Spis dominikansk
Hovedmåltidet
Dominikanerne spiser deres hovedmåltid midt på dagen. Det består typisk af ris med røde bønner (moro), grøntsager og et eller andet kød. Som basisføde spiser man ris, bønner, rodfrugter og cassavabrød. Cassava er en rodfrugt, der indeholder en giftig saft, som man fjerner ved at koge den eller rive den. Massen presses i en vævet sæk, og den tørrede cassava bruges derefter som mel. Den skal nu fredes - se sidste i afsnittet.
Lokale retter
Den nationale kogekunst er et miks fra Indien, Spanien, Mellemøsten og Afrika. Det er derfor svært at sige, hvad der er 100 pct. dominikanske cuisine – og det er også snarere kreolsk med det miks. Populære lokale retter er:
Arroz Blanco: hvide ris
Bandera dominicana: (Det dominikanske flag) består af hvide ris, bønnesovs med kylling eller oksekød, med avocado
Carne guisada: oksekødsragout
Casabe: brød af maniokmel (cassava)
Ensalada Verde: gren salat
Guanimo: kogt majsmel tilberedt i majsblade med forskellig slags fyld.
Habichuelas Dulce: Sød, tyk suppe af bønner, smager bedre end det lyder
Habichuelas Guisadas: Kogte bønner med krydderier
Longaniza: krydret skinkepølse
Lechón asado: pattegris på spid
Mangú: mos af kogte madbananer (plantain) serveret med løg i olivenolie og vineddike. Serveres til morgenmad.
Mofongo: En mos af stegte madbananer, hvidløg og flæskesvær. Fra dengang man skulle have nogle kalorier for at klare hårdt arbejde i markerne. Fås stadig på restauranter.
Mondongo: komave (kallun)
Pescado con coco: fisk i kokossovs
Pica pollo: Friturestegt, paneret kylling marineret i limejuice, hvidløg og dominikansk oregano (Lippia micromera).
Pollo Guisado (stegt kylling)
Quipes: friturestegte bulgurruller med lamme- eller oksekød.
Sancocho: en sammenkogt ret med op til 7 slags kød og grøntsager
Sancocho: suppe, der stammer fra De Kanariske Øer. Høns, grøntsager og rodfrugter, men fås mange variationer.
Sazón: et miks af krydderier og urter, der bliver til en sovs, smagt til med timian, hvidløg, persille, peberfrugt, koriander og vineddike.
Sopa de mondongo: komavesuppe med krydderier.
Tostones: stegte, salte madbananer, der er banket ud til frikadeller og stegt i flere omgange. Skal helst være varme og sprøde, så smager de skønt.
Yaniqueque: brød stegt i friture.
Og så laver de den skønneste stegte ged.
Restauranter
Når man går ud at spise, og det gør alle, der har råd til det, er udbuddet overvældende. Der er alle slags køkkener, og derfor kan det være svært at finde rigtig dominikansk mad. Man møder det måske allermest, hvis man kører ind til siden og forsyner sig ved vejboderne.
Drikke
Jugo de chinola (passionsfrugtjuice) er for dominikanere, hvad appelsinjuice er for danskere. Bestiller man den ude i byen, er der gerne hældt ekstra sukker i for at tage den syrlige smag. Den nationale sodavand eller refresco, behøver ingen ekstra sødemidler: Refresco Country Club er rigelig sukret, ikke mindst i cream soda-varianten Merengue.
Kondenseret mælk er et måske mere overraskende indslag og hældes i papajasmoothies og den i sandhed funky læskedrik morir soñando (at dø i sine drømme): Mælk med appelsinjuice, sukker og knust is. I sin mest gruopvækkende udgave mikses kondenseret mælk også med maltøl, Malta.
Den lokale pilsner er Presidente, som er glimrende.
Rom drikkes ofte som cognac eller med cola (cuba libre) og sodavand (santo libre).
En anden lokal drik er den portvinsagtige mamajuana, der også kaldes dominikansk viagra.
Dominikanerne spiser deres hovedmåltid midt på dagen. Det består typisk af ris med røde bønner (moro), grøntsager og et eller andet kød. Som basisføde spiser man ris, bønner, rodfrugter og cassavabrød. Cassava er en rodfrugt, der indeholder en giftig saft, som man fjerner ved at koge den eller rive den. Massen presses i en vævet sæk, og den tørrede cassava bruges derefter som mel. Den skal nu fredes - se sidste i afsnittet.
Lokale retter
Den nationale kogekunst er et miks fra Indien, Spanien, Mellemøsten og Afrika. Det er derfor svært at sige, hvad der er 100 pct. dominikanske cuisine – og det er også snarere kreolsk med det miks. Populære lokale retter er:
Arroz Blanco: hvide ris
Bandera dominicana: (Det dominikanske flag) består af hvide ris, bønnesovs med kylling eller oksekød, med avocado
Carne guisada: oksekødsragout
Casabe: brød af maniokmel (cassava)
Ensalada Verde: gren salat
Guanimo: kogt majsmel tilberedt i majsblade med forskellig slags fyld.
Habichuelas Dulce: Sød, tyk suppe af bønner, smager bedre end det lyder
Habichuelas Guisadas: Kogte bønner med krydderier
Longaniza: krydret skinkepølse
Lechón asado: pattegris på spid
Mangú: mos af kogte madbananer (plantain) serveret med løg i olivenolie og vineddike. Serveres til morgenmad.
Mofongo: En mos af stegte madbananer, hvidløg og flæskesvær. Fra dengang man skulle have nogle kalorier for at klare hårdt arbejde i markerne. Fås stadig på restauranter.
Mondongo: komave (kallun)
Pescado con coco: fisk i kokossovs
Pica pollo: Friturestegt, paneret kylling marineret i limejuice, hvidløg og dominikansk oregano (Lippia micromera).
Pollo Guisado (stegt kylling)
Quipes: friturestegte bulgurruller med lamme- eller oksekød.
Sancocho: en sammenkogt ret med op til 7 slags kød og grøntsager
Sancocho: suppe, der stammer fra De Kanariske Øer. Høns, grøntsager og rodfrugter, men fås mange variationer.
Sazón: et miks af krydderier og urter, der bliver til en sovs, smagt til med timian, hvidløg, persille, peberfrugt, koriander og vineddike.
Sopa de mondongo: komavesuppe med krydderier.
Tostones: stegte, salte madbananer, der er banket ud til frikadeller og stegt i flere omgange. Skal helst være varme og sprøde, så smager de skønt.
Yaniqueque: brød stegt i friture.
Og så laver de den skønneste stegte ged.
Restauranter
Når man går ud at spise, og det gør alle, der har råd til det, er udbuddet overvældende. Der er alle slags køkkener, og derfor kan det være svært at finde rigtig dominikansk mad. Man møder det måske allermest, hvis man kører ind til siden og forsyner sig ved vejboderne.
Drikke
Jugo de chinola (passionsfrugtjuice) er for dominikanere, hvad appelsinjuice er for danskere. Bestiller man den ude i byen, er der gerne hældt ekstra sukker i for at tage den syrlige smag. Den nationale sodavand eller refresco, behøver ingen ekstra sødemidler: Refresco Country Club er rigelig sukret, ikke mindst i cream soda-varianten Merengue.
Kondenseret mælk er et måske mere overraskende indslag og hældes i papajasmoothies og den i sandhed funky læskedrik morir soñando (at dø i sine drømme): Mælk med appelsinjuice, sukker og knust is. I sin mest gruopvækkende udgave mikses kondenseret mælk også med maltøl, Malta.
Den lokale pilsner er Presidente, som er glimrende.
Rom drikkes ofte som cognac eller med cola (cuba libre) og sodavand (santo libre).
En anden lokal drik er den portvinsagtige mamajuana, der også kaldes dominikansk viagra.
KASSAVA-BRØD SKAL FREDES
Ligesom Frankrig har fået flutes – eller baquette som de siger - på listen over Verdenskulturarv, så vil Den Dominikanske Republik nu have Unesco til at sætte brød lavet af kassava på samme liste. Man mener, at kassava har og har haft så stor betydning for Caribien, at det skal beskyttes for fremtiden. Forslaget støttes allerede af Cuba, Venezuela, Honduras og Haiti, alle steder, hvor kassava var basisføde for Taino-indianerne. Spanierne fik selv stor fornøjelse af kassava-brød, da de skulle erobre Amerika, for det mugner ikke i modsætning til brød af hvede, og derfor kunne de have det med på lange ekspeditioner til Sydamerika.
Tainoerne skar roen i småstykker, pressede den giftige saft ud og formede pulpen til flade brød, der blev bagt i en gryde. Sådan fremstilles det stadig, nu i store bagerier blandt andet i Puerto Plata.
Ligesom Frankrig har fået flutes – eller baquette som de siger - på listen over Verdenskulturarv, så vil Den Dominikanske Republik nu have Unesco til at sætte brød lavet af kassava på samme liste. Man mener, at kassava har og har haft så stor betydning for Caribien, at det skal beskyttes for fremtiden. Forslaget støttes allerede af Cuba, Venezuela, Honduras og Haiti, alle steder, hvor kassava var basisføde for Taino-indianerne. Spanierne fik selv stor fornøjelse af kassava-brød, da de skulle erobre Amerika, for det mugner ikke i modsætning til brød af hvede, og derfor kunne de have det med på lange ekspeditioner til Sydamerika.
Tainoerne skar roen i småstykker, pressede den giftige saft ud og formede pulpen til flade brød, der blev bagt i en gryde. Sådan fremstilles det stadig, nu i store bagerier blandt andet i Puerto Plata.
