Geografi og natur
Læs her: Hvor ligger Den Dominikanske Republik? Hvordan er klimaet? Alt om Jordskælv og Orkaner. Se også særskilt afsnit om Dyr og Planter i Den Dominikanske Republik, her
Her ligger Den Dominikanske Republk
Hvor ligger Den Dominikanske Republik?
Landet ligger i den østlige del af den store ø, Hispaniola. Øen er en del af De Store Antiller i Det Caribiske Hav. Det er den næststørste ø i Caribien efter Cuba. En tredjedel i vest udgør Republikken Haiti, de to tredjedel i øst er Den Dominikanske Republik. Øen ligger i kort afstand mellem Cuba i vest og Puerto Rico i øst. I øst kun adskilt af den 40 km brede Mona-passage, der er fyldt med hajer.
Inde i landet er der krøllet – stærkt kuperet med masser af frodige dale. Det meget bakkede land er en af grundene til, at landbrug bedst klares ved håndkraft. Det er ikke til at få traktorer rundt i landskabet. Af samme grund har man ingen kornproduktion. Landet er meget grønt med store skovområder i modsætning til Haiti, der er helt bar. Det skyldes, at Den Dominikanske Republik aldrig have samme rovdrift på jorden som Haiti, og man fik tidligt sat en stopper for afskovning. Man har været så opmærksom på vigtighed af naturen, at det er en del af værnepligten for soldater, at de planter træer. I 1960´erne vedtog man en lov, der forbyder, at man fælder de fleste træarter uden tilladelse. Kun halvøen Barahona nåede at blive af skovet og er i dag nærmest ørken.
Vidste du, at stednavnene store og de små Antiller stammer fra det portugisiske Ante Il-has, som betyder de øer, som man ser først, når man altså kommer fra Europa.
Landet ligger i den østlige del af den store ø, Hispaniola. Øen er en del af De Store Antiller i Det Caribiske Hav. Det er den næststørste ø i Caribien efter Cuba. En tredjedel i vest udgør Republikken Haiti, de to tredjedel i øst er Den Dominikanske Republik. Øen ligger i kort afstand mellem Cuba i vest og Puerto Rico i øst. I øst kun adskilt af den 40 km brede Mona-passage, der er fyldt med hajer.
Inde i landet er der krøllet – stærkt kuperet med masser af frodige dale. Det meget bakkede land er en af grundene til, at landbrug bedst klares ved håndkraft. Det er ikke til at få traktorer rundt i landskabet. Af samme grund har man ingen kornproduktion. Landet er meget grønt med store skovområder i modsætning til Haiti, der er helt bar. Det skyldes, at Den Dominikanske Republik aldrig have samme rovdrift på jorden som Haiti, og man fik tidligt sat en stopper for afskovning. Man har været så opmærksom på vigtighed af naturen, at det er en del af værnepligten for soldater, at de planter træer. I 1960´erne vedtog man en lov, der forbyder, at man fælder de fleste træarter uden tilladelse. Kun halvøen Barahona nåede at blive af skovet og er i dag nærmest ørken.
Vidste du, at stednavnene store og de små Antiller stammer fra det portugisiske Ante Il-has, som betyder de øer, som man ser først, når man altså kommer fra Europa.
Nationalparken Haites i nord har bjerge, der vokser op af havet, foto Godominican.
Tre store bjergkæder går hen over øen fra øst til vest. Imellem dem finder man de frugtbare dale, som er rygraden i landets landbrugsproduktion. Den vigtigste er Cordillera Septentrional fra Samana i øst op til det nordlige Haiti. Nord og syd adskilles af den høje smukke bjergkæde Cordillera Central med fyrreskove og små alpine dale. I dens dybe dale dyrkes der jordbær og æbler, som et af de få steder i Caribien. Cordillera de Baoruco dominerer sydvest, men en stor del af bjergkæden er eroderet på grund af århundreders udpining af jorden.
Det højeste bjerg er Pico Duarte i Cordillera Central. Vandoverfladen på saltvandssøen Lago de Enriquillo er det laveste punkt i hele Caribien, 40 meter under havets overflade.
Men uanset landets indre skønhed, så er det landskaberne omkring kysterne, der har gjort det verdensberømt og trækker turisterne til. Kystlinjen er på 1288 kilometer, og de er bare caribiske. Helt som postkortene og reklamefilmene finder man på østkysten, Punta Cana. Her er melhvidt sand og azurblåt vand, ud til Det Caribiske Hav. Derimod er det lidt mere gyldne strande på nordkysten, der ligger ud til Atlanterhavet. Lidt grovere sand, men stadig skønt.
Vidste du, at 25 pct. af Den Dominikanske Republiks naturareal er udlagt til nationalparker.
Det højeste bjerg er Pico Duarte i Cordillera Central. Vandoverfladen på saltvandssøen Lago de Enriquillo er det laveste punkt i hele Caribien, 40 meter under havets overflade.
Men uanset landets indre skønhed, så er det landskaberne omkring kysterne, der har gjort det verdensberømt og trækker turisterne til. Kystlinjen er på 1288 kilometer, og de er bare caribiske. Helt som postkortene og reklamefilmene finder man på østkysten, Punta Cana. Her er melhvidt sand og azurblåt vand, ud til Det Caribiske Hav. Derimod er det lidt mere gyldne strande på nordkysten, der ligger ud til Atlanterhavet. Lidt grovere sand, men stadig skønt.
Vidste du, at 25 pct. af Den Dominikanske Republiks naturareal er udlagt til nationalparker.
Sådan! Det er primært dette syn, folk rejser langvejs for at se.
Larimar - dominikansk turkis
Geologi
Øen er af vulkansk oprindelse. Den er dukket op af havet som følge af vulkanudbrud for millioner år siden. Der er dog ingen vulkansk aktivitet mere, men den ligger så ubelejligt placeret på jordskorpen, at der altid er risiko for jordskælv. Navidad Revet lige nord for Samana står tæt på kanten til en af Atlanterhavets dybeste undervandsdale – det går ned til 9000 km. Det er det dybeste punkt i Atlanterhavet, og det andendybeste i verden.
Nationalsten
Undergrunden har specialiteter, som kun Den Dominikanske Republik kan byde på.
Larimar - den dominikanske turkis, findes kun her og er derfor officielt landets nationalsten. Det er en blå halvædelsten, lige så stærk som agat. Den udvindes i den sydlige del af landet. Stenen blev først opdaget i 1974 af en ulandsfrivillig smykkedesigner, Miguel Méndez, der fandt den på stranden i Barahona. Først da blev det konstateret, at stenen ikke var tidligere klassificeret, og at den tilhører bjergarten, silikater. Stenen er vulkansk og mindst 30 mio. år gammel. Méndez’ navngav den ved at tage første del af sin datters navn, Larissa, sat sammen med det spanske ord for hav: mar. Den sælges over alt – til rystende priser, hvis man ikke er god til at prutte. En knægt vil komme med en hel bakke med smykker og glad fortælle, at en enkelt halskæde koster 1000 kroner. Og vil ikke blinke, når man derefter gør ham opmærksom på, at han går rundt med værdier for 100.000 kroner frit fremme.
Rav - er der store forekomster af. Det kommer ikke som i Danmark fra havet, men udvindes fra bjergene. Farverne kan være meget forskellige fra dansk rav med 10 forskellige nuancer. Fra hvid til sort – afhængig af alder, hvidt er det yngste. Blåt rav er skabt ved, at harpikset har indfanget en smule røg eller gas fra de vulkaner, der var på det tidspunkt. Rav bliver især attraktivt, hvis det har indesluttet blade, ørentviste, rejer, myrer, fluer, myg, lus eller hvad som helst. Et ravsmykke på ravmuseet i Puerto Plata er vurderet til næsten 300.000 kroner, fordi der er et lille firben indeni.Rav er en stor salgsvare i Den Dominikanske Republik, men man skal passe på efterligninger. Sælgere vil garantere, at det er ægte rav ved at brænde det med en lighter. Men det skal man ikke lade sig narre af. Plastik kan sagtens fås i ikke-brændbare udgaver. En af måderne at skelne ægte og uægte rav er at lægge det i saltvand, hvis det flyder er det ægte. Desuden kan man lægge det under ultraviolet lys, hvis det bliver blåt er det ægte, lyser det ikke op er det falsk. Alle ordentlige ravforretninger vil have ultraviolet lys stående fremme, så man selv kan konstatere, at det er den ægte vare.
Øen er af vulkansk oprindelse. Den er dukket op af havet som følge af vulkanudbrud for millioner år siden. Der er dog ingen vulkansk aktivitet mere, men den ligger så ubelejligt placeret på jordskorpen, at der altid er risiko for jordskælv. Navidad Revet lige nord for Samana står tæt på kanten til en af Atlanterhavets dybeste undervandsdale – det går ned til 9000 km. Det er det dybeste punkt i Atlanterhavet, og det andendybeste i verden.
Nationalsten
Undergrunden har specialiteter, som kun Den Dominikanske Republik kan byde på.
Larimar - den dominikanske turkis, findes kun her og er derfor officielt landets nationalsten. Det er en blå halvædelsten, lige så stærk som agat. Den udvindes i den sydlige del af landet. Stenen blev først opdaget i 1974 af en ulandsfrivillig smykkedesigner, Miguel Méndez, der fandt den på stranden i Barahona. Først da blev det konstateret, at stenen ikke var tidligere klassificeret, og at den tilhører bjergarten, silikater. Stenen er vulkansk og mindst 30 mio. år gammel. Méndez’ navngav den ved at tage første del af sin datters navn, Larissa, sat sammen med det spanske ord for hav: mar. Den sælges over alt – til rystende priser, hvis man ikke er god til at prutte. En knægt vil komme med en hel bakke med smykker og glad fortælle, at en enkelt halskæde koster 1000 kroner. Og vil ikke blinke, når man derefter gør ham opmærksom på, at han går rundt med værdier for 100.000 kroner frit fremme.
Rav - er der store forekomster af. Det kommer ikke som i Danmark fra havet, men udvindes fra bjergene. Farverne kan være meget forskellige fra dansk rav med 10 forskellige nuancer. Fra hvid til sort – afhængig af alder, hvidt er det yngste. Blåt rav er skabt ved, at harpikset har indfanget en smule røg eller gas fra de vulkaner, der var på det tidspunkt. Rav bliver især attraktivt, hvis det har indesluttet blade, ørentviste, rejer, myrer, fluer, myg, lus eller hvad som helst. Et ravsmykke på ravmuseet i Puerto Plata er vurderet til næsten 300.000 kroner, fordi der er et lille firben indeni.Rav er en stor salgsvare i Den Dominikanske Republik, men man skal passe på efterligninger. Sælgere vil garantere, at det er ægte rav ved at brænde det med en lighter. Men det skal man ikke lade sig narre af. Plastik kan sagtens fås i ikke-brændbare udgaver. En af måderne at skelne ægte og uægte rav er at lægge det i saltvand, hvis det flyder er det ægte. Desuden kan man lægge det under ultraviolet lys, hvis det bliver blåt er det ægte, lyser det ikke op er det falsk. Alle ordentlige ravforretninger vil have ultraviolet lys stående fremme, så man selv kan konstatere, at det er den ægte vare.
Hvordan er klimaet i Den Dominikanske Republik?
Klimaet er caribisk og tropisk. Det betyder: DEJLIGT! Mildt og venligt klima. Uden klam fugtighed, for skønne passatvinde fejer fugten varme væk, så den stærke hede føles behagelig. Gennemsnitstemperaturen er på 25 grader året rundt. Der er sjældent under 20 grader – bortset fra i bjerge – og selv i juli og august er der sjældent over 34 grader. Så det er altid til at holde ud.
Men øen bliver ikke så grøn uden regn. Derfor er den flotte blå himmel som regel piftet op med flotte hvide cumulusskyer, der jævnlig sender et forfriskende dusch. På grund af bjergene er der to regnfulde perioder. I nord er det i vintermånederne, mens der er tørt i syd. I maj ændrer det sig, så det bliver fugtigt i syd og tørt i nord. Man skal dog ikke være bange for regnperioderne. De hårde byger falder mest om natten, og de frisker dejligt op. Når man mangler vand i landet, så skyldes det ikke mangel på regn, men mangel på vandværker og vandledning.
Passatvindene og det meget bjergrige og bakkede landskab betyder, at der kan være store forskelle på vejret, selv inden for korte køreafstande. I nordøst presses regnen ud af skyerne, når de støder på de høje bjerge, og det efterlader et varmt, tropisk klima med masser af floder og bække. Helt omvendt i sydvest, som er så tørt, at det nærmer sig ørken med masser af kaktus. Generelt er der frodigt i øst og tørt i vest.
Klimaet er caribisk og tropisk. Det betyder: DEJLIGT! Mildt og venligt klima. Uden klam fugtighed, for skønne passatvinde fejer fugten varme væk, så den stærke hede føles behagelig. Gennemsnitstemperaturen er på 25 grader året rundt. Der er sjældent under 20 grader – bortset fra i bjerge – og selv i juli og august er der sjældent over 34 grader. Så det er altid til at holde ud.
Men øen bliver ikke så grøn uden regn. Derfor er den flotte blå himmel som regel piftet op med flotte hvide cumulusskyer, der jævnlig sender et forfriskende dusch. På grund af bjergene er der to regnfulde perioder. I nord er det i vintermånederne, mens der er tørt i syd. I maj ændrer det sig, så det bliver fugtigt i syd og tørt i nord. Man skal dog ikke være bange for regnperioderne. De hårde byger falder mest om natten, og de frisker dejligt op. Når man mangler vand i landet, så skyldes det ikke mangel på regn, men mangel på vandværker og vandledning.
Passatvindene og det meget bjergrige og bakkede landskab betyder, at der kan være store forskelle på vejret, selv inden for korte køreafstande. I nordøst presses regnen ud af skyerne, når de støder på de høje bjerge, og det efterlader et varmt, tropisk klima med masser af floder og bække. Helt omvendt i sydvest, som er så tørt, at det nærmer sig ørken med masser af kaktus. Generelt er der frodigt i øst og tørt i vest.
Naturkatastrofer
Alt var kaos i Santo Domingo, efter George havde været forbi.
Der er to slags naturkatastrofer, der truer Den Dominikanske Republik: Jordskælv og Orkaner.
Jordskælv kan forekomme med styrker på op til 6 på Richterskalaen. Det skyldes, at to af Jordens plader støder sammen under Hispaniola og giver rystelser og jordforskydninger. Efterhånden har man lært at bygge på en måde, så det materielle ødelæggelser ikke er så voldsomme som før i tiden. Da blev de store byer jævnligt jævnet med jorden. I 1666 blev Santo Domingo rystet til ruiner. I 1751 blev Azua udryddet, og i 1842 skælvede Santiago. I nyere tid er nabostaten Haiti blevet ramt af grusomme jordskælv, men de har ikke i større grad påvirket naboen.
Orkaner forekommer stadig hyppigere, sådan opleves det i hvert fald. De kan begynde at komme allerede i juni, og sæsonen kan vare helt til oktober. Hvis de kommer, er det ikke rart.
Vidste du, at orkan er et ord. vi har taget fra indianerne. De kaldte dem hurracan – hvilket blev til hurricane på engelsk og orkan på dansk.
Orkanerne bygges op over Atlanten og bevæger sig i en stor cirkel, der kan være op til 800 km i diameter med en fredelig midte – orkanens øje. Ofte sker de største skader, fordi folk tror, at faren er drevet over, mens de befinder sig i orkanens øje, og så bliver de blæst væk, når orkanens bagende kommer. Orkaner hærger hele Caribien, men meget forskelligt fra år til år. Én ø kan blive totalt raseret, mens naboøen intet mærker. I gennemsnit er der fire orkaner om året i Caribien. I 1933 var der 21, andre år er der ingen.
Nogle orkaner har haft så stor betydning for Den Dominikanske Republik, at mange tidsfæster begivenheder efter dem, fx: Jeg blev gift to år efter George. I nyere tid er der to orkaner, som ingen dominikaner glemmer:
David – 1979
En kategori 5 cyklon ramte 31. august 1979. Vindhastigheden blev mål til 280 kilometer i timen. 2000 dominikanere blev dræbt. 70% af alle afgrøder blev ødelagt. Den sydlige del var hårdest ramt, men orkanen havde konsekvenser i hele landet.
George – 1998
George ramte 22, september 1998 med større mængder regn end nogensinde registeret. Alle floder svømmede over. 380 blev dræbt og en halv million indbyggere såret. Alle fødevarer blev ødelagt, og der skulle en stor international redningsaktion til for at undgå sultkatastrofe.
Sådan kan du huske orkan-sæsonen: June to soon, July stand by, August prepare you must, September remember, October all over.
Jordskælv kan forekomme med styrker på op til 6 på Richterskalaen. Det skyldes, at to af Jordens plader støder sammen under Hispaniola og giver rystelser og jordforskydninger. Efterhånden har man lært at bygge på en måde, så det materielle ødelæggelser ikke er så voldsomme som før i tiden. Da blev de store byer jævnligt jævnet med jorden. I 1666 blev Santo Domingo rystet til ruiner. I 1751 blev Azua udryddet, og i 1842 skælvede Santiago. I nyere tid er nabostaten Haiti blevet ramt af grusomme jordskælv, men de har ikke i større grad påvirket naboen.
Orkaner forekommer stadig hyppigere, sådan opleves det i hvert fald. De kan begynde at komme allerede i juni, og sæsonen kan vare helt til oktober. Hvis de kommer, er det ikke rart.
Vidste du, at orkan er et ord. vi har taget fra indianerne. De kaldte dem hurracan – hvilket blev til hurricane på engelsk og orkan på dansk.
Orkanerne bygges op over Atlanten og bevæger sig i en stor cirkel, der kan være op til 800 km i diameter med en fredelig midte – orkanens øje. Ofte sker de største skader, fordi folk tror, at faren er drevet over, mens de befinder sig i orkanens øje, og så bliver de blæst væk, når orkanens bagende kommer. Orkaner hærger hele Caribien, men meget forskelligt fra år til år. Én ø kan blive totalt raseret, mens naboøen intet mærker. I gennemsnit er der fire orkaner om året i Caribien. I 1933 var der 21, andre år er der ingen.
Nogle orkaner har haft så stor betydning for Den Dominikanske Republik, at mange tidsfæster begivenheder efter dem, fx: Jeg blev gift to år efter George. I nyere tid er der to orkaner, som ingen dominikaner glemmer:
David – 1979
En kategori 5 cyklon ramte 31. august 1979. Vindhastigheden blev mål til 280 kilometer i timen. 2000 dominikanere blev dræbt. 70% af alle afgrøder blev ødelagt. Den sydlige del var hårdest ramt, men orkanen havde konsekvenser i hele landet.
George – 1998
George ramte 22, september 1998 med større mængder regn end nogensinde registeret. Alle floder svømmede over. 380 blev dræbt og en halv million indbyggere såret. Alle fødevarer blev ødelagt, og der skulle en stor international redningsaktion til for at undgå sultkatastrofe.
Sådan kan du huske orkan-sæsonen: June to soon, July stand by, August prepare you must, September remember, October all over.
