Spis dominikansk
Alt om det dominikanske køkken. Comida Criolla. Kylling. Lokale specialiteter. Måltiderne. Sådan spiser dominikanerne. Sådan drikker dominikanerne. Øl og rom.
Dominikanerne elsker mad, og de spiser stort set alt og gerne i rigelige mængder. Så det er ikke kun den amerikanske fastfoods skyld, at dominikanerne efterhånden fylder mere og mere. Det klarer deres madvaner helt selv. For de er stort set indrettet efter, at alle skal ud i marken lige om lidt til hårdt fysisk arbejde, sådan man har gjort i århundreder. Og madvaner laver man ikke lige om på. Så der står stadig masser af ris og bønner på bordet, men det smager lidt forskelligt hver dag. Ikke mindst takket være la sazón, som er i ethvert køkken. Det er et miks af krydderier og urter, der er svitset, så smagstoffer er frigivet. Som regel består det af timian, salt, hvidløg, persille, løg, peberfrugt, koriander, tomater og vineddike.
Comida criolla
Overordnet set er det dominikanske køkken et kreolerkøkken. Kreoler her i landet var betegnelsen for personer født i Amerika af spanske forældre, for de var ikke helt så fine som spaniere født i moderlandet. I dag er Comida criolla blandingen af spanske, vestafrikanske og lokale opskrifter, som har fællestræk med det øvrige Caribien, flittigt krydret med hvidløg og koriander.
De elsker kylling
Dominikanerne spiser meget kød, men meget gerne kylling, som de kan tilberede, så himlen synger. Kylling er meget udbredt i de fattigere egne, fordi alle kan holde høns, men man får kylling allevegne. Og hver formiddag vil man i de fleste supermarkeder kunne købe helt friskstegte kyllinger - eller stykker - med forretningens egen sauce. Så kan man se folk står og vende og dreje hver pakke for at få det bedste stykke. Mange smutter også forbi den lokale fastfoodkæde, Pluyer Pollos, for at spise den dominikanske version af KFC, med paneret kylling, dog marineret med lime, hvidløg og oregano. Disse kæder har iøvrigt også mange andre traditionelle dominikanske retter.
Dominikanerne elsker mad, og de spiser stort set alt og gerne i rigelige mængder. Så det er ikke kun den amerikanske fastfoods skyld, at dominikanerne efterhånden fylder mere og mere. Det klarer deres madvaner helt selv. For de er stort set indrettet efter, at alle skal ud i marken lige om lidt til hårdt fysisk arbejde, sådan man har gjort i århundreder. Og madvaner laver man ikke lige om på. Så der står stadig masser af ris og bønner på bordet, men det smager lidt forskelligt hver dag. Ikke mindst takket være la sazón, som er i ethvert køkken. Det er et miks af krydderier og urter, der er svitset, så smagstoffer er frigivet. Som regel består det af timian, salt, hvidløg, persille, løg, peberfrugt, koriander, tomater og vineddike.
Comida criolla
Overordnet set er det dominikanske køkken et kreolerkøkken. Kreoler her i landet var betegnelsen for personer født i Amerika af spanske forældre, for de var ikke helt så fine som spaniere født i moderlandet. I dag er Comida criolla blandingen af spanske, vestafrikanske og lokale opskrifter, som har fællestræk med det øvrige Caribien, flittigt krydret med hvidløg og koriander.
De elsker kylling
Dominikanerne spiser meget kød, men meget gerne kylling, som de kan tilberede, så himlen synger. Kylling er meget udbredt i de fattigere egne, fordi alle kan holde høns, men man får kylling allevegne. Og hver formiddag vil man i de fleste supermarkeder kunne købe helt friskstegte kyllinger - eller stykker - med forretningens egen sauce. Så kan man se folk står og vende og dreje hver pakke for at få det bedste stykke. Mange smutter også forbi den lokale fastfoodkæde, Pluyer Pollos, for at spise den dominikanske version af KFC, med paneret kylling, dog marineret med lime, hvidløg og oregano. Disse kæder har iøvrigt også mange andre traditionelle dominikanske retter.
En af de bedste kyllingekæder i Den Dominikanske Republik
Nationalretten: Bandera Dominicana
Populære lokale retter er:
Bandera dominicana (Det dominikanske flag): Næsten obligatorisk at smage, for den er selv essensen af det dominikanske køkken – og derfor også opkaldt efter flaget, som retten ligner, med lidt god vilje. Den består af hvide ris, bønnesovs med kylling eller oksekød, og avocado. Dertil serveres tostones (stegt madbanan).
Carne guisada: oksekødsragout
Cassavabrød: Brød af den lokale rodfrugt, som er blevet spist her siden indianerne. Man presser den giftige saft ud af roden og bager pulpen til brød i en gryde. Kan også købes i bagerier. Brødet kan fyldes med kød, fisk eller grøntsager. Man kan også bare spise det som tilbehør. (se fredning af brød nederst)
Guanimo: Kogt majsmel tilberedt i majsblade med forskelligt fyld: oksekød, torsk, peberfrugter, hvidløg m.m. En ret, der stammer helt tilbage fra aztekerne.
Habichuelas dulce: Sød, tyk suppe af bønner, smager bedre end det lyder.
Habichuelas guisadas: Kogte bønner med krydderier.
Longaniza: Krydret skinkepølse.
Lechón asado: Pattegris på spid.
Mangú: En mos af kogte madbananer (plantain) krydret med løg i olivenolie og vineddike. Den traditionelle morgenmad. Lækkert ser det ikke ud, men det smager, og den skulle give uanede kræfter til resten af dagen. Man moser de stegte madbananer sammen med hvidløg og flæskesvær og klask, så har man noget virkelig lækkert, synes de.
Bandera dominicana (Det dominikanske flag): Næsten obligatorisk at smage, for den er selv essensen af det dominikanske køkken – og derfor også opkaldt efter flaget, som retten ligner, med lidt god vilje. Den består af hvide ris, bønnesovs med kylling eller oksekød, og avocado. Dertil serveres tostones (stegt madbanan).
Carne guisada: oksekødsragout
Cassavabrød: Brød af den lokale rodfrugt, som er blevet spist her siden indianerne. Man presser den giftige saft ud af roden og bager pulpen til brød i en gryde. Kan også købes i bagerier. Brødet kan fyldes med kød, fisk eller grøntsager. Man kan også bare spise det som tilbehør. (se fredning af brød nederst)
Guanimo: Kogt majsmel tilberedt i majsblade med forskelligt fyld: oksekød, torsk, peberfrugter, hvidløg m.m. En ret, der stammer helt tilbage fra aztekerne.
Habichuelas dulce: Sød, tyk suppe af bønner, smager bedre end det lyder.
Habichuelas guisadas: Kogte bønner med krydderier.
Longaniza: Krydret skinkepølse.
Lechón asado: Pattegris på spid.
Mangú: En mos af kogte madbananer (plantain) krydret med løg i olivenolie og vineddike. Den traditionelle morgenmad. Lækkert ser det ikke ud, men det smager, og den skulle give uanede kræfter til resten af dagen. Man moser de stegte madbananer sammen med hvidløg og flæskesvær og klask, så har man noget virkelig lækkert, synes de.
Mofongo er en af de autentiske dominikanske retter.
Monfongo: Komave (kallun). Traditionen med komave stammer fra Afrika, og den fås ofte som suppe, med tomat- og limejuice, koriander, oregano, kartofler og hvide ris.
Pescado con coco: fisk i kokossovs
Pica pollo: Friturestegt, paneret kylling marineret i limejuice, hvidløg og dominikansk oregano (Lippia micromera).
Pollo Guisado: Stegt kylling.
Quipes: Friturestegte bulgurruller med lamme- eller oksekød. Dominikansk version af libanesiske kibbeh.
Sancocho: Suppe med alt, hvad der nu var i køleskabet, dog altid med masser af rodfrugter, og gerne med hønsekød og grøntsager. Den stammer fra De Kanariske Øer, som en variant af gryderetten Puchero canario.
Sancocho de siete carnes: Suppe med syv slags kød, som kan tage en hel dag at lave.
Sazón: Miks af krydderier og urter, der bliver til en sovs, smagt til med timian, hvidløg, persille, peberfrugt, koriander og vineddike.
Tostones: Stegte, salte madbananer banket ud og stegt som frikadeller. Skal serveres varme og sprøde, så smager de skønt.
Yaniqueque: Brød stegt i friture, en spansk version af det engelske Johnnycakes.
Pescado con coco: fisk i kokossovs
Pica pollo: Friturestegt, paneret kylling marineret i limejuice, hvidløg og dominikansk oregano (Lippia micromera).
Pollo Guisado: Stegt kylling.
Quipes: Friturestegte bulgurruller med lamme- eller oksekød. Dominikansk version af libanesiske kibbeh.
Sancocho: Suppe med alt, hvad der nu var i køleskabet, dog altid med masser af rodfrugter, og gerne med hønsekød og grøntsager. Den stammer fra De Kanariske Øer, som en variant af gryderetten Puchero canario.
Sancocho de siete carnes: Suppe med syv slags kød, som kan tage en hel dag at lave.
Sazón: Miks af krydderier og urter, der bliver til en sovs, smagt til med timian, hvidløg, persille, peberfrugt, koriander og vineddike.
Tostones: Stegte, salte madbananer banket ud og stegt som frikadeller. Skal serveres varme og sprøde, så smager de skønt.
Yaniqueque: Brød stegt i friture, en spansk version af det engelske Johnnycakes.
Mangu er dominikanernes foretrukne morgenmad
Måltiderne
Morgenmad
Mange ældre kører de meget spansk til morgen. Med en kop kaffe og et stykke tørt brød med noget sødt på. Den amerikanske morgenmad ses dog alle vegne med masser af pandekager og æg i alle afskygninger. Skal morgenmaden være ægte dominikansk, skal den stå på Mangú – altså en madbananmos serveret sammen med salami, ost og spejlæg (Los Tres Golpes - De Tre Slag). Det kræver altid lidt overtalelse at få folk til at prøve det, for det er ikke en skueret. Man moser stegte madbananer, hvidløg og flæskesvær sammen, og klask, så har man noget, der stiller sulten i mange timer.
Hovedmåltidet
Dominikanerne spiser deres hovedmåltid midt på dagen. Det består typisk af ris med røde bønner (moro), grøntsager og et eller andet kød, ofte kylling. Basisføde er ris, bønner, rodfrugter og brød af cassava. I det daglige smutter mange dominikanere lige så gerne forbi den lokale fritura, en slags buffetrestaurant og fastfood joint, hvor de skovler billig pica pollo i sig: Friturestegt, paneret kylling marineret i limejuice, hvidløg og dominikansk oregano (Lippia micromera).
Dessert
En foretrukken dessert er arroz con leche, en slags risengrød - eller quesillo de coco, som er karamelbudding med kokos.
Restauranter
Når man går ud at spise, og det gør alle, der har råd til det, er udbuddet overvældende. Der er alle slags køkkener, og derfor kan det være svært at finde rigtig dominikansk mad. Man møder det måske allermest, hvis man kører ind til siden og forsyner sig ved vejboderne.
Morgenmad
Mange ældre kører de meget spansk til morgen. Med en kop kaffe og et stykke tørt brød med noget sødt på. Den amerikanske morgenmad ses dog alle vegne med masser af pandekager og æg i alle afskygninger. Skal morgenmaden være ægte dominikansk, skal den stå på Mangú – altså en madbananmos serveret sammen med salami, ost og spejlæg (Los Tres Golpes - De Tre Slag). Det kræver altid lidt overtalelse at få folk til at prøve det, for det er ikke en skueret. Man moser stegte madbananer, hvidløg og flæskesvær sammen, og klask, så har man noget, der stiller sulten i mange timer.
Hovedmåltidet
Dominikanerne spiser deres hovedmåltid midt på dagen. Det består typisk af ris med røde bønner (moro), grøntsager og et eller andet kød, ofte kylling. Basisføde er ris, bønner, rodfrugter og brød af cassava. I det daglige smutter mange dominikanere lige så gerne forbi den lokale fritura, en slags buffetrestaurant og fastfood joint, hvor de skovler billig pica pollo i sig: Friturestegt, paneret kylling marineret i limejuice, hvidløg og dominikansk oregano (Lippia micromera).
Dessert
En foretrukken dessert er arroz con leche, en slags risengrød - eller quesillo de coco, som er karamelbudding med kokos.
Restauranter
Når man går ud at spise, og det gør alle, der har råd til det, er udbuddet overvældende. Der er alle slags køkkener, og derfor kan det være svært at finde rigtig dominikansk mad. Man møder det måske allermest, hvis man kører ind til siden og forsyner sig ved vejboderne.
Dominikanerne er meget stolte af deres øl, og den er også skøn
Drikke
Dominikanerne drikker meget, og ikke kun for at slukke tørsten i heden. De har masser af juicebarer – stort set i alle gader, hvor man hurtigt kan få noget lækker – og alkoholfrit – til at slukke tørsten. Også en rigtig god ting, hvis man er ved at gå lidt sukkerkold. De vil altså spørge, om de skal tilføre ekstra sukker, for dominikanerne kan som regel ikke få det sødt nok.
Man kan for eksempel slukke tørsten med:
Jugo de chinola: Juice af passionsfrugt – er hverdagsjuicen. Men man kan også få den med lime, appelsin – og ja, det hele.
Malta: Det lyder lige så slemt som det smager: Maltøl blandet med kondenseret mælk.
Mamajuana: En portvinsagtig drik, der siges at give en forrygende potens.
Morir soñando: Kondenseret mælk blandet med papaja eller appelsinjuice. Navnet betyder ”at dø i sine drømme.
Presidente: Den legendariske lokale pilsner, som dominikanerne er meget stolte af, og den er virkelig også glimrende. Skal helst serveres kold – eller “serveret i en brudekjole” (una cerveza vestida de novia) – som de lokale beder om, når der helst skal være rim på flasken.
Refresco Country Club: Den nationale sodavand er hvinende sød. Fås også i varianten Merengue.
Rom: drikkes gerne og ofte, både som longdrink med cola (cuba libre) og sodavand (santo libre). Den drikkes også som cognac til kaffen. De tre store dominikanske producenter er Brugal, Barceló og Bermúdez.
Dominikanerne drikker meget, og ikke kun for at slukke tørsten i heden. De har masser af juicebarer – stort set i alle gader, hvor man hurtigt kan få noget lækker – og alkoholfrit – til at slukke tørsten. Også en rigtig god ting, hvis man er ved at gå lidt sukkerkold. De vil altså spørge, om de skal tilføre ekstra sukker, for dominikanerne kan som regel ikke få det sødt nok.
Man kan for eksempel slukke tørsten med:
Jugo de chinola: Juice af passionsfrugt – er hverdagsjuicen. Men man kan også få den med lime, appelsin – og ja, det hele.
Malta: Det lyder lige så slemt som det smager: Maltøl blandet med kondenseret mælk.
Mamajuana: En portvinsagtig drik, der siges at give en forrygende potens.
Morir soñando: Kondenseret mælk blandet med papaja eller appelsinjuice. Navnet betyder ”at dø i sine drømme.
Presidente: Den legendariske lokale pilsner, som dominikanerne er meget stolte af, og den er virkelig også glimrende. Skal helst serveres kold – eller “serveret i en brudekjole” (una cerveza vestida de novia) – som de lokale beder om, når der helst skal være rim på flasken.
Refresco Country Club: Den nationale sodavand er hvinende sød. Fås også i varianten Merengue.
Rom: drikkes gerne og ofte, både som longdrink med cola (cuba libre) og sodavand (santo libre). Den drikkes også som cognac til kaffen. De tre store dominikanske producenter er Brugal, Barceló og Bermúdez.
Kassava-brødet skal fredes af Unesco
KASSAVA-BRØD SKAL FREDES
Frankrig har fået flutes – eller baquette som de siger - på listen over Verdenskulturarv, så nu vil Den Dominikanske Republik have sætte brød lavet af kassava på samme liste. Man mener, at kassava har og har haft så stor betydning for Caribien, at det skal beskyttes, så også fremtidens generationer kan smage. Forslaget støttes af Cuba, Venezuela, Honduras og Haiti, alle steder, hvor kassava en gang var basisføde for Taino-indianerne. Spanierne havde stor fornøjelse af kassava-brød, da de skulle erobre Amerika, for det mugner ikke i modsætning til brød af hvede, og derfor holdt det sig på de lange ekspeditioner til Sydamerika.
Tainoerne skar roen i småstykker, pressede den giftige saft ud og formede pulpen til flade brød, der blev bagt i en gryde. Sådan fremstilles det stort set stadig, nu i store bagerier blandt andet i Puerto Plata.
Frankrig har fået flutes – eller baquette som de siger - på listen over Verdenskulturarv, så nu vil Den Dominikanske Republik have sætte brød lavet af kassava på samme liste. Man mener, at kassava har og har haft så stor betydning for Caribien, at det skal beskyttes, så også fremtidens generationer kan smage. Forslaget støttes af Cuba, Venezuela, Honduras og Haiti, alle steder, hvor kassava en gang var basisføde for Taino-indianerne. Spanierne havde stor fornøjelse af kassava-brød, da de skulle erobre Amerika, for det mugner ikke i modsætning til brød af hvede, og derfor holdt det sig på de lange ekspeditioner til Sydamerika.
Tainoerne skar roen i småstykker, pressede den giftige saft ud og formede pulpen til flade brød, der blev bagt i en gryde. Sådan fremstilles det stort set stadig, nu i store bagerier blandt andet i Puerto Plata.
