og Puerto Plata.
Fest: Jazzfestival i oktober/november i Sosúa og Cabarete. drjazzfestival.com.
Hvor skal man spise i Cabarete:
/// Bliss, Callejon De La Loma, tlf. 829-701-7215 - meget lækkert, især tunen, men regn med $600 for en hovedret.
// Tuva, Calle Principal, tlf. 809-571-0526 – i den dyre, men skønne ende, syditaliensk, frisk og veltillavet – også morgenmad
// Otra Cosa, La Punta, tlf 809 571 0607, til den romantiske dinner.
/ Alis Surfcamp, Calle Bahia t 829 548 6655 – fri stemning ved langborde. Parrillada anbefales. Har også værelser www.alissurfcamp.com
Skoler: Der er surferskoler alle vegne, og de udlejer udstyr. F.eks. Vela Windsurf Center og Kiteskolen Dare2Fly, Playa Cabarete, tlf. 809 571 0805, velacabarete.com, dare2fly.com. Skolerne tager omkring US$50 for et par timeres undervisning.
Rio San Juan (9)
Den lille by har ægte dominikansk byliv. De ca. 10.000 indbyggere er mest beskæftiget ved sukkerplantagerne eller med fiskeri. Turister kommer for at se disse attraktioner:
Laguna Gri Gri, den nordlige ende af hovedgaden Calle Duarte, ca. $800, tlf. 809 589 2277
Man går ned ad en trappe og påmønstrer små både til en to timer lange ture rundt i lagunen. På turen sejler man igennem mangroven og ser søstjerner og småfisk. Ved lagunen er der imponerende stenformationer og store grotter, tidligere bopæl for både pirater og indianere. Efter en tur ud til koralrevet, kan man slutte af med en dukkert i de naturlige bassiner. Men altså til en helt anden temperatur end ved stranden.
Playa Grande, otte km øst for byen ad C-5
En 2 kilometer lange palmestrand – af de mange betragtet som landets smukkeste. Og den er flot, med små hytter, hvorfra de lokale sælger fiskeretter. Og ud til det klareste vand.
Amazonia 8.30-17, Ca. fire km yderligere østpå
Et lille naturreservat med en lille zoo med ganske få dyr, men der er flere gode vandreture til grotter i området og flotte udsigtspunkter til kysten.
Dykning: Gri Gri Divers, Calle Gaston F Deligne, tlf. 809 589 2671
Bus Caribe Tours kører til Santo Domingo
20 km øst for Rio San Juan kan man stoppe ind ved et lille stykke regnskov - Cabo Frances Viejo Nacional Parque. Der er flere små stier, der fører til øde strande og små bugter.
Den lille by har ægte dominikansk byliv. De ca. 10.000 indbyggere er mest beskæftiget ved sukkerplantagerne eller med fiskeri. Turister kommer for at se disse attraktioner:
Laguna Gri Gri, den nordlige ende af hovedgaden Calle Duarte, ca. $800, tlf. 809 589 2277
Man går ned ad en trappe og påmønstrer små både til en to timer lange ture rundt i lagunen. På turen sejler man igennem mangroven og ser søstjerner og småfisk. Ved lagunen er der imponerende stenformationer og store grotter, tidligere bopæl for både pirater og indianere. Efter en tur ud til koralrevet, kan man slutte af med en dukkert i de naturlige bassiner. Men altså til en helt anden temperatur end ved stranden.
Playa Grande, otte km øst for byen ad C-5
En 2 kilometer lange palmestrand – af de mange betragtet som landets smukkeste. Og den er flot, med små hytter, hvorfra de lokale sælger fiskeretter. Og ud til det klareste vand.
Amazonia 8.30-17, Ca. fire km yderligere østpå
Et lille naturreservat med en lille zoo med ganske få dyr, men der er flere gode vandreture til grotter i området og flotte udsigtspunkter til kysten.
Dykning: Gri Gri Divers, Calle Gaston F Deligne, tlf. 809 589 2671
Bus Caribe Tours kører til Santo Domingo
20 km øst for Rio San Juan kan man stoppe ind ved et lille stykke regnskov - Cabo Frances Viejo Nacional Parque. Der er flere små stier, der fører til øde strande og små bugter.
Catalina Tropical Lodge emmer lidt af dansk dansk design
Cabrera (10)
En af de sidste byer inden Samana-halvøen med strand i perfekt vinkel til Atlanten, så den giver optimale forhold for vandlege, der kræver lidt vind. Cabrera er opkaldt efter en dominikansk general, men der er særdeles fredeligt i den lille by, som er et slags getaway for turister, der gerne vil lidt væk fra turiststrømmene for at få den autentiske duft af landet. Så her arbejder folk med landbrug, altså mere med rigtige køer end turistkøer. Også kokosnødder og ris dyrkes her. Der er flere fede, lokale strande, blandt andre El Diamante, Playa La Entrada, El Caleton.
Her kan man bo i nærmest hjemlige rammer:
Catalina Tropical Lodge, Carretera Principal, La Catalina, tlf. 977-2105, catalinatropicallodge.com
Værtsparret taler dansk, for de er pæredanske og hedder Thomas og Malene. For nogle år siden tog de på ferie her for at surfe, men de manglede en fornuftig grund til at tage hjem igen, så de blev. Nu har de etableret et såkaldt Boutique Hotel, hvis rammer de selv kalder ”Low Key Luxury”. Hotellet ligger med overdådig udsigt, og vil snart have 12 nyrenoverede værelser. Restauranten tryller allerede retter frem af de lokale råvarer. Midt i den frodige have har de deres egen Yoga Shala. Her serveres wellness tre dage om ugen. Og så har de byens hurtigste internet-forbindelse, men det er nok ikke kun derfor, at Jennifer Lopez holdt til her under filmoptagelser i byen. Man kan eventuelt følge dem på Facebook.
En af de sidste byer inden Samana-halvøen med strand i perfekt vinkel til Atlanten, så den giver optimale forhold for vandlege, der kræver lidt vind. Cabrera er opkaldt efter en dominikansk general, men der er særdeles fredeligt i den lille by, som er et slags getaway for turister, der gerne vil lidt væk fra turiststrømmene for at få den autentiske duft af landet. Så her arbejder folk med landbrug, altså mere med rigtige køer end turistkøer. Også kokosnødder og ris dyrkes her. Der er flere fede, lokale strande, blandt andre El Diamante, Playa La Entrada, El Caleton.
Her kan man bo i nærmest hjemlige rammer:
Catalina Tropical Lodge, Carretera Principal, La Catalina, tlf. 977-2105, catalinatropicallodge.com
Værtsparret taler dansk, for de er pæredanske og hedder Thomas og Malene. For nogle år siden tog de på ferie her for at surfe, men de manglede en fornuftig grund til at tage hjem igen, så de blev. Nu har de etableret et såkaldt Boutique Hotel, hvis rammer de selv kalder ”Low Key Luxury”. Hotellet ligger med overdådig udsigt, og vil snart have 12 nyrenoverede værelser. Restauranten tryller allerede retter frem af de lokale råvarer. Midt i den frodige have har de deres egen Yoga Shala. Her serveres wellness tre dage om ugen. Og så har de byens hurtigste internet-forbindelse, men det er nok ikke kun derfor, at Jennifer Lopez holdt til her under filmoptagelser i byen. Man kan eventuelt følge dem på Facebook.
Haven er sin helt egen verden. Og flere gange om ugen kommer der yoga-instruktør
Click here to edit.
