Dyr og planter
Da Columbus kom, var der stort set ikke andre dyr på Hispaniola end fugle, krybdyr og insekter. Europæerne bragte derefter alle mulige dyr, der hører til på en bondegård - for at få noget at spise. Nogle af dem slap løs, så man nu har vildsvin. Men ellers er dyrelivet stort set som på Columbus' tid. Og plantelivet ville han også genkende. Den Dominikanske Republik er et af de få caribiske lande, der har formået at holde fast ved sin oprindelige frodighed. Dels har man fredet de fleste træer, dels har man et stort genplantningssystem, så man erstatter de træer, der bliver fældet. Det tages så alvorligt, at man bruger landets soldater som gartnere, når de nu alligevel ikke er i krig. Og hvis man mangler naturoplevelser, så kan man altid ty til havet. For her er alt, hvad hjertet kan begære.
Dyr i Den Dominikanske Republik
Det mest almindelige vilde pattedyr er vildsvin i bjergområderne. De mest almindelige krybdyr er leguaner, der sidder og soler sig og visse steder er så vant til mennesker, at de lader sig kæle. Men de smager så dejligt, at der bliver færre og færre. Ellers går man ikke og falder over eksotiske dyr, for inden Columbus var der faktisk kun slanger, krokodiller og leguaner, resten er siden kommet fra Afrika og Europa. Men der er d aet par endemiske for Den Dominikanske Republik:
Solenodonten, foto wikipedia
Hispaniola Solenodonten, Solenodon paradoxus – er et mærkeligt og meget sjældent natdyr med lang snude, den ligner en mellemting mellem en bæver og en myresluger. På kreosk hedder det nen long – lang næse. Den sky pelsklump ser mere nuttet ud, end den er. Den kan nemlig spy gift ud gennem en sprække i tænderne, som den kan sprøjte ind i byttet, når den bider. De bliver op til 75 cm. Chancen for at møde den er minimal, med mindre man går rundt om natten i nationalparkerne: Jaragua, Sierra de Baoruco og Cotubanamá. Her bor de i store træer – gerne en større familie med mange rum. Når de kommer ud, løber de rundt på tåspidserne i zig zag. Får de for meget fart på, vælter de. Og de klikker, hvis de er i fare. Se film nederst.
Hutia - endemisk bæver
Hispaniola Hutia Plagiodontia aedium – er stor rotteagtig gnaver, på en god dag mere bæver end rotte. Den er hverken sjælden eller populær, for de spiser bøndernes afgrøder. Den har stort hoved, kraftig krop og korte ben – kan veje op til ni kilo. Den lever i træer, hvor den spiser blade og bark, hvis den da ikke æder bondens marker og efterlader dem helt afpillede. Den bruger sine kløer og stærke hale til at klatre. Den er sky og lever i grupper. Dyrene knytter sig til hinanden ved at gnubbe sig så voldsomt, at det ligner slagsmål, men de forsøger bare at overføre deres duft til hinanden. Hutia har 3 mavesække, så den fordøjer ret effektivt. Den smager dejligt, og det er en af grundene til, at den ikke er overalt.
Krybdyr
Næsehornsleguan. Bare rolig, den spiser kun blade, foto: wikipedia
Landet har 140 arter af krybdyr, også blandt dem er der en dominikansk darling:
Næsehornsleguan, Cyclura cornuta - en truet leguan. Den kan blive op til 140 centimeter og er karakteristisk med det benede horn på snuden, deraf navnet. Men det er ikke horn som på næsehornet, det er derimod skæl, der er vokset oven på hinanden. Den ser grum ud, men bare rolig, den spiser kun blade. Den slår primært sine folder i tørre og klippefyldte områder, men man kan sagtens pludselig komme til at stå over en på en strand. Størst chance for at se den er i nationalparkerne – eller i Randers Regnskov, se filmen nedenfor. Man kan også være heldig at møde den sjældne leguan, Ricord's Cyclura ricordi.
Der er masser af firben, sjovest og mest dominikansk er: Dværggekkoen, Jaragua, verdens mindste gekko.
Næsehornsleguan, Cyclura cornuta - en truet leguan. Den kan blive op til 140 centimeter og er karakteristisk med det benede horn på snuden, deraf navnet. Men det er ikke horn som på næsehornet, det er derimod skæl, der er vokset oven på hinanden. Den ser grum ud, men bare rolig, den spiser kun blade. Den slår primært sine folder i tørre og klippefyldte områder, men man kan sagtens pludselig komme til at stå over en på en strand. Størst chance for at se den er i nationalparkerne – eller i Randers Regnskov, se filmen nedenfor. Man kan også være heldig at møde den sjældne leguan, Ricord's Cyclura ricordi.
Der er masser af firben, sjovest og mest dominikansk er: Dværggekkoen, Jaragua, verdens mindste gekko.
Krokodille Crocodylus acutus, I den østlige del og Isla Cabritos Nationalpark kan man møde krokodiller, De bor ved den salte søs bredder. De bryder sig egentlig ikke sig meget om saltvandet og holder derfor ofte til ved de steder, hvor floderne fra Sierra de Neiba og Sierra de Baoruco sender ferskvand ud i søen. De er mest fremme om morgenen. Om natten kravler de op på øen og hviler sig, ligesom det er her, de lægger deres æg.
Ses vi i Nationalpark Baoruco? Billede af PublicDomainPictures fra Pixabay
Slanger
Der er omkring 27 slangearter, fem er endemiske til Den Dominikanske Republik. Men ingen af dem er farlige for mennesker.
Hispaniola boa, Epicrates striatus – også kaldet Culebra Jaba. Det er landets største slange, der kan blive fire meter lang, men det er et natdyr, så den er mest i grotter, hule træer. Man kan også møde den i vandet, for det er en glimrende svømmer. Den kvæler sit bytte, gerne små dyr.
Der er mange skorpioner, og de er ikke til at spøge med. Der er mange salamandere.
Der er omkring 27 slangearter, fem er endemiske til Den Dominikanske Republik. Men ingen af dem er farlige for mennesker.
Hispaniola boa, Epicrates striatus – også kaldet Culebra Jaba. Det er landets største slange, der kan blive fire meter lang, men det er et natdyr, så den er mest i grotter, hule træer. Man kan også møde den i vandet, for det er en glimrende svømmer. Den kvæler sit bytte, gerne små dyr.
Der er mange skorpioner, og de er ikke til at spøge med. Der er mange salamandere.
Hispaniola Gigantedderkop, Phormictopus cancerides - her kaldet cacata gemmer sig under sten om dagen og kommer ud om natten for at jage. Det gør den med hugtænder, der er to centimeter lange. Dens gift kan give irritation, men er ikke livsfarlig for mennesker. Det beroliger nok ikke konen.
Skorpioner er der mange af, og dem skal man ikke kæle med.
Insekter
Pas lige på Matacacata. En meget stor hveps med blå-grøn krop og orange vinger, der bider, som en hest sparker. Dens navn betyder dræber cacata, for den elsker fugleedderkoppen cacata. Der svømmer 120 fiskearter rundt i nationalparken, blandt andre søkoen, pukkelhvalen, delfiner, og der er også hajer.
Derudover flyver der 22 flagermusarter rundt. Så duk!
Skorpioner er der mange af, og dem skal man ikke kæle med.
Insekter
Pas lige på Matacacata. En meget stor hveps med blå-grøn krop og orange vinger, der bider, som en hest sparker. Dens navn betyder dræber cacata, for den elsker fugleedderkoppen cacata. Der svømmer 120 fiskearter rundt i nationalparken, blandt andre søkoen, pukkelhvalen, delfiner, og der er også hajer.
Derudover flyver der 22 flagermusarter rundt. Så duk!
Fugle
Fugle er det mest livlige dyreliv, Billede af PublicDomainPictures fra Pixabay
Fuglelivet er knap så voldsomt som på andre caribiske øer, men der er alligevel rigeligt med sang og skratten fra trætoppene. I alt menes der at være 300 fuglearter. Flere papegøje- og spættearter lever kun her: Hispaniola-papegøjen og Hispaniola-spætten. Derudover finder man masser af pelikaner, fregatfugle, parakitter, storke, ibis, suler, trogonfugle og flamingoer. Nationalfuglen er den lille palmedrossel, der ynder at bygge en stor rede omkring stammen af en palme, hvor op til ti par har hver deres “lejlighed”.
Havet
Den Dominikanske Republik har 1200 km kystlinje. Så hvad der måtte mangle af liv på landjorden, har man i havet. Man skal bare putte hovedet få centimeter under vand, før en ny verden åbenbarer sig med flotte tropiske saltvandsfisk og smukke koraller, der har gode vækstbetingelser i det varme vand med masser af lys. Øen er omgivet af tre store koralrev i nord: Ambrosierne, Sølvrevene og Navidad Revet. I Sølvrevet bryder hundreder af koralhoveder Atlanterhavet. Der er flere end 50 koralarter – nogle er giftige, så rør dem ikke.
Et af øens største naturlige trækplastre er den meget store bestand af pukkelhvaler, der boltrer sig ud for Samana-halvøen fra januar til marts. De forlader i efteråret deres arktiske eller antarktiske vande for at tage vinteropholde i troperne ligesom os andre. De parrer sig, leger og springer. Udstøder lyde, man kan høre hundrede af kilometer væk i vandet. Deres sange kan varer 10-15 minutter. De kan blive op til 19 meter lange og veje 30-45 tons. Der kommer omkring 3000 om vinteren. En anden specialitet er den caribiske søko, lamantinen, og fire ud af verdens otte havskildpaddearter holder til ved kysterne.
Derudover kan man opleve:
Pigsnegle - Murex trunculus – som man kan udvinde farven purpur af, forbeholdt kongelige klædedragter. Især i antikken var den eftertragtet på linje med perler og guld. Der gik 12000 pigsnegle til 1,4 gram farvestof.
Muræenen gemmer sig i huler og grotter og bliver op til 3 m lang. Den er aggressiv og bider, hvis den bliver angrebet. Det sker sjældent for mennesker. Den har ikke gifttænder, men slim og blod fra fisken kan give infektioner.
Søheste bliver op til 30 cm og lever tæt på kysterne, hvor de bruger deres hale til at holde fast i tang. Hunnen lægger sine æg i en lukket rugepose hos hannen.
Kortluffet grindehval - globicephala macrorhynchus – (spansk: ballenas pilotos). Ikke helt samme grindehval, som vi kender fra Nordatlanten. Den er nemlig langluffet.
Øresvin – tursiops truncatus – (spansk: tursiones) Flipper-typen. De ser ud til at grine hele tiden. De kan blive 4 m lange og lever i grupper på 15-30.
Kaskelothvalen – Physeteridae – (spansk: cachalotes). Den kan måle op til 18 m og veje 57 tons. Den har verdens største hjerne, beskyttet af et hoved, der udgør 1/3 af kropsvægten. Hovedet er fyldt med fedt. På engelsk hedder det en sperm-hval, for man troede, at fedtet var sperm, Vi kalder dem også spermacethvaler på dansk.
Den Dominikanske Republik har 1200 km kystlinje. Så hvad der måtte mangle af liv på landjorden, har man i havet. Man skal bare putte hovedet få centimeter under vand, før en ny verden åbenbarer sig med flotte tropiske saltvandsfisk og smukke koraller, der har gode vækstbetingelser i det varme vand med masser af lys. Øen er omgivet af tre store koralrev i nord: Ambrosierne, Sølvrevene og Navidad Revet. I Sølvrevet bryder hundreder af koralhoveder Atlanterhavet. Der er flere end 50 koralarter – nogle er giftige, så rør dem ikke.
Et af øens største naturlige trækplastre er den meget store bestand af pukkelhvaler, der boltrer sig ud for Samana-halvøen fra januar til marts. De forlader i efteråret deres arktiske eller antarktiske vande for at tage vinteropholde i troperne ligesom os andre. De parrer sig, leger og springer. Udstøder lyde, man kan høre hundrede af kilometer væk i vandet. Deres sange kan varer 10-15 minutter. De kan blive op til 19 meter lange og veje 30-45 tons. Der kommer omkring 3000 om vinteren. En anden specialitet er den caribiske søko, lamantinen, og fire ud af verdens otte havskildpaddearter holder til ved kysterne.
Derudover kan man opleve:
Pigsnegle - Murex trunculus – som man kan udvinde farven purpur af, forbeholdt kongelige klædedragter. Især i antikken var den eftertragtet på linje med perler og guld. Der gik 12000 pigsnegle til 1,4 gram farvestof.
Muræenen gemmer sig i huler og grotter og bliver op til 3 m lang. Den er aggressiv og bider, hvis den bliver angrebet. Det sker sjældent for mennesker. Den har ikke gifttænder, men slim og blod fra fisken kan give infektioner.
Søheste bliver op til 30 cm og lever tæt på kysterne, hvor de bruger deres hale til at holde fast i tang. Hunnen lægger sine æg i en lukket rugepose hos hannen.
Kortluffet grindehval - globicephala macrorhynchus – (spansk: ballenas pilotos). Ikke helt samme grindehval, som vi kender fra Nordatlanten. Den er nemlig langluffet.
Øresvin – tursiops truncatus – (spansk: tursiones) Flipper-typen. De ser ud til at grine hele tiden. De kan blive 4 m lange og lever i grupper på 15-30.
Kaskelothvalen – Physeteridae – (spansk: cachalotes). Den kan måle op til 18 m og veje 57 tons. Den har verdens største hjerne, beskyttet af et hoved, der udgør 1/3 af kropsvægten. Hovedet er fyldt med fedt. På engelsk hedder det en sperm-hval, for man troede, at fedtet var sperm, Vi kalder dem også spermacethvaler på dansk.
Planter i Den Dominikanske Republik
Bayahíbe Rose, landets nationalblomst
Der er flere end 6000 plantearter, heraf er cirka 2000 endemiske. Det vil sige, at de stammer fra dette område. Det er langt større variation her end på de fleste caribiske øer, hvilket skyldes de store højdeforskelle, der giver forskellige vækstbetingelser. Der var flere planter, da europæerne kom, men de blev ædt af de medbragte rotter og geder. Men der kom også nye planter fra Europa eller Afrika. Det gælder sukkerrør fra Kanarieøerne og kokospalmer fra Afrika. Mangrovetræ vokser på nordkysten og har stor betydning for kystnatur og fiskeri. Mahognitræet har været brugt af indianerne til både og byggeri. I ørkenområder vokser kaktus.
Af andre blomstrende vækster kan nævnes: jasmin, agaver, jacaranda, bregner, vandhyancinter, orkideer og papyrus. Man kan glæde sig over frangipani plumeria obtusa. hvis hvide, røde, gule og lyserøde blomster bruges i de berømte blomsterkranse på Hawaii. Det naturlige voksested er her og i tropiske mellemamerikanske regnskove. Flamboyantens orangerøde blomster, bougainvilleaen i alle farver og hibiscus langs strandene. Dertil 49 arter orkideer, der dukker op fra alle sprækker i skoven. I ørkenområderne vokser alle former for kaktus.
Af tropiske frugter er der især om sommeren rigeligt med mango, som dyrkes med stor lidenskab. Der dyrkes også ananas og bananer.
Der er omkring 200 palmearter. Kongepalmen - Palme Real, er endemisk, se nedenfor.
Af andre blomstrende vækster kan nævnes: jasmin, agaver, jacaranda, bregner, vandhyancinter, orkideer og papyrus. Man kan glæde sig over frangipani plumeria obtusa. hvis hvide, røde, gule og lyserøde blomster bruges i de berømte blomsterkranse på Hawaii. Det naturlige voksested er her og i tropiske mellemamerikanske regnskove. Flamboyantens orangerøde blomster, bougainvilleaen i alle farver og hibiscus langs strandene. Dertil 49 arter orkideer, der dukker op fra alle sprækker i skoven. I ørkenområderne vokser alle former for kaktus.
Af tropiske frugter er der især om sommeren rigeligt med mango, som dyrkes med stor lidenskab. Der dyrkes også ananas og bananer.
Der er omkring 200 palmearter. Kongepalmen - Palme Real, er endemisk, se nedenfor.
Støt guiden med drikkepenge via MobilePay: 20216673
Planter i Den Dominikanske Republik
Abebrødtræ, adansonia digitata, kaldet Baobab, kan blive 9 m i omkreds. Man kan næsten bo i det. De voksagtige hvide blomster bestøves af flagermus. Frugten kan spises. Man regner med, at en slave har bragt træet fra Afrika, fordi frøkapslerne blev brugt som amuletter.
Bayahíbe Rose, Pereskia quisqueyana, vokser på sydøstkysten. En sart pink sag, der blomstrer på en kaktus-busk. Den blev landets nationalblomst i 2011 og kan ses på pengesedlerne på 500 pesos. Se foto her på siden.
Brødfrugt, artocarpus altilis blev indført af kaptajn Bligh fra Bounty (ham med mytteriet). Han hentede planten fra Fiji i 1787 og bragte den til Vestindien for at få billig og sund føde til slaverne. Da kaptajnen ville bruge vand til planterne i stedet for til mandskabet, opstod mytteriet. Et træ kan bære op til 800 af de store frugter, der kan tilberedes på 117 måder.
Kanel, cinnamomum, barken trækkes af unge træer, tørres og sælges som kanelstænger
Knaldtræet, har pigge på stammen, og frugten eksploderer, når den tørrer ind, så det nærmest kan være farligt at stå tæt på. På engelsk hedder det sandbox, fordi de sprængte frugtskaller blev brugt som små beholdere til sand, som man havde på skrivebordet til at tørre blæk. Bladene kan lindre smerter.
Kokospalmen, cocus nucifera kommer fra Afrika. Over alt på strandene skal man passe på faldende kokosnødder, selv de små gør ondt at få i hovedet. Palmen kan blive op til 30 m høj.
Bayahíbe Rose, Pereskia quisqueyana, vokser på sydøstkysten. En sart pink sag, der blomstrer på en kaktus-busk. Den blev landets nationalblomst i 2011 og kan ses på pengesedlerne på 500 pesos. Se foto her på siden.
Brødfrugt, artocarpus altilis blev indført af kaptajn Bligh fra Bounty (ham med mytteriet). Han hentede planten fra Fiji i 1787 og bragte den til Vestindien for at få billig og sund føde til slaverne. Da kaptajnen ville bruge vand til planterne i stedet for til mandskabet, opstod mytteriet. Et træ kan bære op til 800 af de store frugter, der kan tilberedes på 117 måder.
Kanel, cinnamomum, barken trækkes af unge træer, tørres og sælges som kanelstænger
Knaldtræet, har pigge på stammen, og frugten eksploderer, når den tørrer ind, så det nærmest kan være farligt at stå tæt på. På engelsk hedder det sandbox, fordi de sprængte frugtskaller blev brugt som små beholdere til sand, som man havde på skrivebordet til at tørre blæk. Bladene kan lindre smerter.
Kokospalmen, cocus nucifera kommer fra Afrika. Over alt på strandene skal man passe på faldende kokosnødder, selv de små gør ondt at få i hovedet. Palmen kan blive op til 30 m høj.
Kongepalmen kendes på antennen i toppen, foto wikipedia
Kongepalmen, roystonea regia - er endemisk for Den Dominikanske Republik og blev brugt af indianerne til hytter og kanoer. Den har en lang ”antenne”, der vokser ud i toppen. Under den sidder palmens hjerte, som smager godt i salater, men palmen dør, hvis man hiver hjertet ud. På stammen sidder et grønt stykke, som efter tørring er vandtæt, derfor bruges det til tagplader, shingles. Under det grønne stykke vokser bær, som bruges til dyrefoder. Træet er god tømmer, for det rådner ikke, og termitter angriber det ikke.
Mahogni, Swietenia mahagoni, blev brugt af indianerne til både og byggeri. Træet var ideelt til møbler, dels er det smukt, dels er det så hårdt, at termitter ikke kan æde det. Det er landets nationaltræ. Mahogni kommer i tre arter, men det er den såkaldte ægte maghoni, som er landets nationaltræ. Det kaldes også Cuba-maghoni, men det skal man ikke gøre her. De store træer har enorm økonomisk betydning, fordi det er særdeles værdifuldt tømmer. Bladene er ligefinnede med 3-6 par småblade. Blomstringen er skøn, med fem hvide blomster til hvert grønligt-lysegule kronblade.
Manchinell, giftigt træ. Både de ovale grønne blade, grenene og træets frugter er giftige. Blot en dråbe saft vil fremkalde irritation på huden. Man bør heller ikke stille sig under træet for at søge ly fra regnen, for vand, der har været i kontakt med bladene, vil også irritere. Hvis man spiser det, kan man dø af det. Columbus kaldte det for dødsæbletræet.
Mangrove er en stedsegrøn skovtype, der vokser langs kyster med rødderne i vand. De har uvurderlig betydning for bevarelsen af kyststrækningerne og fiskeriet. Deres tilstedeværelse er ofte et varsel om, at stedet er på vej til at ændre sig til regnskov.
Tamarind, tamarindus indica, en bælgplante fra Indien, som bliver op til 20 m højt. Blomsterne sidder i klaser. Frugten er en brun bælg med hård overflade. Inden i sidder et eller flere frø, som er omgivet af en mørkebrun, dejagtig masse, den spiselige del af frugten. Surt, men nærende, og blander man det op med sukker, får man en god eddike.
Terpentintræet, terebinthe, kan blive 12 m højt. Her kalder man det "Turist-træet", fordi stammens bark er rød og skaller. Blade bruges til naturmedicin, vedsaften kan stoppe blødninger, og harpiksen er god til lim. Det kaldes også Gumbo-limbo, gummi-lim.
Tulipantræ, liriodendron tulipifera kan blive 15‑20 m højt. Det blomstrer med flotte orange tulipaner fra september til marts. Det er fra Afrika.
Kongepalmen, roystonea regia - er endemisk for Den Dominikanske Republik og blev brugt af indianerne til hytter og kanoer. Den har en lang ”antenne”, der vokser ud i toppen. Under den sidder palmens hjerte, som smager godt i salater, men palmen dør, hvis man hiver hjertet ud. På stammen sidder et grønt stykke, som efter tørring er vandtæt, derfor bruges det til tagplader, shingles. Under det grønne stykke vokser bær, som bruges til dyrefoder. Træet er god tømmer, for det rådner ikke, og termitter angriber det ikke.
Mahogni, Swietenia mahagoni, blev brugt af indianerne til både og byggeri. Træet var ideelt til møbler, dels er det smukt, dels er det så hårdt, at termitter ikke kan æde det. Det er landets nationaltræ. Mahogni kommer i tre arter, men det er den såkaldte ægte maghoni, som er landets nationaltræ. Det kaldes også Cuba-maghoni, men det skal man ikke gøre her. De store træer har enorm økonomisk betydning, fordi det er særdeles værdifuldt tømmer. Bladene er ligefinnede med 3-6 par småblade. Blomstringen er skøn, med fem hvide blomster til hvert grønligt-lysegule kronblade.
Manchinell, giftigt træ. Både de ovale grønne blade, grenene og træets frugter er giftige. Blot en dråbe saft vil fremkalde irritation på huden. Man bør heller ikke stille sig under træet for at søge ly fra regnen, for vand, der har været i kontakt med bladene, vil også irritere. Hvis man spiser det, kan man dø af det. Columbus kaldte det for dødsæbletræet.
Mangrove er en stedsegrøn skovtype, der vokser langs kyster med rødderne i vand. De har uvurderlig betydning for bevarelsen af kyststrækningerne og fiskeriet. Deres tilstedeværelse er ofte et varsel om, at stedet er på vej til at ændre sig til regnskov.
Tamarind, tamarindus indica, en bælgplante fra Indien, som bliver op til 20 m højt. Blomsterne sidder i klaser. Frugten er en brun bælg med hård overflade. Inden i sidder et eller flere frø, som er omgivet af en mørkebrun, dejagtig masse, den spiselige del af frugten. Surt, men nærende, og blander man det op med sukker, får man en god eddike.
Terpentintræet, terebinthe, kan blive 12 m højt. Her kalder man det "Turist-træet", fordi stammens bark er rød og skaller. Blade bruges til naturmedicin, vedsaften kan stoppe blødninger, og harpiksen er god til lim. Det kaldes også Gumbo-limbo, gummi-lim.
Tulipantræ, liriodendron tulipifera kan blive 15‑20 m højt. Det blomstrer med flotte orange tulipaner fra september til marts. Det er fra Afrika.
Uformelle navne
Se, det var de formelle navne. Men i Caribien giver man træer og planter navne, der passer til træet og ligger på tungen. Navne, der fortæller om form og egenskab. En plante kan have mange forskellige navne, forskellige navne fra ø til ø, ja, nærmest fra kvarter til kvarter.
Vi har en Touch-Me-Not, for den har små nåle, der borer sig ind i huden. Catch-And-Keep er et træ med lianer, der klæber sig fast til alt og alle. Stammen på et træ med pigge på stammen ligner næsten et rivejern, derfor kaldes den Monkey-Don’t-Climb, for det ville gøre temmelig ondt at forsøge. Jump-Up-And-Kiss-Me er den mest henrivende lilla blomst, som lukker bladene ved den mindste støj, så man skal være hurtig. Der er også en Nothing-Nut, for træet har en nød, man ikke kan bruge til noget. Mother-In-Laws-Tongue er ikke skarp her, men den laver til gengæld en vældig larm. Andre hedder Pink-Shower, Clashie-Melashie, Eyebright, Stinking-Toe eller Cock-A-Locka, og så kan man selv danne sig billeder. Nogle planter har man tillagt medicinsk betydning, som de caribiske navn antyder: Pissy-bed-bush og Painkiller-bush.
Se, det var de formelle navne. Men i Caribien giver man træer og planter navne, der passer til træet og ligger på tungen. Navne, der fortæller om form og egenskab. En plante kan have mange forskellige navne, forskellige navne fra ø til ø, ja, nærmest fra kvarter til kvarter.
Vi har en Touch-Me-Not, for den har små nåle, der borer sig ind i huden. Catch-And-Keep er et træ med lianer, der klæber sig fast til alt og alle. Stammen på et træ med pigge på stammen ligner næsten et rivejern, derfor kaldes den Monkey-Don’t-Climb, for det ville gøre temmelig ondt at forsøge. Jump-Up-And-Kiss-Me er den mest henrivende lilla blomst, som lukker bladene ved den mindste støj, så man skal være hurtig. Der er også en Nothing-Nut, for træet har en nød, man ikke kan bruge til noget. Mother-In-Laws-Tongue er ikke skarp her, men den laver til gengæld en vældig larm. Andre hedder Pink-Shower, Clashie-Melashie, Eyebright, Stinking-Toe eller Cock-A-Locka, og så kan man selv danne sig billeder. Nogle planter har man tillagt medicinsk betydning, som de caribiske navn antyder: Pissy-bed-bush og Painkiller-bush.
Hvis du har lyst, kan du støtte guiden på MobilePay på 20216673
