Overnat i Den Dominikanske Republik
Dominikanerne er top gearet til storturisme, fordi de selv elsker at rejse i deres land. Der er overnatningssteder overalt. Billige moteller og pensionater blandet med kurfyrstelige hoteller med al den luksus, man kan drømme om. Man skal være opmærksom på, at staten pålægger en skat på 23 pct. på hotelovernatninger. Spørg om denne skat er inkluderet i den annoncerede pris, hvis man kommer ind fra gaden.
Hoteller

Især i de store byer er der flotte luksushoteller, men priserne vil også være derefter.
All-inclusive
Med all-inclusive er alt indeholdt i prisen, også mad og drikke. Ved ankomsten får man et armbånd, så ved personalet, at man må spise og drikke gratis. Det svarer stort set til det, man i gamle dage kaldte hel-pension, men det her lyder jo lidt mere fancy. All-inclusive-menuen på hotellerne er som regel en buffet - morgen, middag og aften. Sodavand, lokale øl, vin og spiritus er som regel også inklusive, men man skal ofte betale for udenlandske mærker.
Der er stor forskel på all-inclusive feriecentre, nogle burde hedde ”mere eller mindre inklusiv”. Spørg rejsebureauet på forhånd, hvad der er indeholdt i prisen. Hvis f.eks. nøglen til sikkerhedsboksen ikke er inkluderet, kan det godt være et tegn på, at der bliver mange ekstraregninger alligevel. Og det nytter jo ikke meget, at rommen er gratis, det er den næsten også i forretningerne, hvis man er tvunget til at købe vand til overpris. Andre all-inclusives er så omfattende, at også minibarer på værelset er inkluderet. Men generelt skal man huske, at ingenting er gratis. Man betaler bare på en anden måde.
Mange får lidt buffet-lede efter 14 dage på all-inclusive, fordi man hver dag skal se på de samme gryder. Så hvis man vil prøve det, bør man vælge de store hoteller, der har flere restauranter at vælge imellem. De vil dog også tage et ekstra-tillæg, hvis man vil spise på de rigtige gode steder.
Camping
Det er ikke tilladt at campere i Den Dominikanske Republik. I nationalparkerne er der hytter, man kan benytte sig af.