Punta Cana og Omegn
Alt om Punta Cana og Bayahibe. Seværdigheder og udflugter. Hvor skal man bo i Punta Cana? Higuey, Bayahibe, Boca de Luma, Saona og Catalina
De fleste danskere bor i Punta Cana, men det dækker over et kæmpe område med 60 km caribisk strand, prikket med 50 store feriecentre. Her kan man slappe helt af - og bruge det som base til at trænge ind i den østlige del af landet med historiske byer og nationalparker.
Af Kenneth Bo Jørgensen
Navnet Punta Cana bruges om hele østkysten, så hvis man tror, at man skal bo i byen Punta Cana, fordi hotellets adresse er Punta Cana, kan man altså tage op til 50 kilometer fejl. Og i øvrigt skal man ikke have store forventninger til selve byen, Downtown, for det er bare en turistby – den nærmeste rigtige by, Higuey, 40 kilometer derfra. Men hvis man er kommet for at få total caribisk natur og strand med effektive tilbud til alle turisthjerter og maver, så er man på rette sted, og det er et udmærket udgangspunkt for at få opleve store dele af Den Dominikanske Republik.
Området hed oprindeligt Punta Borrachón, som betød noget i retning af Tilholdssted for drukkenbolte. Det gjorde ikke noget, da de lange, hvide strande af rent koralsand lå øde hen, mens der ubemærket rullede stille bølger af azurblåt vand ind fra Det Caribiske Hav. Men det duede ikke, da driftige rigmænd fik ideen om at pynte den 60 kilometer lange kyststrækning med hoteller og ressorts, som kunne bringe velstand og vækst til landet. Blandt dem var den verdensberømte designer Oscar de la Renta (1932-2014), og den ligeså berømte entertainer, Julio Iglesias – begge glødende dominikanere. De omdøbte det til Punta Cana, efter palmen Cana, som vokser her. De byggede den lufthavn, som i dag modtager ca. 3 mio. passagerer om året, og opførte 50 hoteller langs strandkanten. I dag er der fuld tryk på økonomien med en vækstrate på 6 %.
Navnet Punta Cana bruges om hele østkysten, så hvis man tror, at man skal bo i byen Punta Cana, fordi hotellets adresse er Punta Cana, kan man altså tage op til 50 kilometer fejl. Og i øvrigt skal man ikke have store forventninger til selve byen, Downtown, for det er bare en turistby – den nærmeste rigtige by, Higuey, 40 kilometer derfra. Men hvis man er kommet for at få total caribisk natur og strand med effektive tilbud til alle turisthjerter og maver, så er man på rette sted, og det er et udmærket udgangspunkt for at få opleve store dele af Den Dominikanske Republik.
Området hed oprindeligt Punta Borrachón, som betød noget i retning af Tilholdssted for drukkenbolte. Det gjorde ikke noget, da de lange, hvide strande af rent koralsand lå øde hen, mens der ubemærket rullede stille bølger af azurblåt vand ind fra Det Caribiske Hav. Men det duede ikke, da driftige rigmænd fik ideen om at pynte den 60 kilometer lange kyststrækning med hoteller og ressorts, som kunne bringe velstand og vækst til landet. Blandt dem var den verdensberømte designer Oscar de la Renta (1932-2014), og den ligeså berømte entertainer, Julio Iglesias – begge glødende dominikanere. De omdøbte det til Punta Cana, efter palmen Cana, som vokser her. De byggede den lufthavn, som i dag modtager ca. 3 mio. passagerer om året, og opførte 50 hoteller langs strandkanten. I dag er der fuld tryk på økonomien med en vækstrate på 6 %.
Strandene:
Strandene i Punta Cana er som postkort, hvis man stadig sendte den. De er nærmest komisk smukke. Her får man den ægte vare med milde vinde, lunt vand og sand som sukker. Og over alt er der naturlige bassiner, hvor man kan bade sikkert og roligt og skønt. Strandene ligger omkring pynten, Cabo Engano, landets østligste punkt. Jo længere mod nord, jo mere får man det hele for sig selv, men til gengæld er bølgerne højere og mindre egnet til børnefamilier. Jo længere mod syd, jo mildere bliver strandene, og det er lidt mere eksklusivt. I midten er strandene lige af hvert, og med traditionelt mere gøgl og gang i den på hotellerne. Nord for pynten er (fra nord): Uvero Alto, Macao, Arena Gorda, Bávaro, Cortecito, Las Corales og Cabeza de Toro. Syd for pynten er Cabo Engaño, Punta Cana og Juanillo.
Strandene i Punta Cana er som postkort, hvis man stadig sendte den. De er nærmest komisk smukke. Her får man den ægte vare med milde vinde, lunt vand og sand som sukker. Og over alt er der naturlige bassiner, hvor man kan bade sikkert og roligt og skønt. Strandene ligger omkring pynten, Cabo Engano, landets østligste punkt. Jo længere mod nord, jo mere får man det hele for sig selv, men til gengæld er bølgerne højere og mindre egnet til børnefamilier. Jo længere mod syd, jo mildere bliver strandene, og det er lidt mere eksklusivt. I midten er strandene lige af hvert, og med traditionelt mere gøgl og gang i den på hotellerne. Nord for pynten er (fra nord): Uvero Alto, Macao, Arena Gorda, Bávaro, Cortecito, Las Corales og Cabeza de Toro. Syd for pynten er Cabo Engaño, Punta Cana og Juanillo.
Stranden ved Bavaro. Billede af Albert Dezetter fra Pixabay
Bavaro
De fleste hoteller ligger i Bavaro, fem km nord for pynten, langs en vildt flot, bred, kridhvid sandstrand. Det var egentlig en midlertidig serviceby til dem, der opførte hotellerne syd på, men nu er det blevet en ressortby, mere livlig end ved Punta Cana, med masser af gang i den på stranden. Man kan leje alt udi legetøj på vandet, og det er et godt sted at snorkle. Kun fantasien begrænser udbuddet – og hvis man mangler det, så hent inspiration her. Der er i øvrigt masser af forlystelsesparker. Hvis det er action, så prøv Scape Park ved pynten; www.scapepark.com
Er det mere familievenligt, så prøv:
Manati Park, åbent dgl. 9-18.30, entre, tlf. 1-809-2219444
Tæt på Bávaro – følg skiltene – finder 300 km2 med fugle, fisk, søløver, delfinshow og papegøjer. En attraktion er en kopi af en Taino-indianerlandsby. Om aftenen er der hesteopvisning, der leder tankerne hen på den spanske rideskole i Jérez de la Frontera. Udover shows med delfiner, kan man også svømme med dem, hvilket dog koster ekstra.
Restaurant: Jellyfish, Bavaro Beach. Afslappet sted mellem Barcelo Bavaro Beach Resort og Melia Caribe Tropical. Vælg mellem seafood, kylling, pasta og steaks.
Andre aktiviteter i Punta Cana:
Der er turarrangører, der har ture til et væld af forlystelsesparker eller dyreparker, fx Monkey-land og Delfinland, hvor man kan se, jo, aber og delfiner. Der er også Buggy Tours, hvor man fræser rundt i go-cartlignende biler og bliver godt møget til.
Udflugter til Saona Island med bus.
Udflugter til lokale plantager, hvor man ser, hvordan de lokaler bor og arbejder.
Rideture langs stranden.
Og så en masse natteliv, der primært sker på hotellerne.
Desuden kan man købe udflugter til hele landet: heldagsudflugter til Santo Domingo og Samana hører til de mest populære, og de koster ca. 750 kroner pr. person.
Er man på ture, så forbered dig på, at man skal køre rundt til en masse hoteller og hente folk, og det kan jo være sjovt at se andre hoteller, bare man er forberedt. Desuden vil alle ture næsten altid køre til et shoppingcenter, hvor der er rigtig god tid til at shoppe - og et væld at tilbud, som er beregnet på at malke turister. Rør ved min leguan, haps, det koster penge. Alt koster ekstra, og det er skideirriterende.
OBS: Der er forlystelser, hvor man kan svømme med delfiner, hajer og rokke. Tro ikke, at det foregår i naturlige omgivelser. Det foregår i bassiner, og man kan vel med nogenlunde sindsro kalde det dyrplageri.
Se også Bayahibe, længere nede.
De fleste hoteller ligger i Bavaro, fem km nord for pynten, langs en vildt flot, bred, kridhvid sandstrand. Det var egentlig en midlertidig serviceby til dem, der opførte hotellerne syd på, men nu er det blevet en ressortby, mere livlig end ved Punta Cana, med masser af gang i den på stranden. Man kan leje alt udi legetøj på vandet, og det er et godt sted at snorkle. Kun fantasien begrænser udbuddet – og hvis man mangler det, så hent inspiration her. Der er i øvrigt masser af forlystelsesparker. Hvis det er action, så prøv Scape Park ved pynten; www.scapepark.com
Er det mere familievenligt, så prøv:
Manati Park, åbent dgl. 9-18.30, entre, tlf. 1-809-2219444
Tæt på Bávaro – følg skiltene – finder 300 km2 med fugle, fisk, søløver, delfinshow og papegøjer. En attraktion er en kopi af en Taino-indianerlandsby. Om aftenen er der hesteopvisning, der leder tankerne hen på den spanske rideskole i Jérez de la Frontera. Udover shows med delfiner, kan man også svømme med dem, hvilket dog koster ekstra.
Restaurant: Jellyfish, Bavaro Beach. Afslappet sted mellem Barcelo Bavaro Beach Resort og Melia Caribe Tropical. Vælg mellem seafood, kylling, pasta og steaks.
Andre aktiviteter i Punta Cana:
Der er turarrangører, der har ture til et væld af forlystelsesparker eller dyreparker, fx Monkey-land og Delfinland, hvor man kan se, jo, aber og delfiner. Der er også Buggy Tours, hvor man fræser rundt i go-cartlignende biler og bliver godt møget til.
Udflugter til Saona Island med bus.
Udflugter til lokale plantager, hvor man ser, hvordan de lokaler bor og arbejder.
Rideture langs stranden.
Og så en masse natteliv, der primært sker på hotellerne.
Desuden kan man købe udflugter til hele landet: heldagsudflugter til Santo Domingo og Samana hører til de mest populære, og de koster ca. 750 kroner pr. person.
Er man på ture, så forbered dig på, at man skal køre rundt til en masse hoteller og hente folk, og det kan jo være sjovt at se andre hoteller, bare man er forberedt. Desuden vil alle ture næsten altid køre til et shoppingcenter, hvor der er rigtig god tid til at shoppe - og et væld at tilbud, som er beregnet på at malke turister. Rør ved min leguan, haps, det koster penge. Alt koster ekstra, og det er skideirriterende.
OBS: Der er forlystelser, hvor man kan svømme med delfiner, hajer og rokke. Tro ikke, at det foregår i naturlige omgivelser. Det foregår i bassiner, og man kan vel med nogenlunde sindsro kalde det dyrplageri.
Se også Bayahibe, længere nede.
Fra Playa Cabeza de Toro kan man komme på bådudflugter eller kigge på lokale fiskerbåde lande deres fangster. Her ligger de romantiske restauranter lige ud til vandkanten, og der er barer og shopping, og man behøver ikke at kede sig et sekund. Syd for pynten – mellem Club Med og Westin - ligger den lavvandede Playa Blanca, der er kendt som en stor vandlegeplads, hvor man kan snorkle, windsurfe og kitesurfe i vilden sky. Og helt mod syd er Playa Juanillo, hvor par fra hele verden bliver smedet – deraf tilnavnet bryllups-stranden.
Hvor skal man bo i Punta Cana?
Det er 1000-kroners spørgsmålet, for der er så mange faktorer, der afgør, om noget er godt eller skidt for den enkelte. Og det er et spørgsmål om penge. Men det er til gengæld ikke et spørgsmål om stjerner. Dem kan man ikke regne med, for dem sætter hotellerne selv på.
For de fleste gælder det, at det er all-inclusive. Det vil sige, at alt er betalt, når man først er inden for hotellets mure, med undtagelser. Desværre med flere og flere undtagelser, fordi de prøver at klemme flere penge ud af en. Det kan være, at man annoncere med fri wi-fi, men det viser sig at være en meget langsom forbindelse, som de så vil tilbyde at gøre langt hurtigere for US$5 om dagen. Der kan være restauranter, der ikke er omfattet af all-inclusive, og visse steder er der visse alkohol-mærker, som man skal betale ekstra for. Men i det store og hele vil man kunne tilbringe en uges ferie på disse steder uden at have pungen om af lommen.
I langt de fleste tilfælde kan det betale sig at købe det hjemmefra hos en charter-udbyder. Ved krydscheck viser det sig, at det er billigst gennem fx Spies, også når man medregner flyprisen. Det skyldes, at rejsebureauet får store rabatter, så det er langt billigere, end hvis man køber selv via nettet.
Prisniveauet kan ligge på alt fra 1500 til 5000 kroner pr. døgn, så vi taler ikke om billig-ferie, når vi taler all inclusive ressorts i Punta Cana, omend man vil finde, at man får rigtig meget for pengene.
Hvis man vil bo uden for ressorts, er det en helt anden snak. Så kan man finde fine Airbnb-lejligheder til 200 kroner om dagen, mange af dem få blokke fra stranden.
Se hotelliste nederst
Det er 1000-kroners spørgsmålet, for der er så mange faktorer, der afgør, om noget er godt eller skidt for den enkelte. Og det er et spørgsmål om penge. Men det er til gengæld ikke et spørgsmål om stjerner. Dem kan man ikke regne med, for dem sætter hotellerne selv på.
For de fleste gælder det, at det er all-inclusive. Det vil sige, at alt er betalt, når man først er inden for hotellets mure, med undtagelser. Desværre med flere og flere undtagelser, fordi de prøver at klemme flere penge ud af en. Det kan være, at man annoncere med fri wi-fi, men det viser sig at være en meget langsom forbindelse, som de så vil tilbyde at gøre langt hurtigere for US$5 om dagen. Der kan være restauranter, der ikke er omfattet af all-inclusive, og visse steder er der visse alkohol-mærker, som man skal betale ekstra for. Men i det store og hele vil man kunne tilbringe en uges ferie på disse steder uden at have pungen om af lommen.
I langt de fleste tilfælde kan det betale sig at købe det hjemmefra hos en charter-udbyder. Ved krydscheck viser det sig, at det er billigst gennem fx Spies, også når man medregner flyprisen. Det skyldes, at rejsebureauet får store rabatter, så det er langt billigere, end hvis man køber selv via nettet.
Prisniveauet kan ligge på alt fra 1500 til 5000 kroner pr. døgn, så vi taler ikke om billig-ferie, når vi taler all inclusive ressorts i Punta Cana, omend man vil finde, at man får rigtig meget for pengene.
Hvis man vil bo uden for ressorts, er det en helt anden snak. Så kan man finde fine Airbnb-lejligheder til 200 kroner om dagen, mange af dem få blokke fra stranden.
Se hotelliste nederst
Seværdigheder i Downtown Punta Cana
Der er knald på. Og man står tæt.
Selve Punta Cana kan deles op i Cap Cana Marina, 15 km mod syd, shoppingcentret Punta Cana Village nær lufthavnen og Downtown Punta Cana med centret San Juan og de mange restauranter og natklubber, blandt andet verdensberømte Coco Loco. Her er virkelig gang i den. Og man kan få shoppet igennem, blandt andet i Super Pola, et supermarked med alt. Det hele bliver til partyzone om aftenen og nat, med tusindvis af festglade. Men der er tilbud til både de rolige og de vilde:
Coco Bongo, Centro Comercial, fra kl. 22, entre, lukket ma., tlf. 809-466-1111
Her er professionel party-blim-blim og dunk-dunk a la Vegas. Kæmpestort, og det larmer, men det er sjovt, hvis man er til det. Med live musik, sexede dansere i små kostumer, akrobater, stand-up komikere, og hvis man kan bære det: dværgkastning. Man glemmer det aldrig. Entreen er høj, men der er også fri bar indtil 2.30 – dog kun lokale mærker. Man kan købe billetter fra US$70-600, afhængig af ønsket forkælingsgrad. Alle bliver hentet på deres hoteller og afleveret igen fra kl. 03. Du kan undgå kø ved at købe billet online: her
Imagine Cave, Av. Estados Unidos, to-sø fra 22.30, Entre fra US$30, tlf. 829 838 5346
Her kan man komme på vild natklub uden at være tvunget til at betale for fri bar, hvis man nu ikke ønsker at drikke alkohol. Man kan nøjes med at danse og more sig i de naturlige grotter, der er omdannet til total party-zone. Det er vulkaner, der engang har pustet alle disse grotter ud, som nu danner ramme om virkelig høj musik og gang i den. Også her bliver man hentet på hotellet og returneret ved 3-tiden.
Coco Bongo, Centro Comercial, fra kl. 22, entre, lukket ma., tlf. 809-466-1111
Her er professionel party-blim-blim og dunk-dunk a la Vegas. Kæmpestort, og det larmer, men det er sjovt, hvis man er til det. Med live musik, sexede dansere i små kostumer, akrobater, stand-up komikere, og hvis man kan bære det: dværgkastning. Man glemmer det aldrig. Entreen er høj, men der er også fri bar indtil 2.30 – dog kun lokale mærker. Man kan købe billetter fra US$70-600, afhængig af ønsket forkælingsgrad. Alle bliver hentet på deres hoteller og afleveret igen fra kl. 03. Du kan undgå kø ved at købe billet online: her
Imagine Cave, Av. Estados Unidos, to-sø fra 22.30, Entre fra US$30, tlf. 829 838 5346
Her kan man komme på vild natklub uden at være tvunget til at betale for fri bar, hvis man nu ikke ønsker at drikke alkohol. Man kan nøjes med at danse og more sig i de naturlige grotter, der er omdannet til total party-zone. Det er vulkaner, der engang har pustet alle disse grotter ud, som nu danner ramme om virkelig høj musik og gang i den. Også her bliver man hentet på hotellet og returneret ved 3-tiden.
Det er ret hyggeligt at besøge Don Lucas
Cigarfabrikken Don Lucas, Avenida Barceló, gratis, tlf. 1-809 466 1212. Er det tid til at slappe af med en god cigar – eller vil du bare se, hvordan de bliver lavet. Bliv hent på dit hotel og få en gratis rundtur – og så håber de jo, at du bliver fristet i forretningen, men man behøver ikke at købe noget. Man ser cigarrullerne, næsten 40 højt specialiserede rulle-mænd og kvinder, producerer de kendte mærker, der hører blandt landets bedste. www.donlucascigars.com.do
Restauranter:
Acentos Bistro, Puntacana Village
Serverer spansk, fransk og middelhavs-retter. God risotto med porchinisvampe, lammen anbefales også. Til dessert: prøv endelig chocolate fondant.
Steak & Seafood Grill, Puntacana Village
Importeret kød af høj kvalitet - klar til kødorgie. Mange steaks må deles mellem flere. Prøv også den lækre gourmet burger med karameliserede løg og gedeost.
Dolce Italia, Palma Real Shopping Mall
Ny italiener med kok fra Napoli. De bedste borde er ude på den åbne plaza.
Fusion Bistro Bar, Downtown Punta Cana
Ved siden af Coco Bongo er flere spisesteder, denne har både asiatisk, fransk og spansk.
Lorenzillo’s, Down Town Punta Cana
Hummer-tid. God mad, gode vine og venlig service. “Especial de Piratas” er blandet seafood.
Mamma Luisa, Puntacana Village
Bedste italiener. Pastaretter er guddommelige. Men også Cesar salat med kylling og dybstegte blæksprutteringe.
Shopping i Punta Cana:
Der er mange butikscentre, både overdækkede og åbne, og de fleste hoteller tilbyder shuttles, der bringer en direkte derhen, ofte betalt af forretningerne. De meste populære er:
Palma Real Shopping Mall
Vi er ovre i den lidt dyre afdeling, og derfor er der mange shuttles fra hotellerne, der bringer turister hertil hver dag. Men kvaliteten er også i top.
San Juan Shopping Center
Et åbent butikscenter, som benyttes af de lokale til indkøb af dagligvare al alle slags. Så priserne er rigtig gode her. Her ligger også en IKEA, hvis det skulle være.
Downtown Mall
Også mest møntet på lokale, men med flere mærkevareforretninger, hvor det er muligt at gøre ret gode fund.
Blue Mall
High-class center, for de mere velhavende dominikanere. Meget smukt anlagt, og det er faktisk blåt, især om aftenen hvor man kan opleve et helt springsvandsshow foran. Der er også flere gode restauranter og en Hard Rock Cafe. Blandt mærkevareforretninger er der Zara, Pandora, Nike. Og der er legeland til børn. Her kan man også få opbevaret sin bagage, hvis man har lidt tid til overs inden flyveturen.
Golf
Punta Cana er et mekka for golfspillere – med et væld af gode baner. Med fire créme de la crémebaner, bla: Punta Espada – designet af Jack Nicklaus og udpeget som bedst i Caribien.
Restauranter:
Acentos Bistro, Puntacana Village
Serverer spansk, fransk og middelhavs-retter. God risotto med porchinisvampe, lammen anbefales også. Til dessert: prøv endelig chocolate fondant.
Steak & Seafood Grill, Puntacana Village
Importeret kød af høj kvalitet - klar til kødorgie. Mange steaks må deles mellem flere. Prøv også den lækre gourmet burger med karameliserede løg og gedeost.
Dolce Italia, Palma Real Shopping Mall
Ny italiener med kok fra Napoli. De bedste borde er ude på den åbne plaza.
Fusion Bistro Bar, Downtown Punta Cana
Ved siden af Coco Bongo er flere spisesteder, denne har både asiatisk, fransk og spansk.
Lorenzillo’s, Down Town Punta Cana
Hummer-tid. God mad, gode vine og venlig service. “Especial de Piratas” er blandet seafood.
Mamma Luisa, Puntacana Village
Bedste italiener. Pastaretter er guddommelige. Men også Cesar salat med kylling og dybstegte blæksprutteringe.
Shopping i Punta Cana:
Der er mange butikscentre, både overdækkede og åbne, og de fleste hoteller tilbyder shuttles, der bringer en direkte derhen, ofte betalt af forretningerne. De meste populære er:
Palma Real Shopping Mall
Vi er ovre i den lidt dyre afdeling, og derfor er der mange shuttles fra hotellerne, der bringer turister hertil hver dag. Men kvaliteten er også i top.
San Juan Shopping Center
Et åbent butikscenter, som benyttes af de lokale til indkøb af dagligvare al alle slags. Så priserne er rigtig gode her. Her ligger også en IKEA, hvis det skulle være.
Downtown Mall
Også mest møntet på lokale, men med flere mærkevareforretninger, hvor det er muligt at gøre ret gode fund.
Blue Mall
High-class center, for de mere velhavende dominikanere. Meget smukt anlagt, og det er faktisk blåt, især om aftenen hvor man kan opleve et helt springsvandsshow foran. Der er også flere gode restauranter og en Hard Rock Cafe. Blandt mærkevareforretninger er der Zara, Pandora, Nike. Og der er legeland til børn. Her kan man også få opbevaret sin bagage, hvis man har lidt tid til overs inden flyveturen.
Golf
Punta Cana er et mekka for golfspillere – med et væld af gode baner. Med fire créme de la crémebaner, bla: Punta Espada – designet af Jack Nicklaus og udpeget som bedst i Caribien.
Udflugter fra Punta Cana:
San Rafael del Yuma (2)
Den stille by har 6000 indbyggere, og den er værd at stoppe ved, for den er langt fra turisternes opfattelse af dominikanske byer. Her er rent og pænt, og husene er velholdte. Gaderne er farverige og caribiske, men velholdte. Og ved indgangen til byen er en pompøs flagindretning med statuer af byens store. Og her er folk vilde med at komme til at tale med fremmede, for der kommer så sjældent nogen. Ingen er ude på at platte en, de vil bare gerne sludre.
Byens store seværdighed burde trække langt flere turister til. Man finder den ved at dreje til venstre ved kirkegården, stop op ved en stor jernlåge og en pænt park. Her boede en af kolonitidens helt store navne:
Byens store seværdighed burde trække langt flere turister til. Man finder den ved at dreje til venstre ved kirkegården, stop op ved en stor jernlåge og en pænt park. Her boede en af kolonitidens helt store navne:
Hans kårde ligger på bordet. Og han har siddet på den stol.
Museum for Ponce de Léon, Av Libertad, 9-17, ti-sø 9-17, $50 (cirka 5 kroner), tlf. 809-221-8023 – uregelmæssigt åbent, spørg på et turistkontor, inden du kører herhen.
Huset blev opført af en af de mest kendte spanske erobrere, Juan Ponce de Léon (1474–1521). Han var 33 år, da han kom med Columbus på den anden rejse til Amerika i 1493. I 1502 var han med til at besætte den østlige del af Hispaniola, hvor han grundlagde stadig meget levende by, Higuey. Han regerede området indtil 1508 og opførte denne fæstning med to meter tykke mure, små vinduer og kun skydeskår i stuen. Han byggede også en underjordisk nødudgang, så manden var virkelig bange. For populær var han altså ikke. I 1508 drog han ud og ”opdagede” Puerto Rico, mens han ledte efter ”Ungdommens Kilde”. Sådan en måtte der være, for ellers kunne man ikke forklare, at indianerne var så smukke og blev så gamle. Denne søgen har gjort ham til en berømt figur i bøger, tegnefilm og på film, selv om han aldrig fandt den. Men han fandt Florida og blev dermed første europæer i det senere USA. Forskere siger, at der faktisk ikke er noget, der tyder på, at han ledte efter denne ungdomskilde, men pyt med det.
Huset blev opført af en af de mest kendte spanske erobrere, Juan Ponce de Léon (1474–1521). Han var 33 år, da han kom med Columbus på den anden rejse til Amerika i 1493. I 1502 var han med til at besætte den østlige del af Hispaniola, hvor han grundlagde stadig meget levende by, Higuey. Han regerede området indtil 1508 og opførte denne fæstning med to meter tykke mure, små vinduer og kun skydeskår i stuen. Han byggede også en underjordisk nødudgang, så manden var virkelig bange. For populær var han altså ikke. I 1508 drog han ud og ”opdagede” Puerto Rico, mens han ledte efter ”Ungdommens Kilde”. Sådan en måtte der være, for ellers kunne man ikke forklare, at indianerne var så smukke og blev så gamle. Denne søgen har gjort ham til en berømt figur i bøger, tegnefilm og på film, selv om han aldrig fandt den. Men han fandt Florida og blev dermed første europæer i det senere USA. Forskere siger, at der faktisk ikke er noget, der tyder på, at han ledte efter denne ungdomskilde, men pyt med det.
Og her sov han så, Ponce de Leone, når han var hjemme
Borgen her lå i mange år som et Torneroseslot, men efter en restaurering fremstår det som nyt. De nye spanske teglsten er som fra opførelse, og porten er restaureret med flere lag hårdt træ som dengang. Den kan kun åbnes indefra, også som dengang, for det var ikke tyve, men indianere man frygtede. Huset er en turistattraktion, når det er åbent, men det kan være svært med den dårlige skiltning. Inden for er der ikke meget, men dog ting som har Ponce de Léon, blandt andet hans seng, hans bord og stol – og hans kårde. Mahognigulvet er oprindeligt, men de murede bassiner uden for, der skal forestille at være lager til vand fra ungdommens kilde, er af nyere dato og ikke noget, som Leone har ansvar for, trods alt.
Parque Nacional Cotubanamá (3)
Den største seværdighed ved Punta Cana er nationalparken, et stort massivt naturområde, der begynder de to strandbyer: Bayahibe og Boca de Yuma – og det holder ikke op før den lille paradisø: Isla Saona. Så fantastisk, at det i 2018 blev indstillet til Unescos liste over Verdenarv. Det er dominikanske natur i en Maggi-terning – stort set det hele er samlet her, og endda med grotter og huler, hvor indianerne har boet og udført dramatiske helleristninger for tusinder af år siden. Naturelskere bliver vilde af begejstring, men far nu ikke vild. Det er ren jungle.
I et område noget større end Bornholm har man ligesom fået samlet alt det, der er kendetegn på dominikansk natur. Både i landskaber og dyreliv. Det er derfor et af de vigtigste steder til bevarelse af landets oprindelige dyre– og planteliv. Og den har så stor international betydning, at den i 2018 blev indstillet til en plads på Unescos World Heritage List, men den er ikke optaget endnu.
Parken ligger så langt mod øst, at den også kaldes Nationalpark del Este (øst). Den er på 791 km2 – og det omfatter både halvøen, øerne Saona, Catalinita og Catalina og det beskyttede havområde på 110 km2. Den afgrænses mod nord af en usynlig grænse på 25 km, der går de to små byer, Boca de Yuma og Bayahibe. På dette forholdsvis lille område kan man få en tur i hele verden, fra skov til savanne, og i parkens indre fra mangroveskov til tropisk regnskov. Der er ingen floder eller vandløb, for undergrunden er af så porøs kalksten, at vandet siver væk - eller ned, hvor det har skabt enorme grotter med vilde klippeformationer. I huller og sprækker er skyllet dyr og planter, der nu er fossiler, som forskerne er vilde med. Halvdelen af parken er under vand med landets største koralrev, lige ud for Isla Saona (se nederst).
Adgangsveje: Der er indgang i vest fra Bayahibe (p-pladsen) og Boca Yuma (rangerstation). Man betaler entre $200 eller US$5, og får et armbånd, som man skal have synligt på under hele opholdet. I øst kommer man ind fra Boca de Yuma. Der er flere gode organiserede vandreture til parken og til grotterne, som man kan købe i byen.Men man kan også benytte en af stedet lokale guider, der arbejder for drikkepenge. De har stor indsigt, og koster ikke meget mere end 30 kroner for et par timers rundtur.
Historie
Parkens område har været beboet af taino-indianere i tusinder år, og helt sikkert brugt til religiøse ceremonier og begravelser, men også boldbaner har man fundet. Vi ved det fra tusindvis af helleristninger i grotter og huler. Da indianerne var udslettet, blev området forladt. Dog brugte man øen Saona som tvunget husly for politiske modstandere, nok verdens smukkeste fængsel. Diktator Trujillo kunne godt se skønheden og gjorde øen til sit private jagtrevir, men på fastlandet groede det bare. Parken blev etableret i 1975 og hed Nationalpark Øst (del Este), men i 2014 besluttede regeringen at opkalde den efter høvding Cotubanamá, som var leder af taino-stammerne omkring Higeuy, da spanierne indledte nogle af tidens værste udryddelser. Høvdingen flygtede ind i parken og boede i en grotte, men blev forrådt at sine egne. Han blev sendt til Santo Domingo og hængt i 1504.
I et område noget større end Bornholm har man ligesom fået samlet alt det, der er kendetegn på dominikansk natur. Både i landskaber og dyreliv. Det er derfor et af de vigtigste steder til bevarelse af landets oprindelige dyre– og planteliv. Og den har så stor international betydning, at den i 2018 blev indstillet til en plads på Unescos World Heritage List, men den er ikke optaget endnu.
Parken ligger så langt mod øst, at den også kaldes Nationalpark del Este (øst). Den er på 791 km2 – og det omfatter både halvøen, øerne Saona, Catalinita og Catalina og det beskyttede havområde på 110 km2. Den afgrænses mod nord af en usynlig grænse på 25 km, der går de to små byer, Boca de Yuma og Bayahibe. På dette forholdsvis lille område kan man få en tur i hele verden, fra skov til savanne, og i parkens indre fra mangroveskov til tropisk regnskov. Der er ingen floder eller vandløb, for undergrunden er af så porøs kalksten, at vandet siver væk - eller ned, hvor det har skabt enorme grotter med vilde klippeformationer. I huller og sprækker er skyllet dyr og planter, der nu er fossiler, som forskerne er vilde med. Halvdelen af parken er under vand med landets største koralrev, lige ud for Isla Saona (se nederst).
Adgangsveje: Der er indgang i vest fra Bayahibe (p-pladsen) og Boca Yuma (rangerstation). Man betaler entre $200 eller US$5, og får et armbånd, som man skal have synligt på under hele opholdet. I øst kommer man ind fra Boca de Yuma. Der er flere gode organiserede vandreture til parken og til grotterne, som man kan købe i byen.Men man kan også benytte en af stedet lokale guider, der arbejder for drikkepenge. De har stor indsigt, og koster ikke meget mere end 30 kroner for et par timers rundtur.
Historie
Parkens område har været beboet af taino-indianere i tusinder år, og helt sikkert brugt til religiøse ceremonier og begravelser, men også boldbaner har man fundet. Vi ved det fra tusindvis af helleristninger i grotter og huler. Da indianerne var udslettet, blev området forladt. Dog brugte man øen Saona som tvunget husly for politiske modstandere, nok verdens smukkeste fængsel. Diktator Trujillo kunne godt se skønheden og gjorde øen til sit private jagtrevir, men på fastlandet groede det bare. Parken blev etableret i 1975 og hed Nationalpark Øst (del Este), men i 2014 besluttede regeringen at opkalde den efter høvding Cotubanamá, som var leder af taino-stammerne omkring Higeuy, da spanierne indledte nogle af tidens værste udryddelser. Høvdingen flygtede ind i parken og boede i en grotte, men blev forrådt at sine egne. Han blev sendt til Santo Domingo og hængt i 1504.
Grotter
Der er 400 grotter og huler i parken, nogle er underjordiske og op til 300 meter høje – skabt af millioner af års regndråber, der er sevet ned i den porøse kalksten. Indianerne har tegnet og skåret i væggene, og man formoder, at de både har boet her og udført forskellige ceremonier i de meget store grotter. Blandt andet kan man se tegningen af en ugle, som i indianerreligionen bragte de døde videre i paradis. I Jose Maria-grotten er der 1200 helleristerninger, hulen i Ramoncito har omkring 300. De ligger i den vestlige del, Guaraguo, men man kan ikke komme ind at se dem. Kun forskere har adgang, da de er meget skrøbelige og ikke tåler turist-ånde. Men der er andre med adgang, se nedenfor.
Planter og dyr
Her er stort et alle de plantearter, der findes i landet, samlet på dette sted. Der er talt 540 arter, heraf er 50 endemiske til Den Dominikanske Republik. Her kan man se nationaltræet mahogni, og nationalblomsten Bayahibe-rosen. Der er en enorm variation i kaktus på de tørre pletter.
Der er en øredøvende pippen og skratten dagen lang fra de 112 fuglearter, der bor her, det er halvdelen af de fuglearter, der findes i hele landet. Suler, fregatfugle, pelikaner, ugler og papegøjer stortrives og er ikke bange for at fortælle det.
På jorden fræser der vildsvin rundt i stor stil, og mus og ugler og den slags almindeligheder. Af de mere sjældne og endemiske kan nævnes
Bæverrotten Capromyidae – også kaldet hutia, en stor rotteagtig gnaver, på en god dag mere bæver end rotte. De ses ofte
Solenodonten Solenodon paradoxus - et natdyr med lang snude, dens bid er giftigt, men tag det roligt, den er snart uddød.
Hispaniola Gigantedderkop, Phormictopus cancerides - her kaldet cacata gemmer sig under sten om dagen og kommer ud om natten for at jage. Det gør den med hugtænder, der er to centimeter lange. Dens gift kan give irritation, men er ikke livsfarlig for mennesker. Det beroliger nok ikke konen.
Næsehorns leguanen, Cyclura cornuta - en truet leguan. Den kan blive op til 140 centimeter med et benet horn på snuden, deraf navnet. Men bare rolig, den spiser kun blade.
Dværggekkoen, Jaragua - verdens mindste gekko.
Derudover flyver der 22 flagermusarter rundt. Så duk!
Og pas lige på Matacacata. En meget stor hveps med blå-grøn krop og orange vinger, der bider, som en hest sparker. Dens navn betyder dræber cacata, for den elsker fugleedderkoppen cacata. Der svømmer 120 fiskearter rundt i nationalparken, blandt andre søkoen, pukkelhvalen, delfiner, og der er også hajer.
Der er 400 grotter og huler i parken, nogle er underjordiske og op til 300 meter høje – skabt af millioner af års regndråber, der er sevet ned i den porøse kalksten. Indianerne har tegnet og skåret i væggene, og man formoder, at de både har boet her og udført forskellige ceremonier i de meget store grotter. Blandt andet kan man se tegningen af en ugle, som i indianerreligionen bragte de døde videre i paradis. I Jose Maria-grotten er der 1200 helleristerninger, hulen i Ramoncito har omkring 300. De ligger i den vestlige del, Guaraguo, men man kan ikke komme ind at se dem. Kun forskere har adgang, da de er meget skrøbelige og ikke tåler turist-ånde. Men der er andre med adgang, se nedenfor.
Planter og dyr
Her er stort et alle de plantearter, der findes i landet, samlet på dette sted. Der er talt 540 arter, heraf er 50 endemiske til Den Dominikanske Republik. Her kan man se nationaltræet mahogni, og nationalblomsten Bayahibe-rosen. Der er en enorm variation i kaktus på de tørre pletter.
Der er en øredøvende pippen og skratten dagen lang fra de 112 fuglearter, der bor her, det er halvdelen af de fuglearter, der findes i hele landet. Suler, fregatfugle, pelikaner, ugler og papegøjer stortrives og er ikke bange for at fortælle det.
På jorden fræser der vildsvin rundt i stor stil, og mus og ugler og den slags almindeligheder. Af de mere sjældne og endemiske kan nævnes
Bæverrotten Capromyidae – også kaldet hutia, en stor rotteagtig gnaver, på en god dag mere bæver end rotte. De ses ofte
Solenodonten Solenodon paradoxus - et natdyr med lang snude, dens bid er giftigt, men tag det roligt, den er snart uddød.
Hispaniola Gigantedderkop, Phormictopus cancerides - her kaldet cacata gemmer sig under sten om dagen og kommer ud om natten for at jage. Det gør den med hugtænder, der er to centimeter lange. Dens gift kan give irritation, men er ikke livsfarlig for mennesker. Det beroliger nok ikke konen.
Næsehorns leguanen, Cyclura cornuta - en truet leguan. Den kan blive op til 140 centimeter med et benet horn på snuden, deraf navnet. Men bare rolig, den spiser kun blade.
Dværggekkoen, Jaragua - verdens mindste gekko.
Derudover flyver der 22 flagermusarter rundt. Så duk!
Og pas lige på Matacacata. En meget stor hveps med blå-grøn krop og orange vinger, der bider, som en hest sparker. Dens navn betyder dræber cacata, for den elsker fugleedderkoppen cacata. Der svømmer 120 fiskearter rundt i nationalparken, blandt andre søkoen, pukkelhvalen, delfiner, og der er også hajer.
Ture i parken
Man skal lige huske, at en nationalpark her ikke er som en nationalpark i Danmark – det er ikke små klatter park afbrudt af byer og tankstationer med skilte og røde pæle overalt, det er et stort massivt naturområde, hvor der ikke er andet, og hvor man kan fare vild i. Man må ikke gå rundt i parken uden guide, men det er nemt at undgå, for man skal selv lave aftale med dem, der byder sig til ved indgangen. Overvej alligevel, for man får mere ud af parken, når man slipper for at bekymre sig om, om man nu også kommer ud igen. Guiderne kan sørge for, at man også får set det hele, og han ved, hvilket grotter der pt er sikre at færdes i. De er tilfredse med $300, og det er godt nok en lille timeløn.
Cueva de Berna (11), turstart i Boca de Yuma
Det er den største og vigtigste af de mange grotter på grund af 350 petroglyffer og 20 pictografer fra Taino-indianerne. Man kan se taino-ansigter skåret i klipperne. Tænk, at de har tegnet sig selv ofr tusinde år siden, og nu kan vi se dem. Noget af det må nu være grafitti. Og der er stalakitter og stalamitter, altså forkalkede vandfald i alle mulige formationer. Gå på klatring inde i grotten, men gør det forsigtigt med en guide. Der er flagermus og småfugle derinde. Udenfor plejer der at sidde en opsynsmand, som kan hjælpe lidt til, hvis man har brug for en hånd op ad den skrøbelige stige.
Cueva del Puente (9), start tre km syd for vest-indgangen. 2 timers nogenlunde let trek, $200
Vandreturen fører en tilbage til tiden før Columbus, til de grotter og huler, hvor indianerne boede og havde deres fester og ceremonier. På turen ser man ikke mange af de tusinder af helleristninger, måske en enkelt ugle, men det er det. For grottens flotteste er lukket af for at skåne dem mod turist-ånde. Til gengæld er der imponerende stenrum med hundredvis af stalagmitter og stalaktitter, og duk dig, for der kommer flagermus. Turen derud er oplevelsen i sig selv. Man er i jungle – og der er ikke skilte, men på en trampet sti, som man skal følge, ellers farer man vild. På vejen er der flere huler, store termitbo, kaktus og en øredøvende larm fra papegøjer. Når man kommer ind i hulen, kan man se lys for enden af tunnelen, og grotten er enorm. Der er lidt trapper ned til grotten, men ellers må man klatre på stenene, så godt man kan, husk de kan være glatte. På vejen tilbage kommer man til at gå parallelt med stranden, drej den forkerte vej (mod øst). Efter 10 minutter er der en lille sandstrand uden sten perfekt til et dyp. Husk vand, gode vandresko – ingen sandaler, lommelygte – og hat.
Peñon Gordo
Længere sydpå er hulerne Peñon Gordo. De er mindre, men de har flere interessante hulemalerier, hvis man er bidt af det. Men her skal man finde en guide, der kan lede ekspeditionen – eller man kan leje en båd med guide.
Padre Nuestra-turen (7), Moderat med start i Bayahibe (efter Dreams La Romana), $200
Turen går gennem kaktuslandskab, tæt regnskov og blomsterflor til landsbyen Padre Nuestro, hvor 150 familier har boet og levet af at lave trækul. Det var lige lovlig meget svineri for en nationalpark, så de er flyttet til landsbyen Benerito, som man også kommer igennem. Målet er Cueva de Chicho (8), en delvist underjordisk ferskvandssø, hvor man kan bade, hvis man bryder sig om iskoldt vand fra undergrunden. Ellers kan man bare kigge på en snes taíno-petroglyffer. Der er et undersøisk tunnelsystem på 300 meter, som også hedder Padre Nuestro. Det kan man udforske, men det kræver guide, som er erfaren dykker. Man kan melde sig til turen med guide i Bayahibe. Der er flere udbydere.
Man skal lige huske, at en nationalpark her ikke er som en nationalpark i Danmark – det er ikke små klatter park afbrudt af byer og tankstationer med skilte og røde pæle overalt, det er et stort massivt naturområde, hvor der ikke er andet, og hvor man kan fare vild i. Man må ikke gå rundt i parken uden guide, men det er nemt at undgå, for man skal selv lave aftale med dem, der byder sig til ved indgangen. Overvej alligevel, for man får mere ud af parken, når man slipper for at bekymre sig om, om man nu også kommer ud igen. Guiderne kan sørge for, at man også får set det hele, og han ved, hvilket grotter der pt er sikre at færdes i. De er tilfredse med $300, og det er godt nok en lille timeløn.
Cueva de Berna (11), turstart i Boca de Yuma
Det er den største og vigtigste af de mange grotter på grund af 350 petroglyffer og 20 pictografer fra Taino-indianerne. Man kan se taino-ansigter skåret i klipperne. Tænk, at de har tegnet sig selv ofr tusinde år siden, og nu kan vi se dem. Noget af det må nu være grafitti. Og der er stalakitter og stalamitter, altså forkalkede vandfald i alle mulige formationer. Gå på klatring inde i grotten, men gør det forsigtigt med en guide. Der er flagermus og småfugle derinde. Udenfor plejer der at sidde en opsynsmand, som kan hjælpe lidt til, hvis man har brug for en hånd op ad den skrøbelige stige.
Cueva del Puente (9), start tre km syd for vest-indgangen. 2 timers nogenlunde let trek, $200
Vandreturen fører en tilbage til tiden før Columbus, til de grotter og huler, hvor indianerne boede og havde deres fester og ceremonier. På turen ser man ikke mange af de tusinder af helleristninger, måske en enkelt ugle, men det er det. For grottens flotteste er lukket af for at skåne dem mod turist-ånde. Til gengæld er der imponerende stenrum med hundredvis af stalagmitter og stalaktitter, og duk dig, for der kommer flagermus. Turen derud er oplevelsen i sig selv. Man er i jungle – og der er ikke skilte, men på en trampet sti, som man skal følge, ellers farer man vild. På vejen er der flere huler, store termitbo, kaktus og en øredøvende larm fra papegøjer. Når man kommer ind i hulen, kan man se lys for enden af tunnelen, og grotten er enorm. Der er lidt trapper ned til grotten, men ellers må man klatre på stenene, så godt man kan, husk de kan være glatte. På vejen tilbage kommer man til at gå parallelt med stranden, drej den forkerte vej (mod øst). Efter 10 minutter er der en lille sandstrand uden sten perfekt til et dyp. Husk vand, gode vandresko – ingen sandaler, lommelygte – og hat.
Peñon Gordo
Længere sydpå er hulerne Peñon Gordo. De er mindre, men de har flere interessante hulemalerier, hvis man er bidt af det. Men her skal man finde en guide, der kan lede ekspeditionen – eller man kan leje en båd med guide.
Padre Nuestra-turen (7), Moderat med start i Bayahibe (efter Dreams La Romana), $200
Turen går gennem kaktuslandskab, tæt regnskov og blomsterflor til landsbyen Padre Nuestro, hvor 150 familier har boet og levet af at lave trækul. Det var lige lovlig meget svineri for en nationalpark, så de er flyttet til landsbyen Benerito, som man også kommer igennem. Målet er Cueva de Chicho (8), en delvist underjordisk ferskvandssø, hvor man kan bade, hvis man bryder sig om iskoldt vand fra undergrunden. Ellers kan man bare kigge på en snes taíno-petroglyffer. Der er et undersøisk tunnelsystem på 300 meter, som også hedder Padre Nuestro. Det kan man udforske, men det kræver guide, som er erfaren dykker. Man kan melde sig til turen med guide i Bayahibe. Der er flere udbydere.
Isla Saona (4)
Den optimale caribiske ø - Isla Saona
Øen Saona er den mest populære del af nationalparken, fordi den er så vanvittig smuk – og fordi man her finder de postkort-palmestrande ved azurblåt vand, som jo er rejsens mål. 25 km lang med brede lavvandede strande i sydvest, mens der er klipper langs kysten i øst og nord. Ud for den vestlige del er der landets flotteste koralrev. Omkring øen er mangrovesumpe, og i vandet kan man se både søkøer, delfiner, pukkelhvaler og hammerhajer. Fire havskildpaddearter hører hjemme i Saona, og de vender tilbage hvert år fra marts til november. Her skal man lige passe på, at man ikke går i vejen.
Der bor kun ca. 1000 på øen, og enten fisker de – eller servicerer turister. Øen blev ”erobret” af italieneren Jerónimo Anari, der kom hertil i 1495 og opkaldte den efter sin fødeby, Savona. Det eneste, han udrettede på øen, var at rejse en galge, men det var nok til at få et monument, som nu står i byen Mano Juan.
Man skal ikke forvente et isoleret Bounty-sted. Det er stærkt trafikeret, for alle vil se det lille paradis. Der er derfor heftig susen af speedbåde og katamaraner, der krydser det lille Catuano-stræde for at fragte et par tusinde turister herud hver dag – ofte til overdådig buffet på stranden og rigelig med rom. Når der er krydstogtgæster, er det helt galt.
Adgang: De fleste kommer med arrangerede ture fra deres hoteller i Punta Cana. Men man kan også købe ture i Bayahibe. Det koster fra US$100. Sejlturen tager 45 minutter i speedbåd, lidt længere med katamaran, men så fordriver man tiden med rom.
Dykning: Der er 22 ideelle steder til dykning, og de kræver kun en kort tur i speedbåd. Flere steder er der meget stejle vægge, som kan give dybe dyk. Man kan udforske vraget af Skt. George – et gammelt fragtskib, der sejlede korn til Norge. Sigtbarheden på 30 meter året rundt.
Der er to byer, der stort set ligger i nationalparken:
Der bor kun ca. 1000 på øen, og enten fisker de – eller servicerer turister. Øen blev ”erobret” af italieneren Jerónimo Anari, der kom hertil i 1495 og opkaldte den efter sin fødeby, Savona. Det eneste, han udrettede på øen, var at rejse en galge, men det var nok til at få et monument, som nu står i byen Mano Juan.
Man skal ikke forvente et isoleret Bounty-sted. Det er stærkt trafikeret, for alle vil se det lille paradis. Der er derfor heftig susen af speedbåde og katamaraner, der krydser det lille Catuano-stræde for at fragte et par tusinde turister herud hver dag – ofte til overdådig buffet på stranden og rigelig med rom. Når der er krydstogtgæster, er det helt galt.
Adgang: De fleste kommer med arrangerede ture fra deres hoteller i Punta Cana. Men man kan også købe ture i Bayahibe. Det koster fra US$100. Sejlturen tager 45 minutter i speedbåd, lidt længere med katamaran, men så fordriver man tiden med rom.
Dykning: Der er 22 ideelle steder til dykning, og de kræver kun en kort tur i speedbåd. Flere steder er der meget stejle vægge, som kan give dybe dyk. Man kan udforske vraget af Skt. George – et gammelt fragtskib, der sejlede korn til Norge. Sigtbarheden på 30 meter året rundt.
Der er to byer, der stort set ligger i nationalparken:
Nationalparkens byer
Bayahibe (5)
Den lille badeby udtales Batjahibe, og resten giver sig selv. Læn dig tilbage og slap af, og snart kryber byen ind til dig, og du tager derfra som et nyt menneske. Den ligger en halv times kørsel fra La Romana, og ti minutter fra nogle af landets største feriecentre, men det er de 1000 fastboende ligeglade med. De leverer et andet produkt til de turister, der foretrækker et autentisk sted, hvor man kan slentre en tur i byen om aftenen, og her er ingen store låger, der lukker om aftenen.
Man vil opdage, at byens strande er bedre end feriecentrenes tæt på, de er helt fri for tang, og de har det lyse, melhvide sand, der giver caribisk stemning mellem tæerne. Dog, gå ikke for langt mod nord, for så er området privat for Hiton-gæster, men det skal en muskelhund nok erindre dig om.
Hovedgaden er Calle Principal, og den har et hotel, restauranter, en cigarbutik og en god comedor, hvor man kan sætte sig med en Presidente og stønne over vejret. Vejen går over i Calle Bahía med flere gode restauranter ned til vandet. På vej hjem, forvandles de til barer, og så er der natteliv til den lyse morgen, altid festligt. Efter et par dage kender man alle, og så slapper man af.
Byens har et par seværdigheder et museum for indianere og en cigarfabrik. Den er et godt udgangspunkt for udflugter til nærliggende grotter, hvor indianere boede i flere årtusinder. Man kan se de helleristninger, der i dag giver os et indblik i hvor, og ikke mindst hvornår de levede. Herfra kan man også tage ture ind i nationalparken, selv om det er noget af en køretur.
Men den største attraktion er dykning langs strandene og sejlture til Saona Island.
Man vil opdage, at byens strande er bedre end feriecentrenes tæt på, de er helt fri for tang, og de har det lyse, melhvide sand, der giver caribisk stemning mellem tæerne. Dog, gå ikke for langt mod nord, for så er området privat for Hiton-gæster, men det skal en muskelhund nok erindre dig om.
Hovedgaden er Calle Principal, og den har et hotel, restauranter, en cigarbutik og en god comedor, hvor man kan sætte sig med en Presidente og stønne over vejret. Vejen går over i Calle Bahía med flere gode restauranter ned til vandet. På vej hjem, forvandles de til barer, og så er der natteliv til den lyse morgen, altid festligt. Efter et par dage kender man alle, og så slapper man af.
Byens har et par seværdigheder et museum for indianere og en cigarfabrik. Den er et godt udgangspunkt for udflugter til nærliggende grotter, hvor indianere boede i flere årtusinder. Man kan se de helleristninger, der i dag giver os et indblik i hvor, og ikke mindst hvornår de levede. Herfra kan man også tage ture ind i nationalparken, selv om det er noget af en køretur.
Men den største attraktion er dykning langs strandene og sejlture til Saona Island.
Bayahibe har fire strande:
Playa Magallanes er 10 minutters gang fra centrum. Ret lille, men fed og udmærket til snorkling. Man kan møde både trompetfisk og muræner
Playa Bayahibe er den største offentlige strand, og her er gang i den, især i weekenden. Den ligger i nordlig retning, forbi pynten, tæt på resortet Dreams La Romana.
Playa Dominicus er ti minutters kørsel mod syd, se efter fyrtårnet. Her er en kilometer lækker strand, den første i landet med blåt flag. Den kaldes også Playa La Laguna. Man kan gå hertil fra Bayahibes boldbanen. Taxa er ca. $500.
Anani Beach i nord hører til feriecentret, men man er velkommen, hvis man vil betale for et dagspas. Altså en tilladelse til, at man må ligge på deres strand. Strengt.
Dyk i Bayahibe
Bayahibes største attraktion er under vand, og mange, især unge, kommer for at få næsen under vand. Det er krystalklart, stille og varmt året rundt. Fra nogle strande kan man snorkle, men ellers kan man blive sejlet ud til gode steder for scuba-dyk. Der er 20 gode steder, med vrag som Atlantic Princess og St. George, sænket i 1999. Man kan også udforske landets længste koralrev og masser af lodrette vægge, ikke mindst ved Isla Catalina.
Coral Point, Calle la Bahía, coralpointdiving.com
Casa Daniel, Calle Principal, har PADI-kurser, tlf. 809 833 0050, casa-daniel.com
Playa Magallanes er 10 minutters gang fra centrum. Ret lille, men fed og udmærket til snorkling. Man kan møde både trompetfisk og muræner
Playa Bayahibe er den største offentlige strand, og her er gang i den, især i weekenden. Den ligger i nordlig retning, forbi pynten, tæt på resortet Dreams La Romana.
Playa Dominicus er ti minutters kørsel mod syd, se efter fyrtårnet. Her er en kilometer lækker strand, den første i landet med blåt flag. Den kaldes også Playa La Laguna. Man kan gå hertil fra Bayahibes boldbanen. Taxa er ca. $500.
Anani Beach i nord hører til feriecentret, men man er velkommen, hvis man vil betale for et dagspas. Altså en tilladelse til, at man må ligge på deres strand. Strengt.
Dyk i Bayahibe
Bayahibes største attraktion er under vand, og mange, især unge, kommer for at få næsen under vand. Det er krystalklart, stille og varmt året rundt. Fra nogle strande kan man snorkle, men ellers kan man blive sejlet ud til gode steder for scuba-dyk. Der er 20 gode steder, med vrag som Atlantic Princess og St. George, sænket i 1999. Man kan også udforske landets længste koralrev og masser af lodrette vægge, ikke mindst ved Isla Catalina.
Coral Point, Calle la Bahía, coralpointdiving.com
Casa Daniel, Calle Principal, har PADI-kurser, tlf. 809 833 0050, casa-daniel.com
Landets nationalblomst, Bayahíbe Rose
Praktiske oplysninger om Bayahibe:
Bus fra La Romana (Jumbo supermarked) hvert 20. minut (ca.$ 100) eller taxa (ca. US$50). Til Punta Cana er der en lille time. Guagua fra Bayahibe til feriecentrene koster ca. $100.
Færge Til Isla Saona afgår speedbåde og katamaraner, eller hvad der kan sejle, til den ultimative carbiske oplevelse. Busser kommer fra morgenstunden fra Punta Cana. Dem, der bor i byen, kan smutte derover, når de har lyst.
Hvor skal man spise i Bayahibe:
/// Kukka, Playa Publicus, tlf. 809-708-2619 – grillet hummer på bord i sandet.
// Saona Café, Calle la Bahía, ti-sø 10-00, saonacafe.com – canadiere flipper gode burgers og mixer drinks til knaldgod udsigt, prøv deres mojito med passionsfrugt. Og dyrke deres motto: Hvis man drikker rom kl. 10 om formiddagen, er man pirat, ikke alkoholiker.
// Barco Bar, Calle la Bahía, 12-23, lukket onsdag. Italienere serverer fisk og lækker pasta til en fed solnedgang
Hvor skal man overnatte i Bayahibe:
Feriecentre
De store resorts lægger man knapt mærke til, når man kører sydpå fra Bayahibe, men de er der. Og med et kig ind åbenbarer der sig hele turistbyer, fine og velplejede, med græsplæner der strutter af vand, og paladsagtige indgange. De prøver at gøre det så attraktivt, at du ikke forlader stedet, nogensinde, og ellers kun med deres ture. Det tjener de mest på. Indblanding fra de lokale – ud over måske en taxachauffør eller to – er irriterende. Deres strande er private, for det må man her, men der er også offentlige strande i disse områder, som ikke er stort anderledes. De kan dog ikke konkurrere med stranden inde i Bayahibe by, som jo er plim gratis..
Hvis du vil drible forbi de ekstremt dyre ressorts, kan du bo i byen:
Hotel Bayahibe Calle Principal/Juan Brito 37, de har fine gode værelser med udsigt til vandet, tlf. 809-833-0159. hotelbayahibe.net
Hotel Villa Iguana, Calle Los Manantiales 2, se tagterrassen og poolen, Personalet taler engelsk, tlf. 829 546 0400. hotelvillaiguanabayahibe.com
Catalonia, resort med verdens værste køkken.
Vidste du, at den dominikanske nationalblomst, Bayahíbe Rose, Pereskia quisqueyana, en sart pink kaktus-busk, kun lever her, men også på landets pengesedler med $500.
Bus fra La Romana (Jumbo supermarked) hvert 20. minut (ca.$ 100) eller taxa (ca. US$50). Til Punta Cana er der en lille time. Guagua fra Bayahibe til feriecentrene koster ca. $100.
Færge Til Isla Saona afgår speedbåde og katamaraner, eller hvad der kan sejle, til den ultimative carbiske oplevelse. Busser kommer fra morgenstunden fra Punta Cana. Dem, der bor i byen, kan smutte derover, når de har lyst.
Hvor skal man spise i Bayahibe:
/// Kukka, Playa Publicus, tlf. 809-708-2619 – grillet hummer på bord i sandet.
// Saona Café, Calle la Bahía, ti-sø 10-00, saonacafe.com – canadiere flipper gode burgers og mixer drinks til knaldgod udsigt, prøv deres mojito med passionsfrugt. Og dyrke deres motto: Hvis man drikker rom kl. 10 om formiddagen, er man pirat, ikke alkoholiker.
// Barco Bar, Calle la Bahía, 12-23, lukket onsdag. Italienere serverer fisk og lækker pasta til en fed solnedgang
Hvor skal man overnatte i Bayahibe:
Feriecentre
De store resorts lægger man knapt mærke til, når man kører sydpå fra Bayahibe, men de er der. Og med et kig ind åbenbarer der sig hele turistbyer, fine og velplejede, med græsplæner der strutter af vand, og paladsagtige indgange. De prøver at gøre det så attraktivt, at du ikke forlader stedet, nogensinde, og ellers kun med deres ture. Det tjener de mest på. Indblanding fra de lokale – ud over måske en taxachauffør eller to – er irriterende. Deres strande er private, for det må man her, men der er også offentlige strande i disse områder, som ikke er stort anderledes. De kan dog ikke konkurrere med stranden inde i Bayahibe by, som jo er plim gratis..
Hvis du vil drible forbi de ekstremt dyre ressorts, kan du bo i byen:
Hotel Bayahibe Calle Principal/Juan Brito 37, de har fine gode værelser med udsigt til vandet, tlf. 809-833-0159. hotelbayahibe.net
Hotel Villa Iguana, Calle Los Manantiales 2, se tagterrassen og poolen, Personalet taler engelsk, tlf. 829 546 0400. hotelvillaiguanabayahibe.com
Catalonia, resort med verdens værste køkken.
Vidste du, at den dominikanske nationalblomst, Bayahíbe Rose, Pereskia quisqueyana, en sart pink kaktus-busk, kun lever her, men også på landets pengesedler med $500.
Boca de Yuma (6)
Et caribisk chill-out med 2500 indbyggere, der bestemt ikke travlt. Byen ligger på klippen ud til floden Río Yumas munding og tiltrækker folk, der vil have et skønt måltid med udsigt. Unge mænd står før frokost og viser de sidste fangster frem på hovedgaden, og så kan man allerede inden parkeringen vælge, hvad man vil spise. Det dur også til en romantisk middag om aftenen med chillo, snapper eller hummer som de træfsikre på menuen.
Byen er god som udgangspunkt for udflugter til grotter, dybhavsfiskeri og nationalparken. Og hvis man stilfærdigt vil nyde floden, står folk på spring for at lave en slags gondol-tur med udsigt til Det Caribiske Hav.
De er kun få meter til indgangen til nationalparken i den ene ende. Og det samme i den anden ende, hvor man sammen med de lokale kan dumpe ned et køligt, men også meget dybt vandhul. Her kommer folk hele dagen for at svale, inden turen til grotterne, som kun ligger få minutters kørsel derfra. Boca de Yuma er et godt udgangspunkt for besøge til den østlige side af Parque Nacional Cotubanamá og grotten Cueva de Berna, der har 300 præcolumbianske. Hulerne langs den klippefyldte kyst kan besøges alene eller sammen med guider, der ellers bare sidder og døser foran indgangen. Entreen er omkring 10 kroner, men så er der også råd til lidt drikkepenge til guiden.
Historie
Grotternes helleristninger viser, at der har boet taíno indianere her i tusinder af år. Første hvide mand på stedet må have været Ponce de León, se ovenfor, der havde sin båd liggende her, og herfra sejlede han ud og erobrede Puerto Rico og Florida. Mens byens første egentlige indbygger var Pedro Sifuentes, en dominikansk version af Robinson Crusoe. Han boede her alene efter at have lidt skibbrud, og han fandt først ud af, at han faktisk var landfast efter flere år på sultens rand. Siden blev der opført et fort på stedet, fordi området var hærget af pirater. Den mest berømte var Cofresi, hvis skib menes at ligge derude fyldt med skatte. Resterne af fortet kan stadig ses på byens Malecón. Senere blev byen havneby for Higuey og en af de store udskibningshavne for sukker.
Cueva de Berna, øst for Boca de Yuma
Den største og vigtigste af grotterne med 350 petroglyffer og 20 pictografer fra Taino-indianerne. Man kan se taino-ansigter skåret i klipperne. Tænk, at de har tegnet sig selv tusinder år siden, og nu kan vi se dem. Noget af det må nu være grafitti. Her er både stalakitter og stalamitter, altså forkalkede vandfald i alle formationer. Du kan frit klatre rundt i grotten, men almindelige turister bør gøre det forsigtigt sammen med en af de guider, der står klar udenfor. Se efter flagermus og småfugle. En opsynsmand vil inddrive en entre på ca. $100.
Playa Blanca
Den ofte mennesketomme strand lidt øst for byen nås med båd, spørg en fisker, som leverer en skøn sejltur op ad Rio Yuma med klippeskær og frodig vegetation til begge sider.
Praktiske oplysninger om Boca de Yuma
Transport: Ingen busser, kun tax i og lejebil.
Færge: Båd til Playa Blanca koster ca. $2000. Man kan også hyre både herfra til Isla Saona, men det sker mere organiseret fra Bayahibe.
Restauranter:
// El Arponero, Calle El Malecón, dgl. 12-22, tlf. 809 493 5502, elarponero.com – god hummer
// Don Bienve, Calle Duarte 79. tlf. 809-909-5003 - cajun og kreolsk, fisk og skaldyr
/ Doña Carmen, El Malecon, tlf. 809-835-6629 – cafemenu
Overnatning:
* El Viejo Pirata, Calle Duarte 33, tlf. 809 780 3236. www.hotelelviejopirata.com, lidt uden for centrum, men fint til en enkelt overnatning. Med pool.
Et caribisk chill-out med 2500 indbyggere, der bestemt ikke travlt. Byen ligger på klippen ud til floden Río Yumas munding og tiltrækker folk, der vil have et skønt måltid med udsigt. Unge mænd står før frokost og viser de sidste fangster frem på hovedgaden, og så kan man allerede inden parkeringen vælge, hvad man vil spise. Det dur også til en romantisk middag om aftenen med chillo, snapper eller hummer som de træfsikre på menuen.
Byen er god som udgangspunkt for udflugter til grotter, dybhavsfiskeri og nationalparken. Og hvis man stilfærdigt vil nyde floden, står folk på spring for at lave en slags gondol-tur med udsigt til Det Caribiske Hav.
De er kun få meter til indgangen til nationalparken i den ene ende. Og det samme i den anden ende, hvor man sammen med de lokale kan dumpe ned et køligt, men også meget dybt vandhul. Her kommer folk hele dagen for at svale, inden turen til grotterne, som kun ligger få minutters kørsel derfra. Boca de Yuma er et godt udgangspunkt for besøge til den østlige side af Parque Nacional Cotubanamá og grotten Cueva de Berna, der har 300 præcolumbianske. Hulerne langs den klippefyldte kyst kan besøges alene eller sammen med guider, der ellers bare sidder og døser foran indgangen. Entreen er omkring 10 kroner, men så er der også råd til lidt drikkepenge til guiden.
Historie
Grotternes helleristninger viser, at der har boet taíno indianere her i tusinder af år. Første hvide mand på stedet må have været Ponce de León, se ovenfor, der havde sin båd liggende her, og herfra sejlede han ud og erobrede Puerto Rico og Florida. Mens byens første egentlige indbygger var Pedro Sifuentes, en dominikansk version af Robinson Crusoe. Han boede her alene efter at have lidt skibbrud, og han fandt først ud af, at han faktisk var landfast efter flere år på sultens rand. Siden blev der opført et fort på stedet, fordi området var hærget af pirater. Den mest berømte var Cofresi, hvis skib menes at ligge derude fyldt med skatte. Resterne af fortet kan stadig ses på byens Malecón. Senere blev byen havneby for Higuey og en af de store udskibningshavne for sukker.
Cueva de Berna, øst for Boca de Yuma
Den største og vigtigste af grotterne med 350 petroglyffer og 20 pictografer fra Taino-indianerne. Man kan se taino-ansigter skåret i klipperne. Tænk, at de har tegnet sig selv tusinder år siden, og nu kan vi se dem. Noget af det må nu være grafitti. Her er både stalakitter og stalamitter, altså forkalkede vandfald i alle formationer. Du kan frit klatre rundt i grotten, men almindelige turister bør gøre det forsigtigt sammen med en af de guider, der står klar udenfor. Se efter flagermus og småfugle. En opsynsmand vil inddrive en entre på ca. $100.
Playa Blanca
Den ofte mennesketomme strand lidt øst for byen nås med båd, spørg en fisker, som leverer en skøn sejltur op ad Rio Yuma med klippeskær og frodig vegetation til begge sider.
Praktiske oplysninger om Boca de Yuma
Transport: Ingen busser, kun tax i og lejebil.
Færge: Båd til Playa Blanca koster ca. $2000. Man kan også hyre både herfra til Isla Saona, men det sker mere organiseret fra Bayahibe.
Restauranter:
// El Arponero, Calle El Malecón, dgl. 12-22, tlf. 809 493 5502, elarponero.com – god hummer
// Don Bienve, Calle Duarte 79. tlf. 809-909-5003 - cajun og kreolsk, fisk og skaldyr
/ Doña Carmen, El Malecon, tlf. 809-835-6629 – cafemenu
Overnatning:
* El Viejo Pirata, Calle Duarte 33, tlf. 809 780 3236. www.hotelelviejopirata.com, lidt uden for centrum, men fint til en enkelt overnatning. Med pool.
Higüey (12)
Den besynderlige kirke i Higüey
Den nærmeste store by fra Punta Cana er Higüey, der med sine 150.000 indbyggere er en slags centrum for østkysten. Provinshovedstad, travl handelsby og økonomisk kraftcenter. Man tjener masser på turister, men ikke fordi de kommer her i stride strømme, for det gør de ikke. Men mange er beskæftiget med turisme i Punta Cana, hvor de pendler til hver dag. Byen er til oplevelser i det lokale autentiske liv, med indkøb i det lokale marked på Avenida de la Libertad mellem Calle Colón og Calle Luperón. Desuden er der i den østlige del et marked for kunsthåndværk, hvor man kan tanke op med originale souvenirs. Hovedattraktionen er basilikaen (se nedenfor), og omkring den er der masser af barer og cafeer på Altagracia Avenue.
Historie
Navnet er indiansk og betyder ”stedet, hvor solen skinner først”. Det var et af de sidste områder, som spanierne erobrede i 1502, anført af Juan de Esquivel. Her mødte han modstand fra indianerne, som var godt organiserede. Ifølge legenden var spanierne tæt på at tabe, da de fik guddommelig støtte, for Jomfru Maria åbenbarede sig og forlangte, at de kæmpede videre i den gode sags tjeneste. Den åbenbaring gjorde byen til et af landets første religiøse centre – og hun fejres stadig hele landet. Og så gik de ellers til den. Det blev en af de mest brutale erobringer i historien. Efter at indianerne havde overgivet sig, blev de regulært slagtet på åben gade. Efter at de havde fået hugget hænder og fødder af. Uhyrlighederne blev beskrevet af præsten Bartolomé de las Casas, og det oprørte så meget hjemme i Spanien, at der kom modstand mod behandlingen af indianerne, men skaden var sket. Indianerne blev udryddet på få år, og i stedet importerede man afrikanere til surt slid og sukkerrør. Den spanske opdagelsesrejsende Juan Ponce de León (1474–1521) var aktiv i grusomhederne og blev belønnet. Han blev guvernør og grundlagde officielt byen og regerede den, indtil han i 1508 tog over og erobrede Puerto Rico og Florida – se San Rafael del Yuma
Værd at se i Higüey
Historie
Navnet er indiansk og betyder ”stedet, hvor solen skinner først”. Det var et af de sidste områder, som spanierne erobrede i 1502, anført af Juan de Esquivel. Her mødte han modstand fra indianerne, som var godt organiserede. Ifølge legenden var spanierne tæt på at tabe, da de fik guddommelig støtte, for Jomfru Maria åbenbarede sig og forlangte, at de kæmpede videre i den gode sags tjeneste. Den åbenbaring gjorde byen til et af landets første religiøse centre – og hun fejres stadig hele landet. Og så gik de ellers til den. Det blev en af de mest brutale erobringer i historien. Efter at indianerne havde overgivet sig, blev de regulært slagtet på åben gade. Efter at de havde fået hugget hænder og fødder af. Uhyrlighederne blev beskrevet af præsten Bartolomé de las Casas, og det oprørte så meget hjemme i Spanien, at der kom modstand mod behandlingen af indianerne, men skaden var sket. Indianerne blev udryddet på få år, og i stedet importerede man afrikanere til surt slid og sukkerrør. Den spanske opdagelsesrejsende Juan Ponce de León (1474–1521) var aktiv i grusomhederne og blev belønnet. Han blev guvernør og grundlagde officielt byen og regerede den, indtil han i 1508 tog over og erobrede Puerto Rico og Florida – se San Rafael del Yuma
Værd at se i Higüey
Basílica de Nuestra Señora de la Altagracia, ma.-lø. 8-18, sø. 8-20 basilicahiguey.com
Det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det, men det er altså en kirke. En mærkelig 80 meter høj bygning, som erstatter den gamle katedral ved siden af.
Efter spaniernes nedslagtning af stedets indianere opførte de en lille kirke. Den fik besøg af en gammel mand, som efter sigende havde helbredt et sygt barn i byen. Derfor blev han regnet for en genopstanden apostel. Han gav kirken et billede af Jomfru Maria, som man kunne bede om små eller store mirakler. Der er også andre versioner af historien, der gjorde kirken til den første i Amerika, der er viet til Jomfru Maria. I 1922 blev Madonnaen officielt udnævnt til landets beskytter og skytsengel, og det strømmede til med tilbedere, der ville se maleriet og bede om alt muligt, og pladsen blev trang. I 1950´erne begyndte så opførelsen af den nuværende kirke, som var færdig til indvielse i 1971. Et mere ingeniørmæssigt mesterværk end et arkitektonisk, men fascinerende er det. Tegnet af franskmændene Pierre Dupré og Dovnoyer de Segonzac. Grundtegningen følger det latinske kors, men resten har intet med traditionelt kirkebyggeri at gøre. Den er kronet med kegleformede kupler, der skal symbolisere hænder foldet i bøn. Indgangen er dekoreret med kobberplader, hvorpå man kan læse om miraklet i Higüey. Indvendigt mødes de lange bare betonvægge i en runding over midtergangen. Hele endevæggen består af farvet glasmosaikker. Hovedattraktionen er Jomfru Maria, der sidder med sølvkrone i en glasmontre ved alteret. Men se også Sankt Retablo, en træfigur skåret ud af et maghonitræ i 1500-tallet. Selve maleriet opbevares i den gamle helligdom, Santuario San Dionisio, ved siden af. Paverne har også været vilde med kirken. Paul VI gav den status af basilika, altså næsten lige så fin som en katedral. Og Johannes Paul 2. besøgte den i 1992, det fejrer man stadig. 21. januar er der pilgrimsvandring til kirken fra hele landet, og i august er der fest igen. Så ringer klokkerne i tårnet for alvor, og det kan lyde af noget, for der er 45 af dem – alle i bronze.
Museo De La Altagracia, Arzobispo Nouel, Jardines de La Basilica, ti.-lø. 8.30-17, sø. 9-16.30, $400, tlf. 809-554-2748
Ved siden af kirken ligger et lille museum, der er ganske godt og moderne, fra 2012, og her får man lige genopfrisket landets 500 års religionshistorie. Og sikke kirkeskatte, de har fået samlet sammen. I det såkaldte medallion-værelse er der en serie oliemalerier på træplanker fra 1700-tallet af Diego José Hilaris, de 16 planker fortæller om Madonna-mirakler, som er udført i 2 århundreder. I Sala del Tesoro er der eksempler på guldsmykker fra 1600-tallet til I dag. En udstilling viser religiøse dragter fra forskellige perioder. Udover de permanent udstillinger er der skiftende, og der er altid kulturelle begivenheder i museet.
Praktiske oplysninger om Higüey:
Bus Bávaro-Higüey ekspres, hver 20. minut, ca. 20 kr., en time. Bávaro-terminal i Friusa.
Fest 21. januar fejrer byen Señora de la Altagracia (national fridag).
Restauranter i Higüey:
/// Dona Carmela, Av la Altagracia, fiskesuppe og stegte bananer anbefales, tostones
/// Centro de Mariscos, Avenida Libertad, tlf. 809-554-9507 – prøv Paella de Valenciana $500
// D' Yira Restaurant, Av. Hermanos Trejos # 61, tlf. 809-554-1962, dyirarestaurant.com – enkelt, men godt. De har noget, der nærmest er dobbelt-tarteletter, yummie
/ Dulceria Maria, Calle Altagracia, tlf. 809-933-0428 - Søde sager
Det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det, men det er altså en kirke. En mærkelig 80 meter høj bygning, som erstatter den gamle katedral ved siden af.
Efter spaniernes nedslagtning af stedets indianere opførte de en lille kirke. Den fik besøg af en gammel mand, som efter sigende havde helbredt et sygt barn i byen. Derfor blev han regnet for en genopstanden apostel. Han gav kirken et billede af Jomfru Maria, som man kunne bede om små eller store mirakler. Der er også andre versioner af historien, der gjorde kirken til den første i Amerika, der er viet til Jomfru Maria. I 1922 blev Madonnaen officielt udnævnt til landets beskytter og skytsengel, og det strømmede til med tilbedere, der ville se maleriet og bede om alt muligt, og pladsen blev trang. I 1950´erne begyndte så opførelsen af den nuværende kirke, som var færdig til indvielse i 1971. Et mere ingeniørmæssigt mesterværk end et arkitektonisk, men fascinerende er det. Tegnet af franskmændene Pierre Dupré og Dovnoyer de Segonzac. Grundtegningen følger det latinske kors, men resten har intet med traditionelt kirkebyggeri at gøre. Den er kronet med kegleformede kupler, der skal symbolisere hænder foldet i bøn. Indgangen er dekoreret med kobberplader, hvorpå man kan læse om miraklet i Higüey. Indvendigt mødes de lange bare betonvægge i en runding over midtergangen. Hele endevæggen består af farvet glasmosaikker. Hovedattraktionen er Jomfru Maria, der sidder med sølvkrone i en glasmontre ved alteret. Men se også Sankt Retablo, en træfigur skåret ud af et maghonitræ i 1500-tallet. Selve maleriet opbevares i den gamle helligdom, Santuario San Dionisio, ved siden af. Paverne har også været vilde med kirken. Paul VI gav den status af basilika, altså næsten lige så fin som en katedral. Og Johannes Paul 2. besøgte den i 1992, det fejrer man stadig. 21. januar er der pilgrimsvandring til kirken fra hele landet, og i august er der fest igen. Så ringer klokkerne i tårnet for alvor, og det kan lyde af noget, for der er 45 af dem – alle i bronze.
Museo De La Altagracia, Arzobispo Nouel, Jardines de La Basilica, ti.-lø. 8.30-17, sø. 9-16.30, $400, tlf. 809-554-2748
Ved siden af kirken ligger et lille museum, der er ganske godt og moderne, fra 2012, og her får man lige genopfrisket landets 500 års religionshistorie. Og sikke kirkeskatte, de har fået samlet sammen. I det såkaldte medallion-værelse er der en serie oliemalerier på træplanker fra 1700-tallet af Diego José Hilaris, de 16 planker fortæller om Madonna-mirakler, som er udført i 2 århundreder. I Sala del Tesoro er der eksempler på guldsmykker fra 1600-tallet til I dag. En udstilling viser religiøse dragter fra forskellige perioder. Udover de permanent udstillinger er der skiftende, og der er altid kulturelle begivenheder i museet.
Praktiske oplysninger om Higüey:
Bus Bávaro-Higüey ekspres, hver 20. minut, ca. 20 kr., en time. Bávaro-terminal i Friusa.
Fest 21. januar fejrer byen Señora de la Altagracia (national fridag).
Restauranter i Higüey:
/// Dona Carmela, Av la Altagracia, fiskesuppe og stegte bananer anbefales, tostones
/// Centro de Mariscos, Avenida Libertad, tlf. 809-554-9507 – prøv Paella de Valenciana $500
// D' Yira Restaurant, Av. Hermanos Trejos # 61, tlf. 809-554-1962, dyirarestaurant.com – enkelt, men godt. De har noget, der nærmest er dobbelt-tarteletter, yummie
/ Dulceria Maria, Calle Altagracia, tlf. 809-933-0428 - Søde sager
Nordpå
Kører man mod nord forbi de flade sukkerrørsplantager, bliver landskabet mere bakket, og der kommer flere køer end rør. Man må krydse vilde junglefloder undervejs – men der er broer over. Undervejs dukker små landsbyer op. På Playa Limón - ikke langt fra El Cedro – kommer tre skildpaddeparter op på stranden mellem april og maj for at lægge æg, så her skal man vise hensyn. Fra kysten kan man se pukkelhvaler først på året.
El Seibo
Byen er omringet af bananplantager, men har også været centrum for kvægavl i mange hundrede år. Det var den tredje by i landet, grundlagt i 1502, totalt udslettet af jordskælv, men genopbygget i 1751. Noget støvet, men støvet bedrager, for der er faktisk ret morsomt. Det er et af de få steder, hvor man kan se tyrefægtning. Det sker på Plaza de Toros, men bare rolig, man driller kun tyren. Og på den lokale Fabrica de Mabi kan man smage El Seibo-vin, hvis man virkelig har lyst – den består af gæret træbark. En rigtig god historie gemmer sig i byens kirke. Basilica de la Santisima Cruz – helligkorskirken. For herinde er et fornemt kors, der var en gave fra paven himself. Et såkaldt Lignum Crucis, fordi det har en flig af det kors, som Jesus blev korsfæstet på. Og det er der mange, der er ret vilde med.
3. maj holder man total fest til ære for korset med flotte processioner gennem gaderne. Festen begynder flere dage i forvejen
Kører man mod nord forbi de flade sukkerrørsplantager, bliver landskabet mere bakket, og der kommer flere køer end rør. Man må krydse vilde junglefloder undervejs – men der er broer over. Undervejs dukker små landsbyer op. På Playa Limón - ikke langt fra El Cedro – kommer tre skildpaddeparter op på stranden mellem april og maj for at lægge æg, så her skal man vise hensyn. Fra kysten kan man se pukkelhvaler først på året.
El Seibo
Byen er omringet af bananplantager, men har også været centrum for kvægavl i mange hundrede år. Det var den tredje by i landet, grundlagt i 1502, totalt udslettet af jordskælv, men genopbygget i 1751. Noget støvet, men støvet bedrager, for der er faktisk ret morsomt. Det er et af de få steder, hvor man kan se tyrefægtning. Det sker på Plaza de Toros, men bare rolig, man driller kun tyren. Og på den lokale Fabrica de Mabi kan man smage El Seibo-vin, hvis man virkelig har lyst – den består af gæret træbark. En rigtig god historie gemmer sig i byens kirke. Basilica de la Santisima Cruz – helligkorskirken. For herinde er et fornemt kors, der var en gave fra paven himself. Et såkaldt Lignum Crucis, fordi det har en flig af det kors, som Jesus blev korsfæstet på. Og det er der mange, der er ret vilde med.
3. maj holder man total fest til ære for korset med flotte processioner gennem gaderne. Festen begynder flere dage i forvejen
Hvor skal man bo Punta Cana og Bayahibe?
Hoteller i Punta Cana og Bayahibe:
Overkommelige, men gode:
Vista Sol Punta Cana Beach Resort & Spa, Bavaro
Stort All-Inclusive, der er ok, uden at være vild luksus. Det ligger i en smuk have, lige ud til stranden. Tre pools og to børnepools. Mange idrætsfaciliteter, motionsrum, sauna og spa. Flere restauranter og barer med aftenunderholdning. Tæt på byen, så man kan slentre en tur og kigge på forretninger. Man deler faciliteter med nabohotellet, men ikke restauranter.
Riu Bambu, Bavaro
Gode værelser, hvoraf flere er nyrenoveret. Familievenligt med masser af aktiviteter og underholdning. Poolområde med swim up-bar. Både buffet og a la carte-restauranter, hvor den italienske er rigtig god. Shoppinggaden har guldsmed, apotek og souvenirbutikker. Der også billard, men ikke altid i perfekt stand.
Grand Bahia Principe Bavaro
Børnevenligt ved Playa Arena Gorda. To poolområder med masser af aktiviteter for alle aldre. Flere buffet- og a la carte-restauranter. Man må også bruge faciliteterne på de to nabohoteller, der hedder næsten det samme. Shoppingområdet Bahia Principe Village har ligger omkring et torv med butikker med bl.a. souvenirs, badeartikler, tøj, cigarer og rom.
Catalonia, Bayahibe
Faktisk et ret lækkert sted, hvor man kan bo for kun $150 pr. nat, det mangler lidt luksus-finish, men de færreste vil lægge mærke til det, dog er der alt for lang ventetid ved check-in. Stor pool, god buffet, mange restauranter, som dog hurtigt bliver fyldt op, så bestil bord ved ankomst. Guddommelig strand, Playa Dominicus, som ikke er plaget af tang som langs østkysten. Strandbar serverer crepes. Tæt på Playa Publicus, hvor man kan møde lokale.
Dyre, men gode:
Riu Republica, Punta Cana
Ret voldsomt stort All Inclusive-hotel for voksne. Lækre værelser og otte pools, sport og kendt for god mad i de mange restauranter og barer. Her er specialrestauranter med i all-inclusive, fx en spansk og en japansk, som er meget lækre.
Grand Bavaro Princess
Ud til perfekt strand i Punta Cana. Lækker og nyrenoveret i 2019. All Inclusive omfatter ikke alle restauranter. Det kræver, at man vil lade sig upgrade. Der er sportsaktiviteter og spa.
Ok, men dårlig handel:
Whala Bavaro - alt for lille strand, for få tilbud og alt for dyrt i forhold til standard, ligger lige ved siden af Impressive, der har 7 gange så stor strand til samme pris. Og her ligger også Vista Sol, som er en langt bedre deal, se ovenfor
Belva Punta Cana, nedslidt og uden strand, for lidt ekstra kan man bo på Catalonia ved siden af, som er langt bedre, se øverst.
Vik Arena er meget ordinær, men fejler ikke andet, end at det er alt for dyrt i forhold til standarden.
Overkommelige, men gode:
Vista Sol Punta Cana Beach Resort & Spa, Bavaro
Stort All-Inclusive, der er ok, uden at være vild luksus. Det ligger i en smuk have, lige ud til stranden. Tre pools og to børnepools. Mange idrætsfaciliteter, motionsrum, sauna og spa. Flere restauranter og barer med aftenunderholdning. Tæt på byen, så man kan slentre en tur og kigge på forretninger. Man deler faciliteter med nabohotellet, men ikke restauranter.
Riu Bambu, Bavaro
Gode værelser, hvoraf flere er nyrenoveret. Familievenligt med masser af aktiviteter og underholdning. Poolområde med swim up-bar. Både buffet og a la carte-restauranter, hvor den italienske er rigtig god. Shoppinggaden har guldsmed, apotek og souvenirbutikker. Der også billard, men ikke altid i perfekt stand.
Grand Bahia Principe Bavaro
Børnevenligt ved Playa Arena Gorda. To poolområder med masser af aktiviteter for alle aldre. Flere buffet- og a la carte-restauranter. Man må også bruge faciliteterne på de to nabohoteller, der hedder næsten det samme. Shoppingområdet Bahia Principe Village har ligger omkring et torv med butikker med bl.a. souvenirs, badeartikler, tøj, cigarer og rom.
Catalonia, Bayahibe
Faktisk et ret lækkert sted, hvor man kan bo for kun $150 pr. nat, det mangler lidt luksus-finish, men de færreste vil lægge mærke til det, dog er der alt for lang ventetid ved check-in. Stor pool, god buffet, mange restauranter, som dog hurtigt bliver fyldt op, så bestil bord ved ankomst. Guddommelig strand, Playa Dominicus, som ikke er plaget af tang som langs østkysten. Strandbar serverer crepes. Tæt på Playa Publicus, hvor man kan møde lokale.
Dyre, men gode:
Riu Republica, Punta Cana
Ret voldsomt stort All Inclusive-hotel for voksne. Lækre værelser og otte pools, sport og kendt for god mad i de mange restauranter og barer. Her er specialrestauranter med i all-inclusive, fx en spansk og en japansk, som er meget lækre.
Grand Bavaro Princess
Ud til perfekt strand i Punta Cana. Lækker og nyrenoveret i 2019. All Inclusive omfatter ikke alle restauranter. Det kræver, at man vil lade sig upgrade. Der er sportsaktiviteter og spa.
Ok, men dårlig handel:
Whala Bavaro - alt for lille strand, for få tilbud og alt for dyrt i forhold til standard, ligger lige ved siden af Impressive, der har 7 gange så stor strand til samme pris. Og her ligger også Vista Sol, som er en langt bedre deal, se ovenfor
Belva Punta Cana, nedslidt og uden strand, for lidt ekstra kan man bo på Catalonia ved siden af, som er langt bedre, se øverst.
Vik Arena er meget ordinær, men fejler ikke andet, end at det er alt for dyrt i forhold til standarden.
Hvis du blev glad for guiden, kan du støtte den på MobilePay 20216673
