Trafik i Den Dominikanske Republik
Moderne, billige busser forbinder de store byer
Man kan komme rundt i landet i alt fra superduper luksusbusser til gamle amerikanske dollargrin, der kun holdes sammen af tro, håb og kærlighed. Og selv om mange veje er meget fine og velholdte, er de ikke det sikreste sted at opholde sig, faktisk har landet rekord i færdselsulykker. Så pas på derude.
Læs om de forskellige muligheder for at komme rundt: bus, taxa, fly og lejet bil.
Busser
Regionale forbindelser
Hele landet – også de små landsbyer – er forbundet af et tæt busnet. Men der er kæmpe forskel på busserne. Mellem de store byer kører topmoderne busser med iskold aircondition (husk trøje), liggesæder, toilet og video i loftet - til forholdsvis billige priser. De to hovedoperatører er Metro Bus og Caribe Tours, og de sætter kun passagerer af og på ved selskabernes store buscentraler. Man kan købe billetter på nettet, men det er ikke nødvendigt, med mindre man skal rejse i højtider.
Metro, www.metroserviciosturisticos.com
Caribe Tours, www.caribetours.com.do/site/portada
Mellembys forbindelser
Derudover er de mindre strækninger betjent af mere eller mindre ramponerede busser, guaguas, som man til gengæld kan praje fra vejkanten, og de koster meget lidt - under 10 kroner for en tur. De har som regel plads til højst 20-30 passagerer, men der sidder ofte 40. De kan prajes hvor som helst, og man kan blive sat af, når man vil. Det er ikke særlig komfortabelt, men ret underholdende, og man kommer i hvert fald tæt på de lokale. De er sjovt nok ofte to-mandsbetjente, det vil sige, at der er en mand på ladet, der tager imod penge og fortæller, hvad næste stop er. Men ellers banker man bare i taget, så stopper den.
Lokale forbindelser
Publicos kører på de helt små strækninger, i byer eller mellem hotelområder og bycentrum. Det kan være en lille ladvogn med tag eller en stor amerikansk øse. De er privatejede, og der stilles ingen større sikkerhedskrav – hvis man kan sidde på taget, må man det. De koster sjældent mere end et par kroner for en tur. De kan prajes fra gaden.
Den billigste transportform er motoconchos - knallert-taxaer. Man hopper op på bagsædet af knallerten og bliver kørt lige til døren. Det koster meget lidt – lidt mere om aftenen. Og der er mange af dem, fordi det er en mulighed især for unge arbejdsløse at skaffe sig lidt indtjening. Bliv ikke forskrækket, hvis der midt under turen hopper endnu en passager op på bagsædet – for der kan sidde rigtig mange på en dominikansk knallert. Det siger sig selv, at sikkerheden ikke er i top på bagsædet af en knallert, der har gashåndtaget i bund - uden hjelm. Man kan dårligt være mere udsat, men det er fristende, fordi der er så mange af dem, og det er så billigt.
Taxi
Den dyreste transport er taxa. De fleste er små mini-vans, der kan have op til 10 personer. De holder til ved hoteller eller den centrale plads, hvor der er skilte med nøjagtige priser. Selv om prisen står på skiltet, så aftal lige for en sikkerheds skyld prisen, inden turen begynder. Som regel hyrer man en taxa til en hel udflugt, ikke bare en enkelt strækning. Skal man fra hotellet til en by, vil prisen inkludere returrejsen, og man aftaler afgangstid med chaufføren. På længere ture følger taxaen med hele dagen – uanset hvor længe man ønsker at besøge byen. Hvis man vil hyre en taxa til en dagsudflugt, bør man se chaufføren an, eventuelt prøve ham af på en mindre tur først, så man ved, om han kører ordentligt, eventuelt om han kan tale noget, man forstår. De private Ubers er kommet til landet, og de er blevet ret populære.
Færge
Eneste færgeforbindelse er mellem Samana-halvøen og Sabana de la Mar. OBS: Færgen tager ikke biler med. De må køre udenom. Sejlads til øer i naturparker eller op ad floder arrangeres af lokale turoperatører. Der er færgefart mellem Santo Domingo og Mayagüez i Puerto Rico, det vil sige USA. Den sejler tre gange om ugen og tager 12 timer. Færgen vil vække uhyggelige minder hos danskere og nordmænd, idet det er det tidligere Scandinavian Star, der besejler ruten, www.acferries.com
Fly
Air Santo Domingo har regelmæssige fly mellem alle større byer, og det er forholdsvis billigt, få flere oplysninger på tlf. 809-683-8020. Der er 36 store og små lufthavne at lande i.
Der er ni internationale lufthavne, men de vigtigste for turister er:
Santo Domingo (SDQ): Las Américas, 20 min kørsel fra byen tlf. 809 947 2220, www.aerodom.com
Puerto Plata (POP): Gregorio Luperón Airport, 15 min kørsel fra byen tlf. 809 586-1992, www.puerto-plata-airport.com
Punta Cana (PUJ). 30 min kørsel fra Bavaro, tlf. 809 959-2473, www.puntacanainternationlairport.com
Samana (AZS): Samana El Crey- Presidente Juan Bosch, 45 min fra byen, tlf. 89 338-0094 www.aerodom.com
Tog
Santo Domingo har en af Caribiens få metroer - en fin moderne en af slagsen, som hver dag transporterer en kvart million i hovedstaden. Men den er ikke tilrettelagt efter turister, så den stopper ikke ved turistmål. Men tag en tur, det kun koster et par kroner.
Cykel
For en dominikaner er det ikke rigtig en transportform, men en fritidsbeskæftigelse, f.eks. på mountainbike i skovene. De er derfor slet ikke vant til, at der kan være bløde trafikanter i vejsiden, så lad endelig være med det. Det er farligt nok i forvejen.
Blaffe
At blaffe er at udsætte sig for en helt unødvendig risiko, selv i fredelige lande. Og det er helt unødvendig i et land, hvor transportudgifter er så små. Desuden vil man ofte komme ud for, at bilisten opfatter en blaffer som en, der vil bidrage til at betale noget for turen.
Bilist i Den Dominikanske Republik
Der er 20.000 km landevej, og de største af dem er i fin stand. Men, men, men. Dominikanere kører som vanvittige, faktisk er det kun halvdelen af de dominikanske bilister, der har kørekort. Og de fleste mener ikke, at en tår over tørsten er nok til at lade bilen stå. Politiet ser ud til at være enige, selv om loven foreskriver en promillegrænse på 0,1. Desuden er vejene fyldt med knallerter, æsler og kvæg - og på mindre strækninger er der utallige huller i vejene. Landet regnes af WHO for det land i den vestlige verden, hvor flest mennesker bliver dræbt i trafikken. 29,3 døde ud af hver 100.000 indbyggere. For loven kræver hverken hjelme eller seler. Derfor bør kun rutinerede bilister begive sig ud i det, og de bør tage det roligt og sætte sig ind i tempo og trafikmønster, hvis man kan tale om et sådant. Men finder man melodien, er det jo en dejlig måde at komme rundt på.
OBS: Motorvejene er betalingsveje, så husk at tage pesos, de tager ikke kreditkort.
Biludlejning
Man kan leje bil, og standarden hos udlejningsfirmaerne er generel høj. Men ofte ser man priser på op til 500 kroner om dagen for en bette bil, dog inklusiv et hav af forsikringer, som man aldrig kan have for mange af her. Det vil derfor være langt dyrere at leje bil end at hyre en taxa med chauffør hele dagen. Man skal være mindst 25 år gammel for at leje bil og kunne fremvise et betalingskort – f.eks. Visa. Internationalt kørekort er ikke nødvendigt, det danske rækker. Mange rejsebureauer fraråder, at man lejer bil på grund af den hektiske trafik, men der er også områder, hvor det er det mest optimale, f.eks. hvis man vil se områderne omkring Punta Cana og Samana. Lej bilen gennem kendte firmaer og gør det på nettet inden ankomst, så er det som regel billigere, og bilen er bedre.
Benzin
Der kan være lidt langt mellem stationerne, men det er til gengæld billigt, ca. en femmer pr. liter. Pas på med de mange benzin-sælgere langs vejkanten. Indholdet af de farvestrålende plastikdunke er nok benzin, men den kan være fuld af urenheder, der kan give motorstop.
Trafikregler
Hastighedsbegrænsninger er 60 km/t i byerne og 80 km/t på landvej, 120 km/t på motorvej, men se om nogen overholder dem. I det hele taget er færdselsreglerne ret gode - nærmest som i Europa, men problemet er kun, at ingen kender dem - eller holder dem. Man må gerne køre til højre for rødt, hvis man har standset og sikret sig fri bane.
Biluheld
Det kan være ubehageligt at blive involveret i et biluheld i DDR, også selv om man ikke har nogen skyld i det. Politiet vil tilbageholde alle parter i sagen, især turister, indtil alle detaljer er opklaret. Og det kan betyde et ufrivilligt ophold i en fængselscelle. I tilfælde af uheld må man ikke flytte bilen, selv om den står nok så meget i vejen for den øvrige trafik. Alt skal stå uberørt til politiet, ellers kan der blive problemer med at få den rapport, som man er afhængig af, når man skal have erstatning af forsikringen. Bemærk, at politifolk godt kan finde på at bede om lidt drikkepenge, og man kan ikke udelukke, at det vil forsøde sagsbehandlingen, hvis man lader et par dollar glide over.
Læs om de forskellige muligheder for at komme rundt: bus, taxa, fly og lejet bil.
Busser
Regionale forbindelser
Hele landet – også de små landsbyer – er forbundet af et tæt busnet. Men der er kæmpe forskel på busserne. Mellem de store byer kører topmoderne busser med iskold aircondition (husk trøje), liggesæder, toilet og video i loftet - til forholdsvis billige priser. De to hovedoperatører er Metro Bus og Caribe Tours, og de sætter kun passagerer af og på ved selskabernes store buscentraler. Man kan købe billetter på nettet, men det er ikke nødvendigt, med mindre man skal rejse i højtider.
Metro, www.metroserviciosturisticos.com
Caribe Tours, www.caribetours.com.do/site/portada
Mellembys forbindelser
Derudover er de mindre strækninger betjent af mere eller mindre ramponerede busser, guaguas, som man til gengæld kan praje fra vejkanten, og de koster meget lidt - under 10 kroner for en tur. De har som regel plads til højst 20-30 passagerer, men der sidder ofte 40. De kan prajes hvor som helst, og man kan blive sat af, når man vil. Det er ikke særlig komfortabelt, men ret underholdende, og man kommer i hvert fald tæt på de lokale. De er sjovt nok ofte to-mandsbetjente, det vil sige, at der er en mand på ladet, der tager imod penge og fortæller, hvad næste stop er. Men ellers banker man bare i taget, så stopper den.
Lokale forbindelser
Publicos kører på de helt små strækninger, i byer eller mellem hotelområder og bycentrum. Det kan være en lille ladvogn med tag eller en stor amerikansk øse. De er privatejede, og der stilles ingen større sikkerhedskrav – hvis man kan sidde på taget, må man det. De koster sjældent mere end et par kroner for en tur. De kan prajes fra gaden.
Den billigste transportform er motoconchos - knallert-taxaer. Man hopper op på bagsædet af knallerten og bliver kørt lige til døren. Det koster meget lidt – lidt mere om aftenen. Og der er mange af dem, fordi det er en mulighed især for unge arbejdsløse at skaffe sig lidt indtjening. Bliv ikke forskrækket, hvis der midt under turen hopper endnu en passager op på bagsædet – for der kan sidde rigtig mange på en dominikansk knallert. Det siger sig selv, at sikkerheden ikke er i top på bagsædet af en knallert, der har gashåndtaget i bund - uden hjelm. Man kan dårligt være mere udsat, men det er fristende, fordi der er så mange af dem, og det er så billigt.
Taxi
Den dyreste transport er taxa. De fleste er små mini-vans, der kan have op til 10 personer. De holder til ved hoteller eller den centrale plads, hvor der er skilte med nøjagtige priser. Selv om prisen står på skiltet, så aftal lige for en sikkerheds skyld prisen, inden turen begynder. Som regel hyrer man en taxa til en hel udflugt, ikke bare en enkelt strækning. Skal man fra hotellet til en by, vil prisen inkludere returrejsen, og man aftaler afgangstid med chaufføren. På længere ture følger taxaen med hele dagen – uanset hvor længe man ønsker at besøge byen. Hvis man vil hyre en taxa til en dagsudflugt, bør man se chaufføren an, eventuelt prøve ham af på en mindre tur først, så man ved, om han kører ordentligt, eventuelt om han kan tale noget, man forstår. De private Ubers er kommet til landet, og de er blevet ret populære.
Færge
Eneste færgeforbindelse er mellem Samana-halvøen og Sabana de la Mar. OBS: Færgen tager ikke biler med. De må køre udenom. Sejlads til øer i naturparker eller op ad floder arrangeres af lokale turoperatører. Der er færgefart mellem Santo Domingo og Mayagüez i Puerto Rico, det vil sige USA. Den sejler tre gange om ugen og tager 12 timer. Færgen vil vække uhyggelige minder hos danskere og nordmænd, idet det er det tidligere Scandinavian Star, der besejler ruten, www.acferries.com
Fly
Air Santo Domingo har regelmæssige fly mellem alle større byer, og det er forholdsvis billigt, få flere oplysninger på tlf. 809-683-8020. Der er 36 store og små lufthavne at lande i.
Der er ni internationale lufthavne, men de vigtigste for turister er:
Santo Domingo (SDQ): Las Américas, 20 min kørsel fra byen tlf. 809 947 2220, www.aerodom.com
Puerto Plata (POP): Gregorio Luperón Airport, 15 min kørsel fra byen tlf. 809 586-1992, www.puerto-plata-airport.com
Punta Cana (PUJ). 30 min kørsel fra Bavaro, tlf. 809 959-2473, www.puntacanainternationlairport.com
Samana (AZS): Samana El Crey- Presidente Juan Bosch, 45 min fra byen, tlf. 89 338-0094 www.aerodom.com
Tog
Santo Domingo har en af Caribiens få metroer - en fin moderne en af slagsen, som hver dag transporterer en kvart million i hovedstaden. Men den er ikke tilrettelagt efter turister, så den stopper ikke ved turistmål. Men tag en tur, det kun koster et par kroner.
Cykel
For en dominikaner er det ikke rigtig en transportform, men en fritidsbeskæftigelse, f.eks. på mountainbike i skovene. De er derfor slet ikke vant til, at der kan være bløde trafikanter i vejsiden, så lad endelig være med det. Det er farligt nok i forvejen.
Blaffe
At blaffe er at udsætte sig for en helt unødvendig risiko, selv i fredelige lande. Og det er helt unødvendig i et land, hvor transportudgifter er så små. Desuden vil man ofte komme ud for, at bilisten opfatter en blaffer som en, der vil bidrage til at betale noget for turen.
Bilist i Den Dominikanske Republik
Der er 20.000 km landevej, og de største af dem er i fin stand. Men, men, men. Dominikanere kører som vanvittige, faktisk er det kun halvdelen af de dominikanske bilister, der har kørekort. Og de fleste mener ikke, at en tår over tørsten er nok til at lade bilen stå. Politiet ser ud til at være enige, selv om loven foreskriver en promillegrænse på 0,1. Desuden er vejene fyldt med knallerter, æsler og kvæg - og på mindre strækninger er der utallige huller i vejene. Landet regnes af WHO for det land i den vestlige verden, hvor flest mennesker bliver dræbt i trafikken. 29,3 døde ud af hver 100.000 indbyggere. For loven kræver hverken hjelme eller seler. Derfor bør kun rutinerede bilister begive sig ud i det, og de bør tage det roligt og sætte sig ind i tempo og trafikmønster, hvis man kan tale om et sådant. Men finder man melodien, er det jo en dejlig måde at komme rundt på.
OBS: Motorvejene er betalingsveje, så husk at tage pesos, de tager ikke kreditkort.
Biludlejning
Man kan leje bil, og standarden hos udlejningsfirmaerne er generel høj. Men ofte ser man priser på op til 500 kroner om dagen for en bette bil, dog inklusiv et hav af forsikringer, som man aldrig kan have for mange af her. Det vil derfor være langt dyrere at leje bil end at hyre en taxa med chauffør hele dagen. Man skal være mindst 25 år gammel for at leje bil og kunne fremvise et betalingskort – f.eks. Visa. Internationalt kørekort er ikke nødvendigt, det danske rækker. Mange rejsebureauer fraråder, at man lejer bil på grund af den hektiske trafik, men der er også områder, hvor det er det mest optimale, f.eks. hvis man vil se områderne omkring Punta Cana og Samana. Lej bilen gennem kendte firmaer og gør det på nettet inden ankomst, så er det som regel billigere, og bilen er bedre.
Benzin
Der kan være lidt langt mellem stationerne, men det er til gengæld billigt, ca. en femmer pr. liter. Pas på med de mange benzin-sælgere langs vejkanten. Indholdet af de farvestrålende plastikdunke er nok benzin, men den kan være fuld af urenheder, der kan give motorstop.
Trafikregler
Hastighedsbegrænsninger er 60 km/t i byerne og 80 km/t på landvej, 120 km/t på motorvej, men se om nogen overholder dem. I det hele taget er færdselsreglerne ret gode - nærmest som i Europa, men problemet er kun, at ingen kender dem - eller holder dem. Man må gerne køre til højre for rødt, hvis man har standset og sikret sig fri bane.
Biluheld
Det kan være ubehageligt at blive involveret i et biluheld i DDR, også selv om man ikke har nogen skyld i det. Politiet vil tilbageholde alle parter i sagen, især turister, indtil alle detaljer er opklaret. Og det kan betyde et ufrivilligt ophold i en fængselscelle. I tilfælde af uheld må man ikke flytte bilen, selv om den står nok så meget i vejen for den øvrige trafik. Alt skal stå uberørt til politiet, ellers kan der blive problemer med at få den rapport, som man er afhængig af, når man skal have erstatning af forsikringen. Bemærk, at politifolk godt kan finde på at bede om lidt drikkepenge, og man kan ikke udelukke, at det vil forsøde sagsbehandlingen, hvis man lader et par dollar glide over.
Støt den gratis guide, 20 kroner er fint! Du kan bruge: Mobilepay: tlf. 20216673.
