Vicekongens Palads
Alcazar de Colon, Vicekongens palads, dgl. 9-17, $100 med audioguide
Af Kenneth Bo Jørgensen
Det er Amerikas første europæiske palads, og om ikke en konge værdig, så i hvert fald en vicekonge. For ejeren og bygherren var Amerikas første vicekonge: Diego Columbus, ældste søn af Christoffer, som havde fået byggegrunden af Kong Ferdinand af Aragonien, så familien kunne have et rart sted at være i Amerika, det var jo trods alt dem, der fandt det.
Af Kenneth Bo Jørgensen
Det er Amerikas første europæiske palads, og om ikke en konge værdig, så i hvert fald en vicekonge. For ejeren og bygherren var Amerikas første vicekonge: Diego Columbus, ældste søn af Christoffer, som havde fået byggegrunden af Kong Ferdinand af Aragonien, så familien kunne have et rart sted at være i Amerika, det var jo trods alt dem, der fandt det.
Diego satte byggeriet af paladset i gang i 1510, et år efter sin ankomst til Hispaniolas, hvor han blev den 4. guvernør, men kort tid efter blev han også Amerikas første vicekonge, med ret til at bære scepter. Paladset var færdigt i 1514, og det havde kostet næsten 1000 indianere livet, for der blev drevet rovdrift på deres arbejdskraft af de spanske arkitekter og murere, der var kommet for at opføre det. Paladset blev til gengæld flot, og det var oprindeligt dobbelt så stort, som det vi ser i dag, med 55 værelser mod 22 i dag, og der blev ikke brugt søm til at holde det sammen.
Paladset var dobbelt så stort, da Columbus flyttede ind, foto Kenneth Bo Jørgensen
Hoffets damer gik parade før middagen
Diego flyttede ind med fru Maria de Toledo, og sammen skabte de et mægtigt hof, der strålede af magt og vælde. De bespiste folk som Hernán Cortés og Pedro de Alvarado, for uden at være noget ved dette hof, var man ikke noget i Vestindien.
Her skabte Maria traditionen med at gå skuegang op og ned ad Calle las Damas sammen med hoffets damer og inviterede fruer. Alle skulle kunne se de store smykker og europæiske skrud, indianerne var ved at tabe både næse og mund, for deres kvinder havde klaret sig fint med skørter af palmeblade.
Efter vicekongens død fortsatte enken med at bo her, selv om det var lidt uvidst, hvem der egentlig ejede det. Vicekongeparrets børn slap også afsted med at bo her uden at betale husleje, helt frem til 1577. Derefter begyndte mange, mange års strid om ejerskabet. Columbus-familien, som altid var fornærmede, forlod det, og det forladt og endte som en sørgelig ruin med murbrokker som ingen kunne huske, hvordan man engang havde sat sammen. Først i slutningen af 1800-tallet opdagede regeringen, at et klenodie var ved at smuldre væk, og det blev erklæret et nationalt monument, men der gik alligevel næsten 100 år, før man begyndte at genopbygge det. Da var det i så elendig forfatning, at man måtte digte, og derfor kom man op med dette hus, i halv størrelse, men sikkert mere elegant end det første. Det endelige hus var færdigt til jubilæet i 1992. I dag er det Santo Domingos mest besøgte museum.
Her skabte Maria traditionen med at gå skuegang op og ned ad Calle las Damas sammen med hoffets damer og inviterede fruer. Alle skulle kunne se de store smykker og europæiske skrud, indianerne var ved at tabe både næse og mund, for deres kvinder havde klaret sig fint med skørter af palmeblade.
Efter vicekongens død fortsatte enken med at bo her, selv om det var lidt uvidst, hvem der egentlig ejede det. Vicekongeparrets børn slap også afsted med at bo her uden at betale husleje, helt frem til 1577. Derefter begyndte mange, mange års strid om ejerskabet. Columbus-familien, som altid var fornærmede, forlod det, og det forladt og endte som en sørgelig ruin med murbrokker som ingen kunne huske, hvordan man engang havde sat sammen. Først i slutningen af 1800-tallet opdagede regeringen, at et klenodie var ved at smuldre væk, og det blev erklæret et nationalt monument, men der gik alligevel næsten 100 år, før man begyndte at genopbygge det. Da var det i så elendig forfatning, at man måtte digte, og derfor kom man op med dette hus, i halv størrelse, men sikkert mere elegant end det første. Det endelige hus var færdigt til jubilæet i 1992. I dag er det Santo Domingos mest besøgte museum.
Hjemme hos vicekongen:
Der er en hest i hallen
22 af de 55 oprindelige rum er genskabt, og indboet er heller ikke, hvad det har været. Man har bestræbt sig på at fylde det med møbler og ting, som er autentiske for tiden. Desuden modtog huset mange kunstgaver i forbindelse med indvielsen, og derfor har man i dag nogle af Caribiens mest kostbare klenodier hængende på paladsets vægge, ikke mindst de flamske gobeliner. Så, selv om det ikke er helt som i gamle dage, er det et godt bud på, hvordan livet var ved vicekonge Columbus´ hof.
Damernes spisestue med gotiske møbler og en skænk i valnøddetræ
Stueetagen
I hallen ses en spansk kriger til hest i fuldt harnisk. og man bliver mindet om, at der ikke var en eneste hest i Amerika, da Columbus ankom. På sin anden rejse havde han 18 heste med, og få år efter var heste det altafgørende transportmiddel i snart hele Amerika.
Første rum, man kommer ind i, er Maria Toledos spisestue, hvor hun dinerede med sine hofdamer, mens vicekongen spiste ovenpå med herrerne. Mest kostbart er det store skab op ad væggen, som er af valnøddetræ.
Ved siden af ligger køkkenet, med masser af potter og pander fra den tid, men det er helt galt, for dengang placerede man altid køkkenet uden for hovedhuset, dels for at undgå for meget røg i huset, dels for at undgå brand.
Næste rum er rigtigt: Mundskænke-værelset. Her sad mennesker med det fede job at skulle prøvesmage al den mad, der kort efter skulle serveres for herskaberne, for det var jo ikke ufarligt at være vicekonge dengang, og en rask forgiftning var altid en mulighed.
I hallen ses en spansk kriger til hest i fuldt harnisk. og man bliver mindet om, at der ikke var en eneste hest i Amerika, da Columbus ankom. På sin anden rejse havde han 18 heste med, og få år efter var heste det altafgørende transportmiddel i snart hele Amerika.
Første rum, man kommer ind i, er Maria Toledos spisestue, hvor hun dinerede med sine hofdamer, mens vicekongen spiste ovenpå med herrerne. Mest kostbart er det store skab op ad væggen, som er af valnøddetræ.
Ved siden af ligger køkkenet, med masser af potter og pander fra den tid, men det er helt galt, for dengang placerede man altid køkkenet uden for hovedhuset, dels for at undgå for meget røg i huset, dels for at undgå brand.
Næste rum er rigtigt: Mundskænke-værelset. Her sad mennesker med det fede job at skulle prøvesmage al den mad, der kort efter skulle serveres for herskaberne, for det var jo ikke ufarligt at være vicekonge dengang, og en rask forgiftning var altid en mulighed.
Udsigt fra balkonen ud mod Ozama-floden, hvor Columbus lagde til med sine skibe
Balkonen
Tag stentrappen op på første sal, så kommer du til den imponerende balkon ud mod Ozama-floden. På væggene ser man tydeligt, hvad huset er bygget af: Koralsten hugget ud i blokke. det var jo nærmest levende materiale, og det var så smart, for blokkende begynde at vokse ind i hinanden, når de blev sat sammen. Dermed fik man en konstruktion så stærk, som hvis det var udhugget af en eneste sten. Desuden var de meget porøse koraller gode for indeklimaet. De kunne på samme tid holde på kulden og holde varmen ude.
Tag stentrappen op på første sal, så kommer du til den imponerende balkon ud mod Ozama-floden. På væggene ser man tydeligt, hvad huset er bygget af: Koralsten hugget ud i blokke. det var jo nærmest levende materiale, og det var så smart, for blokkende begynde at vokse ind i hinanden, når de blev sat sammen. Dermed fik man en konstruktion så stærk, som hvis det var udhugget af en eneste sten. Desuden var de meget porøse koraller gode for indeklimaet. De kunne på samme tid holde på kulden og holde varmen ude.
Vicedronning Maria de Toledo havde en lille bitte seng
1. sal
Fra balkonen træder man ind i Maria Toledos soveværelse. Hun må have været meget lille, og det er sikkert også rigtigt, men den korte seng var helt almindelige dengang. Man nærmest sad op og sov, støttet af en masse puder. Hun havde også dejlig udsigt over Ozama-floden.
Fra balkonen træder man ind i Maria Toledos soveværelse. Hun må have været meget lille, og det er sikkert også rigtigt, men den korte seng var helt almindelige dengang. Man nærmest sad op og sov, støttet af en masse puder. Hun havde også dejlig udsigt over Ozama-floden.
Forgemakket, hvor man ventede, indtil man skulle ind til vicekongen
Udhæng til en lampe
Ved siden af fruens soveværelse - og inden herrens, skal man igennem forgemakket, hvor man skulle vente på at blive kaldt ind til det helligste, vicekongens kontor. Om man virkelig skulle gå igennem vicedronningens soveværelse dengang er nok tvivlsomt, så her afsløres det, at huset er en konstruktion, ikke en rekonstruktion. Men flot er forgemakket. Se det sjældne rejsechatol og de flotte vægudsmykninger. De mærkelige væsener, der stikker ud fra væggen, formet som fabeldyr eller løver, kommer der mange sjove forklaringer på, noget med spøgelser som regel, men den rent jordnære forklaring er, at det er udhæng, som man kunne hænge sine lamper på.
Vicekongens soveværelse med dragkisten af elefanthud, foto Kenneth Bo Jørgensen
Og så kommer man ind i Diegos soveværelse. Sengen er ikke hans, men kunne godt have været det, for den har Castille-våbenet i hovedgærdet. For enden står en bombastisk dragkiste af læder, lavet af elefanthuder. Et andet klenodie er den lille fine æske ved sengen, hvor han må have haft sine toiletsager.
Vicekongens kontor med portrættet af far og søn pg Santa Maria på bordet
Herefter kommer vicekongens kontor. Det er domineret af et stort oliemaleri af Christoffer Colombus sammen med sønnen Diego som barn. Christoffer er gætværk, for ingen ved, hvordan han så ud, men Diego skulle ligne fra tidligere malerier. Dette er dog af nyere dato, selv om det ser gammeldags ud. Den imponerende pengekiste på gulvet har utallige højt specialiserede låsemekanismer. Formentlig fremstillet i renaissancen. Skibet, der står smask på midten af skrivebordet, er en model af Santa Maria, det største af de tre meget små skibe, som sejlede Columbus og hans 92 mænd over Atlanten til Amerika i 1492.
Riddersalen med de to portrætter af Kong Ferdinand og Dronning Isabella
Bænkens fine udskæringer
Riddersalen
Det lange rum blev brugt til fester og modtagelser. Hvordan var indrettet, ved man ikke, men dette er et godt bud. På væggen ses malerier af Columbus´ velgørere, Kong Felipe og Dronning Isabela, malt i 1960erne. Læg mærke til deres øjne, der følger én rundt i salen, ligegyldigt hvor man er. I den ene ende er en kiste med glaslåg, her er Diegos og fruens sceptre, symbolerne, som et vicekongepar måtte bære, de måtte til gengæld ikke gå med krone. Gulvets mønster er kopi fra et kloster i Burgos. PÅ væggene er der adskillige kulturskatte, og læg mærke til den store bænk for enden af væggen med de imponerende træudskæringer.
Det lange rum blev brugt til fester og modtagelser. Hvordan var indrettet, ved man ikke, men dette er et godt bud. På væggen ses malerier af Columbus´ velgørere, Kong Felipe og Dronning Isabela, malt i 1960erne. Læg mærke til deres øjne, der følger én rundt i salen, ligegyldigt hvor man er. I den ene ende er en kiste med glaslåg, her er Diegos og fruens sceptre, symbolerne, som et vicekongepar måtte bære, de måtte til gengæld ikke gå med krone. Gulvets mønster er kopi fra et kloster i Burgos. PÅ væggene er der adskillige kulturskatte, og læg mærke til den store bænk for enden af væggen med de imponerende træudskæringer.
De to sceptre, som vicekongeparret havde ret til at bære - her under glaslåg
Musikværelset
Herefter værelser, hvor man kunne amusere sig i en tid, hvor der ikke var tv. I musikværelset er der flere meget gamle musikinstrumenter, som man ved har været brugt i vicekongens palads, herunder harpen, for den var i alle bedre hjem. De noder, som er udstillet i montren, er eksempler på, hvordan nodeskrivning så ud i 1500-tallet. Op til væggen står nogle af de ældste kirkebænke i Amerika. Hvorfra de kommer, er der ingen, der aner.
Dernæst træder man ind i vicekongens spisestue, man skulle tro, at han lige havde rejst sig.
Se den lille figur af en harpespiller - det er et af paladsets klenodier og noget af det mest kostbare i hele Caribien.
Herefter værelser, hvor man kunne amusere sig i en tid, hvor der ikke var tv. I musikværelset er der flere meget gamle musikinstrumenter, som man ved har været brugt i vicekongens palads, herunder harpen, for den var i alle bedre hjem. De noder, som er udstillet i montren, er eksempler på, hvordan nodeskrivning så ud i 1500-tallet. Op til væggen står nogle af de ældste kirkebænke i Amerika. Hvorfra de kommer, er der ingen, der aner.
Dernæst træder man ind i vicekongens spisestue, man skulle tro, at han lige havde rejst sig.
Se den lille figur af en harpespiller - det er et af paladsets klenodier og noget af det mest kostbare i hele Caribien.
Balkonen med udsigt over Plaza España
Og så er man på den modsatte balkon med storslået udsigt over Plaza España, solskolde-pladsen kantet med nogle af byens bedste restauranter. Skarpt til venstre er der kig til administrationsbygningen, hvortil vicekongen kunne skule, for her sad de instanser, der skulle holde øje med ham, så han ikke kom for godt i gang. Den hvide bygning neden for med den murstensbelagte kanter, var de kongelige stalde, for heste kom der jo.
Fra de sydlige vinduer kan man se stedet, hvor Columbus ankrede sine skibe op ud for Puerto de San Diego - byens indgangsport.
Fra de sydlige vinduer kan man se stedet, hvor Columbus ankrede sine skibe op ud for Puerto de San Diego - byens indgangsport.
